< Anden Kongebog 17 >

1 I Kong Akaz af Judas tolvte Regeringsaar blev Hosea, Elas Søn, Konge i Samaria over Israel, og han herskede ni Aar.
Judah gam’ah Ahaz lengpan lengvai ahom kal kum somleni alhin chun, Israel gam’ah Elah chapa Hoshea in lengvai ahinhom pantan ahi. Aman Samaria khopia kum ko vai anahom’in ahi.
2 Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENS Øjne, dog ikke som de Konger i Israel, der var før ham.
Aman Pakai mitmu’n thilse jing anabollin ahi. Ahinlah a masanga Israelte lengho banglom lom’in ana phamo sampon ahi.
3 Mod ham drog Assyrerkongen Salmanassar op, og Hosea underkastede sig og svarede ham Skat.
Assyria lengpa Shalmaneser in Hoshea lengpa chu gal ahinsat khumtan ahileh, Assyriate chun Hoshea chu namna in kai gihtah ana pohsah’un ahi.
4 Men siden opdagede Assyrerkongen, at Hosea var ved at stifte en Sammensværgelse, idet han sendte Sendebud til Kong So af Ægypten og ikke mere svarede Assyrerkongen den aarlige Skat. Saa berøvede Assyrerkongen ham Friheden og lod ham kaste i Fængsel.
Ahinlah Hoshea in kumseh a apeh’u kai chu anapedan, chule Egypt lengpa So kitipa toh kithoa Assyriate thaneina a kona hoidoh ding aguh in tohgon ana neiyin ahi. Ahinlah hiche aguh a tohgon anei chu amudoh phat’in Assyria lengpan Hoshea chu ana mandoh in songkulla akoitan ahi.
5 Assyrerkongen drog op og besatte hele Landet; han rykkede frem mod Samaria og belejrede det i tre Aar;
Hiche jouchun Assyria lenpan agam pumpi chu ahinsat-tan ahile, Samaria chu kum thum sung jen aumtauvin ahi.
6 og i Hoseas niende Regeringsaar indtog Assyrerkongen Samaria, bortførte Israel til Assyrien og lod dem bosætte sig i Hala, ved Habor, Gozans Flod, og i Mediens Byer.
Ajonan Hoshea vaihom kum ko alhin chun Samaria alhutan, Israel mipite chu Assyria gam'a sohchang in analut tauvin ahi. Amaho chu Gozan munna Habor vadung pang jui'a Halah gam chenna munho a chun ana chensah’u ahi. Hichu Medes khopi ho khat ahi.
7 Saaledes gik det, fordi Israeliterne syndede mod HERREN deres Gud, der havde ført dem op fra Ægypten og udfriet dem af Ægypterkongen Faraos Haand, og fordi de frygtede andre Guder;
Hitobanga Israelte chunga gimgentheina ahunglhun hi amahon semthu pathen ana ho’jeh'u, chule Egypt lengpa Pharaoh thaneina a kona ahin huhdohpa chujong leh hiche Egypt’a kona ahin puidoh uva Pakai Pathen douna chonset ana boljeh’u ahi.
8 de fulgte de Folkeslags Skikke, som HERREN havde drevet bort foran Israeliterne, og de Kongers Skik, som Israel havde indsat;
Amahon Pakaiyin amaho masanga ananodoh peh’u Pathen neilou nam mite chondan analah uva chuleh Israel lengte phabep’in ahin pohlut’u chonna ho anajui jeh’u ahi.
9 og Israeliterne udtænkte utilbørlige Ting mod HERREN deres Gud og byggede sig Offerhøje i alle deres Byer, lige fra Vagttaarnene til de befæstede Byer;
Israel mipi loikhat’in, Pakai a Pathen’u deiloulam le doumah thil tamtah aguh’a anabol jeh’u ahi. Amahon Pathen neiloute, doiphungho, khovetna mun neo apatna khopi pal lenpen chung geija amahon kisem doh’uva akitundoh’u ahi.
10 de rejste sig Stenstøtter og Asjerastøtter paa alle høje Steder og under alle grønne Træer
Lhangvum dung jouse le thingnadum noi dung jousea doikhom hole Asherah doiphung ana kitun’un ahi.
11 og tændte Offerild der paa alle Høje ligesom de Folkeslag, HERREN havde ført bort foran dem, og øvede onde Ting, saa at de krænkede HERREN;
Amahon namdangte maicham phung dung’a gimnamtui alhut nam’un, agamsung a Pakaiyin adeldohsa nam mite chonchan jouse ajom tauvin ahi. Hiti chun Israelten setna tampi anabollun, Pakai lung ahansah ji jin ahi.
12 de dyrkede Afgudsbillederne, skønt HERREN havde sagt: »Det maa I ikke gøre!«
Pakaiyin kichehtah’a avel vella aseipeh chule gihsalna avel vella anapeh vangun, semthu doi ana hou jing tauvin ahi.
13 Og HERREN advarede Israel og Juda ved alle sine Profeter, alle Seerne, og sagde: »Vend om fra eders onde Færd og hold mine Bud og Anordninger i nøje Overensstemmelse med den Lov, jeg paalagde eders Fædre og kundgjorde eder ved mine Tjenere Profeterne!«
Pakaiyin avellin themgao hole michingho anasollin Israelte leh Judahte chu avel vellin hilchahna anapen ahi, “Nathilse bol nauva konin hung kileheijun, kathupeh hole ka dansem ho, kathemgaote le kalhachate mangcha a napu napateo kana thupeh hohi jui unlang ngaiyun,” ati.
14 Men de vilde ikke høre; de gjorde sig halsstarrige som deres Fædre, der ikke stolede paa HERREN deres Gud;
Ahinlah Israelten ana nahsah pouvin ahi. Apu apa teuvin, Pakai a Pathen’u tahsan ding ana noplou bang bangun along u ana tah’un ahi.
15 de lod haant om hans Anordninger og den Pagt, han havde sluttet med deres Fædre, og om de Vidnesbyrd, han havde givet dem, og de holdt sig til Tomhed, saa de blev til Tomhed, og efterlignede Folkeslagene rundt om dem, skønt HERREN havde paalagt dem ikke at gøre som de;
Amahon adanthule apu apateutoh ana sem kitepna hochu apaidoh’un chuleh ana hilchahna ho jeng jong ana nasah pouvin ahi. Amahon pannabei doiho pou ana hou’un amahotah jong manlou asohgam tauve. Amahon avel uva cheng namdangte chondan alauvin Pakai thupeh jui louvin anot thap tauvin ahi.
16 de sagde sig løs fra HERREN deres Guds Bud og lavede sig støbte Billeder, to Tyrekalve; de lavede sig ogsaa Asjerastøtter, tilbad hele Himmelens Hær og dyrkede Ba'al:
Amahon Pakai a Pathen’u thupeh jouse apaidoh un, thih ahal jol’un bongnou ni lim asem tho uvin, Asherah doikhum’ah atungdoh un, Baal doi chuleh vanna ahsi teho pou ana hou un ahi.
17 de lod deres Sønner og Døtre gaa igennem Ilden, drev Spaadomskunster og Sandsigeri og solgte sig til at gøre, hvad der er ondt i HERRENS Øjne, saa de krænkede ham.
Amahon chiding namdangte doi houna din achapateu leh achanuteu pumgo thilto din kilhainan anei jiuvin ahi. Chunle amahon gaothem ho donga phun themho asansah jiu, Pakai mitmua thildihlou bolna kipumpeh jeng ahiuvin, hijeh a chu Pakai chu aphin lunghang’u ahi.
18 Derfor blev HERREN saare fortørnet paa Israel og drev dem bort fra sit Aasyn, saa der ikke blev andet end Judas Stamme tilbage.
Pakai chu Israelte chung’a alunghan val jeh’in, Aman ama hochu amitmua konin ana tolmang gamtan ahi. Judah changseh bou gamsunga ana chensah in ahi.
19 Men heller ikke Juda holdt HERREN deres Guds Bud, men fulgte de Skikke, Israel havde indført.
Ahivangin Judahte jengin jong Pakai thupeh ananit nompouvin, Israelten anaphudoh’u chondan phalou ngen chu anajom’un ahi.
20 Derfor forkastede HERREN hele Israels Slægt, ydmygede dem, gav dem til Pris for Røvere og stødte dem til sidst bort fra sit Aasyn.
Pakaiyin Israel chilhahte chengse chu abonchan ana paidoh’in. Hiti chun ama mitmua kona apaidoh kahsen agal mite khut’ah anapehdoh in asugenthei in ahi.
21 Thi da Israel havde revet sig løs fra Davids Hus og gjort Jeroboam, Nebats Søn, til Konge, drog denne Israel bort fra HERREN og forledte dem til en stor Synd;
Pakaiyin Israelte chu David leng gam'a kona alhekeh jouvin, amahon alengpau dingin Nebat chapa Jeroboam chu ana kilhen tauvin ahi. Ahinlah Jeroboam in Israelte chu Pakai ajen ule ajui nauva konin anapuidoh in, chonsetna nasatah anatohdoh sahtan ahi.
22 og Israeliterne vandrede i alle de Synder, Jeroboam havde begaaet, og veg ikke derfra,
Hiti chun Israelten Jeroboam nung ajuiyun, thilse lampia chun akimangcha un, achonset nauva konin ahung kiheidoh tapouvin ahi.
23 saa at HERREN til sidst drev Israel bort fra sit Aasyn, som han havde sagt ved alle sine Tjenere Profeterne; og Israel maatte vandre bort fra sit Land til Assyrien, hvor det er den Dag i Dag.
Themgao hon ana gih na bang bangun, Pakaiyin Israelte chu amitmua akona apaidoh kahsen anga dehpouvin ahi. Hijeh chun Israelte hi agamsung uva kona paidoh’a um uva tuni geija Assyria gam'a sohchang’a umden jing ahitauve.
24 Derefter lod Assyrerkongen Folk fra Babel, Kuta, Avva, Hamat og Sefarvajim komme og bosætte sig i Samarias Byer i Stedet for Israeliterne; og de tog Samaria i Besiddelse og bosatte sig i Byerne.
Assyria lengpan Babylon gam'a kon, Cuthah khole Avva khoa kon, Hamath khoa konle Sepharvaim khoa konin, mihem tampi ahin tollin amaho chu Samaria khopi dung’a chun Israel chate khellin achensah tai. Amaho hin Samaria gamsung alouvin, akhopi dung jousea acheng tauve.
25 Men den første Tid de boede der, frygtede de ikke HERREN; derfor sendte HERREN Løver iblandt dem, som dræbte dem.
Ahinlah hiche gamchom mi ahung chenglut hohin ahunglut til’un, Pakai Pathen ahou lou u ahi, hijeh chun Pakaiyin alah uvah keipi bahkai ahin sollin mi phabep anathat’in ahi.
26 Da sendte de Assyrerkongen det Bud: »De Folk, du førte bort fra deres Hjem og lod bosætte sig i Samarias Byer, ved ikke, hvorledes Landets Gud skal dyrkes; derfor har han sendt Løver imod dem, og de dræber dem, fordi de ikke ved, hvorledes Landets Gud skal dyrkes!«
Hijeh chun Assyria lengpa kom’ah thu athot’un, “Nangin Samaria khopi sungho a cheng dinga nahin sollut mipiho chun hiche gamsung mite Pathen houle chondanteho ahetlou jeh un, Pathen in amaho sugam dingin keipi bahkai ahinsol lut’in ahi, ajeh chu amahon Pakai ahoudan u adihloujeh ahi.
27 Og Assyrerkongen bød: »Lad en af de Præster, jeg førte bort derfra, drage derhen, lad ham drage hen og bosætte sig der og lære dem, hvorledes Landets Gud skal dyrkes!«
Assyria lengpa chun hitihin thu apen, “Soh’a kikaimang ho lah thempu khat chu Samaria khopia le-solpeh’un. Amachu ahung chenglut thahho lah’a chengin tin, agamsung mite Pathen houjidan le chondan teho gahil hen,” ati.
28 Saa kom en af de Præster, de havde ført bort fra Samaria, og bosatte sig i Betel, og han lærte dem, hvorledes de skulde frygte HERREN.
Hiti chun Samaria kona hung sohchang thempu khatchu Bethel ah alesollut’un, aman achenglut thah-ho chu Pakai houdan chu ahil pantan ahi.
29 Men hvert Folk gav sig til at lave sig sin egen Gud og stillede ham op i Offerhusene paa Højene, som Samaritanerne havde opført, hvert Folk i sin By, hvor de havde bosat sig;
Ahinlah gamchom mi ahon honna hunglut hochun ama ama Pathen cheh chu akihoujom jingun ahi. Achennau khopi khatna konin khopi khat’ah Samaria mipiten ana tundoh’u doi phung hoa chun milim semthu hochu akikoijun ahi.
30 Folkene fra Babel lavede Sukkot-Benot, Folkene fra Kuta Nergal, Folkene fra Hamat Asjima,
Babylon’a kona hunghon, Succoth-benoth pathen chu ahouvun, Cuthah a kona hungho chun Nergal pathen chu ahouvun, chuleh Hamath na kona hunghon Ashima ahouvun ahi.
31 Avvijiterne Nibhaz og Tartak, og Sefarviterne brændte deres Børn til Ære for Adrammelek og Anammelek, Sefarvajims Guder.
Avvit ten jong Nibhaz le Tartak pathen ahouvun, chuleh Sepharvaim akona hunghon achateu chu apathen’u Adrammelech leh Anammelech hou’nan pumgo thilto in akatdoh jiuvin ahi.
32 Men de frygtede ogsaa HERREN og indsatte Folk at deres egen Midte til Præster ved Offerhøjene, og disse ofrede for dem i Offerhusene paa Højene.
Hitobanga ahung chenglut thah hohin Pakai jeng ven ahou jing nauve, alah uva konin thempu akilhengdoh un, chiding namdangte doiphunga doi hounan hiche thempu ho chu mido a dingin apansah jiuvin ahi.
33 De frygte de HERREN, men dyrkede ogsaa deres egne Guder paa de Folkeslags Vis, de var ført bort fra.
Chule amahon Pakai chu ahoujeng vang’un, ahung kondoh nau gamsunga kihou pathente jong adan dungjuiyin ama ama indoi cheh jong akihou thouvun, chondan hochu achepi jing nalaijun ahi.
34 Endnu den Dag i Dag følger de deres gamle Skikke. De frygtede ikke HERREN og handlede ikke efter de Anordninger og Lovbud, de havde faaet, eller efter den Lov og det Bud, HERREN havde givet Jakobs Sønner, han, hvem han gav Navnet Israel.
Hiche achondan lui hochu tunikho geijin achepiuvin ahi. Amahon Pakai chu ahoutah tah pouvin, amavang tumasang a achonnau chu ajui-nalaijun ahi. Amahon Pakaiyin Israel tia amin anakhelpeh Jacob chihlhahte anapeh thupeh hole ajuidiuva dan ana sempeh hochu khatcha jong ajui pouvin ahi.
35 Og HERREN havde sluttet en Pagt med dem og givet dem det Bud: »I maa ikke frygte andre Guder eller tilbede dem, ikke dyrke dem eller ofre til dem;
Ajeh chu Pakaiyin Jacob chilhahte hochu kitepna ana semin, ajui diuvin thupeh hitin anapei, “Pathen dang hou hih’un ahilouleh a ang’a jong nakun theilou diu, jen-jong najen theilou diu, akom’uva jong kilhaina nabol theilou heldiu ahi,” ati.
36 men HERREN, som førte eder ud af Ægypten med vældig Kraft og udstrakt Arm, ham skal I frygte, ham skal I tilbede, og til ham skal I ofre!
Ahinlah, “Abantha hanta thanei tah’a Egypt akona nahin puidoh pa Pakai amabou chu nahoudiu, Ama angsung’a bou nakun diu chule kilhina jong ama koma bou nasem diu ahi.
37 De Anordninger og Lovbud, den Lov og det Bud, han har opskrevet for eder, skal I omhyggeligt holde til alle Tider, og I maa ikke frygte andre Guder!
Nangho dia kipe danho le chonchan dingho chule thupeh hochu phat tinle phatecha a nanit jing thei nading un phatseh in chingtheiyun lang semthu pathen kitiho nahou louhel dingu ahi.
38 Den Pagt, han har sluttet med eder, maa I ikke glemme, og I maa ikke frygte andre Guder;
Keiman nangho toh kasem kitepna chu sumil hihbeh un chujongleh pathen dang kiti poupou nahou theilou helding’u ahi.
39 men HERREN eders Gud skal I frygte, saa vil han fri eder af alle eders Fjenders Haand!«
Nanghon Pakai na Pathen bou nahoudiu ajeh chu Ama chun nagalmi houva kona nahin huhdoh diu ahi,” ati.
40 Dog vilde de ikke høre, men blev ved at handle som før.
Ahinlah mipite chun hiche thu kisei hochu ana nahsah pouvin, achonnau masa dungjui chun achomjom jingun ahi.
41 Saaledes frygtede disse Folkeslag HERREN, men dyrkede tillige deres udskaarne Billeder; og deres Børn og Børnebørn gør endnu den Dag i Dag som deres Fædre.
Hitihin hiche ahung chenglut thah hochun Pakai chu ahou vangun amaho milim doiho jong chu alhadeh pouvin ahi. Tuni changei hin achilhah teuvin jong achepi jingun ahi.

< Anden Kongebog 17 >