Anden Kongebog 17
1 I Kong Akaz af Judas tolvte Regeringsaar blev Hosea, Elas Søn, Konge i Samaria over Israel, og han herskede ni Aar.
Judah siangpahrang Ahaz saning hatlaihnetto haih naah, Elah capa Hoshea loe Samaria vangpui ah Israel siangpahrang ah oh, anih mah saning takawtto thung uk.
2 Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENS Øjne, dog ikke som de Konger i Israel, der var før ham.
Anih loe Angraeng mikhnukah kahoih ai hmuen to sak; hmaloe ih kaom Israel siangpahrangnawk baktiah hmuen to sah ai.
3 Mod ham drog Assyrerkongen Salmanassar op, og Hosea underkastede sig og svarede ham Skat.
Assyria siangpahrang Shalmaneser mah, Hoshea to tuk moe, tamna ah suek pacoengah, tamut to paeksak.
4 Men siden opdagede Assyrerkongen, at Hosea var ved at stifte en Sammensværgelse, idet han sendte Sendebud til Kong So af Ægypten og ikke mere svarede Assyrerkongen den aarlige Skat. Saa berøvede Assyrerkongen ham Friheden og lod ham kaste i Fængsel.
Hoshea loe saning kruek paek han koi tamut to paek ai, anih mah Izip siangpahrang So khaeah laicaeh patoeh moe, misatuk han pacaeng ti, tiah Assyria siangpahrang mah panoek naah, anih to naeh moe, thongim thungah pakhrak.
5 Assyrerkongen drog op og besatte hele Landet; han rykkede frem mod Samaria og belejrede det i tre Aar;
Assyria siangpahrang loe prae boih tuk hanah angzoh tahang; Samaria vangpui ah caeh moe, vangpui to saning thumto thung takui.
6 og i Hoseas niende Regeringsaar indtog Assyrerkongen Samaria, bortførte Israel til Assyrien og lod dem bosætte sig i Hala, ved Habor, Gozans Flod, og i Mediens Byer.
Hoshea siangpahrang ah ohhaih saning takawtto naah, Assyria siangpahrang mah Samaria to lak moe, Israel kaminawk to Assyria ah caeh haih; nihcae to Gozan vapui taeng, Medes kaminawk ih vangpui Halah hoi Habor ah ohsak.
7 Saaledes gik det, fordi Israeliterne syndede mod HERREN deres Gud, der havde ført dem op fra Ægypten og udfriet dem af Ægypterkongen Faraos Haand, og fordi de frygtede andre Guder;
Israel kaminawk loe Izip prae hoi Izip siangpahrang Faro ban thung hoiah zaehoikung, angmacae Angraeng Sithaw hmaa ah zaehaih to sak o moe, kalah sithawnawk to bok o taak,
8 de fulgte de Folkeslags Skikke, som HERREN havde drevet bort foran Israeliterne, og de Kongers Skik, som Israel havde indsat;
Israel caanawk hoi angmacae mah suek o ih, Israel siangpahrangnawk hmaa ah, Angraeng mah haek ih sithaw panoek ai kaminawk mah sak o ih atawk to pazui o.
9 og Israeliterne udtænkte utilbørlige Ting mod HERREN deres Gud og byggede sig Offerhøje i alle deres Byer, lige fra Vagttaarnene til de befæstede Byer;
Israel kaminawk loe angmacae Angraeng Sithaw mah koeh ai ih hmuen to tamquta hoiah sak o; misatoephaih imsang hoi vangpui sipaenawk to a sak o moe, avangnawk boih ah hmuensang to a sak o.
10 de rejste sig Stenstøtter og Asjerastøtter paa alle høje Steder og under alle grønne Træer
Krang hoi Asherah krang soi ih thingnawk to maesom nui hoi thingkung tlim boi ah a suek o.
11 og tændte Offerild der paa alle Høje ligesom de Folkeslag, HERREN havde ført bort foran dem, og øvede onde Ting, saa at de krænkede HERREN;
Nihcae hmaa ah Angraeng Sithaw mah haek ih, Sithaw panoek ai kaminawk mah sak ih hmuen baktih toengah, hmuensang boih ah hmuihoih to thlaek o moe, Angraeng palungphuisak hanah, kahoih ai hmuen to a sak o.
12 de dyrkede Afgudsbillederne, skønt HERREN havde sagt: »Det maa I ikke gøre!«
Angraeng mah, Hae hmuennawk hae sah o hmah, tiah thuih pae; toe krang to a bok o toengtoeng vop.
13 Og HERREN advarede Israel og Juda ved alle sine Profeter, alle Seerne, og sagde: »Vend om fra eders onde Færd og hold mine Bud og Anordninger i nøje Overensstemmelse med den Lov, jeg paalagde eders Fædre og kundgjorde eder ved mine Tjenere Profeterne!«
Angraeng Sithaw mah, Kahoih ai loklam to caeh o taak ah loe, nam panawk khaeah ka thuih ih dannawk boih, tahmanawk rang hoiah thuih ih ka lokpaekhaih hoi ka thuitaekhaih loknawk to pazui oh, tiah ka tamna tahmanawk patohhaih rang hoiah Israel hoi Judah kaminawk khaeah ka thuih.
14 Men de vilde ikke høre; de gjorde sig halsstarrige som deres Fædre, der ikke stolede paa HERREN deres Gud;
Toe nihcae mah tahngai o ai; angmacae Angraeng Sithaw katang ai, ampanawk baktiah palungthin amtak o sak.
15 de lod haant om hans Anordninger og den Pagt, han havde sluttet med deres Fædre, og om de Vidnesbyrd, han havde givet dem, og de holdt sig til Tomhed, saa de blev til Tomhed, og efterlignede Folkeslagene rundt om dem, skønt HERREN havde paalagt dem ikke at gøre som de;
Ampanawk khaeah sak ih lokmaihaih hoi patuk ih lok to nihcae mah pahnawt o, Anih mah thuih pae ih a thuitaekhaih loknawk doeh nihcae mah tahngai pae o ai; nihcae loe avang ai krangnawk hnuk ah bang o pongah, tidoeh avang ai ah oh o; Angraeng mah nihcae taeng kaom Sithaw panoek ai kaminawk mah sak ih hmuen baktiah sah o hmah, tiah a naa; toe nihcae hnukah patom o.
16 de sagde sig løs fra HERREN deres Guds Bud og lavede sig støbte Billeder, to Tyrekalve; de lavede sig ogsaa Asjerastøtter, tilbad hele Himmelens Hær og dyrkede Ba'al:
Angmacae Angraeng Sithaw mah paek ih loknawk to pahnawt o, angmacae hanah maitaw caa krang hnetto a sak o moe, Asherah thing maeto a tling o; cakaehnawk boih to bok o moe, Baal ih tok to sak pae o.
17 de lod deres Sønner og Døtre gaa igennem Ilden, drev Spaadomskunster og Sandsigeri og solgte sig til at gøre, hvad der er ondt i HERRENS Øjne, saa de krænkede ham.
A canu hoi a capanawk to hmai angbawnhaih sak hanah patoh o moe, taqawk thacakhaih hoi angzo han koi hmuen taphonghaih, adoi hoi sak ih hmuennawk to patoh o, Angraeng palungphuisak hanah, Angraeng mikhnukah angmacae hoi angmacae to kahoih ai hmuen sak hanah ang zawh o.
18 Derfor blev HERREN saare fortørnet paa Israel og drev dem bort fra sit Aasyn, saa der ikke blev andet end Judas Stamme tilbage.
To pongah Angraeng loe Israel nuiah paroeai palungphui moe, nihcae to angmah hmaa hoiah takhoe king; Judah acaeng khue to a suek.
19 Men heller ikke Juda holdt HERREN deres Guds Bud, men fulgte de Skikke, Israel havde indført.
Judah kaminawk loe angmacae Angraeng Sithaw mah paek ih lok to pazui o ai; Israel kaminawk caehhaih loklam to pazui o lat.
20 Derfor forkastede HERREN hele Israels Slægt, ydmygede dem, gav dem til Pris for Røvere og stødte dem til sidst bort fra sit Aasyn.
To pongah Angraeng mah Israel kaminawk boih to pahnawt moe, nihcae to patangkhangsak; a hmaa hoiah takhoe boih ai karoek to, nihcae to parokungnawk ban ah a paek.
21 Thi da Israel havde revet sig løs fra Davids Hus og gjort Jeroboam, Nebats Søn, til Konge, drog denne Israel bort fra HERREN og forledte dem til en stor Synd;
Angraeng mah Israel kaminawk to David imthung takoh thung hoiah tapraek pongah, nihcae mah Nebat capa Jeroboam to siangpahrang ah suek o; Jeroboam mah Angraeng hnukah kabang Israel kaminawk to loklam amkhraengsak, anih mah to baktih kalen parai zaehaih to saksak.
22 og Israeliterne vandrede i alle de Synder, Jeroboam havde begaaet, og veg ikke derfra,
Israel kaminawk loe Jeroboam mah sak ih zaehaih to caeh o taak ai, pazui o toengtoeng vop.
23 saa at HERREN til sidst drev Israel bort fra sit Aasyn, som han havde sagt ved alle sine Tjenere Profeterne; og Israel maatte vandre bort fra sit Land til Assyrien, hvor det er den Dag i Dag.
Angraeng mah a tamna tahmaanawk patohhaih rang hoiah thuih ih lok baktih toengah, Israel kaminawk to angmah hmaa hoiah takhoe boih ai karoek to, to zaehaih to nihcae mah sak o. To pongah Israel kaminawk loe angmacae prae thung hoiah Assyria prae ah misong ah caeh o haih, vaihni ni khoek to to ah oh o.
24 Derefter lod Assyrerkongen Folk fra Babel, Kuta, Avva, Hamat og Sefarvajim komme og bosætte sig i Samarias Byer i Stedet for Israeliterne; og de tog Samaria i Besiddelse og bosatte sig i Byerne.
Assyria siangpahrang mah Babylon, Kuthah, Ava, Hammath hoi Sepharviam prae ih kaminawk to hoih moe, Israel kaminawk zuengah, Samaria vangpui ah khosaksak. Nihcae mah Samaria to lak o moe, to vangpuinawk boih khosak o.
25 Men den første Tid de boede der, frygtede de ikke HERREN; derfor sendte HERREN Løver iblandt dem, som dræbte dem.
To ah khosak o tangsuek naah, Angraeng to zii o ai; to pongah Angraeng mah kaipuinawk to patoeh moe, thoemto kaminawk to kaek.
26 Da sendte de Assyrerkongen det Bud: »De Folk, du førte bort fra deres Hjem og lod bosætte sig i Samarias Byer, ved ikke, hvorledes Landets Gud skal dyrkes; derfor har han sendt Løver imod dem, og de dræber dem, fordi de ikke ved, hvorledes Landets Gud skal dyrkes!«
To pongah thoemto kaminawk mah, Na patoeh moe, Samaria vangpui ah na ohsak ih kaminawk loe prae thungah kaom Sithaw to panoek o ai pongah, khenah, Sithaw mah kaipuinawk to patoeh moe, vangpui thungah kaom kaminawk to kaek boeh, tiah Assyrian siangpahrang khaeah thuih pae o.
27 Og Assyrerkongen bød: »Lad en af de Præster, jeg førte bort derfra, drage derhen, lad ham drage hen og bosætte sig der og lære dem, hvorledes Landets Gud skal dyrkes!«
To pacoengah Assyria siangpahrang mah, Samaria hoiah na hoih o ih qaima maeto vangpui ah oh hanah, patoeh o let ah, anih mah to prae thungah kaom Sithaw koehhaih to patuk nasoe, tiah a naa.
28 Saa kom en af de Præster, de havde ført bort fra Samaria, og bosatte sig i Betel, og han lærte dem, hvorledes de skulde frygte HERREN.
To pacoengah Samaria vangpui hoiah hoih o ving ih, qaima maeto loe Bethel ah oh hanah caeh, anih mah Angraeng zit han angaih kawng to patuk.
29 Men hvert Folk gav sig til at lave sig sin egen Gud og stillede ham op i Offerhusene paa Højene, som Samaritanerne havde opført, hvert Folk i sin By, hvor de havde bosat sig;
Toe to ah kaom acaeng kaminawk boih loe, angmacae ohhaih ahmuen kruekah angmacae ih sithawnawk to sak o; Samaria kaminawk mah sak o ih sithawnawk to hmuensang kruekah a suek o.
30 Folkene fra Babel lavede Sukkot-Benot, Folkene fra Kuta Nergal, Folkene fra Hamat Asjima,
Babylon ih kaminawk mah Sukkoth-Benoth to sak o; Kuthah ih kaminawk mah Nergal to sak o; Hummath ih kaminawk mah Ashima to sak o;
31 Avvijiterne Nibhaz og Tartak, og Sefarviterne brændte deres Børn til Ære for Adrammelek og Anammelek, Sefarvajims Guder.
Ava ih kaminawk mah Nibhaz hoi Tartak to sak o; Sepharvaim ih kaminawk mah loe Sepharvaim sithaw ah kaom, Adrammelek hoi Anamelek khaeah hmai angbawnhaih sak hanah a caanawk to patoh o.
32 Men de frygtede ogsaa HERREN og indsatte Folk at deres egen Midte til Præster ved Offerhøjene, og disse ofrede for dem i Offerhusene paa Højene.
Nihcae mah Angraeng to zit o; toe angmacae ih kaminawk boih to angmacae bokhaih hmuensang ih qaima ah suek o.
33 De frygte de HERREN, men dyrkede ogsaa deres egne Guder paa de Folkeslags Vis, de var ført bort fra.
Nihcae mah Angraeng to zit o; toe misong ah hoih ih kaminawk mah sak ih baktih toengah, angmacae sithawnawk ih tok to a sak o.
34 Endnu den Dag i Dag følger de deres gamle Skikke. De frygtede ikke HERREN og handlede ikke efter de Anordninger og Lovbud, de havde faaet, eller efter den Lov og det Bud, HERREN havde givet Jakobs Sønner, han, hvem han gav Navnet Israel.
Vaihni ni khoek to canghnii ah a sak o ih hmuen to sak o vop; Angraeng to zii o ai; Israel kaminawk han paek ih loknawk, sakzong ih atawknawk doeh pazui o ai; Israel, tiah ahmin paek ih Jakob caanawk khaeah, Angraeng mah paek ih loknawk doeh pazui o ai.
35 Og HERREN havde sluttet en Pagt med dem og givet dem det Bud: »I maa ikke frygte andre Guder eller tilbede dem, ikke dyrke dem eller ofre til dem;
Angraeng mah Israel kaminawk hoi lokmaihaih sak naah, nihcae khaeah, Kalah sithawnawk to bok o hmah; a hmaa ah akuep o hmah; nihcae ih tok to sah pae o hmah; angbawnhaih doeh sah o hmah;
36 men HERREN, som førte eder ud af Ægypten med vældig Kraft og udstrakt Arm, ham skal I frygte, ham skal I tilbede, og til ham skal I ofre!
toe thacakhaih ban hoi Izip prae thung hoiah nangcae zaehoikung to bok oh; anih khaeah akuep oh loe, anih khaeah angbawnhaih to sah oh, tiah a naa.
37 De Anordninger og Lovbud, den Lov og det Bud, han har opskrevet for eder, skal I omhyggeligt holde til alle Tider, og I maa ikke frygte andre Guder!
Nangcae han ka tarik ih, lokpaekhaih hoi sak koi daannawk, zaehhoihhaih daannawk hoi lokpaekhaihnawk to acoehaih hoi sah oh; kalah sithawnawk to bok o hmah.
38 Den Pagt, han har sluttet med eder, maa I ikke glemme, og I maa ikke frygte andre Guder;
Kai hoiah sak ih lokmaihaih to pahnet o hmah loe, kalah sithawnawk to bok o hmah.
39 men HERREN eders Gud skal I frygte, saa vil han fri eder af alle eders Fjenders Haand!«
Na Angraeng Sithaw khue to bok oh; to tiah ni anih mah na misa ban thung hoiah nangcae to pahlong tih, tiah lokpaekhaih to oh.
40 Dog vilde de ikke høre, men blev ved at handle som før.
Toe nihcae mah tahngai pae o ai moe, canghnii ah a sak o ih hmuen to pazui o toengtoeng vop.
41 Saaledes frygtede disse Folkeslag HERREN, men dyrkede tillige deres udskaarne Billeder; og deres Børn og Børnebørn gør endnu den Dag i Dag som deres Fædre.
Hae kaminawk loe angmacae hoi a caanawk ih caa patoeng khoek to, Angraeng to bok o, toe krangnawk doeh bok o toengtoeng vop; ampanawk mah sak o ih hmuen baktih toengah vaihni ni khoek to a sak o vop.
