< Anden Kongebog 14 >

1 I Joahaz's Søns, Kong Joas af Israel, andet Regeringsaar blev Amazja, Joas's Søn, Konge over Juda.
Israilning padixaⱨi Yǝⱨoaⱨazning oƣli Yoaxning sǝltǝnitining ikkinqi yilida [Yǝⱨudadiki] Yoaxning oƣli Amaziya Yǝⱨudaƣa padixaⱨ boldi.
2 Han var fem og tyve Aar gammel, da han blev Konge, og han herskede ni og tyve Aar i Jerusalem. Hans Moder hed Jehoaddan og var fra Jerusalem.
Padixaⱨ bolƣanda u yigirmǝ bǝx yaxⱪa kirgǝnidi; u Yerusalemda yigirmǝ toⱪⱪuz yil sǝltǝnǝt ⱪildi. Uning anisi Yerusalemliⱪ Yǝⱨoaddan idi.
3 Han gjorde, hvad der var ret i HERRENS Øjne, om end ikke som hans Fader David; han handlede ganske som sin Fader Joas.
Amaziya Pǝrwǝrdigarning nǝziridǝ durus bolƣanni ⱪilatti, lekin ǝjdadi Dawut ⱪilƣandǝk ǝmǝs, bǝlki atisi Yoaxning barliⱪ ⱪilƣanliri boyiqǝ ix kɵrǝtti.
4 Kun forsvandt Offerhøjene ikke, men Folket blev ved med at ofre og tænde Offerild paa Højene.
Pǝⱪǝt «yuⱪiri jaylar»la yoⱪitilmidi; hǝlⱪ yǝnila «yuⱪiri jaylar»ƣa qiⱪip ⱪurbanliⱪ ⱪilip huxbuy yaⱪatti.
5 Da han havde sikret sig Magten, lod han dem af sine Folk dræbe, der havde dræbt hans Fader Kongen;
Wǝ xundaⱪ boldiki, sǝltǝniti uning ⱪolida muⱪim bolƣanda, u padixaⱨ atisini ɵltürgǝn hizmǝtkarlirini tutup ɵltürdi.
6 men Mordernes Børn lod han ikke ihjelslaa, i Henhold til hvad der staar skrevet i Moses's Lovbog, hvor HERREN byder: »Fædre skal ikke lide Døden for Børns Skyld, og Børn skal ikke lide Døden for Fædres Skyld. Men enhver skal lide Døden for sin egen Synd.«
Lekin Musaƣa qüxürülgǝn ⱪanun kitabida Pǝrwǝrdigarning: «Atilarni oƣulliri üqün ɵlümgǝ mǝⱨkum ⱪilixⱪa bolmaydu ya oƣullirini atiliri üqün ɵlümgǝ mǝⱨkum ⱪilixⱪa bolmaydu, bǝlki ⱨǝrbiri ɵz gunaⱨi üqün ɵlümgǝ mǝⱨkum ⱪilinsun» dǝp pütülgǝn ǝmri boyiqǝ, u ɵltürgüqilǝrning balilirini ɵlümgǝ mǝⱨkum ⱪilmidi.
7 Det var ham, der slog Edom i Saltdalen, 10 000 Mand, og indtog Sela, og han kaldte det Jokte'el, som det hedder den Dag i Dag.
U «Xor wadisi»da Edomiylardin on ming ǝskǝrni ɵltürdi wǝ jǝng ⱪilip Selani ixƣal ⱪilip uni Yoⱪtǝǝl dǝp atidi; bügüngiqǝ u xundaⱪ atilip kǝlmǝktǝ.
8 Ved den Tid sendte Amazja Sendebud til Jebus Søn Joahaz's Søn, Kong Joas af Israel, og lod sige: »Kom, lad os se hinanden under Øjne!«
Andin keyin Amaziya Israilning padixaⱨi Yǝⱨuning nǝwrisi, Yǝⱨoaⱨazning oƣli Yǝⱨoaxning aldiƣa ǝlqilǝrni mangdurup: «Ⱪeni, [jǝng mǝydanida] yüz turanǝ kɵrüxǝyli» dedi.
9 Men Kong Joas af Israel sendte Kong Amazja af Juda det Svar: »Tidselen paa Libanon sendte engang det Bud til Cederen paa Libanon: Giv min Søn din Datter til Ægte! Men Libanons vilde Dyr løb hen over Tidselen og trampede den ned.
Israilning padixaⱨi Yǝⱨoax Yǝⱨudaning padixaⱨi Amaziyaƣa ǝlqi ǝwǝtip mundaⱪ sɵzlǝrni yǝtküzdi: — «Liwandiki tikǝn Liwandiki kedir dǝrihigǝ sɵz ǝwǝtip: Ɵz ⱪizingni oƣlumƣa hotunluⱪⱪa bǝrgin, dedi. Lekin Liwandiki bir yawayi ⱨaywan ɵtüp ketiwetip, tikǝnni dǝssiwǝtti.
10 Du har slaaet Edom, og det har gjort dig overmodig; lad dig nu nøje med den Ære og bliv, hvor du er! Hvorfor vil du udfordre Ulykken og udsætte baade dig selv og Juda for Fald?«
Sǝn dǝrwǝⱪǝ Edomning üstidin ƣǝlibǝ ⱪilding; kɵnglüngdǝ ɵz-ɵzüngdin mǝƣrurlinip kǝtting. Əmdi yayrap pǝhirlǝn, biraⱪ ɵydǝ ⱪalƣin; nemixⱪa bexingƣa külpǝt kǝltürüp, ɵzüngni wǝ ɵzüng bilǝn Yǝⱨudani balaƣa yiⱪitisǝn?».
11 Men Amazja vilde intet høre. Saa drog Kong Joas af Israel ud, og han og Kong Amazja af Juda saa hinanden under Øjne ved Bet-Sjemesj i Juda;
Əmma Amaziya ⱪulaⱪ salmidi. Israilning padixaⱨi Yǝⱨoax jǝnggǝ qiⱪti; xuning bilǝn u Yǝⱨudaning padixaⱨi Amaziya bilǝn Yǝⱨudadiki Bǝyt-Xǝmǝxtǝ uqrixip soⱪuxti.
12 Juda blev slaaet af Israel, og de flygtede hver til sit.
Yǝⱨudaning adǝmliri Israilning adǝmliri tǝripidin tiripirǝn ⱪilinip, ⱨǝrbiri ɵz ɵyigǝ ⱪeqip kǝtti.
13 Men Kong Joas af Israel tog Ahazjas Søn Joas's Søn. Kong Amazja af Juda, til Fange ved Bet-Sjemesj og førte ham til Jerusalem. Derpaa nedrev han Jerusalems Mur paa en Strækning af 400 Alen, fra Efraimsporten til Hjørneporten;
Wǝ Israilning padixaⱨi Yǝⱨoax Bǝyt-Xǝmǝxtǝ Aⱨaziyaning nǝwrisi, Yǝⱨoaxning oƣli, Yǝⱨudaning padixaⱨi Amaziyani ǝsir ⱪilip, Yerusalemƣa elip bardi; u Yerusalemning sepilining Əfraim dǝrwazisidin tartip burjǝk dǝrwazisiƣiqǝ bolƣan tɵt yüz gǝzlik bir bɵlikini ɵrüwǝtti.
14 og han tog alt det Guld og Sølv og alle de Kar, der fandtes i HERRENS Hus og i Skatkammeret i Kongens Palads; desuden tog han Gidsler og vendte saa tilbage til Samaria.
U Pǝrwǝrdigarning ɵyidin ⱨǝmdǝ padixaⱨning ordisidiki hǝzinidin tepilƣan barliⱪ altun-kümüx, ⱨǝmmǝ ⱪaqa-ⱪuqilarni buliwaldi wǝ kepillik süpitidǝ birnǝqqǝ tutⱪunni elip Samariyǝgǝ yenip kǝtti.
15 Hvad der ellers er at fortælle om Joas, alt, hvad han udførte, og alle hans Heltegerninger, og hvorledes han førte Krig med Kong Amazja af Juda, staar jo optegnet i Israels Kongers Krønike.
Əmma Yǝⱨoaxning baxⱪa ixliri ⱨǝm ⱪilƣanlirining ⱨǝmmisi, jümlidin uning Yǝⱨudaning padixaⱨi Amaziya bilǝn jǝng ⱪilip kɵrsǝtkǝn ⱪudriti «Israil padixaⱨlirining Tarih-tǝzkiriliri» degǝn kitabta pütülgǝn ǝmǝsmidi?
16 Saa lagde Joas sig til Hvile hos sine Fædre og blev jordet i Samaria hos Israels Konger; og hans Søn Jeroboam blev Konge i hans Sted.
Yǝⱨoax ɵz ata-bowilirining arisida uhlidi wǝ Samariyǝdǝ Israilning padixaⱨlirining arisida dǝpnǝ ⱪilindi. Oƣli Yǝroboam uning orniƣa padixaⱨ boldi.
17 Joas's Søn, Kong Amazja af Juda, levede endnu femten Aar, efter at Joahaz's Søn, Kong Joas af Israel, var død.
Israilning padixaⱨi Yǝⱨoaⱨazning oƣli Yǝⱨoax ɵlgǝndin keyin, Yǝⱨoaxning oƣli, Yǝⱨudaning padixaⱨi Amaziya on bǝx yil ɵmür kɵrdi.
18 Hvad der ellers er at fortælle om Amazja, staar jo optegnet i Judas Kongers Krønike.
Əmdi Amaziyaning baxⱪa ǝmǝlliri ⱨǝm ⱪilƣanlirining ⱨǝmmisi «Yǝⱨuda padixaⱨlirining tarih-tǝzkiriliri» degǝn kitabta pütülgǝn ǝmǝsmidi?
19 Da der stiftedes en Sammensværgelse mod ham i Jerusalem, flygtede han til Lakisj; men der blev sendt Folk efter ham til Lakisj, og de dræbte ham der.
U Yerusalemda bǝzilǝr uni ⱪǝstlǝxkǝ kirixkǝnidi, Laⱪix xǝⱨirigǝ ⱪeqip kǝtti; lekin ⱪǝstligüqilǝr kǝynidin Laⱪixⱪa adǝm ǝwǝtip u yǝrdǝ uni ɵltürdi.
20 Saa løftede man ham op paa Heste, og han blev jordet i Jerusalem hos sine Fædre i Davidsbyen.
Andin ular uni atlarƣa artip Yerusalemƣa elip bardi. U Yerusalemda ata-bowilirining arisida «Dawutning xǝⱨiri»dǝ dǝpnǝ ⱪilindi.
21 Hele Folket i Juda tog saa Azarja, der dengang var seksten Aar gammel, og gjorde ham til Konge i hans Fader Amazjas Sted.
Yǝⱨudaning barliⱪ hǝlⱪi uning on altǝ yaxⱪa kirgǝn oƣli Azariyani tiklǝp, uni atisi Amaziyaning ornida padixaⱨ ⱪildi
22 Det var ham, der befæstede Elat og atter forenede det med Juda, efter at Kongen havde lagt sig til Hvile hos sine Fædre.
(padixaⱨ atisi ata-bowilirining arisida uhliƣandin keyin, Elat xǝⱨirini ⱪaytidin yasap, Yǝⱨudaƣa yǝnǝ tǝwǝ ⱪilƣuqi dǝl Azariya idi).
23 I Joas's Søns, Kong Amazja af Judas, femtende Regeringsaar ble Jeroboam, Joas's Søn, Konge over Israel, og han herskede een og fyrretyve Aar i Samaria.
Yǝⱨudaning padixaⱨi Yoaxning oƣli Amaziyaning sǝltǝnitining on bǝxinqi yilida, Israilning padixaⱨi Yǝⱨoaxning oƣli Yǝroboam ⱨɵküm sürüxkǝ baxlap, Samariyǝdǝ ⱪiriⱪ bir yil sǝltǝnǝt ⱪildi.
24 Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENS Øjne, og veg ikke fra nogen af de Synder, Jeroboam, Nebats Søn, havde forledt Israel til.
U Pǝrwǝrdigarning nǝziridǝ rǝzil bolƣanni ⱪildi; u Israilni gunaⱨⱪa putlaxturƣan Nibatning oƣli Yǝroboamning gunaⱨlirining ⱨeqbirini taxlimidi.
25 Han tog Israels Landomraade tilbage fra Egnen hen imod Hamat og til Arabasøen, efter det Ord, HERREN, Israels Gud, havde talet ved sin Tjener, Profeten Jonas, Amittajs Søn, fra Gat-Hefer.
Israilning Hudasi Pǝrwǝrdigarning ɵz ⱪuli Gat-Ⱨǝfǝrlik Amittayning oƣli Yunus [pǝyƣǝmbǝr] arⱪiliⱪ eytⱪan sɵzi ǝmǝlgǝ axurulup, u [ximalda] Hamat rayoniƣa kirix eƣizidin tartip [jǝnubta] «Arabaⱨ dengizi»ƣiqǝ Israilning qegralirini kengǝytip ǝsligǝ kǝltürdi.
26 Thi HERREN havde set Israels bitre Kvide, hvorledes de reves bort alle som een, fordi Israel ikke havde nogen Hjælper;
Qünki Pǝrwǝrdigar Israilning tartⱪan azablirining intayin ⱪattiⱪ ikǝnlikini kɵrdi; ajizlar ⱨǝm meyiplardin baxⱪa ⱨeqkim ⱪalmidi, Israilƣa mǝdǝtkar yoⱪ idi.
27 og HERREN havde ikke talet om, at han vilde udslette Israels Navn under Himmelen, derfor frelste han dem ved Jeroboam, Joas's Søn.
Pǝrwǝrdigar: «Israilning namini asmanning astidin yoⱪitimǝn» degǝn ǝmǝs idi; xunga U Yǝⱨoaxning oƣli Yǝroboamning ⱪoli bilǝn ularni ⱪutⱪuzdi.
28 Hvad der ellers er at fortælle om Jeroboam, alt, hvad han udførte, og hans Heltegerninger, hvorledes han førte Krig, og hvorledes han tog Damaskus og Hamat tilbage til Israel, staar jo optegnet i Israels Kongers Krønike.
Əmdi Yǝroboamning baxⱪa ixliri ⱨǝm ⱪilƣanlirining ⱨǝmmisi, jümlidin uning sǝltǝnitining ⱪudriti wǝ ⱪandaⱪ jǝng ⱪilip, ǝsli Yǝⱨudaƣa tǝwǝ bolƣan Dǝmǝxⱪ bilǝn Hamatni yanduruwalƣanliⱪi «Israil padixaⱨlirining tarih-tǝzkiriliri» degǝn kitabta pütülgǝn ǝmǝsmidi?
29 Saa lagde Jeroboam sig til Hvile hos sine Fædre og blev jordet i Samaria hos Israels Konger; og hans Søn Zekarja blev Konge i hans Sted.
Yǝroboam ata-bowiliri, yǝni Israilning padixaⱨlirining arisida uhlidi wǝ oƣli Zǝkǝriya uning ornida padixaⱨ boldi.

< Anden Kongebog 14 >