Anden Kongebog 14

1 I Joahaz's Søns, Kong Joas af Israel, andet Regeringsaar blev Amazja, Joas's Søn, Konge over Juda.

E higa mar ariyo mar loch Jehoash wuod Jehoahaz ruodh Israel, Amazia wuod Joash ruodh Juda nobedo ruoth.

2 Han var fem og tyve Aar gammel, da han blev Konge, og han herskede ni og tyve Aar i Jerusalem. Hans Moder hed Jehoaddan og var fra Jerusalem.

Ne en ja-higni piero ariyo gabich kane obedo ruoth kendo norito Jerusalem kuom higni piero ariyo gochiko. Min mare ne nyinge Jehoadin, nyar Jerusalem.

3 Han gjorde, hvad der var ret i HERRENS Øjne, om end ikke som hans Fader David; han handlede ganske som sin Fader Joas.

Notimo gima kare e nyim Jehova Nyasaye, to ok kaka Daudi kwar mare notimo. Noluwo tim wuon mare Joash e gik moko duto.

4 Kun forsvandt Offerhøjene ikke, men Folket blev ved med at ofre og tænde Offerild paa Højene.

Kata kamano kuonde motingʼore gi malo mag wangʼo misengini ne ok omuki, kendo ji nodhi nyime mana gi chiwo misengini kod wangʼo ubani mangʼwe ngʼar kanyo.

5 Da han havde sikret sig Magten, lod han dem af sine Folk dræbe, der havde dræbt hans Fader Kongen;

Bangʼ ka pinyruodhe nosegurore maber, nonego jotelo mane onego wuon mare mane ruoth.

6 men Mordernes Børn lod han ikke ihjelslaa, i Henhold til hvad der staar skrevet i Moses's Lovbog, hvor HERREN byder: »Fædre skal ikke lide Døden for Børns Skyld, og Børn skal ikke lide Døden for Fædres Skyld. Men enhver skal lide Døden for sin egen Synd.«

Kata kamano ne ok onego yawuot jonekgo koluwo gima ondikie Kitap Chik mar Musa mane Jehova Nyasaye oketo mawacho niya, “Wuone ok nonegi nikech ketho mag nyithindgi, bende nyithindo kik negi nikech ketho mag wuonegi; to ngʼato ka ngʼato nonegi nikech richone owuon.”

7 Det var ham, der slog Edom i Saltdalen, 10 000 Mand, og indtog Sela, og han kaldte det Jokte'el, som det hedder den Dag i Dag.

Amazia ema ne oloyo jolweny jo-Edom alufu apar e holo mar Chumbi kendo nomako Sela e lweny, moloko nyinge ni Jokthel, kendo pod iluonge kamano nyaka chil kawuono.

8 Ved den Tid sendte Amazja Sendebud til Jebus Søn Joahaz's Søn, Kong Joas af Israel, og lod sige: »Kom, lad os se hinanden under Øjne!«

Bangʼ mano Amazia nooro joote ir Jehoash wuod Jehoahaz, ma wuod Jehu ruodh Israel, kosieme niya, “Bi warom wangʼ gi wangʼ.”

9 Men Kong Joas af Israel sendte Kong Amazja af Juda det Svar: »Tidselen paa Libanon sendte engang det Bud til Cederen paa Libanon: Giv min Søn din Datter til Ægte! Men Libanons vilde Dyr løb hen over Tidselen og trampede den ned.

To Jehoash ruodh Israel nodwoko Amazia ruodh Juda gi ngero niya, “Kuth alii man Lebanon nooro wach ne yiend sida man Lebanon ni, ‘Yie ichiw nyari ne wuoda mondo okendi.’ To le moro mar bungu mowuok Lebanon nokadho kanyo monyono kuth aliino gi tiende.

10 Du har slaaet Edom, og det har gjort dig overmodig; lad dig nu nøje med den Ære og bliv, hvor du er! Hvorfor vil du udfordre Ulykken og udsætte baade dig selv og Juda for Fald?«

En adier ni iseloyo jo-Edom kendo koro iwuoyo marach. Bed mamor kuom lochnino, to kik iwuogi e dala! Angʼo momiyo imanyo lweny mabiro tieki kaachiel gi jo-Juda duto?”

11 Men Amazja vilde intet høre. Saa drog Kong Joas af Israel ud, og han og Kong Amazja af Juda saa hinanden under Øjne ved Bet-Sjemesj i Juda;

Kata kamano Amazia ne ok odewo, omiyo Jehoash ruodh Israel nomonje. Jehoash kod Amazia ruodh Juda ne joromo e lweny e dala mar Beth Shemesh man Juda.

12 Juda blev slaaet af Israel, og de flygtede hver til sit.

Jo-Israel noloyo jo-Juda kendo ngʼato ka ngʼato noringo kochomo dalane.

13 Men Kong Joas af Israel tog Ahazjas Søn Joas's Søn. Kong Amazja af Juda, til Fange ved Bet-Sjemesj og førte ham til Jerusalem. Derpaa nedrev han Jerusalems Mur paa en Strækning af 400 Alen, fra Efraimsporten til Hjørneporten;

Jehoash ruodh Israel nomako Amazia ruodh Juda, ma wuod Joash, ma wuod Ahazia e Beth Shemesh. Bangʼe Jehoash nodhi Jerusalem kendo nomuko ohinga mar Jerusalem chakre e dhoranga Efraim nyaka kama ohinga ogomogo; bor kama ne omuko ne romo fut mia abich gi piero ochiko gachiel.

14 og han tog alt det Guld og Sølv og alle de Kar, der fandtes i HERRENS Hus og i Skatkammeret i Kongens Palads; desuden tog han Gidsler og vendte saa tilbage til Samaria.

Nokawo dhahabu gi fedha duto kod gik moko duto mane oyudo e hekalu mar Jehova Nyasaye kod mwandu duto mane ni e od ruoth, bende nokawo. Ji moko mano mako e lweny, bangʼe nodok e piny Samaria.

15 Hvad der ellers er at fortælle om Joas, alt, hvad han udførte, og alle hans Heltegerninger, og hvorledes han førte Krig med Kong Amazja af Juda, staar jo optegnet i Israels Kongers Krønike.

To kuom gik mamoko duto mane otimore e ndalo loch Jehoash, gi gik moko duto mane otimo kod teko mane okedogi Amazia ruodh Juda, donge ondikgi e kitepe mag weche ruodhi mag Israel?

16 Saa lagde Joas sig til Hvile hos sine Fædre og blev jordet i Samaria hos Israels Konger; og hans Søn Jeroboam blev Konge i hans Sted.

Jehoash notho moyweyo gi kwerene kendo noyike Samaria gi ruodhi Israel kendo Jeroboam wuode nobedo ruoth kare.

17 Joas's Søn, Kong Amazja af Juda, levede endnu femten Aar, efter at Joahaz's Søn, Kong Joas af Israel, var død.

Amazia wuod Joash ruodh Juda nodak higni apar gabich bangʼ tho Jehoash wuod Jehoahaz ruodh Israel.

18 Hvad der ellers er at fortælle om Amazja, staar jo optegnet i Judas Kongers Krønike.

To weche mamoko mag loch Amazia, donge ondikgi e kitap weche ruodhi mag Juda?

19 Da der stiftedes en Sammensværgelse mod ham i Jerusalem, flygtede han til Lakisj; men der blev sendt Folk efter ham til Lakisj, og de dræbte ham der.

Negichikone obadho e Jerusalem mi oringo odhi Lakish, to negioro ji bangʼe Lakish ma onege kuno.

20 Saa løftede man ham op paa Heste, og han blev jordet i Jerusalem hos sine Fædre i Davidsbyen.

Noduog ringre kotingʼ gi faras kendo noyike Jerusalem but kwerene e Dala Maduongʼ mar Daudi.

21 Hele Folket i Juda tog saa Azarja, der dengang var seksten Aar gammel, og gjorde ham til Konge i hans Fader Amazjas Sted.

Eka jo-Juda duto nokawo Azaria mane hike apar gi auchiel mokete ruoth kar wuon mare Amazia.

22 Det var ham, der befæstede Elat og atter forenede det med Juda, efter at Kongen havde lagt sig til Hvile hos sine Fædre.

En ema ne ogero kuonde mane omukore mag Elath, mi odwoke ne Juda bangʼ ka ruoth Amazia nosetho moike gi kwerene.

23 I Joas's Søns, Kong Amazja af Judas, femtende Regeringsaar ble Jeroboam, Joas's Søn, Konge over Israel, og han herskede een og fyrretyve Aar i Samaria.

E higa mar apar gabich mar Amazia wuod Joash ruodh Juda, Jeroboam wuod Jehoash ruodh Israel nobedo ruodh Samaria kendo nobedo ruoth kuom higni piero angʼwen gachiel.

24 Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENS Øjne, og veg ikke fra nogen af de Synder, Jeroboam, Nebats Søn, havde forledt Israel til.

Timbene ne richo e nyim Jehova Nyasaye kendo ne ok olokore weyo yore mag richo mar Jeroboam wuod Nebat, mane omiyo jo-Israel otimo.

25 Han tog Israels Landomraade tilbage fra Egnen hen imod Hamat og til Arabasøen, efter det Ord, HERREN, Israels Gud, havde talet ved sin Tjener, Profeten Jonas, Amittajs Søn, fra Gat-Hefer.

En ema ne odwoko tongʼ mag Israel chakre Lebo Hamath nyaka chop Nam mar Araba, kaluwore gi wach Jehova Nyasaye, ma Nyasach Israel, mane owacho koa e dho jatichne Jona wuod Amitai, mane janabi moa Gath Hefer.

26 Thi HERREN havde set Israels bitre Kvide, hvorledes de reves bort alle som een, fordi Israel ikke havde nogen Hjælper;

Jehova Nyasaye noneno kaka joma ni Israel ne sandore malit, bedni ne gin wasumbini kata ok gin wasumbini; maonge ngʼama ne nyalo resogi.

27 og HERREN havde ikke talet om, at han vilde udslette Israels Navn under Himmelen, derfor frelste han dem ved Jeroboam, Joas's Søn.

To nikech Jehova Nyasaye ne pok owacho ni obiro golo nying jo-Israel e piny, nomiyo Jeroboam wuod Jehoash oresogi.

28 Hvad der ellers er at fortælle om Jeroboam, alt, hvad han udførte, og hans Heltegerninger, hvorledes han førte Krig, og hvorledes han tog Damaskus og Hamat tilbage til Israel, staar jo optegnet i Israels Kongers Krønike.

To kuom gik mamoko duto mane otimore e ndalo loch Jeroboam kod lochne e lwenje duto, kaachiel gi kaka noduogo Damaski kod Hamath mane ni e lwet Juda ne Israel; donge ondikgi e kitepe mag weche ruodhi mag Israel.

29 Saa lagde Jeroboam sig til Hvile hos sine Fædre og blev jordet i Samaria hos Israels Konger; og hans Søn Zekarja blev Konge i hans Sted.

Jeroboam notho moyweyo gi kwerene, mane ruodhi mag Israel kendo Zekaria wuode nobedo ruoth kare.