Anden Kongebog 11
1 Da Atalja, Ahazjas Moder, fik at vide, at hendes Søn var død, tog hun sig for at udrydde hele den kongelige Slægt.
Əmdi Aⱨaziyaning anisi Ataliya oƣlining ɵlginini kɵrgǝndǝ, barliⱪ xaⱨ nǝslini ɵltürüxkǝ ⱪozƣaldi.
2 Men Kong Jorams Datter Josjeba, Ahazjas Søster, tog Ahazjas Søn Joas og fik ham hemmeligt af Vejen, saa han ikke var imellem Kongesønnerne, der blev dræbt, og hun gemte ham og hans, Amme i Sengekammeret og holdt ham skjult for Atalja, saa han ikke blev dræbt;
Lekin Yoram padixaⱨning ⱪizi, yǝni Aⱨaziyaning singlisi Yǝⱨoxeba ɵltürülüx aldida turƣan padixaⱨning oƣullirining arisidin Aⱨaziyaning oƣli Yoaxni oƣriliⱪqǝ elip qiⱪip, uni wǝ inik anisini yastuⱪ-kirlik ambiriƣa yoxurup ⱪoydi. Yoax xu yol bilǝn Ataliyadin yoxurup ⱪelinip ɵltürülmidi.
3 og han var i seks Aar skjult hos Josjeba i HERRENS Hus, medens Atalja herskede i Landet.
Andin keyin [inik anisi] bilǝn Pǝrwǝrdigarning ɵyidǝ altǝ yilƣiqǝ yoxurunup turdi. Xu waⱪitlarda Ataliya zeminda sǝltǝnǝt ⱪildi.
4 Men i det syvende Aar lod Jojada Hundredførerne for Karerne og Livvagten hente ind til sig i HERRENS Hus; og efter at have sluttet Pagt med dem og taget dem i Ed i HERRENS Hus fremstillede han Kongesønnen for dem.
Yǝttinqi yili Yǝⱨoyada adǝm ǝwǝtip Kariylar ⱨǝm orda pasibanlirining yüzbexilirini Pǝrwǝrdigarning ɵyigǝ qaⱪirtip kelip, ular bilǝn ǝⱨdǝ ⱪilixti. U ularƣa Pǝrwǝrdigarning ɵyidǝ ⱪǝsǝm iqküzüp, padixaⱨning oƣlini kɵrsǝtti.
5 Derpaa bød han dem og sagde: »Saaledes skal I gøre: Den Tredje del af eder, der om Sabbaten rykker ind for at overtage Vagten i Kongens Palads,
Andin ularƣa buyrup: Mana silǝr ⱪilixinglar kerǝk bolƣan ix xuki: — Xabat künidǝ pasibanliⱪ nɵwiti kǝlgǝn üqtin biri padixaⱨning ordisida pasibanliⱪ kɵziti ⱪilsun.
6 og de to Afdelinger af eder, som har Vagten i Kongens Palads — den ene Tredjedel ved Surporten, den anden ved Porten bag Livvagten —
Üqtin biri Sür degǝn dǝrwazida tursun wǝ üqtin biri orda pasibanlar ⱨoylisining kǝynidiki dǝrwazida tursun; xundaⱪ ⱪilip silǝr orda üqün pasibanliⱪ ⱪilisilǝr.
7 og som begge om Sabbaten rykker ud for at overtage Vagten i HERRENS Hus,
Xabat künidǝ pasibanliⱪ nɵwitini ⱪilip bolƣan üqtin ikki ⱪismi Pǝrwǝrdigarning ɵyidǝ padixaⱨning ⱪexida pasibanliⱪ ⱪilsun.
8 I skal alle med Vaaben i Haand slutte Kreds om Kongen, og enhver, der nærmer sig Rækkerne, skal dræbes. Saaledes skal I være om Kongen, naar han gaar ud, og naar han gaar ind!«
Silǝr padixaⱨning ǝtrapida turup, ⱨǝrbiringlar ⱪolunglarƣa ɵz ⱪoralinglarni elip, kimdǝkim sepinglardin ɵtkili urunsa uni ɵltürünglar; padixaⱨ qiⱪip-kirsǝ uning bilǝn billǝ yürünglar, dedi.
9 Hundredførerne gjorde alt hvad Præsten Jojada havde paabudt, idet de tog hver sine Folk, baade dem, der rykkede ud, og dem, der rykkede ind om Sabbaten, og kom til Præsten Jojada.
Yüzbexilar kaⱨin Yǝⱨoyada barliⱪ tapiliƣanlirini bǝja kǝltürüxti; ⱨǝrbir yüzbexi ɵz adǝmlirini, ⱨǝm xabat künidǝ pasibanliⱪ nɵwitigǝ kǝlgǝnlǝrni ⱨǝm pasibanliⱪ nɵwitidin yanƣanlarni ⱪaldurup ⱪaldi; andin Yǝⱨoyada kaⱨinning ⱪexiƣa kǝldi.
10 Og Præsten gav Hundredførerne Spydene og Skjoldene, som havde tilhørt Kong David og var i HERRENS Hus.
Kaⱨin bolsa Dawut padixaⱨning Pǝrwǝrdigarning ɵyidǝ saⱪlaⱪliⱪ nǝyzǝ wǝ ⱪalⱪanlirini yüzbexilarƣa tarⱪitip bǝrdi.
11 Livvagten stillede sig, alle med Vaaben i Haand, fra Templets Syd side til Nordsiden, hen til Alteret og derfra igen hen til Templet, rundt om Kongen.
Orda pasibanliri tizilip, ⱨǝrbiri ɵz ⱪolida ⱪoralini tutup, ibadǝthanining ong tǝripidin tartip sol tǝripigiqǝ ⱪurbangaⱨ bilǝn ibadǝthanini boylap padixaⱨning ǝtrapida turdi.
12 Saa førte han Kongesønnen ud og satte Kronen og Armspangene paa ham; derefter udraabte de ham til Konge og salvede ham; og de klappede i Hænderne og raabte: »Kongen leve!«
Yǝⱨoyada xaⱨzadini otturiƣa qiⱪirip uning bexiƣa tajni kiygüzüp, uningƣa guwaⱨnamilǝrni berip, padixaⱨ boluxⱪa [huxbuy may bilǝn] mǝsiⱨ ⱪildi. Ⱨǝmmǝylǝn qawak qelip: — «Padixaⱨ yaxisun!» dǝp towlaxti.
13 Da Atalja hørte Larmen af Folket, gik hun hen til Folket i HERRENS Hus,
Ataliya orda pasibanliri bilǝn hǝlⱪning towlaxlirini angliƣanda, Pǝrwǝrdigarning ɵyigǝ kirip, kɵpqilikning arisiƣa kǝldi.
14 og der saa hun Kongen staa ved Søjlen, som Skik var, og Øversterne og Trompetblæserne ved Siden af, medens alt Folket fra Landet jublede og blæste i Trompeterne. Da sønderrev Atalja sine Klæder og raabte: »Forræderi, Forræderi!«
U ⱪariwidi, mana padixaⱨ ⱪaidǝ-rǝsim boyiqǝ tüwrükning yenida turatti. Padixaⱨning yenida ǝmǝldarlar bilǝn kanayqilar tizilƣanidi; barliⱪ yurt hǝlⱪi xadlinip, kanay qelixatti. Buni kɵrgǝn Ataliya kiyimlirini yirtip: — Asiyliⱪ, asiyliⱪ! — dǝp warⱪirdi.
15 Men Præsten Jojada bød Hundredførerne, Hærens Befalingsmænd: »Før hende uden for Forgaardene og hug enhver ned, der følger hende!« Præsten sagde nemlig: »Hun skal ikke dræbes i HERRENS Hus!«
Əmma Yǝⱨoyada kaⱨin ⱪoxunƣa mǝs’ul bolƣan yüzbexilarƣa: Uni sǝpliringlar otturisidin sirtⱪa qiⱪiriwetinglar; kimdǝkim uningƣa ǝgǝxsǝ ⱪiliqlansun, dǝp buyrudi. Qünki kaⱨin: — U Pǝrwǝrdigarning ɵyidǝ ɵltürülmisun, dǝp eytⱪanidi.
16 Saa greb de hende, og da hun ad Hesteindgangen var kommet til Kongens Palads, blev hun dræbt der.
Xuning bilǝn ular uningƣa yol boxitip bǝrdi; wǝ u padixaⱨ ordisiƣa kiridiƣan at yoliƣa yetip kǝlgǝndǝ, ular u yǝrdǝ uni ɵltürdi.
17 Men Jojada sluttede Pagt mellem HERREN og Folket og Kongen om, at de skulde være HERRENS Folk, ligeledes mellem Kongen og Folket.
Yǝⱨoyada: — «Pǝrwǝrdigarning hǝlⱪi bolayli» dǝp Pǝrwǝrdigarning wǝ padixaⱨ bilǝn hǝlⱪning otturisida bir ǝⱨdǝ tohtatti; padixaⱨ bilǝn hǝlⱪning otturisida ⱨǝm bir ǝⱨdǝ baƣlandi.
18 Og alt Folket fra Landet begav sig til Ba'als Hus og nedbrød det; Altrene og Billederne ødelagde de i Bund og Grund, og Ba'als Præst Mattan dræbte de foran Altrene. Derpaa satte Præsten Vagtposter ved HERRENS Hus;
Andin barliⱪ zemindiki hǝlⱪ Baalning buthanisiƣa berip uni buzup taxlidi; uning ⱪurbangaⱨliri bilǝn mǝbudlirini qeⱪip parǝ-parǝ ⱪilip, Baalning kaⱨini Mattanni ⱪurbangaⱨlarning aldida ɵltürdi. Andin keyin [Yǝⱨoyada] kaⱨin Pǝrwǝrdigarning ɵyigǝ pasibanlarni tǝyinlidi.
19 og han tog Hundredførerne, Karerne og Livvagten, desuden alt Folket fra Landet med sig, og de førte Kongen ned fra HERRENS Hus, gik igennem Livvagtens Port til Kongens Palads, og han satte sig paa Kongetronen.
Andin u yüzbexilar, Kariylar, orda pasibanliri wǝ yurtning ⱨǝmmǝ hǝlⱪini ɵzi bilǝn elip kelip, padixaⱨni Pǝrwǝrdigarning ɵyidin baxlap qüxüp, ordidiki «Pasibanlarning dǝrwazisi»din padixaⱨning ordisiƣa kirgüzdi; Yoax padixaⱨliⱪ tǝhtigǝ olturdi.
20 Da glædede alt Folket fra Landet sig, og Byen holdt sig rolig. Men Atalja huggede de ned i Kongens Palads.
Yurtning barliⱪ hǝlⱪi xadlinatti; ular Ataliyani padixaⱨning ordisining yenida ⱪiliqlap ɵltürgǝndin keyin, xǝⱨǝr tinq bolup ⱪaldi.
21 Joas var syv Aar gammel, da han blev Konge.
Yǝⱨoax yǝttǝ yaxⱪa kirgǝndǝ padixaⱨ boldi.
