Anden Kongebog 11

1 Da Atalja, Ahazjas Moder, fik at vide, at hendes Søn var død, tog hun sig for at udrydde hele den kongelige Slægt.

Pea ʻi heʻene sio ʻe ʻAtalia ko e faʻē ʻa ʻAhasia kuo mate ʻa ʻene tama, naʻa ne tuʻu hake mo ne fakaʻauha ʻae hako kotoa pē ʻoe hau.

2 Men Kong Jorams Datter Josjeba, Ahazjas Søster, tog Ahazjas Søn Joas og fik ham hemmeligt af Vejen, saa han ikke var imellem Kongesønnerne, der blev dræbt, og hun gemte ham og hans, Amme i Sengekammeret og holdt ham skjult for Atalja, saa han ikke blev dræbt;

Ka ko Sihosipa ko e ʻofefine ʻoe tuʻi ko Solami, ko e tuofefine ʻo ʻAhasia, naʻe ʻave ʻa Soasa ko e foha ʻo ʻAhasia, mo ne ʻave fufū ia mei he lotolotonga ʻoe ngaahi foha ʻoe tuʻi ʻaia naʻe tāmateʻi; pea naʻa nau fufū ia meia ʻAtalia, ʻio, ʻaia mo ʻene fefine tauhi, ʻi he fale mohe, pea ko ia naʻe ʻikai tāmateʻi ai ia.

3 og han var i seks Aar skjult hos Josjeba i HERRENS Hus, medens Atalja herskede i Landet.

Pea naʻe fufū ʻakinaua ʻi he fale ʻo Sihova ʻi he taʻu ʻe ono. Pea naʻe pule ʻa ʻAtalia ki he fonua.

4 Men i det syvende Aar lod Jojada Hundredførerne for Karerne og Livvagten hente ind til sig i HERRENS Hus; og efter at have sluttet Pagt med dem og taget dem i Ed i HERRENS Hus fremstillede han Kongesønnen for dem.

Pea ʻi hono fitu ʻoe taʻu naʻe fekau ʻe Sihoiata mo ne ʻomi ʻae ngaahi ʻeiki naʻe pule ki he taki toko teau, mo e ngaahi ʻeikitau mo e kau leʻo, ʻo ne ʻomi ʻakinautolu kiate ia ki he fale ʻo Sihova, pea naʻa ne fai fuakava mo kinautolu, pea naʻa ne maʻu ʻenau lea fuakava ʻi he fale ʻo Sihova, mo ne fakahā kiate kinautolu ʻae foha ʻoe tuʻi.

5 Derpaa bød han dem og sagde: »Saaledes skal I gøre: Den Tredje del af eder, der om Sabbaten rykker ind for at overtage Vagten i Kongens Palads,

Pea naʻa ne fekau kiate kinautolu, ʻo pehē, “Ko eni ʻae meʻa te mou fai; [ʻe vahe tolu ]ʻakimoutolu ʻoku hū ange ʻi he ʻaho tapu, pea ko homou vahe ʻe taha ʻe tauhi mo leʻohi ʻae fale ʻoe tuʻi;

6 og de to Afdelinger af eder, som har Vagten i Kongens Palads — den ene Tredjedel ved Surporten, den anden ved Porten bag Livvagten —

Pea ko homou vahe ʻe taha ʻe ʻi he matapā ʻo Suli; pea ko e vahe ʻe taha ʻi he matapā ki mui ʻi he kau leʻo: ʻe pehē pe ʻa hoʻomou leʻohi ʻae fale ke ʻoua naʻa maumauʻi ia.

7 og som begge om Sabbaten rykker ud for at overtage Vagten i HERRENS Hus,

Pea ko hono vahe ua ʻokimoutolu kotoa pē ʻoku ʻalu kituʻa ʻi he ʻaho tapu, ʻe ʻanautolu ʻae tauhi mo e leʻohi ʻae fale ʻo Sihova ʻo takatakai ʻi he tuʻi.

8 I skal alle med Vaaben i Haand slutte Kreds om Kongen, og enhver, der nærmer sig Rækkerne, skal dræbes. Saaledes skal I være om Kongen, naar han gaar ud, og naar han gaar ind!«

Pea te mou nofo takatakai ʻi he tuʻi, pea toʻo ʻe he tangata taki taha ʻa hono mahafu ʻi hono nima: pea ʻilonga ha taha ʻe Lakaatu ki loto, tuku ke tāmateʻi ia: pea te mou ʻi he tuʻi ʻi heʻene ʻalu kituʻa mo ʻene hū mai.”

9 Hundredførerne gjorde alt hvad Præsten Jojada havde paabudt, idet de tog hver sine Folk, baade dem, der rykkede ud, og dem, der rykkede ind om Sabbaten, og kom til Præsten Jojada.

Paʻa naʻe fai ʻe he ngaahi ʻeiki ʻoe ngaahi toko teau, ʻo hangē ko ia kotoa pē naʻe fekau ʻe Sihoiata ko e taulaʻeiki: pea naʻa nau ʻave taki taha ʻa ʻene kau tangata ʻaia naʻe vahe ke hū mai ʻi he ʻaho tapu, pea mo kinautolu naʻe vahe ke ʻalu kituʻa ʻi he ʻaho tapu, ʻonau omi kia Sihoiata ko e taulaʻeiki.

10 Og Præsten gav Hundredførerne Spydene og Skjoldene, som havde tilhørt Kong David og var i HERRENS Hus.

Pea naʻe foaki ʻe he taulaʻeiki ki he ngaahi ʻeiki ʻoe ngaahi toko teau, ʻae ngaahi tao mo e ngaahi pā ʻa Tevita ko e tuʻi, ʻaia naʻe tuku ʻi he fale ʻo Sihova.

11 Livvagten stillede sig, alle med Vaaben i Haand, fra Templets Syd side til Nordsiden, hen til Alteret og derfra igen hen til Templet, rundt om Kongen.

Pea naʻe tutuʻu ʻae kau leʻo, ko e tangata taki taha mo ʻene mahafu ʻi hono nima, ʻo takatakai ʻi he tuʻi, mei he tuliki fakatoʻomataʻu ʻoe faletapu ʻo fai hake ki he tuliki fakatoʻohema ʻoe faletapu, ʻo vāofi mo e feilaulauʻanga pea mo e faletapu.

12 Saa førte han Kongesønnen ud og satte Kronen og Armspangene paa ham; derefter udraabte de ham til Konge og salvede ham; og de klappede i Hænderne og raabte: »Kongen leve!«

Pea naʻa ne ʻomi kituʻa ʻae foha ʻoe tuʻi, ʻo ne ʻai ʻae tatā fakatuʻi kiate ia, mo ne ʻatu kiate ia ʻae tohi ʻoe fono; pea naʻa nau fakanofo ia ko e tuʻi, mo nau pani ia ʻaki ʻae lolo; pea naʻa nau pasi nima, ʻonau pehē, “Ke moʻui pe ʻae tuʻi.”

13 Da Atalja hørte Larmen af Folket, gik hun hen til Folket i HERRENS Hus,

Pea ʻi heʻene fanongo ʻe ʻAtalia ki he longoaʻa ʻoe kau leʻo pea mo e kakai, naʻa ne haʻu ki he kakai ʻi he loto faletapu ʻo Sihova.

14 og der saa hun Kongen staa ved Søjlen, som Skik var, og Øversterne og Trompetblæserne ved Siden af, medens alt Folket fra Landet jublede og blæste i Trompeterne. Da sønderrev Atalja sine Klæder og raabte: »Forræderi, Forræderi!«

Pea ʻi heʻene sio, vakai, naʻe tuʻu ʻae tuʻi ʻi he veʻepou, ʻo hangē ko hono anga, pea tutuʻu fakataha mo e tuʻi ʻae houʻeiki pea mo e kau tangata ifi meʻalea, pea naʻe fiefia ʻae kakai kotoa pē ʻoe fonua, pea naʻa nau ifi ʻae ngaahi meʻalea: pea naʻe haehae ʻe ʻAtalia ʻa hono ngaahi kofu, pea ne kalanga, “Ko e lapa, ko e lapa.”

15 Men Præsten Jojada bød Hundredførerne, Hærens Befalingsmænd: »Før hende uden for Forgaardene og hug enhver ned, der følger hende!« Præsten sagde nemlig: »Hun skal ikke dræbes i HERRENS Hus!«

Ka naʻe fekau ʻe Sihoiata ko e taulaʻeiki ki he ngaahi ʻeiki ʻoe ngaahi toko teau, ko e houʻeiki ki he kautau, mo ne pehē kiate kinautolu, “Mou ʻave ia kituaʻā: pea ko ia ʻoku muimui ʻiate ia tuku ke tāmateʻi ia ʻaki ʻae heletā.” He kuo pehē ʻe he taulaʻeiki, “Ke ʻoua naʻa tāmateʻi ia ʻi he fale ʻo Sihova.”

16 Saa greb de hende, og da hun ad Hesteindgangen var kommet til Kongens Palads, blev hun dræbt der.

Pea naʻa nau puke nima ia; pea naʻa ne ʻalu ʻi he hala ko ia naʻe faʻa hū ai ʻae fanga hoosi ki he nofoʻanga ʻoe tuʻi: pea naʻe tāmateʻi ia ʻi ai.

17 Men Jojada sluttede Pagt mellem HERREN og Folket og Kongen om, at de skulde være HERRENS Folk, ligeledes mellem Kongen og Folket.

Pea naʻe fokotuʻu ʻe Sihoiata ha fuakava ʻia Sihova pea mo e tuʻi pea mo e kakai, ke nau hoko ko e kakai ʻa Sihova ʻakinautolu; pea ʻi he tuʻi foki mo e kakai.

18 Og alt Folket fra Landet begav sig til Ba'als Hus og nedbrød det; Altrene og Billederne ødelagde de i Bund og Grund, og Ba'als Præst Mattan dræbte de foran Altrene. Derpaa satte Præsten Vagtposter ved HERRENS Hus;

Pea naʻe hū atu ʻae kakai kotoa pē ʻoe fonua ki he fale ʻo Peali, pea [naʻa nau ]maumau hifo ia; ʻa hono ngaahi feilaulauʻanga pea mo hono ngaahi meʻa fakatātā naʻa nau laiki ke ʻosi, pea naʻe tāmateʻi ʻa Matani ko e taulaʻeiki ʻa Peali ʻi he muʻa feilaulauʻanga. Pea naʻe fakanofo ʻe he taulaʻeiki ʻae kau matāpule ki he fale ʻo Sihova.

19 og han tog Hundredførerne, Karerne og Livvagten, desuden alt Folket fra Landet med sig, og de førte Kongen ned fra HERRENS Hus, gik igennem Livvagtens Port til Kongens Palads, og han satte sig paa Kongetronen.

Pea naʻa ne ʻomi ʻae ngaahi ʻeiki ʻoe ngaahi toko teau, mo e ngaahi ʻeikitau, mo e kau leʻo, pea mo e kakai kotoa pē ʻoe fonua; pea naʻa nau ʻohifo ʻae tuʻi mei he fale ʻo Sihova, pea naʻa nau haʻu ki he fale ʻoe tuʻi ʻi he hala mo e matapā ʻoe kau leʻo. Pea naʻa ne nofo ki he nofoʻa fakatuʻi ʻoe ngaahi tuʻi.

20 Da glædede alt Folket fra Landet sig, og Byen holdt sig rolig. Men Atalja huggede de ned i Kongens Palads.

Pea naʻe fakafiefia ʻae kakai kotoa pē ʻoe fonua, pea naʻe nofo lelei pe ʻae kolo: pea naʻa nau tāmateʻi ʻa ʻAtalia ʻaki ʻae heletā ʻo ofi ki he fale ʻoe tuʻi.

21 Joas var syv Aar gammel, da han blev Konge.

Pea naʻe fitu taʻu ʻe motuʻa ʻo Soasa ʻi heʻene kamata pule ʻaʻana.