< 2 Johannes 1 >
1 Den Ældste til den udvalgte Frue og hendes Børn, som jeg elsker i Sandhed, og ikke jeg alene, men ogsaa alle, som have erkendt Sandheden,
Ma sel Mwet Elder — Nu sin sie Mutan Saok ac tulik natul, su nga lungse na pwaye. Ac tia nga mukena, a elos nukewa su etu ma pwaye, elos lungse pac kowos,
2 for den Sandheds Skyld, som bliver i os og skal være med os til evig Tid. (aiōn )
mweyen ma pwaye uh oan in kut, na ac fah oan yorosr ma pahtpat. (aiōn )
3 Naade, Barmhjertighed og Fred være med os fra Gud Fader og fra Jesus Kristus, Faderens Søn, i Sandhed og Kærlighed!
Lungkulang, pakoten, ac misla, sin God Papa ac sin Jesus Christ, Wen nutin God, in oan in kut su etu ma pwaye ac su lungse sie sin sie.
4 Jeg har glædet mig meget over, at jeg har fundet Børn af dig, som vandre i Sandhed, efter det Bud, vi fik af Faderen.
Nga arulana engan ke nga konauk lah kutu sin tulik nutum uh mutana in ma pwaye, oana ke Papa El sapkin nu sesr uh.
5 Og nu beder jeg dig, Frue! ikke som om jeg skrev til dig et nyt Bud, men det, som vi havde fra Begyndelsen, at vi skulle elske hverandre.
Ke ma inge nga kwafe sum, Mutan Saok, lela kut nukewa in lungse sie sin sie. Tia ma sap sasu se pa nga simis inge — nuna ma sap se ma tuh oan yorosr oe ke mutawauk ah me.
6 Og dette er Kærligheden, at vi vandre efter hans Bud. Dette er Budet, saaledes som I have hørt fra Begyndelsen, at I skulle vandre deri.
Kalmen lungse se nga fahk inge pa kut in moul in akos ma sap lun God. Ac pa inge ma sap lal, oana ma kowos lohng ke mutawauk me, tuh kowos nukewa in moulkin moul in lungse.
7 Thi mange Forførere ere udgaaede i Verden, som ikke bekende Jesus som Kristus kommen i Kød. En saadan er Forføreren og Antikrist.
Mwet kutasrik puspis fahsrelik tari nu fin faclu in kiapu mwet uh. Mwet inge pa elos su tia lulalfongi lah Jesus Christ el tuku in luman mwet. Kain in mwet ouinge mwet kikiap, ac Mwet Lain Christ.
8 Giver Agt paa eder selv, at I ikke skulle tabe, hvad vi have arbejdet, men at I maa faa fuld Løn.
Kowos in taran tuh ma nukewa kut tukeni kwafe kut nu kac in tia wangin sripa, a kowos in eis nufon ma God El akoo nu suwos.
9 Hver den, som viger ud og ikke bliver i Kristi Lære, har ikke Gud. Den, som bliver i Læren, han har baade Faderen og Sønnen.
Kutena mwet su tia sruokyana mwe luti lun Christ a el som alukela, God El wangin yorol. Ac elos nukewa su mutana in mwe luti lal uh, Papa ac Wen tukeni na oasr yorol.
10 Dersom nogen kommer til eder og ikke fører denne Lære, ham skulle I ikke tage til Huse og ikke byde velkommen.
Ke ma inge kutena mwet fin tuku nu yuruwos ac tia luti ke mwe luti se inge, nimet eisal nu in lohm suwos uh, ac tia pac paingul.
11 Thi den, som byder ham velkommen, bliver delagtig i hans onde Gerninger.
Tuh kutena mwet su paing mwet ouinge, elos mwet ipeis ke orekma koluk lal.
12 Endskønt jeg havde meget at skrive til eder, har jeg ikke villet det med Papir og Blæk; men jeg haaber at komme til eder og tale mundtligt med eder, for at vor Glæde maa være fuldkommen.
Pus pac ma nga ke fahk nu suwos, tuh nga tia lungse simis ke ink ac pwepu. Nga finsrak nga in osun nu suwos ac sifacna sramsram nu suwos, tuh kut nukewa fah arulana engan.
13 Din Søsters, den udvalgtes, Børn hilse dig.
Tulik nutin Mutan Saok pac wiom elos supu lung lalos nu sum.