2 Johannes 1
1 Den Ældste til den udvalgte Frue og hendes Børn, som jeg elsker i Sandhed, og ikke jeg alene, men ogsaa alle, som have erkendt Sandheden,
Ko e motuʻa ki he fineʻeiki kuo fili mo ʻene fānau, ʻoku ou ʻofa moʻoni ki ai; pea ʻoku ʻikai ko au pe, ka ko kinautolu kotoa pē foki kuo ʻiloʻi ʻae moʻoni;
Koeʻuhi pe ko e moʻoni, ʻaia ʻoku nofoʻia ʻakitautolu, pea ʻe ʻiate kitautolu ia ʻo taʻengata: (aiōn g165)
3 Naade, Barmhjertighed og Fred være med os fra Gud Fader og fra Jesus Kristus, Faderens Søn, i Sandhed og Kærlighed!
Ke ʻiate kimoutolu ʻae ʻaloʻofa, mo e ʻofa mataʻataʻatā pe, mo e melino, mei he ʻOtua ko e Tamai, pea mei he ʻEiki ko Sisu Kalaisi, ko e ʻAlo ʻoe Tamai, ʻi he moʻoni mo e ʻofa.
4 Jeg har glædet mig meget over, at jeg har fundet Børn af dig, som vandre i Sandhed, efter det Bud, vi fik af Faderen.
Ne u fiefia lahi ʻi heʻeku ʻiloʻi ʻae niʻihi ʻi hoʻo fānau ʻoku ʻaʻeva ʻi he moʻoni, ʻo hangē ko e fekau naʻa tau maʻu mei he Tamai.
5 Og nu beder jeg dig, Frue! ikke som om jeg skrev til dig et nyt Bud, men det, som vi havde fra Begyndelsen, at vi skulle elske hverandre.
Pea ko eni, ʻoku ou kole atu kiate koe, ʻe fineʻeiki, kae ʻikai hangē ko haʻaku tohi ha fekau foʻou kiate koe, ka ko ia kuo tau maʻu mei he kamataʻanga, ke tau feʻofaʻaki kiate kitautolu.
6 Og dette er Kærligheden, at vi vandre efter hans Bud. Dette er Budet, saaledes som I have hørt fra Begyndelsen, at I skulle vandre deri.
Pea ko e ʻofa eni, koeʻuhi ke tau ʻaʻeva ʻi heʻene ngaahi fekau. Ko eni ʻae fekau, Koeʻuhi, ke hangē ko ia kuo mou fanongo ki ai mei he kamataʻanga, ke mou ʻaʻeva ʻi ai.
7 Thi mange Forførere ere udgaaede i Verden, som ikke bekende Jesus som Kristus kommen i Kød. En saadan er Forføreren og Antikrist.
He kuo ʻalu atu ʻae kau kākā tokolahi ki māmani, ʻoku ʻikai ke nau fakahā kuo haʻu ʻi he sino ʻa Sisu Kalaisi. Ko e kākā eni mo e fili ʻo Kalaisi.
8 Giver Agt paa eder selv, at I ikke skulle tabe, hvad vi have arbejdet, men at I maa faa fuld Løn.
Vakai pe kiate kimoutolu, ke ʻoua naʻa mole ʻiate kitautolu ʻae ngaahi meʻa kuo tau lavaʻi, ka koeʻuhi ketau maʻu ʻae totongi haohaoa.
9 Hver den, som viger ud og ikke bliver i Kristi Lære, har ikke Gud. Den, som bliver i Læren, han har baade Faderen og Sønnen.
Ko ia ia ʻoku fai hala, pea ʻikai nofomaʻu ʻi he akonaki ʻa Kalaisi, ʻoku ʻikai maʻu ʻe ia ʻae ʻOtua. Ko ia ia ʻoku nofo ʻi he akonaki ʻa Kalaisi, ʻoku maʻu ʻe ia fakatouʻosi ʻae Tamai pea mo e ʻAlo.
10 Dersom nogen kommer til eder og ikke fører denne Lære, ham skulle I ikke tage til Huse og ikke byde velkommen.
Kapau ʻe ʻalu atu ha taha kiate kimoutolu, kae ʻikai ʻomi ʻae akonaki ko eni, ʻoua naʻa tali ia ki homou fale, pea ʻoua naʻa tokoni ki ai:
11 Thi den, som byder ham velkommen, bliver delagtig i hans onde Gerninger.
He ko ia ʻoku tokoni ki ai ʻoku kau ia ʻi heʻene ngaahi ngāue kovi.
12 Endskønt jeg havde meget at skrive til eder, har jeg ikke villet det med Papir og Blæk; men jeg haaber at komme til eder og tale mundtligt med eder, for at vor Glæde maa være fuldkommen.
Kuo lahi ʻae meʻa ke u tohi atu kiate kimoutolu, ka ʻe ʻikai te u fai ia ʻi he pepa mo e vaitohi: ka ʻoku ou ʻamanaki ke u ʻalu atu kiate kimoutolu, pea tau alea ʻo femamataʻaki, koeʻuhi ke fonu ʻetau fiefia.
13 Din Søsters, den udvalgtes, Børn hilse dig.
Ko e fānau ʻa ho tokoua kuo fili, ʻoku nau ʻofa kiate koe. ʻEmeni.
