< 2 Johannes 1 >

1 Den Ældste til den udvalgte Frue og hendes Børn, som jeg elsker i Sandhed, og ikke jeg alene, men ogsaa alle, som have erkendt Sandheden,
Tiyoke eenashoke, marat'ets moogenunat b nana'otsnsh, Tí s'uzi b́woteftsere ar dants jamwotswere iti shunfne.
2 for den Sandheds Skyld, som bliver i os og skal være med os til evig Tid. (aiōn g165)
Aranwere no dagotse fa'onat shino maantsisho dúre dúron noonton beetwoniye. (aiōn g165)
3 Naade, Barmhjertighed og Fred være med os fra Gud Fader og fra Jesus Kristus, Faderens Søn, i Sandhed og Kærlighed!
Ik'o nihonat b́ naay Iyesus Krstotsoke s'aatona, mihretiyona, jenonwere, aronat shunon noonton wotowe.
4 Jeg har glædet mig meget over, at jeg har fundet Børn af dig, som vandre i Sandhed, efter det Bud, vi fik af Faderen.
N nana'uwotsitse ik ikuwotsi niho noon bí azaztsok'on arikeewon kup'at boere t datstsotse ayidek'at gene'owere.
5 Og nu beder jeg dig, Frue! ikke som om jeg skrev til dig et nyt Bud, men det, som vi havde fra Begyndelsen, at vi skulle elske hverandre.
Moo genee, andoor oona neesha, neesh t guut'irwan tzazi handr ark'aye, and t guut'irwan «No ats atsewo shunewone» etts shintson dek't nowooke teshts tzaziyoniye.
6 Og dette er Kærligheden, at vi vandre efter hans Bud. Dette er Budet, saaledes som I have hørt fra Begyndelsen, at I skulle vandre deri.
Ari shuna eto Ik' tzaziyo fina etee. Tzaziymanwere shintson it shishtsok'on «Shunon beewere, » ettsoniye.
7 Thi mange Forførere ere udgaaede i Verden, som ikke bekende Jesus som Kristus kommen i Kød. En saadan er Forføreren og Antikrist.
Iyesus ash wotat meetson b́ be'etsok'o amanerawwots ash sheeliyru aywots datsanatse tuurne. Mank'o ashaan ant'elcirwonat Krstosi k'efirwoniye.
8 Giver Agt paa eder selv, at I ikke skulle tabe, hvad vi have arbejdet, men at I maa faa fuld Løn.
Itmó it k'awntso s'eenon dek'osh kup'ore, it fintso b́ t'afrawok'o korde'ere.
9 Hver den, som viger ud og ikke bliver i Kristi Lære, har ikke Gud. Den, som bliver i Læren, han har baade Faderen og Sønnen.
Krstos danits danaats s'ap'de'er beerawo bíatsnowere wokar ametuwonton Ik'o aaliye, Krstos danits danaats s'ap'de beet ashontonmó Nihonat Nayon bíntoniye bofa'oni.
10 Dersom nogen kommer til eder og ikke fører denne Lære, ham skulle I ikke tage til Huse og ikke byde velkommen.
Dan han b́deshawo konwor itok b́wetitkawotiyal it meyits kindshk'ayere, dab́ jamonor bín aatk'ayere.
11 Thi den, som byder ham velkommen, bliver delagtig i hans onde Gerninger.
Bín jam aatit asho bínton gond fino kaytsoni b́wotiti.
12 Endskønt jeg havde meget at skrive til eder, har jeg ikke villet det med Papir og Blæk; men jeg haaber at komme til eder og tale mundtligt med eder, for at vor Glæde maa være fuldkommen.
Itsh guut'osh t geyirwo ay keewo detsfe, wotowa eree jamo dabdayon wosho geeratse, Maniyere itok borr noonon itn keewiye tgeyiriye, manwere noshunewo s'een b́ wotituwok'o geeyatniye.
13 Din Søsters, den udvalgtes, Børn hilse dig.
N mish marat'etsu nana'uwots neesh jamo woshernee.

< 2 Johannes 1 >