2 Korinterne 1
1 Paulus, ved Guds Villie Kristi Jesu Apostel, og Broderen Timotheus til Guds Menighed, som er i Korinth, tillige med alle de hellige, som ere i hele Akaja:
Kai Pawl, Cathut ngainae lahoi Jisuh Khrih e guncei lah kaawm e, hoi ka nawngha Timote ni Kawrin kho kaawm e Cathut e kawhmoun hoi Akhaia ram pueng dawk kaawm e tami kathoungnaw koe ca na patawn awh.
2 Naade være med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus!
Maimae Pa Cathut koehoi Bawipa Jisuh Khrih koe e lungmanae hoi roumnae teh nangmouh koe awm lawiseh.
3 Lovet være Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader, Barmhjertighedens Fader og al Trøsts Gud,
Maimae Bawipa Jisuh Khrih e Pa Cathut pahrennae hoi ka kawi e maimae na Pa, kabawmkung Bawi lah kaawm e Cathut teh yawhawinae awm lawiseh.
4 som trøster os under al vor Trængsel, for at vi maa kunne trøste dem, som ere i alle Haande Trængsel, med den Trøst, hvormed vi selv trøstes af Gud!
Maimouh ni reithainae a phunphun khang awh navah, lung na pahawi awh. Bangkongtetpawiteh maimouh ni coe awh e lungpahawinae hoiyah reithainae aphunphun kakhangnaw hah lungpahawi thai nahane doeh.
5 Thi ligesom Kristi Lidelser komme rigeligt over os, saaledes bliver ogsaa vor Trøst rigelig ved Kristus.
Hote Khrih ni a khang e reithainae teh moipap dawkvah, Khrih kecu dawk maimouh ni coe e lungpahawinae hai moipap van.
6 Men hvad enten vi lide Trængsel, sker det til eders Trøst og Frelse, eller vi trøstes, sker det til eders Trøst, som viser sin Kraft i, at I udholde de samme Lidelser, som ogsaa vi lide; og vort Haab om eder er fast,
Maimouh ni reithai patang khang awh pawiteh nangmouh lungpahawinae hoi rungngangnae doeh. Kaimouh ni hawinae ka hmu awh e hai nangmouh ni hawinae na hmu awh nahane doeh. Hote hawinae teh kaimouh ni ka hmu e reithainae koe nangmouh ni lungdonae hoi khang thai nahan thaonae lah ao.
7 efterdi vi vide, at ligesom I ere delagtige i Lidelserne, saaledes ere I det ogsaa i Trøsten.
Hatdawkvah nangmouh koe ka ngaihawinae a cak. Bangkongtetpawiteh, nangmouh ni reithai khangnae na phukhai e patetlah ahawinae hai reirei na khangkhai awh, tie ka panue awh.
8 Thi vi ville ikke, Brødre! at I skulle være uvidende om den Trængsel, som kom over os i Asien, at vi bleve overvættes besværede, over Evne, saa at vi endog mistvivlede om Livet.
Hmaunawnghanaw, Asia ram vah kaimouh koe runae ka phat e hah, nangmouh panuek laipalah o sak han ka ngai hoeh. Kaimouh ni a rucatnae khang thai hoeh totouh ka kâhmo awh dawk hring hane patenghai ngaihawinae awmhoeh.
9 Ja, selv have vi hos os selv faaet det Svar: „Døden”, for at vi ikke skulde forlade os paa os selv, men paa Gud, som oprejser de døde,
Kaimouh due han totouh lawk a tâtueng awh toe telah ka panue. Hatei telah bout onae teh kaimouh ni mahoima kâuepnae tho laipalah kadoutnaw kathâw sakkung, Cathut kângue nahane doeh.
10 han, som friede os ud af saa stor en Dødsfare og vil fri os, til hvem vi have sat vort Haab, at han ogsaa fremdeles vil fri os,
Cathut ni hettelah e taki kaawm e duenae koehoi kaimouh na hlout sak. Hmalah hai bout na hlout sak han telah Bawipa dawk ka ngaihawi.
11 idet ogsaa I komme os til Hjælp med Bøn for os, for at der fra mange Munde maa blive rigeligt takket for os, for den Naade, som er bevist os.
Nangmouh ni hai ratoumnae hoi kaimouh hah na kabawp teh, taminaw e ratoumnae dawk kaimouh ni ka hmu awh e poehnonaw khet navah, taminaw ni kaimae yueng lah lunghawinae lawk a dei awh han.
12 Thi dette er vor Ros, vor Samvittigheds Vidnesbyrd, at i Guds Hellighed og Renhed, ikke i kødelig Visdom, men i Guds Naade have vi færdedes i Verden, men mest hos eder.
Kaimouh ni kâoup kawi e teh talaivan lungangnae laipalah Cathut e lungmanae dawk Cathut koehoi ka tho e lungthin thoungnae hoi kahring awh e hah lawkpanuesaknae lung ni na panue sak.
13 Thi vi skrive eder ikke andet til end det, som I læse eller ogsaa erkende; men jeg haaber, at I indtil Enden skulle erkende,
Kaimouh ni nangmouh koe ca ka thut awh navah, nangmouh ni na touk thai hane hoi na thai thai nahane hloilah alouke ka thut hoeh.
14 ligesom I ogsaa til Dels have erkendt om os, at vi ere eders Ros, ligesom I ere vor, paa den Herres Jesu Dag.
Atuvah nangmouh ni kaimouh be na panuek awh hoeh ei, maimae Bawipa Jisuh e hnin nah kaimouh teh nangmouh hanlah kâoupnae lah na o awh e patetlah, nangmouh hai kaimouh hanelah, kâoupnae lah na o awh e hah na panue awh han telah ka ngaihawi.
15 Og i Tillid hertil havde jeg i Sinde at komme først til eder, for at I skulde faa Naade to Gange,
Hettelah mangkhak katang dawkvah nangmouh teh hawinae bout na coe awh hanlah nangmouh koe ahmaloe ka tho han telah ka kâcai.
16 og om ad eder at drage til Makedonien og atter fra Makedonien at komme til eder og blive befordret videre af eder til Judæa.
Nangmouh koe lah ka cei vaiteh Masidonia ram lah ka cei hnukkhu, haw hoi nangmouh koe ka tho vaiteh, Judah ram totouh nangmouh ni na thak a han telah ka pouknae ao.
17 Naar jeg nu havde dette i Sinde, mon jeg da saa handlede i Letsindighed? Eller hvad jeg beslutter, beslutter jeg det efter Kødet, for at der hos mig skal være Ja, Ja og Nej, Nej?
Hottelah ka kâcai e heh a vanlong lah ka pouk e maw. Hoe pawiteh talai ngainae dawkvah ka titeh, Oe teh Oe hoi, nahoeh teh nahoeh telah ka tet boi e na maw.
18 Saa sandt Gud er trofast, er vor Tale til eder ikke Ja og Nej.
Cathut teh yuemkamcu e patetlah nangmouh koe ka dei awh e lawk teh vai touh dawk, bokheiyah hoi, nahoeh telah nahoehmaw.
19 Thi Guds Søn, Kristus Jesus, som blev prædiket iblandt eder ved os, ved mig og Silvanus og Timotheus, han blev ikke Ja og Nej, men Ja er vorden i ham.
Kaimouh hoi Silvanas, Timote tinaw ni nangmouh koe ka dei awh e Cathut Capa Jisuh Khrih dawk vai touh hoi, Oe hoi Oe nahoeh telah awm laipalah Bawipa dawk, Oe telah doeh ao.
20 Thi saa mange som Guds Forjættelser ere, i ham have de deres Ja; derfor faa de ogsaa ved ham deres Amen, Gud til Ære ved os.
Hote Bawipa dawk Cathut e a lawk kam e naw pueng teh maimouh kecu dawk a bawilennae a kamnue nahanlah, Oe telah ati, Amen telah ati.
21 Men den, som holder os med eder fast til Kristus og salvede os, er Gud,
Nangmouh hoi kaimouh teh Khrih thung na o sak teh satui kaawikung teh Cathut doeh.
22 som ogsaa beseglede os og gav os Aandens Pant i vore Hjerter.
Hote Cathut ni maimouh hah tacik na kin teh maimae lungthung vah lawkawm lah Kathoung Muitha na poe toe.
23 Men jeg kalder Gud til Vidne over min Sjæl paa, at det var for at skaane eder, at jeg ikke igen kom til Korinth.
Cathut teh kai kampangkhai e lah ao. Ama ni ka lungthin teh a panue. Kawrin kho lah cei hoeh nahan kho ka pouk teh nangmouh hane malam ka pouk dawk doeh.
24 Ikke at vi ere Herrer over eders Tro, men vi ere Medarbejdere paa eders Glæde; thi i Troen staa I.
Kaimouh ni nangmae na yuemnae dawk kâ ka tawn awh hoeh. Nangmouh ni lunghawi nahanlah nangmouh hoi cungtalah thaw ka tawk awh e doeh. Nangmouh teh yuemnae hoi na kangdue thai awh toe.
