2 Korinterne 9
1 Thi om Hjælpen til de hellige er det overflødigt at skrive til eder;
Qünki muⱪǝddǝs bǝndilǝrning bu yardǝm hizmiti toƣruluⱪ silǝrgǝ yǝnǝ yeziximning ⱨajiti yoⱪ.
2 jeg kender jo eders Redebonhed, for hvilken jeg roser mig af eder hos Makedonierne, at nemlig Akaja alt fra i Fjor har været beredt; og eders Nidkærhed æggede de fleste.
Qünki mǝn silǝrning bu ixⱪa ⱪattiⱪ bǝl baƣliƣininglarni bilimǝn; mǝn bu toƣruluⱪ: Ahayadikilǝr ɵtkǝn yildin beri hǝyr-sǝdiⱪǝ berixkǝ tǝyyar turuwatidu, dǝp Makedoniyǝdiki [ⱪerindaxlarƣa] pǝhirlinip mahtap kǝlmǝktimǝn, xuning bilǝn silǝrning ⱪizƣinliⱪinglar ularning kɵpinqisining [hǝyr-sǝdiⱪǝ] [berixigǝ] türtkǝ boldi.
3 Men jeg sender Brødrene, for at vor Ros over eder i dette Stykke ikke skal vise sig tom, og for at I, som jeg sagde, maa være beredte,
Lekin ⱪerindaxlarni ǝwǝtixtiki mǝⱪsitim silǝrning toƣranglarda pǝhirlinip mahtiximning bu ixlarda biⱨudǝ ix bolup ⱪalmasliⱪi, silǝrning deginimdǝk tǝyyar bolup turuxunglar üqündur.
4 for at ikke, naar der kommer Makedoniere med mig, og de finde eder uforberedte, vi (for ej at sige I) da skulle blive til Skamme med denne Tillidsfuldhed.
Mubada Makedoniyǝdikilǝr mǝn bilǝn billǝ barƣinida, silǝr tǝyyarliⱪsiz bolsanglar, bu ixǝnqimiz wǝjidin biz hijalǝtkǝ ⱪaldurulimiz, silǝr sɵzsiz xundaⱪ bolisilǝr.
5 Derfor har jeg anset det for nødvendigt at opfordre Brødrene til at gaa i Forvejen til eder og forud bringe eders tidligere lovede Velsignelse i Stand, for at den kan være rede som Velsignelse og ikke som Karrighed.
Xu sǝwǝbtin mǝn ⱪerindaxlardin yeninglarƣa berip silǝrdin bu wǝdǝ ⱪilƣan hǝyrlik ixni aldin’ala tǝyyarlap püttürüxini ɵtünüxni zɵrür dǝp ⱨesablidim; xundaⱪla bu silǝrdin birǝr nǝrsǝ ündüriwelix bolmisun, bǝlki meⱨribanliⱪinglardin bolsun.
6 Men dette siger jeg: „Den, som saar sparsomt, skal ogsaa høste sparsomt, og den, som saar med Velsignelser, skal ogsaa høste med Velsignelser.
Əmma buni [ǝslǝnglar]: Behilliⱪ bilǝn az teriƣan az alidu, oquⱪ ⱪolluⱪ bilǝn teriƣini mol alidu.
7 Enhver give, efter som han har sat sig for i sit Hjerte, ikke fortrædeligt eller af Tvang; thi Gud elsker en glad Giver.
Ⱨǝr adǝm ⱨeq ⱪiynilip ⱪalmay yaki mǝjburǝn ǝmǝs, bǝlki ɵz kɵnglidǝ pükkiniqǝ bǝrsun; qünki Huda huxalliⱪ bilǝn bǝrgüqini yahxi kɵridu.
8 Men Gud er mægtig til at lade al Naade rigelig tilflyde eder, for at I i alting altid kunne have til fuld Tilfredshed og have rigeligt til al god Gerning,
Əmma Huda ⱨǝrbir iltipat-xapaǝtni silǝrgǝ exip taxturuxⱪa ⱪadirdur; xuning bilǝn silǝr ⱨǝrdaim ⱨǝrtǝrǝptǝ ⱨǝr eⱨtiyajⱪa tǝyyar ⱪuwwǝtlinisilǝr, kǝngriqiliktǝ turup ⱪolliringlar ⱨǝrhil güzǝl ixⱪa yetidu.
9 som der er skrevet: „Han spredte ud, han gav de fattige, hans Retfærdighed bliver til evig Tid.‟ (aiōn g165)
[Muⱪǝddǝs yazmilarda] pütülginidǝk: — «U ɵziningkini tarⱪatⱪan, U yoⱪsullarƣa sǝdiⱪǝ bǝrgǝn; Uning ⱨǝⱪⱪaniyliⱪi mǝnggügǝ turidu». (aiōn g165)
10 Men han, som giver „Sædemanden Sæd og Brød til at spise‟, han vil ogsaa skænke og mangfoldiggøre eders Udsæd og give eders Retfærdigheds Frugter Vækst,
Əmdi teriƣuqiƣa teriƣili uruⱪ, yegili nan ata ⱪilƣuqi silǝrning teriydiƣan uruⱪliringlarni tǝminlǝp mol ⱪilidu, ⱨǝⱪⱪaniyliⱪinglarning ⱨosul-mewilirini kɵpǝytidu.
11 saa I blive rige i alle Maader til al Gavmildhed, hvilken igennem os virker Taksigelse til Gud.
Xuning bilǝn silǝr ⱨǝrⱪandaⱪ ǝⱨwalda ⱪoli oquⱪ boluxⱪa ⱨǝr tǝrǝptǝ beyitilisilǝr, xuningdǝk bu ix biz arⱪiliⱪ Hudaƣa kɵp tǝxǝkkürlǝrni elip baridu;
12 Thi denne Offertjenestes Ydelse ikke alene afhjælper de helliges Trang, men giver ogsaa et Overskud ved manges Taksigelser til Gud,
qünki bu hǝyrlik hizmǝtni ada ⱪilix pǝⱪǝt muⱪǝddǝs bǝndilǝrning ⱨajǝtlirini ⱪandurupla ⱪalmay, kɵp kixilǝrning Hudaƣa yǝtküzgǝn tǝxǝkkürlirini exip taxturidu.
13 naar de ved det prøvede Sind, som denne Ydelse viser, bringes til at prise Gud for Lydigheden i eders Bekendelse til Kristi Evangelium og for Oprigtigheden i eders Samfund med dem og med alle,
Bu yardǝm hizmiti ɵzliringlarning Mǝsiⱨning hux hǝwirini etirap ⱪilixinglardiki mewǝ bolƣan itaǝtmǝnlikinglarƣa dǝlil-ispat bolidu, xundaⱪla silǝrning muxu [ⱨajǝtmǝn] bǝndilǝrgǝ, xundaⱪla barliⱪ adǝmlǝrgǝ kɵrsǝtkǝn oquⱪ ⱪolluⱪ sehiyliⱪinglardin ular Hudani uluƣlaydu.
14 ogsaa ved deres Bøn for eder, idet de længes efter eder paa Grund af Guds overvættes Naade imod eder.
Wǝ Hudaning silǝrdǝ taxⱪinlatⱪan ajayib meⱨir-xǝpⱪiti tüpǝylidin, ular silǝr üqün dua-tilawǝt ⱪilƣinida, ular silǝrgǝ tǝlpünüp ⱪattiⱪ seƣinip ǝslǝydu.
15 Gud ske Tak for hans uudsigelige Gave!
Uning til bilǝn ipadiligüsiz ajayib sowƣisi üqün Hudaƣa tǝxǝkkür bolƣay!
