2 Korinterne 9

1 Thi om Hjælpen til de hellige er det overflødigt at skrive til eder;

پَوِتْرَلوکانامْ اُپَکارارْتھَکَسیوامَدھِ یُشْمانْ پْرَتِ مَمَ لِکھَنَں نِشْپْرَیوجَنَں۔

2 jeg kender jo eders Redebonhed, for hvilken jeg roser mig af eder hos Makedonierne, at nemlig Akaja alt fra i Fjor har været beredt; og eders Nidkærhed æggede de fleste.

یَتَ آکھایادیشَسْتھا لوکا گَتَوَرْشَمْ آرَبھْیَ تَتْکارْیَّ اُدْیَتاح سَنْتِیتِ واکْییناہَں ماکِدَنِییَلوکاناں سَمِیپے یُشْماکَں یامْ اِچّھُکَتامَدھِ شْلاگھے تامْ اَوَگَتوسْمِ یُشْماکَں تَسْمادْ اُتْساہاچّاپَریشاں بَہُونامْ اُدْیوگو جاتَح۔

3 Men jeg sender Brødrene, for at vor Ros over eder i dette Stykke ikke skal vise sig tom, og for at I, som jeg sagde, maa være beredte,

کِنْچَیتَسْمِنْ یُشْمانْ اَدھْیَسْماکَں شْلاگھا یَدْ اَتَتھْیا نَ بھَویتْ یُویَنْچَ مَمَ واکْیانُسارادْ یَدْ اُدْیَتاسْتِشْٹھیتَ تَدَرْتھَمیوَ تے بھْراتَرو مَیا پْریشِتاح۔

4 for at ikke, naar der kommer Makedoniere med mig, og de finde eder uforberedte, vi (for ej at sige I) da skulle blive til Skamme med denne Tillidsfuldhed.

یَسْماتْ مَیا سارْدّھَں کَیشْچِتْ ماکِدَنِییَبھْراترِبھِراگَتْیَ یُویَمَنُدْیَتا اِتِ یَدِ درِشْیَتے تَرْہِ تَسْمادْ درِڈھَوِشْواسادْ یُشْماکَں لَجّا جَنِشْیَتَ اِتْیَسْمابھِ رْنَ وَکْتَوْیَں کِنْتْوَسْماکَمیوَ لَجّا جَنِشْیَتے۔

5 Derfor har jeg anset det for nødvendigt at opfordre Brødrene til at gaa i Forvejen til eder og forud bringe eders tidligere lovede Velsignelse i Stand, for at den kan være rede som Velsignelse og ikke som Karrighed.

اَتَح پْراکْ پْرَتِجْناتَں یُشْماکَں دانَں یَتْ سَنْچِتَں بھَویتْ تَچَّ یَدْ گْراہَکَتایاح پھَلَمْ اَبھُوتْوا دانَشِیلَتایا ایوَ پھَلَں بھَویتْ تَدَرْتھَں مَماگْرے گَمَنایَ تَتْسَنْچَیَنایَ چَ تانْ بھْراترِنْ آدیشْٹُمَہَں پْرَیوجَنَمْ اَمَنْیے۔

6 Men dette siger jeg: „Den, som saar sparsomt, skal ogsaa høste sparsomt, og den, som saar med Velsignelser, skal ogsaa høste med Velsignelser.

اَپَرَمَپِ وْیاہَرامِ کینَچِتْ کْشُدْرَبھاوینَ بِیجیشُوپْتیشُ سْوَلْپانِ شَسْیانِ کَرْتِّشْیَنْتے، کِنْچَ کینَچِدْ بَہُدَبھَوینَ بِیجیشُوپْتیشُ بَہُونِ شَسْیانِ کَرْتِّشْیَنْتے۔

7 Enhver give, efter som han har sat sig for i sit Hjerte, ikke fortrædeligt eller af Tvang; thi Gud elsker en glad Giver.

ایکَیکینَ سْوَمَنَسِ یَتھا نِشْچِییَتے تَتھَیوَ دِییَتاں کیناپِ کاتَرینَ بھِیتینَ وا نَ دِییَتاں یَتَ اِیشْوَرو ہرِشْٹَمانَسے داتَرِ پْرِییَتے۔

8 Men Gud er mægtig til at lade al Naade rigelig tilflyde eder, for at I i alting altid kunne have til fuld Tilfredshed og have rigeligt til al god Gerning,

اَپَرَمْ اِیشْوَرو یُشْمانْ پْرَتِ سَرْوَّوِدھَں بَہُپْرَدَں پْرَسادَں پْرَکاشَیِتُمْ اَرْہَتِ تینَ یُویَں سَرْوَّوِشَیے یَتھیشْٹَں پْراپْیَ سَرْوّینَ سَتْکَرْمَّنا بَہُپھَلَوَنْتو بھَوِشْیَتھَ۔

9 som der er skrevet: „Han spredte ud, han gav de fattige, hans Retfærdighed bliver til evig Tid.” (aiōn g165)

ایتَسْمِنْ لِکھِتَماسْتے، یَتھا، وْیَیَتے سَ جَنو رایَں دُرْگَتیبھْیو دَداتِ چَ۔ نِتْیَسْتھایِی چَ تَدّھَرْمَّح (aiōn g165)

10 Men han, som giver „Sædemanden Sæd og Brød til at spise”, han vil ogsaa skænke og mangfoldiggøre eders Udsæd og give eders Retfærdigheds Frugter Vækst,

بِیجَں بھیجَنِییَمْ اَنَّنْچَ وَپْتْرے یینَ وِشْرانْیَتے سَ یُشْمَبھْیَمْ اَپِ بِیجَں وِشْرانْیَ بَہُلِیکَرِشْیَتِ یُشْماکَں دھَرْمَّپھَلانِ وَرْدّھَیِشْیَتِ چَ۔

11 saa I blive rige i alle Maader til al Gavmildhed, hvilken igennem os virker Taksigelse til Gud.

تینَ سَرْوَّوِشَیے سَدھَنِیبھُوتَے رْیُشْمابھِح سَرْوَّوِشَیے دانَشِیلَتایاں پْرَکاشِتایامْ اَسْمابھِرِیشْوَرَسْیَ دھَنْیَوادَح سادھَیِشْیَتے۔

12 Thi denne Offertjenestes Ydelse ikke alene afhjælper de helliges Trang, men giver ogsaa et Overskud ved manges Taksigelser til Gud,

ایتَیوپَکارَسیوَیا پَوِتْرَلوکانامْ اَرْتھابھاوَسْیَ پْرَتِیکارو جایَتَ اِتِ کیوَلَں نَہِ کِنْتْوِیشْچَرَسْیَ دھَنْیَوادوپِ باہُلْیینوتْپادْیَتے۔

13 naar de ved det prøvede Sind, som denne Ydelse viser, bringes til at prise Gud for Lydigheden i eders Bekendelse til Kristi Evangelium og for Oprigtigheden i eders Samfund med dem og med alle,

یَتَ ایتَسْمادْ اُپَکارَکَرَنادْ یُشْماکَں پَرِیکْشِتَتْوَں بُدّھوا بَہُبھِح کھْرِیشْٹَسُسَںوادانْگِیکَرَنے یُشْماکَمْ آجْناگْراہِتْواتْ تَدْبھاگِتْوے چَ تانْ اَپَراںشْچَ پْرَتِ یُشْماکَں داترِتْوادْ اِیشْوَرَسْیَ دھَنْیَوادَح کارِشْیَتے،

14 ogsaa ved deres Bøn for eder, idet de længes efter eder paa Grund af Guds overvættes Naade imod eder.

یُشْمَدَرْتھَں پْرارْتھَناں کرِتْوا چَ یُشْماسْوِیشْوَرَسْیَ گَرِشْٹھانُگْرَہادْ یُشْماسُ تَیح پْریمَ کارِشْیَتے۔

15 Gud ske Tak for hans uudsigelige Gave!

اَپَرَمْ اِیشْوَرَسْیانِرْوَّچَنِییَداناتْ سَ دھَنْیو بھُویاتْ۔