< 2 Korinterne 9 >

1 Thi om Hjælpen til de hellige er det overflødigt at skrive til eder;
Matetun, au sudꞌi boe suraꞌ fai, fo oꞌe nggi tulu-fali Lamatuaꞌ atahori mamahere nara.
2 jeg kender jo eders Redebonhed, for hvilken jeg roser mig af eder hos Makedonierne, at nemlig Akaja alt fra i Fjor har været beredt; og eders Nidkærhed æggede de fleste.
Huu au bubꞌuluꞌ ama miꞌena susueꞌ tulu-fali atahori onaꞌ naa ena. Au o hiiꞌ a dui hei rala malole mara neu atahori mamahereꞌ mana sia Makedonia. Au dui ae, hei mia profinsi Akaya sadꞌia mae haitua doi tutulu-fafaliꞌ ena eniꞌ a too mana laoꞌ a. Au o dui soꞌal hei susuem fo tao atahori laen nau tungga tulu-fali neu atahori mana susa-sonaꞌ ra boe.
3 Men jeg sender Brødrene, for at vor Ros over eder i dette Stykke ikke skal vise sig tom, og for at I, som jeg sagde, maa være beredte,
Au o denu hita toronoo nara, reu ratudꞌu rae, saa fo hai dui soꞌal hei naa, nda lelekoꞌ sa. Au ufadꞌe taꞌo naa, fo ama sadꞌia memaꞌ.
4 for at ikke, naar der kommer Makedoniere med mig, og de finde eder uforberedte, vi (for ej at sige I) da skulle blive til Skamme med denne Tillidsfuldhed.
Te mete ma atahori Makedonia ra rema ramaloloꞌ ro au, ma hei nda feꞌe sadꞌia sa, na, basa nggita mae. Afiꞌ losa au nemehere ngga sia hei e nda naꞌena netehuuꞌ sa.
5 Derfor har jeg anset det for nødvendigt at opfordre Brødrene til at gaa i Forvejen til eder og forud bringe eders tidligere lovede Velsignelse i Stand, for at den kan være rede som Velsignelse og ikke som Karrighed.
Naeni de au duꞌa ae, malole lenaꞌ hai toronoo mara reu raꞌahuluꞌ sia nggi, fo basa nggi bisa ator doi tutulu-fafaliꞌ tungga hei hehelu-fufuli dalahulu ma. Hei musi fee mia rala malole mara. Afiꞌ kekeꞌeꞌ.
6 Men dette siger jeg: „Den, som saar sparsomt, skal ogsaa høste sparsomt, og den, som saar med Velsignelser, skal ogsaa høste med Velsignelser.
Eni hihiin taꞌo ia: “Atahori mana sela fini idaꞌ a, dei fo hambu mbule-bꞌoan idꞌaꞌ a boe. Atahori mana sela fini hetar, ma nda kekeꞌe sa, dei fo hambu baliꞌ mbule-bꞌoan ma papala-babꞌanggiꞌ hetar boe.”
7 Enhver give, efter som han har sat sig for i sit Hjerte, ikke fortrædeligt eller af Tvang; thi Gud elsker en glad Giver.
Atahori esa-esaꞌ musi naꞌetuꞌ aon, ana nae fee baꞌu saa. Afiꞌ fee no rala seseriꞌ. Afiꞌ fee huu atahori raꞌasusuuꞌ. Huu Lamatualain sue atahori mana fee no rala teme-aoꞌ.
8 Men Gud er mægtig til at lade al Naade rigelig tilflyde eder, for at I i alting altid kunne have til fuld Tilfredshed og have rigeligt til al god Gerning,
Lamatuaꞌ bisa fee nggi basa papala-babꞌanggiꞌ mataꞌ-mataꞌ. Ana o bisa fee lenaꞌ boe, naa fo ama nda toꞌa-taa saa sa boe. Te mete ma ama parlu, na dei fo ama hambu dai lena fai. No taꞌo naa, ama bisa fee lenan fo tulu-fali neu ue-tatao maloleꞌ ra.
9 som der er skrevet: „Han spredte ud, han gav de fattige, hans Retfærdighed bliver til evig Tid.‟ (aiōn g165)
Nenesuraꞌ sia Lamatuaꞌ Susura Meumaren nae, “Lamatualain hii pala-banggi fee atahori mana toꞌa-taaꞌ ra mia Eni rala malolen. Ana tao ndoo-tetuꞌ nakandooꞌ a, huu rala ndoo-tetun, naꞌatataaꞌ nakandooꞌ a.” (aiōn g165)
10 Men han, som giver „Sædemanden Sæd og Brød til at spise‟, han vil ogsaa skænke og mangfoldiggøre eders Udsæd og give eders Retfærdigheds Frugter Vækst,
Lamatuaꞌ mana fee fini, fo atahori mana tao tine-osi ra sela. Lamatuaꞌ mana fee nanaat, fo ata bisa taa. Lamatuaꞌ naa boe mana fee nggi papala-babꞌanggiꞌ fo ama bisa tao ndoo-tetuꞌ. Naa onaꞌ hei dadꞌi mana tao tine-osi, ma Lamatuaꞌ fee nggi fini fo ama sela. Boe ma mbule-bꞌoaꞌ naa ra, Ana tao se boe ramaheta tungga-tungga fai.
11 saa I blive rige i alle Maader til al Gavmildhed, hvilken igennem os virker Taksigelse til Gud.
Te Lamatuaꞌ nae fee nggi lenaꞌ mia hei parlu ma, naa fo hei bisa tulu-fali atahori laen mia rala malolem. Dadꞌi mete ma ama tulu-fali atahori laen onaꞌ naa ena, dei fo ara roꞌe makasi mbali Lamatuaꞌ.
12 Thi denne Offertjenestes Ydelse ikke alene afhjælper de helliges Trang, men giver ogsaa et Overskud ved manges Taksigelser til Gud,
Huu tutulu-fafaliꞌ fo hei fee neu Lamatuaꞌ atahorin mana sia naa, tantu tulun se. Ma naa o tao nggi moꞌe makasi mbali Lamatuaꞌ
13 naar de ved det prøvede Sind, som denne Ydelse viser, bringes til at prise Gud for Lydigheden i eders Bekendelse til Kristi Evangelium og for Oprigtigheden i eders Samfund med dem og med alle,
Te leleꞌ hei tulu-fali atahori laen ra, naa natudꞌu bukti oi, hei mimihere no tebꞌe-tebꞌeꞌ. Naa o tao atahori laen soꞌu koa-kioꞌ mbali Lamatualain. Huu ara bisa rita, hei nemeherem neu Kristus Hara-lii Malolen, nda lelekoꞌ sa. Naa, huu hei tao tungga nemehere mara. Basa ma, leleꞌ hei fee tutulu-fafaliꞌ neu se ma atahori laen ra, mia rala malole mara, naa, tao se soꞌu koa-kioꞌ neu Lamatualain.
14 ogsaa ved deres Bøn for eder, idet de længes efter eder paa Grund af Guds overvættes Naade imod eder.
Naa, atahori mana simbo rala tutulu-fafaliꞌ mia nggi naa, dei fo ara hule-oꞌe fee nggi. Ara o hii rae rita nggi boe, huu Lamatualain natudꞌu rala malolen nae-nae neu nggi.
15 Gud ske Tak for hans uudsigelige Gave!
Te, Lamatualain fee hie-hieꞌ hita Hadia esa meulaun manaseliꞌ tebꞌe. Naeni, Yesus! Eni felin, lenaꞌ mia basaꞌ e! Naa de basa nggita toꞌe mbali Lamatualain tae, “Makasi!”

< 2 Korinterne 9 >