2 Korinterne 8
1 Men vi kundgøre eder, Brødre! den Guds Naade, som er given i Makedoniens Menigheder,
Tibhanza aje mumanye, kolo no ilombo, ahusu eneema yo Ngolobhe ila yefumile humakanisa ge Makedonia.
2 at under megen Trængsels Prøvelse har deres overstrømmende Glæde og deres dybe Fattigdom strømmet over i deres Gavmildheds Rigdom.
Owakati amayemba amagosi, owinji ulosongwo lwabho olwonjelelo lwa apena bhabho upepe outajili ogosi we mpiana.
3 Thi efter Evne (det vidner jeg) gave de, ja, over Evne, af egen Drift,
Afuatanaje endolile aje bhafumizye alengane shabhafishiye hata ashizanye shabhafishiye.
4 idet de med megen Overtalelse bade os om den Naade at maatte tage Del i Hjælpen til de hellige,
Humoyo gwabho wewo na tilambe ohwimji bhatilabhi ashiriki embombo hwa puti.
5 og ikke alene som vi havde haabet, men sig selv gav de først og fremmest til Herren og saa til os, ved Guds Villie,
Ene seyafumile nanshi shatategemeye. Badala ya kwanza bhahwifumizye bhembho hwa Ngolobhe. Alafu bhahwifumizye bhibho hulite no hunsongo zya Ngolobhe.
6 saa at vi opfordrede Titus til, ligesom han forhen havde begyndt, saaledes ogsaa at tilendebringe hos eder ogsaa denne Gave.
Esho tabhozezye o Tito, wali ayanzisizye embombo ene, alete muogolosu enongwa ene yempiana ahusu amwe.
7 Men ligesom I ere rige i alt, i Tro og Tale og Erkendelse og al Iver og i eders Kærlighed til os: Maatte I da være rige ogsaa i denne Gave!
Amwe mlinavyovinji kila hantu hulweteshelo, hujango, hunjele hu njimbizyo na hwomvano hulete. Esho mhakikisyaje aje mubhanje no winji we mpiana.
8 Jeg siger det ikke som en Befaling, men for ved andres Iver at prøve ogsaa eders Kærligheds Ægthed.
Seyanga eli aje lazima. Baadala yakwe, eyanga eli ili apime oupendo wenyu alenganisye na bhantu abhanje.
9 I kende jo vor Herres Jesu Kristi Naade, at han for eders Skyld blev fattig, da han var rig, for at I ved hans Fattigdom skulde blive rige.
Afwatanaje ehwelewa eneema yoya Gosi wetu oYesu Kristi. Hata nkashe alitajili, husababu yenyu ali pena. Ili ashilile oupena wakwe mwezye abhe bhatajili.
10 Og jeg giver min Mening herom til Kende; thi dette er eder gavnligt, I, som jo i Fjor vare de første til at begynde, ikke alene med Gerningen, men endogsaa med Villien dertil.
Hwijambo eli embabhapele oushauli wawaibhavwa. Omwaha gumo gwa shilile semwahandile wene, abhombe ijambo. Esho mwazilishe abhombe.
11 Men fuldbringer da nu ogsaa Gerningen, for at, ligesom I vare redebonne til at ville, I ogsaa maa fuldbringe det efter eders Evne.
Esalazi likamilisya nansi samwahali nehamu eyabhombe, je, mwahenzakaga aliwezye alilete hugolosu, alangane nashamgawezya.
12 Thi naar Redebonheden er til Stede, da er den velbehagelig efter, hvad den evner, ikke efter, hvad den ikke evner.
Alengane naje muli nehamu eyabho ijambo eli ni jambo linza lyalihwetehwa. Lazima lyemelele huhantu ha kila muntu hali naho, sio aje nashi hasagali naho omuntu.
13 Det er nemlig ikke Meningen, at andre skulle have Lettelse og I Trængsel; nej, det skal være ligeligt. Nu for Tiden maa eders Overflod komme hines Trang til Hjælp,
Afwatanaje embo ene sio aje wamo wapataje ounafuu aje amwe mtingwile baadala yakwe abhesawa.
14 for at ogsaa hines Overflod kan komme eders Trang til Hjælp, for at der kan blive Ligelighed,
Owinji weselazi ubhatwikwe hwa hala habhahwanza. Ene yayeyo aje owinji uwezye ahwavwe ama hitaji genyu, na aje hubha wasa.
15 som der er skrevet: „Den, som sankede meget, fik ikke for meget, og den, som sankede lidet, fik ikke for lidt.‟
Ene eli nanshi sayahandihwe, omwene wali nevinji sagali na hantu nkahamo haha sagali wope wahahali nevidodo sagali notolwe.”
16 Men Gud ske Tak, som giver den samme Iver for eder i Titus's Hjerte!
Lakini ashimihwaje Ongolobhe, wabheshele mmwoyo ogwa Tito omwoyo gula gwahwitume na sajile amboyo endinayo sababu yenyu.
17 Thi vel har han modtaget min Opfordring; men da han er saa ivrig, saa er det af egen Drift, at han rejser til eder.
Afwatanaje sio tu aje aposheye amaombi getu hwope omwene alinabidii ahusuane amaombi ego ahanzele hulimwe humwoyo gwakwe yoyo.
18 Og sammen med ham sende vi den Broder, hvis Ros i Evangeliet gaar igennem alle Menighederne,
Titumile pamoja no holo wetu waho vwewa muhati mumakanisa vhwa ajili yembombo yakwe aliyanje izu.
19 og ikke det alene, men han er ogsaa udvalgt af Menederne til at rejse med os med denne Gave, som besørges af os, for at fremme selve Herrens Ære og vor Redebonhed,
Se sheshi tu, hwope bhasaluye wema kanisa ashole nate alengane nalinyemle ibhombo eli lyempena ene sababu yeumwamu wa Ngolobhe yoyo na ehamu yetu ya hwavwe.
20 idet vi undgaa dette, at nogen skulde kunne laste os i Anledning af denne rige Hjælp, som besørges af os;
Tihwiyefwa uwezekano waje wawonti ahwanziwa alengane nate alengane no upyana ou watiubebebile.
21 thi vi lægge Vind paa, hvad der er godt ikke alene i Herrens, men ogsaa i Menneskers Øjne.
Tihwenye abhombe kila lyalili linza, sio tu witazi lya Ngolobhe, hata witazi lya awantu.
22 Men sammen med dem sende vi vor Broder, hvis Iver vi ofte i mange Maader have prøvet, men som nu er langt ivrigere paa Grund af sin store Tillid til eder.
Nantele tihutuma oholo wamwabho pandwemo nabho. Tipimile hinji, tilole aje alinehamu humbombo inyinji. Hata sheshi alinebidii ashizanye afwatane naje ujasili ogosi wali nawo muhati yenyu.
23 Hvad Titus angaar, da er han min Fælle og Medarbejder hos eder, og hvad vore Brødre angaar, da ere de Menighedsudsendinge, Kristi Ære.
Hunongwa zya Tito, ali mshirika wa mwetu huline ali ahomba mbombo husababu yenyu nanshi hwa holo bhetu atumwa na makanisa. Bheheshima hwa Kristi.
24 Saa giver dem da for Menighedernes Aasyn Beviset paa eders Kærlighed og for det, vi have rost eder for.
Shesho bhalangaji olwomvwano lwenyu mubhonesyaje humakanisa sababu ya hwiyomvwe hwetu esababu yenyu.
