2 Korinterne 8
1 Men vi kundgøre eder, Brødre! den Guds Naade, som er given i Makedoniens Menigheder,
Wachalal, kamik kꞌut kaqaj kiwetaꞌmaj ri utoqꞌobꞌ ri Dios ri xuya chike ri komontyox ri e kꞌo pa Macedonia.
2 at under megen Trængsels Prøvelse har deres overstrømmende Glæde og deres dybe Fattigdom strømmet over i deres Gavmildheds Rigdom.
We e komontyox riꞌ pune iꞌkꞌowinaq pa sibꞌalaj nimaq taq kꞌaxkꞌolal xuqujeꞌ e mebꞌa, sibꞌalaj nim sipanik xkiyaꞌo je ta ne chi qas e qꞌinomabꞌ.
3 Thi efter Evne (det vidner jeg) gave de, ja, over Evne, af egen Drift,
Qas xinwilo chi ri sipanik ri xkiyaꞌo qas pa kikꞌuꞌx xkꞌiy wi, man xa ta xetaqchiꞌxik, nim xkiyaꞌo cho ri qas kekwin chuyaꞌik.
4 idet de med megen Overtalelse bade os om den Naade at maatte tage Del i Hjælpen til de hellige,
Sibꞌalaj xkita toqꞌobꞌ chaqe rech kekwinik ketobꞌanik, kakiya bꞌik ri sipanik chike ri e tyoxalaj taq winaq.
5 og ikke alene som vi havde haabet, men sig selv gav de først og fremmest til Herren og saa til os, ved Guds Villie,
Sibꞌalaj nim xkiyaꞌo cho ri qachomam apanoq uj rij, rumal cher tzi xkijach kibꞌ cho ri Ajawxel xuqujeꞌ chiqawach uj, jetaq ri karaj ri urayibꞌal kuꞌx ri Dios.
6 saa at vi opfordrede Titus til, ligesom han forhen havde begyndt, saaledes ogsaa at tilendebringe hos eder ogsaa denne Gave.
Rumal riꞌ xqata toqꞌobꞌ che ri Tito chi karilij ubꞌanik we chak riꞌ, rumal cher areꞌ majininaq kanoq ubꞌanik.
7 Men ligesom I ere rige i alt, i Tro og Tale og Erkendelse og al Iver og i eders Kærlighed til os: Maatte I da være rige ogsaa i denne Gave!
Ix iwetaꞌm chi sibꞌalaj ix utz chubꞌanik ronojel, ix utz pa ri ikojobꞌal, pa taq ri itzij, pa ri iwetaꞌmabꞌal xuqujeꞌ pa ri iloqꞌanik chike nikꞌaj chik, rumal riꞌ chiwilij uyaꞌik ri sipanik.
8 Jeg siger det ikke som en Befaling, men for ved andres Iver at prøve ogsaa eders Kærligheds Ægthed.
Man xa ta tajin kinbꞌij chi tzi jewaꞌ wi kabꞌan che, xane are kawaj kiwetaꞌmaj jas keyoꞌw sipanik ri nikꞌaj alaxik rech taq ri nikꞌaj taq komontyox chik, rech jeriꞌ kiwilo chi qas tzij ri kiloqꞌanik.
9 I kende jo vor Herres Jesu Kristi Naade, at han for eders Skyld blev fattig, da han var rig, for at I ved hans Fattigdom skulde blive rige.
Ix iwetaꞌm chik ri utoqꞌobꞌ ri Ajawxel Jesucristo, chi pune qꞌinom, xux mebꞌa rumal iwech, rech rumal ri umebꞌail kixux qꞌinomabꞌ.
10 Og jeg giver min Mening herom til Kende; thi dette er eder gavnligt, I, som jo i Fjor vare de første til at begynde, ikke alene med Gerningen, men endogsaa med Villien dertil.
Kinya jun inoꞌj puꞌwiꞌ we jastaq riꞌ. Ix xixnabꞌej chuyaꞌik ri isipanik junabꞌir, man xwi ta xiya ri isipanik, xane xibꞌan rukꞌ ronojel iwanimaꞌ.
11 Men fuldbringer da nu ogsaa Gerningen, for at, ligesom I vare redebonne til at ville, I ogsaa maa fuldbringe det efter eders Evne.
Chibꞌana bꞌa ri chak rukꞌ kiꞌkotemal, jas na kꞌu ri kixkwin chubꞌanik, chibꞌana ri xitzuj ubꞌanik.
12 Thi naar Redebonheden er til Stede, da er den velbehagelig efter, hvad den evner, ikke efter, hvad den ikke evner.
Rumal cher we jun kubꞌan rukꞌ ronojel ranimaꞌ ri utzujum ubꞌanik, utz kabꞌan chukꞌamik ri kutzuju, rumal cher man katoqꞌix ta che ri man kꞌo ta rukꞌ.
13 Det er nemlig ikke Meningen, at andre skulle have Lettelse og I Trængsel; nej, det skal være ligeligt. Nu for Tiden maa eders Overflod komme hines Trang til Hjælp,
Man are ta kawaj chi kakiriq utzilal nikꞌaj chik rech maj kikoj ix, xane are kawaj junam ri kikojo.
14 for at ogsaa hines Overflod kan komme eders Trang til Hjælp, for at der kan blive Ligelighed,
Ri itobꞌanik katobꞌan chike pa ri kꞌaxal ri tajin kiꞌkow wi aꞌreꞌ, rech jampaꞌ chik ri kitobꞌanik aꞌreꞌ katobꞌan chi iwukꞌ ix, are kajawataj chi jun jastaq chiꞌwe.
15 som der er skrevet: „Den, som sankede meget, fik ikke for meget, og den, som sankede lidet, fik ikke for lidt.”
Jacha ri kubꞌij ri Tzꞌibꞌatalik: Man kꞌo ta xkꞌojiꞌ kanoq rukꞌ ri nim xuyako, man kꞌo ta xuqujeꞌ xajawataj che ri nitzꞌ xuyako.
16 Men Gud ske Tak, som giver den samme Iver for eder i Titus's Hjerte!
Tyox che ri Dios, xuya pa ranimaꞌ ri Tito chi xkꞌaxir ukꞌuꞌx che ri kꞌaxirinaq wi na kꞌuꞌx in.
17 Thi vel har han modtaget min Opfordring; men da han er saa ivrig, saa er det af egen Drift, at han rejser til eder.
Puꞌkꞌuꞌx xpe wi xukꞌam uqꞌabꞌ ri xqabꞌij che, xuqujeꞌ xubꞌan rukꞌ kiꞌkotemal.
18 Og sammen med ham sende vi den Broder, hvis Ros i Evangeliet gaar igennem alle Menighederne,
Xqataq bꞌik rukꞌ ri alaxik ri sibꞌalaj nim xil kumal konojel ri e komontyox rumal ri upatanijik pa ri utz laj tzij.
19 og ikke det alene, men han er ogsaa udvalgt af Menederne til at rejse med os med denne Gave, som besørges af os, for at fremme selve Herrens Ære og vor Redebonhed,
Ri e komontyox xuqujeꞌ xkichaꞌo we alaxik riꞌ rech kujrachiꞌlaj bꞌik are kaqakꞌam bꞌik ri sipanik, kaqabꞌan we riꞌ chukꞌutik chi kaqaqꞌijilaꞌj ri Ajawxel xuqujeꞌ kaqakꞌutu chi qas kꞌax qakꞌuꞌx chupatanixik.
20 idet vi undgaa dette, at nogen skulde kunne laste os i Anledning af denne rige Hjælp, som besørges af os;
Man kaqaj taj kujyoqꞌik rukꞌ ri kaqabꞌan chukojik we jun nimalaj sipanik riꞌ,
21 thi vi lægge Vind paa, hvad der er godt ikke alene i Herrens, men ogsaa i Menneskers Øjne.
rumal cher kaqaj utz kaqabꞌan chukojik, man xwi ta cho ri Ajawxel, xane chikiwach konojel ri winaq.
22 Men sammen med dem sende vi vor Broder, hvis Iver vi ofte i mange Maader have prøvet, men som nu er langt ivrigere paa Grund af sin store Tillid til eder.
Kaqataq bꞌik ri qachalal ri sibꞌalaj ukꞌutum chiqawach chi sibꞌalaj sakꞌaj, qas xqꞌalajin chiqawach kamik chi sibꞌalaj jeqel ikꞌuꞌx chirij.
23 Hvad Titus angaar, da er han min Fælle og Medarbejder hos eder, og hvad vore Brødre angaar, da ere de Menighedsudsendinge, Kristi Ære.
Are kꞌu ri Tito are wachiꞌl xuqujeꞌ toꞌl iwe, e taqtal bꞌik rumal ri komontyox, rech kakiya uqꞌij ri Cristo.
24 Saa giver dem da for Menighedernes Aasyn Beviset paa eders Kærlighed og for det, vi have rost eder for.
Rumal kꞌu riꞌ chikꞌutu chikiwach we winaq riꞌ chi sibꞌalaj kiꞌloqꞌaj, xuqujeꞌ chikꞌutu chikiwach jas che nimal kaqanaꞌo rumal iwe, rech jeriꞌ kakil konojel ri e komontyox.
