2 Korinterne 7
1 Derfor, efterdi vi have disse Forjættelser, I elskede! saa lader os rense os selv fra al Kødets og Aandens Besmittelse, saa vi gennemføre Hellighed i Guds Frygt!
Bhai, ashaambwiga ajangunji, ibhaga tupegwilwe jene miadi joweji, twiitakaye na yowe inyatiya shiilu na mbumu, tubhe na ukonjelo na tutame kwa kwaishimiya a Nnungu.
2 Giver os Rum; ingen have vi gjort Uret, ingen ødelagt, ingen bedraget.
Tunakunnjuganga ntuposhelanje mmitima jenunji! Tukanabhe kunnebhela mundu jojowe, wala tukanabhe kumpokonyola mundu wala kumpuganya mundu jojowe.
3 Jeg siger det ikke for at fælde Dom; jeg har jo sagt tilforn, at I ere i vore Hjerter, saa at vi dø sammen og leve sammen.
Ngaabheleketa gegano nkupinga ninng'ukumulanje mmanganya. Malinga shinjite bheleketa, mmanganya munninginji mmitima jetu, nkali kwa wa eu kwa lama pamo na mmanganya.
4 Jeg har stor Frimodighed over for eder; jeg roser mig meget af eder, jeg er fuld af Trøst, jeg strømmer over af Glæde under al vor Trængsel.
Ngunakunkulupalilanga mmanganya, nshilaje shetu nnandaganga ntima na nnang'angalayaga kwa kaje.
5 Thi ogsaa da vi kom til Makedonien, havde vort Kød ingen Ro, men vi trængtes paa alle Maader: Udadtil Kampe, indadtil Angester.
Nkali tukaisheje ku Makedonia twangapumulila. Ikabhe twashinkulaga mmbali yowe, palanga mipwai na mmitima lipamba.
6 Men han, som trøster de nedbøjede, Gud, han trøstede os ved Titus's Komme;
Ikabheje a Nnungu, bhakwaataganga ntima bhawilenje ntima, bhashinkututaga ntima kwa kwiya kwabho a Tito.
7 dog ikke alene ved hans Komme, men ogsaa ved den Trøst, hvormed han var bleven trøstet over eder, idet han fortalte os om eders Længsel, eders Graad, eders Nidkærhed for mig, saa at jeg glædede mig end mere.
Nngabha kwa ika kwabhope a Tito, ikabheje shinshite kwaataganga ntima. Bhatubhalanjile shinkuti lokolilanga kumona, na shinshite injikanga na shinkutumbililanga kunyanguta. Lyenelyo linandenda ng'angalale kaje.
8 Thi om jeg end har bedrøvet eder ved Brevet, fortryder jeg det ikke. Om jeg ogsaa har fortrudt det, — jeg ser jo, at hint Brev, ihvorvel kun til en Tid, har bedrøvet eder, —
Bhai, ibhaga mwainjikenje ga bhaluwa jangu, ngakwigamba. Nkali nneyo naigambile kashoko pabha namumanyi kuti mwashinkuinjikanga kashoko ga bhaluwa jila.
9 saa glæder jeg mig nu, ikke over, at I bleve bedrøvede, men over, at I bleve bedrøvede til Omvendelse; thi I bleve bedrøvede efter Guds Sind, for at I ikke i nogen Maade skulde lide Skade af os.
Ikabheje nnaino ngunakwinonyela, nngabha pabha nshiinjikanga, ikabhe mwashinkuinjikanga mpaka nikwiipeta. Pabha mwashinkuinjikanga malinga shibhapinjile a Nnungu na kwa lyene ligongolyo twangampotekanga kwa shoshowe.
10 Thi den Bedrøvelse, der er efter Guds Sind, virker Omvendelse til Frelse, som ikke fortrydes; men Verdens Bedrøvelse virker Død.
Pabha kuinjika kubhaapinga a Nnungu kunakuntendebhuya mundu ntima nikumpa ntapulo, kwa nneyo lyakwa ligongo lya kwiigamba. Ikabheje kuinjika malinga kwa bhandunji bha pa shilambolyo, kunabhulaga.
11 Thi se, just dette, at I bleve bedrøvede efter Guds Sind, hvor stor en Iver virkede det ikke hos eder, ja Forsvar, ja Harme, ja Frygt, ja Længsel, ja Nidkærhed, ja Straf! Paa enhver Maade beviste I, at I selv vare rene i den Sag.
Nnolanje shikoposhele nkuinjika kwenunji malinga shibhapinjile a Nnungu, nshibhanganga bhandu bha tumbila, na kulanguya kuti mwangalebhanga, na bha kunda. Nnaimukanga, na kupotekwa mitima, na nnalokolilanga kumona, na nnapingana, na nnapinganga kuukumula kwa aki. Kwa gene gowego nnangwiyenje kuti shakwa shinnebhilenje.
12 Altsaa, naar jeg skrev til eder, var det ikke for hans Skyld, som gjorde Uret, ikke heller for hans Skyld, som led Uret, men for at eders Iver for os skulde blive aabenbar hos eder for Guds Aasyn.
Bhai, ibhaga najandishe, nngabha kwa ligongo lika jwene alebhilejo eu alebhelwejo. Ikabhe nashinkutumbilila jandika imanyishe kwa a Nnungu shinkuti kwiishoyanga kwa ligongo lyetu uwe.
13 Derfor ere vi blevne trøstede. Men til vor Trøst kom end yderligere Glæden over Titus's Glæde, fordi hans Aand har faaet Vederkvægelse fra eder alle.
Kwa gene gowega tushitagwa ntima. Kupunda kutagwa ntima kwetu, twashinkuangalala kwa ligongo lya angalala kwa a Tito kwa shimwashite kwaangalayanga ntima mmowenji.
14 Thi i hvad jeg end har rost mig af eder for ham, er jeg ikke bleven til Skamme; men ligesom vi i alle Ting have talt Sandhed til eder, saaledes er ogsaa vor Ros for Titus bleven Sandhed.
Nne njikunnumbililanga kubhenebho, kwa lyenelyo mwangandokomayanga. Tushikunnugulilanga kweli mobha gowe na kwene kunnumbililanga kwa ligongo lya a Tito ishibha ya kweli jika.
15 Og hans Hjerte drages inderligere til eder, naar han mindes Lydigheden hos eder alle, hvorledes I modtoge ham med Frygt og Bæven.
Kumpinganga kwabho kunapunda pubhakumbushila kukunda kwenunji mmowe shimwashite kwaaposhelanga kwa ishima ja kaje.
16 Jeg glæder mig over, at jeg i alt kan lide paa eder.
Ngunakwinonyela pabha inatendeka kunkulupalilanga mmanganya kwa indu yowe.
