2 Korinterne 7
1 Derfor, efterdi vi have disse Forjættelser, I elskede! saa lader os rense os selv fra al Kødets og Aandens Besmittelse, saa vi gennemføre Hellighed i Guds Frygt!
Hiza, ta siiqoto, ha ufayssay nuus de7iya gisho, nu ashuwanne nu shemppuwa tunisiyabaa ubbaafe nuna geeshshoos. Xoossaas yayyidi nu geeshshatethaa polo oothoos.
2 Giver os Rum; ingen have vi gjort Uret, ingen ødelagt, ingen bedraget.
Hintte uluwaa nuna bessite. Nuuni oonakka naaqqibookko; oonakka qohibookko; oonakka cimmibookko.
3 Jeg siger det ikke for at fælde Dom; jeg har jo sagt tilforn, at I ere i vore Hjerter, saa at vi dø sammen og leve sammen.
Taani hessa hintte bolla pirddanaw giikke. Hessafe kase ta hinttew odidayssada, hintte nu wozanan de7eeta; nu paxa de7inkka hayqqinkka hinttefe shaakettoko.
4 Jeg har stor Frimodighed over for eder; jeg roser mig meget af eder, jeg er fuld af Trøst, jeg strømmer over af Glæde under al vor Trængsel.
Ta odiyabaa hinttefe qottike; ta hinttenan ceeqettays; nu waaye ubban minettays; qassi gita ufayssi ufayttays.
5 Thi ogsaa da vi kom til Makedonien, havde vort Kød ingen Ro, men vi trængtes paa alle Maader: Udadtil Kampe, indadtil Angester.
Nuuni Maqedooniya bida wode, ubba baggara waayettidappe attin shemppibookko. Karera morkketan, nu gaathan yashshan un77ettida.
6 Men han, som trøster de nedbøjede, Gud, han trøstede os ved Titus's Komme;
Shin azzanidayssata minthethiya Xoossay, Tito yuussan nuna minthethis.
7 dog ikke alene ved hans Komme, men ogsaa ved den Trøst, hvormed han var bleven trøstet over eder, idet han fortalte os om eders Længsel, eders Graad, eders Nidkærhed for mig, saa at jeg glædede mig end mere.
Nuna minthethiday Tito yuussaa xalaala gidonnashin, hintteka iya minthethidayssa. Hintte tana laamoteyssa, taw azzaneyssanne taw qoppeyssa ta si7ida wode tana daro ufayssis.
8 Thi om jeg end har bedrøvet eder ved Brevet, fortryder jeg det ikke. Om jeg ogsaa har fortrudt det, — jeg ser jo, at hint Brev, ihvorvel kun til en Tid, har bedrøvet eder, —
Ta dabddaabbey hinttena azzanthikokka ays xaafadinaashsha gada qiirottike. Ta qiirottiday ta xaafida dabddaabbey hinttena guutha wodes azzanthida gishossa.
9 saa glæder jeg mig nu, ikke over, at I bleve bedrøvede, men over, at I bleve bedrøvede til Omvendelse; thi I bleve bedrøvede efter Guds Sind, for at I ikke i nogen Maade skulde lide Skade af os.
Ha77i taani ufayttiday, ta hinttena azzanthida gisho gidonnashin, hintte azzanoy hinttena hintte nagaraappe zaarida gishossa. Xoossay ba sheniyada hinttena azzanthisippe attin nu hinttena aybinkka qohibookko.
10 Thi den Bedrøvelse, der er efter Guds Sind, virker Omvendelse til Frelse, som ikke fortrydes; men Verdens Bedrøvelse virker Død.
Xoossay koyaa azzanoy, atotethaakko gathiya nagaraappe simo ehees; iyan qiiroyabay baawa. Shin ha sa7aa azzanoy hayqo ehees.
11 Thi se, just dette, at I bleve bedrøvede efter Guds Sind, hvor stor en Iver virkede det ikke hos eder, ja Forsvar, ja Harme, ja Frygt, ja Længsel, ja Nidkærhed, ja Straf! Paa enhver Maade beviste I, at I selv vare rene i den Sag.
Hintte azzanoy hinttenan ayfisida ayfiyaa be7ite. He azzanoy hinttena ay mela denthethidaakko, ay mela zaaro immanaada giigisidaakko, he uraa bolla ay mela hanqisidaakko, ay mela taw yayyana mela oothidaakko, ay mela amoyidaakko, he uraa seeranaw ay mela giigidaakko be7ite. Ha ubbaban hintte geeshshi gideyssa markkayideta.
12 Altsaa, naar jeg skrev til eder, var det ikke for hans Skyld, som gjorde Uret, ikke heller for hans Skyld, som led Uret, men for at eders Iver for os skulde blive aabenbar hos eder for Guds Aasyn.
Hessa gisho, taani ha dabddaabbiya hinttew xaafiday, naaqqida uraa woykko naaqettida uraa gisho gidenna. Shin hintte nuus ay mela qoppiyako Xoossaa sinthan hinttee, hinttena be7ana mela xaafas.
13 Derfor ere vi blevne trøstede. Men til vor Trøst kom end yderligere Glæden over Titus's Glæde, fordi hans Aand har faaet Vederkvægelse fra eder alle.
Nuuni ufayttiday hessa gishossa. Nu ufayssaafe aadhdhidi nuna daro ufayssiday, hintte Tito ufayssidayssanne iya wozanaa shemppisidayssa.
14 Thi i hvad jeg end har rost mig af eder for ham, er jeg ikke bleven til Skamme; men ligesom vi i alle Ting have talt Sandhed til eder, saaledes er ogsaa vor Ros for Titus bleven Sandhed.
Taani hinttena nashshada iyaw odin hintte tana yeellayibeekketa. Shin nuuni ubba wode hinttew tumaa odida; hessadakka nuuni Tito sinthan hinttena nashshidayssi tuma gidis.
15 Og hans Hjerte drages inderligere til eder, naar han mindes Lydigheden hos eder alle, hvorledes I modtoge ham med Frygt og Bæven.
Hintte iyaw yashshan kokkoridi, iya mokkidayssa qassi iyaw ay mela kiitettidaakko I qoppiya wode hinttew de7iya siiqoy minnishe bis.
16 Jeg glæder mig over, at jeg i alt kan lide paa eder.
Taani ubbaban hinttenan ammanettiya gisho ufayttays.
