< 2 Korinterne 7 >
1 Derfor, efterdi vi have disse Forjættelser, I elskede! saa lader os rense os selv fra al Kødets og Aandens Besmittelse, saa vi gennemføre Hellighed i Guds Frygt!
HAVING therefore these promises, beloved, let us cleanse ourselves from all defilement of flesh and spirit, perfecting holiness in the fear of God.
2 Giver os Rum; ingen have vi gjort Uret, ingen ødelagt, ingen bedraget.
Give us a favourable reception: we have injured no man, we have corrupted no man, we have defrauded no man.
3 Jeg siger det ikke for at fælde Dom; jeg har jo sagt tilforn, at I ere i vore Hjerter, saa at vi dø sammen og leve sammen.
I speak not for your condemnation, for I have already said, that ye are in our hearts to die and live together.
4 Jeg har stor Frimodighed over for eder; jeg roser mig meget af eder, jeg er fuld af Trøst, jeg strømmer over af Glæde under al vor Trængsel.
Great is my freedom of speech to you, great is my glorying over you: I am filled with consolation, I overflow with joy in all our tribulation.
5 Thi ogsaa da vi kom til Makedonien, havde vort Kød ingen Ro, men vi trængtes paa alle Maader: Udadtil Kampe, indadtil Angester.
For when we were come into Macedonia, our flesh had no rest, but we were afflicted on every side; without were fightings; within were fears.
6 Men han, som trøster de nedbøjede, Gud, han trøstede os ved Titus's Komme;
But God that comforteth the lowly comforted us by the coming of Titus:
7 dog ikke alene ved hans Komme, men ogsaa ved den Trøst, hvormed han var bleven trøstet over eder, idet han fortalte os om eders Længsel, eders Graad, eders Nidkærhed for mig, saa at jeg glædede mig end mere.
and not by his coming only, but also by the consolation wherewith he had been comforted among you, declaring to us your fervent desire, your mourning, your zeal for me, so that I rejoiced the more.
8 Thi om jeg end har bedrøvet eder ved Brevet, fortryder jeg det ikke. Om jeg ogsaa har fortrudt det, — jeg ser jo, at hint Brev, ihvorvel kun til en Tid, har bedrøvet eder, —
For if I grieved you by a letter, I do not repent, though I did repent: for I perceive that this letter made you sorry, though but for a season.
9 saa glæder jeg mig nu, ikke over, at I bleve bedrøvede, men over, at I bleve bedrøvede til Omvendelse; thi I bleve bedrøvede efter Guds Sind, for at I ikke i nogen Maade skulde lide Skade af os.
Now I rejoice, not that ye have been made sorrowful, but that ye have sorrowed unto repentance; for ye have been made sorry in a godly manner, that ye might receive damage from us in nothing.
10 Thi den Bedrøvelse, der er efter Guds Sind, virker Omvendelse til Frelse, som ikke fortrydes; men Verdens Bedrøvelse virker Død.
For sorrow of a godly sort worketh repentance unto salvation never to be repented of, but worldly sorrow worketh death.
11 Thi se, just dette, at I bleve bedrøvede efter Guds Sind, hvor stor en Iver virkede det ikke hos eder, ja Forsvar, ja Harme, ja Frygt, ja Længsel, ja Nidkærhed, ja Straf! Paa enhver Maade beviste I, at I selv vare rene i den Sag.
For behold this very thing, that ye were made sorry after a godly manner, how great diligence did it produce in you! yea, what apologizing! yea, what indignation! yea, what fear! yea, what earnest desire! yea, what zeal! yea, what vengeance! In every step ye have approved yourselves as pure in this affair.
12 Altsaa, naar jeg skrev til eder, var det ikke for hans Skyld, som gjorde Uret, ikke heller for hans Skyld, som led Uret, men for at eders Iver for os skulde blive aabenbar hos eder for Guds Aasyn.
And indeed though I wrote unto you, I did it not merely for his cause that had done the wrong, nor for his cause who had suffered the injury, but that our diligent attention for you might be more abundantly manifested to you in the presence of God.
13 Derfor ere vi blevne trøstede. Men til vor Trøst kom end yderligere Glæden over Titus's Glæde, fordi hans Aand har faaet Vederkvægelse fra eder alle.
Therefore we were comforted in your consolation; and exceeding abundantly the more rejoiced we in the joy of Titus, because his spirit was refreshed by you all.
14 Thi i hvad jeg end har rost mig af eder for ham, er jeg ikke bleven til Skamme; men ligesom vi i alle Ting have talt Sandhed til eder, saaledes er ogsaa vor Ros for Titus bleven Sandhed.
For if I have boasted of you to him in any thing, I am not ashamed; but as we have spoken all things to you in truth, so our boasting of you to Titus hath been found truth.
15 Og hans Hjerte drages inderligere til eder, naar han mindes Lydigheden hos eder alle, hvorledes I modtoge ham med Frygt og Bæven.
And his bowels more abundantly yearn over you, when he remembers the obedience of you all, how with fear and trembling ye received him.
16 Jeg glæder mig over, at jeg i alt kan lide paa eder.
I rejoice therefore that in every thing I have confidence in you.