< 2 Korinterne 6 >
1 Men som Medarbejdere formane vi ogsaa til, at I ikke forgæves maa have modtaget Guds Naade;
Whesho abhombe embombo emo tibhalabha amwe msaheje eneema eya Ngolobhe bila yagafumila.
2 (han siger jo: „Paa en behagelig Tid bønhørte jeg dig, og paa en Frelsens Dag hjalp jeg dig.‟ Se, nu er det en velbehagelig Tid, se, nu er det en Frelsens Dag; )
Eshi ayanga, “Ensiku zyazyahetewe ezyensi ehali makini hulimwe, “Enya” ishi lisiku lyalyetewhe. Enya eshilisiku elyafyolwe.
3 og vi give ikke i nogen Ting noget Anstød, for at Tjenesten ikke skal blive lastet;
Setibheha iwe elya zijewitagalila mntu yayonti, afataneje sagatianzila embombo yetu, aje eletwe husifa embibhi.
4 men i alting anbefale vi som Guds Tjenere os selv ved stor Udholdenhed i Trængsler, i Nød, i Angester,
Ebadala yakwe, tibhilola tete humbombo yetu yonti, ajetili bhaputi bhaNgolobhe. Tilibhaputi bhakwe najimbilile, mateso, taabu, okhome wekhalo,
5 under Slag, i Fængsler, under Oprør, under Besværligheder, i Nattevaagen, i Faste,
akhomwe, apinywe, owandizi, abhombe embombo hubidii, otulo no siku nenzala,
6 ved Renhed, ved Kundskab, ved Langmodighed, ved Velvillighed, ved den Helligaand, ved uskrømtet Kærlighed,
huzelu enjele, ejimbilile, owinza, hu Mpepo ufunjile, oluganano lyoli.
7 ved Sandheds Ord, ved Guds Kraft, ved Retfærdighedens Vaaben baade til Angreb og Forsvar;
Tilibhaputibhakwe wizuelyalioli hunguvu ezia Ngolobhe. Tiline nendoso eyahaki eyekhono olelo no mongo.
8 ved Ære og Vanære, ved ondt Rygte og godt Rygte; som Forførere og dog sanddrue;
Tibhomba embombo nenshishi na zalauliwe, neukhali no winza. Tikhatwa aje tilibhilenka wakati tilibhe kweli.
9 som ukendte og dog velkendte; som døende, og se, vi leve; som de, der tugtes, dog ikke til Døde;
Tibhomba embombo nashiaje setimanyishe tisele timanyishe shinza. Tibhomba embombo nashibhabha fwilye enyatiseletikhana, tibhomba embombo nashibhanha somba humatendo getu sionashi bhabhalongwilwe nafwe.
10 som bedrøvede, dog altid glade; som fattige, der dog gøre mange rige; som de, der intet have, og dog eje alt.
Tibhomba embombo nashibhabhaswiga, lelo insiku zyonti. Tisongwa tibhomba embombo nashi apena, lelo titajilisya abhinji. Tibhomba embombo nashiaje setipata ahantu nantele tetitabhala kila hantu.
11 Vor Mund er opladt over for eder, Korinthiere! vort Hjerte er udvidet.
Tiyanje elyoli hulimwe Owakorintho, namuyogetu giguliwe hubaba.
12 I have ikke snæver Plads i os, men der er snæver Plads i eders Hjerter.
Amoyo genyu segazigwa nate, mzigwa nensebhazyenyu mwemwe.
13 Men ligesaa til Gengæld (jeg taler som til mine Børn), maa ogsaa I udvide eders Hjerter!
Eshi akalanye huhaki eyanga nashiabhana iguli - amoyo genyu mwoubaba.
14 Drager ikke i ulige Aag med vantro; thi hvad Fællesskab har Retfærdighed og Lovløshed? eller hvad Samfund har Lys med Mørke?
Osabhewowauti nabhala bhasebhaputa. Tilinensepanonshi nabene katinelyoli nebhombibhi? Natele hulinsepamonshi umwanga ne nkisi?
15 Hvad Samklang er der mellem Kristus og Belial? eller hvad Delagtighed har en troende med en vantro?
Meteshelanonsi Okristi awezizye abhenayo usetano? Olwenje yahweteha alinosanguzanyonshi nola yashele saheteshe?
16 Hvad Samstemning har Guds Tempel med Afguder? Thi vi ere den levende Guds Tempel, ligesom Gud har sagt: „Jeg vil bo og vandre iblandt dem, og jeg vil være deres Gud, og de skulle være mit Folk.‟
Huliolwetehanonshi lwalueli enyumba eya Ngolobhe neshifwani? Atetili nyumba ya Ngolobhe. Yali mwomi, najendenabo embabhe Ngolobhe ayanyinjile. Embakhale nabhene najende nabo embabhe Ngolobhe wabhobhape bhabhabhe bhantu bhane.”
17 „Derfor gaar ud fra dem og udskiller eder fra dem, siger Herren, og rører ikke noget urent; og jeg vil antage mig eder, ‟
Esho, “Epihwabhene mubagushe hwabhene, ayanga Ogosi. “Osapala mansye ahantu ahachafu, embabhakalibize amwe.
18 „og jeg vil være eders Fader, og I skulle være mine Sønner og Døtre, siger Herren, den Almægtige.‟
Embabhe babahulimwe namwe mbabhe bhanabhane alume na abhashe,” ayanga Ogosi o Mwenyezi.