2 Korinterne 6

1 Men som Medarbejdere formane vi ogsaa til, at I ikke forgæves maa have modtaget Guds Naade;

Hagi tagra eri'zama e'nerunana magoka Anumzamo'ene e'neruna nagamota hankavetita neramasmune, Anumzamofo asunku'zana eriteta, atrenkeno amnezanknara osino.

2 (han siger jo: „Paa en behagelig Tid bønhørte jeg dig, og paa en Frelsens Dag hjalp jeg dig.‟ Se, nu er det en velbehagelig Tid, se, nu er det en Frelsens Dag; )

Na'ankure Anumzamo'a anage hu'ne, Kna fatgore ketmia nentahi'na, tamaguma'vazikna fatgore tamaza hu'noe hu'ne. (Ais 49:8) Antahiho, menina Anumzamo'ma tagu'vazino tmavre'naku'ma hunte'nea kna fatgore menina mani'none.

3 og vi give ikke i nogen Ting noget Anstød, for at Tjenesten ikke skal blive lastet;

Hagi mago'mo'ma kama vanoma nehifina, tagra zamazeri tanafahu have erinteanknara nosune. Ana hu'negu tagrama eruna eri'zamofontera vahe'mo'za tazeri tagaze osugahaze.

4 men i alting anbefale vi som Guds Tjenere os selv ved stor Udholdenhed i Trængsler, i Nød, i Angester,

Hakare'azama humpina Anumzamofo eri'za vahe mani'none huta eriama nehune. Hakare'a knazampima ufronana kazigazi huta nevuta, maka tatafima nevuta, knazampina unefronke'za,

5 under Slag, i Fængsler, under Oprør, under Besværligheder, i Nattevaagen, i Faste,

kanonkevea neramiza, kina nonpina tavrenentazageno, erizamo'a amuho nehigeta, tavura omaseta ne'zana ononkeno, tagazankura nehuta,

6 ved Renhed, ved Kundskab, ved Langmodighed, ved Velvillighed, ved den Helligaand, ved uskrømtet Kærlighed,

manifatgo huta nemanita, antahintahia e'nerita, akoheta nemanita, so'e avu'ava zana nehuta, Ruotge Avamupina nemanita, tamage avesizamofo avu'ava zana nehuta,

7 ved Sandheds Ord, ved Guds Kraft, ved Retfærdighedens Vaaben baade til Angreb og Forsvar;

tamage kema huama nehumpine, Anumzamofo hankavefina, fatgo mani'zamofo ha'zamo'a tamaga tazampine hoga tazampina me'negeno,

8 ved Ære og Vanære, ved ondt Rygte og godt Rygte; som Forførere og dog sanddrue;

mago'amo'za rantagia neramizageno, mago'amo'za husaga hunorantaze. Tamage kea hunerantazageno, havige kea hunerantaze. Tagra tamage vahe mani'nonanagi, krunage vahere hunerantaze.

9 som ukendte og dog velkendte; som døende, og se, vi leve; som de, der tugtes, dog ikke til Døde;

Tagrira tage'za antahiza osu vahe kna nehunanagi, tagrira miko vahe'mo'za tage'za antahiza hu'naze. Fri avamente knazampina nevunanagi, kasefa huta nemanune, kanonkeve tami'nazanagi tahe ofri'naze.

10 som bedrøvede, dog altid glade; som fattige, der dog gøre mange rige; som de, der intet have, og dog eje alt.

Hagi tasuzampi mani'nonanagi, muse huvava nehune, tamuntera omane'neanagi, rama'a vahe zamaza hunke'za feno vahera nemanize. Fenona onte'nonanagi (avamupina) feno vahekna nehune.

11 Vor Mund er opladt over for eder, Korinthiere! vort Hjerte er udvidet.

Korinti kumate vahe'mota, magozana fra'nokunanki, tagu'areti tamage huta kea nermasamune.

12 I have ikke snæver Plads i os, men der er snæver Plads i eders Hjerter.

Tagra tamagrira tavesi nermanteta tagu'a kafana anagi nermantonanagi, tamagra tavesi noranteta, tamagu'a kafana anaginorantazageta mago tarimpa nosune.

13 Men ligesaa til Gengæld (jeg taler som til mine Børn), maa ogsaa I udvide eders Hjerter!

Nagra neramasamue, tamagrira osi mofavre asmiaza hu'na nermasamuanki, tamagranena tamagu'a kafana anagiranteho.

14 Drager ikke i ulige Aag med vantro; thi hvad Fællesskab har Retfærdighed og Lovløshed? eller hvad Samfund har Lys med Mørke?

Anumzamofonte zamentinti nosnaza vahe'enena tagroteta omaniho. Inankna huno fatgo avu'avazane, kasegema ovariri avu'avamokea erimago hugaha'e? Masazane hanizanena inankna hune erimagora hugaha'e?

15 Hvad Samklang er der mellem Kristus og Belial? eller hvad Delagtighed har en troende med en vantro?

Kraisi'a inankna huno Sata'enena mago rimpa hugahie? Nankna huno amentinti nehia vahe'mo'a, amentinti osu vahe'enena, mago antahintahirera manigaha'e?

16 Hvad Samstemning har Guds Tempel med Afguder? Thi vi ere den levende Guds Tempel, ligesom Gud har sagt: „Jeg vil bo og vandre iblandt dem, og jeg vil være deres Gud, og de skulle være mit Folk.‟

Hagi inankna huke Anumzamofo mono none, havi anumzamofo mono nomoke erimago znarimpa hugaha'e? Na'ankure tagra asimu erino mani'nea Anumzamofo mono noma'a mani'none. Anumzamo'a anage hu'ne, Nagra zamagu'afi mani'nena, zamagri'ene kana vano hugahue. Nagra zamagri Anumza mani'nuge'za, zamagra nagri vahe manigahaze hu'ne. (Lev-Pri 26:12)

17 „Derfor gaar ud fra dem og udskiller eder fra dem, siger Herren, og rører ikke noget urent; og jeg vil antage mig eder, ‟

E'ina hu'negu, Zamentinti osu vahepintira atiramita rure maniho huno Ramo'a hu'ne. Agruma osu'nesia zana avako osinkena, Nagra eme tamavregahue.

18 „og jeg vil være eders Fader, og I skulle være mine Sønner og Døtre, siger Herren, den Almægtige.‟

Nagra neramafana mani'nanena, tamagra mofavre zagania manigahaze huno Hanavenentake Ra Anumzamo'a hu'ne. (Ais 52:11.)