2 Korinterne 6
1 Men som Medarbejdere formane vi ogsaa til, at I ikke forgæves maa have modtaget Guds Naade;
Nuuni Xoossaara issife oothiya asi gideyssada, hintte ekkida aadho keehatethaa hada oothonna mela nu hinttena woossos.
2 (han siger jo: „Paa en behagelig Tid bønhørte jeg dig, og paa en Frelsens Dag hjalp jeg dig.‟ Se, nu er det en velbehagelig Tid, se, nu er det en Frelsens Dag; )
Xoossay, “Ta nena si7ana woden si7as; atotetha gallasan nena maaddas” yaagees. Hekko, ta si7iya wodey ha77i; atotetha gallasay hachchi.
3 og vi give ikke i nogen Ting noget Anstød, for at Tjenesten ikke skal blive lastet;
Oonikka nu oosuwa borana melanne nunan dhubettana mela koyokko.
4 men i alting anbefale vi som Guds Tjenere os selv ved stor Udholdenhed i Trængsler, i Nød, i Angester,
Gidoshin, nu tuma Xoossaa oosanchchota gideyssa nu oothiya ubbaban bessida. Daro genccan, waayen, meton, un77an,
5 under Slag, i Fængsler, under Oprør, under Besværligheder, i Nattevaagen, i Faste,
garaafetethan, qashon, ixon kumida wocaman, daaburan, dhiskko dhayon, xooman,
6 ved Renhed, ved Kundskab, ved Langmodighed, ved Velvillighed, ved den Helligaand, ved uskrømtet Kærlighed,
geeshshatethan, eratethan, dandda7an, keehatethan, Geeshsha Ayyaanan, tuma siiqon,
7 ved Sandheds Ord, ved Guds Kraft, ved Retfærdighedens Vaaben baade til Angreb og Forsvar;
tumaa haasayaninne Xoossaa wolqqan nuuni iya oosanchchota gideyssa bessida. Qassi xillotethay nuus tooranne gonddalle.
8 ved Ære og Vanære, ved ondt Rygte og godt Rygte; som Forførere og dog sanddrue;
Nuuni bonchchettidanne tooshettida; cayettidanne galatettida. Tumaa haasayos, shin asay nuna worddanchcho gidosona.
9 som ukendte og dog velkendte; som døende, og se, vi leve; som de, der tugtes, dog ikke til Døde;
Nu asan erettida asi, shin erettonna asa mela gidida. Hayqqidosona yaagettida, shin paxa de7oos; shocettida, shin hayqqibookko.
10 som bedrøvede, dog altid glade; som fattige, der dog gøre mange rige; som de, der intet have, og dog eje alt.
Nuuni azzanikkoka ubba wode ufayttoos. Nu manqo daanos, shin daro asaa dureyoos. Qassi aykkoyka baynna asi daanos, shin ubbay nubaa.
11 Vor Mund er opladt over for eder, Korinthiere! vort Hjerte er udvidet.
Qoronttoosa asato, nu hinttew qonccen odida; nu uluwaa hinttena bessida.
12 I have ikke snæver Plads i os, men der er snæver Plads i eders Hjerter.
Hintte nuna hintte siiquwa bessonna diggidetappe attin nu nu siiquwa hinttena diggibookko.
13 Men ligesaa til Gengæld (jeg taler som til mine Børn), maa ogsaa I udvide eders Hjerter!
Aawu ba naytas odeyssada ta hinttew odays; nu hinttena nu uluwaa bessidayssada, hintteka hintte uluwaa nuna bessite.
14 Drager ikke i ulige Aag med vantro; thi hvad Fællesskab har Retfærdighed og Lovløshed? eller hvad Samfund har Lys med Mørke?
Ammanonna asaara bessonna ogen waaxettofite. Xillotethasinne nagaras aybi gaytethi de7ii? Poo7osinne dhumas aybi issifetethi de7ii?
15 Hvad Samklang er der mellem Kristus og Belial? eller hvad Delagtighed har en troende med en vantro?
Kiristtoosanne Xalahe issife gathiyabay aybe? Qassi ammaneysinne ammanonnayssi issife koxiyabay aybe?
16 Hvad Samstemning har Guds Tempel med Afguder? Thi vi ere den levende Guds Tempel, ligesom Gud har sagt: „Jeg vil bo og vandre iblandt dem, og jeg vil være deres Gud, og de skulle være mit Folk.‟
Xoossaa Keethas eeqatara aybi issifetethi de7ii? Xoossay, “Taani entta giddon de7ana, entta giddon hamuttana. Taani entta Xoossaa gidana; enttika ta ase gidana” gidayssada, nuuni de7o Xoossaa keethi.
17 „Derfor gaar ud fra dem og udskiller eder fra dem, siger Herren, og rører ikke noget urent; og jeg vil antage mig eder, ‟
Hessadakka, Goday, “Entta giddofe shaakettidi keyite; tuna gididabaa bochchofite; ta hinttena ekkana.
18 „og jeg vil være eders Fader, og I skulle være mine Sønner og Døtre, siger Herren, den Almægtige.‟
Ta hinttew aawa gidana; hintte taw adde naytanne macca nayta gidana; yaagees Ubbaafe Wolqqaama Goday” yaagis.
