< 2 Korinterne 5 >

1 Thi vi vide, at dersom vor jordiske Teltbolig nedbrydes, have vi en Bygning fra Gud, en Bolig, som ikke er gjort med Hænder, en evig i Himlene. (aiōnios g166)
Pabha tumumanyi kuti iilu yetu ya pashilambolyo ino malinga liema, liangabhanywaga jipali nyumba jina jikopoka kwa a Nnungu jangashengwa na makono gaka mundu, shijibhe ja pitipiti. (aiōnios g166)
2 Ja, ogsaa i denne sukke vi, længselsfulde efter at overklædes med vor Bolig fra Himmelen,
Pabha mwiilu muno tunabhubhula, tulilokolila kupegwa iilu yetu ya ambi ili kunnungu.
3 saa sandt vi da som iklædte ikke skulle findes nøgne.
Pabha tuwashwaga iilu ya kunnungu, tukabhoneka mbuti mbumu gwangali shiilu.
4 Ja, vi, som ere i dette Telt, sukke besværede, efterdi vi ikke ville afklædes, men overklædes, for at det dødelige kan blive opslugt af Livet.
Tuli nshiilu sha pashilambolyo shino, tunabhubhula kwa topelwa, nngabha kuti tunapinga kuleka shiilu shawa shino, ikabheje tupegwe shiilu shikawa, nkupinga gumi gwa pitipiti utindiganye shiilu shetu shawa shila.
5 Men den, som har sat os i Stand just til dette, er Gud, som gav os Aandens Pant.
A Nnungu bhayene bhashikututendela yene mbindikuloi, gubhatupele Mbumu jwabho abhe ngamulo ja indu yowe ibhatubhishile.
6 Derfor ere vi altid frimodige og vide, at medens vi ere hjemme i Legemet, ere vi borte fra Herren —
Bhai, mobha gowe tunakulupalila, numbe tumumanyi kuti tutamaga na yene iilu ino mobha gowe, tunatalikangana na Bhakulungwa.
7 thi i Tro vandre vi, ikke i Beskuelse —
Pabha tunatama kwa ngulupai na nngabha kwa lola.
8 ja, vi ere frimodige og have snarere Lyst til at vandre bort fra Legemet og være hjemme hos Herren.
Elo, uwe twiishimilishe numbe tunabhona mbaya kushileka shiilu shino, nitama na Bhakulungwa.
9 Derfor sætte vi ogsaa vor Ære i, hvad enten vi ere hjemme eller borte, at være ham velbehagelige.
Kwa nneyo shindu sha mmbone kupunda yowe, ni kutenda ibhapinga a Nnungu, tubhaga nshiilu sha pa shilambolyo, eu tubhaga nshiilu sha kweneko.
10 Thi vi skulle alle aabenbares for Kristi Domstol, for at hver kan faa igen, hvad der ved Legemet er gjort, efter det, som han har øvet, enten godt eller ondt.
Tubhowe tunapinjikwa kujima pa shitengu sha ukumu sha a Kilishitu, nkupinga kila mundu aposhele malinga shatendaga mobha ga gumi gwakwe, gabhe ga uguja eu gangali ga mmbone.
11 Efterdi vi da kende Frygten for Herren, søge vi at vinde Mennesker; men for Gud ere vi aabenbare; ja, jeg haaber, at vi ogsaa ere aabenbare for eders Samvittigheder.
Bhai, tumumanyi kuti inapinjikwa kwaajogopa Bhakulungwa, penepo tunakwaakwiyanga bhandunji, ikabheje a Nnungu bhajimanyi mitima jetu na nne ngunakulupalila kuti na mmanganyanji ntumanyinji ukoto.
12 Ikke anbefale vi atter os selv til eder; men vi give eder Anledning til at rose eder af os, for at I kunne have noget at svare dem, som rose sig af det udvortes og ikke af Hjertet.
Pabha tukakwiiniya kungwenunji, ikabhe tunakumpanganga ligongo lya kwiiniya, nkupinga nkolanje sha kwajangulanga bhakwiiniyanga ga ibhakwibhonanga, kupunda ili mmitima jabhonji.
13 Thi naar vi „bleve afsindige‟, var det for Guds Skyld, og naar vi ere besindige, er det for eders Skyld.
Ibhaga tuubhoneka tukwete shalubha, genego ni kwa ligongo lya kwaanonyeya a Nnungu, eu ibhaga tukwete lunda genego ni kwa ligongo lyenunji.
14 Thi Kristi Kærlighed tvinger os,
Pabha kupinga kwabho a Kilishitu kunakutulongoya uwe tukulupalile kuti, mundu jumo ashinkuwa kwa ligongo lya bhowe, bhai bhowe bhawilenje pamo na jwenejo.
15 idet vi have sluttet saaledes: Een er død for alle, altsaa ere de alle døde; og han døde for alle, for at de levende ikke mere skulle leve for sig selv, men for ham, som er død og oprejst for dem.
Bhashinkuwa kwa ligongo lya bhowe, nkupinga bhabhakotonji bhanaikulupalilanje ashaayenenji, ikabheje kwa bhene bhawile na yuywa kwa ligongo lyabhonji.
16 Saaledes vide vi fra nu af ikke af nogen efter Kødet; om vi ogsaa have kendt Kristus efter Kødet, gøre vi det dog ikke mere nu.
Bhai, tandubhila nnaino, tukakunnola mundu kwa lunda lwa shigundu. Nkali uwe twaabhweni a Kilishitu shigundu, ikabheje nnaino tukakwaabhona shana nneyo.
17 Derfor, om nogen er i Kristus, da er han en ny Skabning; det gamle er forbigangent, se, det er blevet nyt!
Bhai ibhaga mundu alundanaga na a Kilishitu anabha mundu jwa ambi, ga bhukala gapitile nnaino gaishe ga ambi.
18 Men alt dette er fra Gud, som forligte os med sig selv ved Kristus og gav os Forligelsens Tjeneste,
Yowe kuikopoka kwa a Nnungu, bhatupatanishe uwe na bhenebho kwa shiwo sha a Kilishitu, gubhatupele liengo lya kwaapatanishanga bhananji na a Nnungu.
19 efterdi det jo var Gud, som i Kristus forligte Verden med sig selv, idet han ikke tilregner dem deres Overtrædelser og har nedlagt Forligelsens Ord i os.
Ntenga gwetu ni kuti, a Nnungu bhashinkwiipatanisha na bhandunji bha shilambolyo kwa shiwo sha a Yeshu, gwangali kuitolelela ilebho ya bhandunji, gubhatupele liengo lya kwaapatanishanga bhandunji na bhenebho.
20 Vi ere altsaa Sendebud i Kristi Sted, som om Gud formaner ved os; vi bede i Kristi Sted: Bliver forligte med Gud!
Kwa nneyo, uwe tubhantenga bha a Kilishitu. Na a Nnungu bhayene bhanakunshemanga mmanganyanji kupitila uwe. Kwa nneyo, tunakunnjuganga kwa lina lya a Yeshu mpatananje na a Nnungu.
21 Den, som ikke kendte Synd, har han gjort til Synd for os, for at vi skulle blive Guds Retfærdighed i ham.
A Kilishitu bhakakweteje ilebho, ikabheje a Nnungu gubhaatendile bhaijigale ilebho yetu, nkupinga uwe nkulundana na a Kilishitu tukole aki kwa a Nnungu.

< 2 Korinterne 5 >