2 Korinterne 5
1 Thi vi vide, at dersom vor jordiske Teltbolig nedbrydes, have vi en Bygning fra Gud, en Bolig, som ikke er gjort med Hænder, en evig i Himlene. (aiōnios g166)
Maramdi eikhoina leiriba phiyum haibadi eikhoigi taibang hakchang asina mangkhrabada mioibagi khutna saba nattaba, Tengban Mapugi oiba, lomba naidana leigadaba yum eikhoigi lei haiba eikhoina khang-i. (aiōnios g166)
2 Ja, ogsaa i denne sukke vi, længselsfulde efter at overklædes med vor Bolig fra Himmelen,
Aduga swargagi oiba yum aduna anouba phigumna eikhoibu setchinbigadaba adu khourangna ngaijaringeida eikhoina nahejei.
3 saa sandt vi da som iklædte ikke skulle findes nøgne.
Maramdi madu eikhoida setchinbirabada eikhoi phi thongdaba oiraroi.
4 Ja, vi, som ere i dette Telt, sukke besværede, efterdi vi ikke ville afklædes, men overklædes, for at det dødelige kan blive opslugt af Livet.
Eikhoina taibangpanba asigi phiyum asida leiringeida otpi neibibagi cheina aduga loinana nahejei; madu eikhoina taibangpanbagi hakchang asidagi nanthokchaba pamba adu natte, adubu siba naiba hakchang asibu hingbada onthokpinanaba swargagi oiba aduna eikhoibu setchinbiba pammi.
5 Men den, som har sat os i Stand just til dette, er Gud, som gav os Aandens Pant.
Ahongba asibu eikhoigidamak thourang langbiriba mahak adu Tengban Mapuni, aduga mahakna eikhoida pibigadabasing adugi warepsen oina mahakki Thawai adu eikhoida pinabire.
6 Derfor ere vi altid frimodige og vide, at medens vi ere hjemme i Legemet, ere vi borte fra Herren —
Maram aduna eikhoina hakchang asida iyum oiriba makheidi eikhoina Ibungogi yum adudagi lapna lei haiba adu khangjaduna eikhoina matam pumnamakta thounana thalli.
7 thi i Tro vandre vi, ikke i Beskuelse —
Maramdi eikhoina thajabagi mapanna hingbani, ubagi mapanna natte.
8 ja, vi ere frimodige og have snarere Lyst til at vandre bort fra Legemet og være hjemme hos Herren.
Eikhoi thounana thalli aduga hakchanggi yum asi thadokchaduna Ibungoga loinana leiminnajaba aduna henna pamjei.
9 Derfor sætte vi ogsaa vor Ære i, hvad enten vi ere hjemme eller borte, at være ham velbehagelige.
Adumakpu pumnamak asigi mataida eikhoina hachang asida iyum oirabasu nattraga masidagi chatthokpa oirabasu eikhoina Ibungobu pelhanba adu eikhoigi pandamni.
10 Thi vi skulle alle aabenbares for Kristi Domstol, for at hver kan faa igen, hvad der ved Legemet er gjort, efter det, som han har øvet, enten godt eller ondt.
Maramdi Christtana eikhoibu wayennabagidamak eikhoi pumnamakna Ibungogi wayel phambei mangda soidana lepkani. Aduga aphaba oirabasu phattaba oirabasu eikhoi eikhoigi hakchangna toukhiba pumnamak adugi matung-inna eikhoi khudingmakna phangjabada matikchaba adu phangjagani.
11 Efterdi vi da kende Frygten for Herren, søge vi at vinde Mennesker; men for Gud ere vi aabenbare; ja, jeg haaber, at vi ogsaa ere aabenbare for eders Samvittigheder.
Tengban Mapubu kiba haibadu karino haibadu eikhoina khangjabana eikhoina ateisingbu thajahanaba hotnajei. Eikhoibu Tengban Mapuna mapungphana khangbi aduga nakhoigi achum aran khangnabagi pukningnasu eikhoibu khangbi haina eina asha toujei.
12 Ikke anbefale vi atter os selv til eder; men vi give eder Anledning til at rose eder af os, for at I kunne have noget at svare dem, som rose sig af det udvortes og ikke af Hjertet.
Eikhoina amuk hanna nakhoida isabu thagatchanaba hotnaba natchade. Adubu thamoida leiba aduda nattaduna mapanthonggi oiba aduda chaothokchariba makhoising aduda paokhum piba ngamnanaba eikhoigidamak chaothokchanabagi matikchaba maramsing adu nakhoida pinanaba eikhoina hotnajabani.
13 Thi naar vi „bleve afsindige‟, var det for Guds Skyld, og naar vi ere besindige, er det for eders Skyld.
Eikhoi tasengna ngaorabra? Madu Tengban Mapudamaktani. Eikhoi chumna khanba ngambra? Adu oirabadi madu nakhoigidamaktani.
14 Thi Kristi Kærlighed tvinger os,
Maramdi Christtagi nungsibana eikhoida pallare, maramdi mi amana mi pumnamakkidamak sibibagi maramna mi pumnamakna mahakna siba aduda saruk yajare.
15 idet vi have sluttet saaledes: Een er død for alle, altsaa ere de alle døde; og han døde for alle, for at de levende ikke mere skulle leve for sig selv, men for ham, som er død og oprejst for dem.
Aduga hinglibasing aduna makhoi masagidamak amuk hingdaduna makhoigi mahutta sibiduna amuk hinggatkhraba mahakkidamak hingnanaba mahakna mi pumnamakkidamak sibire.
16 Saaledes vide vi fra nu af ikke af nogen efter Kødet; om vi ogsaa have kendt Kristus efter Kødet, gøre vi det dog ikke mere nu.
Maram aduna houjiktagi houna eikhoina mi kana amatabu taibangpanbagi machat matung-inna wayende. Eikhoina Christtabu amuk taibangpanbagi machat matung-inna wayenkhrabasu eikhoina madugumna amuk hanna toudre.
17 Derfor, om nogen er i Kristus, da er han en ny Skabning; det gamle er forbigangent, se, det er blevet nyt!
Maram aduna kanagumba amana Christtada leirabadi mahak anouba khutsemni; ariba adu lanthokkhre, yeng-u, pot pumnamak anouba oirakle.
18 Men alt dette er fra Gud, som forligte os med sig selv ved Kristus og gav os Forligelsens Tjeneste,
Pumnamaksing asi Jisu Christtagi mapanna eikhoibu masamakka taisinnahanbiba amadi taisinnahanbibagi thougal eikhoida pibiba Tengban Mapudagini.
19 efterdi det jo var Gud, som i Kristus forligte Verden med sig selv, idet han ikke tilregner dem deres Overtrædelser og har nedlagt Forligelsens Ord i os.
Madudi misinggi pappu singthanabidaduna Tengban Mapuna taibangpanbagi misingbu Christtagi mapanna masamakka taisinnahanbire. Aduga taisinnabibagi wa adu atoppasingda tamthoknaba mahakna eikhoida sinnabire.
20 Vi ere altsaa Sendebud i Kristi Sted, som om Gud formaner ved os; vi bede i Kristi Sted: Bliver forligte med Gud!
Maram aduna eikhoi Christtagi pao pubasing oijari. Aduga nakhoida ngangthoknabagidamak Tengban Mapuna eikhoibu sijinnabagumna, eikhoina Christtagi mahut sinduna haijari: Nakhoina Tengban Mapuga taisinnabiyu.
21 Den, som ikke kendte Synd, har han gjort til Synd for os, for at vi skulle blive Guds Retfærdighed i ham.
Maramdi eikhoina Ibungogi mapanna Tengban Mapugi mityengda achumba chatpa oiraknanaba pap leijadaba Ibungobu eikhoigi maramgidamak pap oihalle.
