2 Korinterne 5
1 Thi vi vide, at dersom vor jordiske Teltbolig nedbrydes, have vi en Bygning fra Gud, en Bolig, som ikke er gjort med Hænder, en evig i Himlene. (aiōnios g166)
NO ka mea, ua ike makou, ina i wawahiia ko makou hale kino lepo, o ka halelewa, e loaa auanei ia makou ka hale na ke Akua, he hale hana ole ia e na lima, ua mau loa iloko o ka lani. (aiōnios g166)
2 Ja, ogsaa i denne sukke vi, længselsfulde efter at overklædes med vor Bolig fra Himmelen,
No ka mea, ke kenakena nei no makou iloko o keia, me ka makemake nui e hookomoia'ku iloko o ko makou hale i ka lani.
3 saa sandt vi da som iklædte ikke skulle findes nøgne.
Ina paha i hookomoia makou, aole makou e ikeia mai he hune.
4 Ja, vi, som ere i dette Telt, sukke besværede, efterdi vi ikke ville afklædes, men overklædes, for at det dødelige kan blive opslugt af Livet.
A ke kenakena nei makou me ke kaumaha e noho ana iloko o ua halelewa nei: aole na ka makemake e hele mawaho, aka, e hookomoia maloko, i aleia ka make e ke ola.
5 Men den, som har sat os i Stand just til dette, er Gud, som gav os Aandens Pant.
O ka mea nana makou e hooikaika mai i keia mea, o ke Akua ia, oia hoi ka i haawi mai ia makou i ka makana mua o ka Uhane.
6 Derfor ere vi altid frimodige og vide, at medens vi ere hjemme i Legemet, ere vi borte fra Herren —
No ia hoi, he ikaika mau ko makou, no ka ike iho, i ko makou noho ana ma ke kino, ua mamao makou i ka Haku.
7 thi i Tro vandre vi, ikke i Beskuelse —
No ka mea, ke hele nei makou ma ka manaoio, aole ma ka ike maka ana.
8 ja, vi ere frimodige og have snarere Lyst til at vandre bort fra Legemet og være hjemme hos Herren.
Ua ikaika no makou, a ke ake nei no hoi o noho mamao makou i ke kino, a e noho pu me ka Haku.
9 Derfor sætte vi ogsaa vor Ære i, hvad enten vi ere hjemme eller borte, at være ham velbehagelige.
Nolaila, ke hooikaika nei makou i oluolu mai ai oia ia makou, ke noho pu makou a ke noho mamao hoi.
10 Thi vi skulle alle aabenbares for Kristi Domstol, for at hver kan faa igen, hvad der ved Legemet er gjort, efter det, som han har øvet, enten godt eller ondt.
No ka mea, e hoikeia auanei kakou a pau imua o ka noho hookolokolo o Kristo; i loaa i kela mea i keia mea na mea iloko o ke kino, e like me ka mea ana i hana'i, ina paha he maikai, ina paha he hewa.
11 Efterdi vi da kende Frygten for Herren, søge vi at vinde Mennesker; men for Gud ere vi aabenbare; ja, jeg haaber, at vi ogsaa ere aabenbare for eders Samvittigheder.
No ia hoi, i ko makou ike ana i ka mea makau a ka Haku, ke hoohuli aku nei makou i na kanaka; a ua ike pono ia mai makou e ke Akua; a ke manao nei no hoi au, ua ike pono ia mai makou e ko oukou lunamanao.
12 Ikke anbefale vi atter os selv til eder; men vi give eder Anledning til at rose eder af os, for at I kunne have noget at svare dem, som rose sig af det udvortes og ikke af Hjertet.
Aole no makou e hoomaikai hou aku ia makou iho ia oukou; aka, ke haawi aku nei makou i ka mea e kaena ai oukou no makou iho, i loaa ia oukou ka mea e hai aku ai i ka poe kaena i ko waho, aole nae i ko ka naau.
13 Thi naar vi „bleve afsindige‟, var det for Guds Skyld, og naar vi ere besindige, er det for eders Skyld.
Ina ua oi aku ko makou manao ikaika, no ke Akua no ia; ina ua haahaa iho ko makou manao, no oukou hoi ia.
14 Thi Kristi Kærlighed tvinger os,
Ke koi ikaika mai nei ke aloha o Kristo ia makou; no ka mea, ua akaka i ko makou manao, ina i make kekahi no na mea a pau, ina ua make na mea a pau.
15 idet vi have sluttet saaledes: Een er død for alle, altsaa ere de alle døde; og han døde for alle, for at de levende ikke mere skulle leve for sig selv, men for ham, som er død og oprejst for dem.
A make no ia no na mea a pau, i ole e noho hou ai ka poe e ola ana no lakou iho, aka, no ka mea i make a i ala hou mai no lakou.
16 Saaledes vide vi fra nu af ikke af nogen efter Kødet; om vi ogsaa have kendt Kristus efter Kødet, gøre vi det dog ikke mere nu.
Nolaila, aole makou e ike hou aku i kekahi ma ke kino: ina paha na ike makou ia Kristo ma ke kino, aole makou e ike hou aku ia ia malaila.
17 Derfor, om nogen er i Kristus, da er han en ny Skabning; det gamle er forbigangent, se, det er blevet nyt!
No ia mea, ina iloko o Kristo kekahi kanaka, he mea hou oia; ua hala aku la na mea kahiko; aia hoi, ua ano hou ae la na mea a pau.
18 Men alt dette er fra Gud, som forligte os med sig selv ved Kristus og gav os Forligelsens Tjeneste,
Na ke Akua mai no na mea a pau, nana makou i hoolaulea mai nona iho ma o Iesu Kristo la, a haawi mai hoi na makou i ka oihana e hoolaulea aku ai.
19 efterdi det jo var Gud, som i Kristus forligte Verden med sig selv, idet han ikke tilregner dem deres Overtrædelser og har nedlagt Forligelsens Ord i os.
Peneia, ke hoolaulea nei ke Akua i ko ke ao nei nona iho ma o Kristo la, aole no e hoopili ana i ko lakou hewa ia lakou; a ua waiho mai la hoi ia makou i ka olelo e hoolaulea aku ai.
20 Vi ere altsaa Sendebud i Kristi Sted, som om Gud formaner ved os; vi bede i Kristi Sted: Bliver forligte med Gud!
No ia hoi, he mau elele makou no Kristo, ua like hoi ke Akua me ka mea nonoi aku ma o makou nei, ke noi aku nei makou no Kristo, i hoolauleaia mai oukou i ke Akua.
21 Den, som ikke kendte Synd, har han gjort til Synd for os, for at vi skulle blive Guds Retfærdighed i ham.
No ka mea, ua hoolilo mai la oia ia ia, ka mea hala ole, i mohaihala no kakou, i lilo ai kakou i poe pono i ke Akua ma ona la.
