< 2 Korinterne 3 >
1 Begynde vi atter at anbefale os selv? eller behøve vi, som nogle, Anbefalingsbreve til eder eller fra eder?
¿Otra vez comenzamos a recomendarnos a nosotros mismos? ¿O necesitamos, como algunos, cartas de recomendación para ustedes, o de ustedes?
2 I ere vort Brev, som er indskrevet i vore Hjerter, og som kendes og læses af alle Mennesker,
Nuestra carta son ustedes, la cual fue escrita en nuestros corazones, conocida y leída por todos los hombres.
3 idet det ligger klart for Dagen, at I ere et Kristi Brev, udfærdiget af os, indskrevet ikke med Blæk, men med den levende Guds Aand, ikke paa Stentavler, men paa Hjerters Kødtavler.
Porque es manifiesto que [ustedes] son una carta de Cristo encomendada a nosotros, no escrita con tinta, sino con el Espíritu del Dios viviente, no en tablas de piedra, sino en tablas de corazones humanos.
4 Men en saadan Tillid have vi til Gud ved Kristus,
Tal confianza tenemos con Dios por medio de Cristo.
5 ikke at vi af os selv ere dygtige til at udtænke noget som ud af os selv; men vor Dygtighed er af Gud,
No [digo] que somos suficientes nosotros mismos para que consideremos que algo [procede] de nosotros. Pero nuestra suficiencia es de Dios.
6 som ogsaa gjorde os dygtige til at være en ny Pagts Tjenere, ikke Bogstavens, men Aandens; thi Bogstaven ihjelslaar, men Aanden levendegør.
Él también nos hizo ministros del Nuevo Pacto, no de la letra, sino del Espíritu. Porque [la] letra mata, pero el Espíritu da vida.
7 Men naar Dødens Tjeneste, med Bogstaver indristet i Stene, fremtraadte i Herlighed, saa at Israels Børn ikke kunde fæste Øjet paa Mose Ansigt paa Grund af hans Ansigts Herlighed, som dog forsvandt,
Si el ministerio de muerte grabado con letras en piedras tuvo resplandor, tanto que los hijos de Israel no podían fijar la vista en el rostro de Moisés a causa de su resplandor, el cual se desvanecería,
8 hvorledes skal da ikke Aandens Tjeneste end mere være i Herlighed?
¿cómo no será con más resplandor el ministerio del Espíritu?
9 Thi naar Fordømmelsens Tjeneste havde Herlighed, er meget mere Retfærdighedens Tjeneste rig paa Herlighed.
Porque si en el ministerio de la condenación hay resplandor, hay mucho más abundante resplandor en el ministerio de la justicia.
10 Ja, det herlige er jo i dette Tilfælde endog uden Herlighed i Sammenligning med den endnu større Herlighed.
Pues lo que fue esplendoroso ya no lo es, a causa del esplendor que lo sobrepasa.
11 Thi naar det, der forsvandt, fremtraadte med Herlighed, da skal meget mere det, der bliver, være i Herlighed.
Porque si la ley que es abolida fue dada por medio de esplendor, mucho más lo que permanece en esplendor.
12 Efterdi vi altsaa have et saadant Haab, gaa vi frem med stor Frimodighed
Así que, por cuanto tenemos tal esperanza, nos atrevemos a hablar con mucha franqueza,
13 og gøre ikke som Moses, der lagde et Dække over sit Ansigt, for at Israels Børn ikke skulde fæste Øjet paa, at det, der forsvandt, fik Ende.
no como Moisés, quien colocaba [el] velo sobre su cara para que los hijos de Israel no fijaran los ojos en lo que sería abolido.
14 Men deres Tanker bleve forhærdede; thi indtil den Dag i Dag forbliver det samme Dække over Oplæsningen af den gamle Pagt uden at tages bort; thi i Kristus er det, at det svinder.
Pero los pensamientos de [los hijos de Israel] fueron endurecidos, porque hasta el día de hoy, sobre la lectura del Antiguo Pacto permanece el mismo velo no descorrido, que es anulado por Cristo.
15 Men der ligger indtil denne Dag et Dække over deres Hjerte, naar Moses oplæses;
Hasta hoy, cuando Moisés es leído, [el] velo es puesto sobre el corazón de ellos.
16 naar de derimod omvende sig til Herren, da borttages Dækket.
Sin embargo, cuando vuelva al Señor, el velo será quitado.
17 Men Herren er Aanden, og hvor Herrens Aand er, er der Frihed.
Porque el Señor es el Espíritu, y donde está el Espíritu del Señor hay libertad.
18 Men alle vi, som med ubedækket Ansigt skue Herrens Herlighed som i et Spejl, blive forvandlede til det samme Billede, fra Herlighed til Herlighed, saasom det er fra Aandens Herre.
Pero todos nosotros, quienes contemplamos la gloria del Señor con cara descubierta, como en un espejo, somos transformados de resplandor en resplandor en la misma imagen por [el] Espíritu del Señor.