< 2 Korinterne 3 >

1 Begynde vi atter at anbefale os selv? eller behøve vi, som nogle, Anbefalingsbreve til eder eller fra eder?
Am I beginning again to "recommend" myself? Or do I need, as some do, letters of commendation either to you or from you?
2 I ere vort Brev, som er indskrevet i vore Hjerter, og som kendes og læses af alle Mennesker,
You are my letter, written on my heart, known and read by all men.
3 idet det ligger klart for Dagen, at I ere et Kristi Brev, udfærdiget af os, indskrevet ikke med Blæk, men med den levende Guds Aand, ikke paa Stentavler, men paa Hjerters Kødtavler.
Since all can see that you are a letter of Christ transcribed by men, written not with ink, but with the Spirit of the living God, not on tablets of stone, but on human hearts as tablets.
4 Men en saadan Tillid have vi til Gud ved Kristus,
Such confidence I have through Christ before God.
5 ikke at vi af os selv ere dygtige til at udtænke noget som ud af os selv; men vor Dygtighed er af Gud,
Not that I am sufficient in myself to reach any conclusion in my own wisdom; but my sufficiency is from God.
6 som ogsaa gjorde os dygtige til at være en ny Pagts Tjenere, ikke Bogstavens, men Aandens; thi Bogstaven ihjelslaar, men Aanden levendegør.
It is he who has also made me sufficient as a minister of a new covenant; not of a letter but of a spirit; for the letter kills, but the spirit makes alive.
7 Men naar Dødens Tjeneste, med Bogstaver indristet i Stene, fremtraadte i Herlighed, saa at Israels Børn ikke kunde fæste Øjet paa Mose Ansigt paa Grund af hans Ansigts Herlighed, som dog forsvandt,
If, however, the administration of death, written with letters and engraved on stones, began in glory, so that the children of Israel could not gaze steadily on the face of Moses, because of the glory of his face - a glory even then fading -
8 hvorledes skal da ikke Aandens Tjeneste end mere være i Herlighed?
how much more shall the ministry of the Spirit abide in glory?
9 Thi naar Fordømmelsens Tjeneste havde Herlighed, er meget mere Retfærdighedens Tjeneste rig paa Herlighed.
For if the ministry of condemnation had glory, far more is the ministry of righteousness radiant in glory.
10 Ja, det herlige er jo i dette Tilfælde endog uden Herlighed i Sammenligning med den endnu større Herlighed.
Indeed that which once was glorious has lost its glory, because of the glory which surpasses it.
11 Thi naar det, der forsvandt, fremtraadte med Herlighed, da skal meget mere det, der bliver, være i Herlighed.
For if that which was fading came in glory, far more will that which ever abides be glorious.
12 Efterdi vi altsaa have et saadant Haab, gaa vi frem med stor Frimodighed
Therefore, cherishing such a hope, I use great freedom of speech.
13 og gøre ikke som Moses, der lagde et Dække over sit Ansigt, for at Israels Børn ikke skulde fæste Øjet paa, at det, der forsvandt, fik Ende.
I do not do as Moses did, who used to cover his face with a veil to keep the children of Israel from beholding the passing of a fading glory.
14 Men deres Tanker bleve forhærdede; thi indtil den Dag i Dag forbliver det samme Dække over Oplæsningen af den gamle Pagt uden at tages bort; thi i Kristus er det, at det svinder.
Nay, their minds were made dull; for to this very day, at the public reading of the Old Testament, the same veil rests thereon, because it is not revealed to them that in Christ the veil is taken away.
15 Men der ligger indtil denne Dag et Dække over deres Hjerte, naar Moses oplæses;
Yes, to this very day, whenever Moses is read, a veil lies on their hearts;
16 naar de derimod omvende sig til Herren, da borttages Dækket.
but when their heart turns to our Lord the veil is stripped away.
17 Men Herren er Aanden, og hvor Herrens Aand er, er der Frihed.
(The Lord means the Spirit, and where the Spirit of the Lord abides there is freedom.)
18 Men alle vi, som med ubedækket Ansigt skue Herrens Herlighed som i et Spejl, blive forvandlede til det samme Billede, fra Herlighed til Herlighed, saasom det er fra Aandens Herre.
And we all, with unveiled faces, reflecting like a mirror the glory of the Lord, are ourselves continually being transformed into the same likeness, from glory to glory, as by the Lord, the Spirit.

< 2 Korinterne 3 >