2 Korinterne 3
1 Begynde vi atter at anbefale os selv? eller behøve vi, som nogle, Anbefalingsbreve til eder eller fra eder?
Dibed ni wachako pwoyorenu kendo? Koso wachako dwaro barupe mag pwoch moa kuomu, kata mwabirogo iru, kaka jomoko ohero timo?
2 I ere vort Brev, som er indskrevet i vore Hjerter, og som kendes og læses af alle Mennesker,
Un e barupewa, mondiki e chunywa, kendo ma ji duto ongʼeyo, kendo somo.
3 idet det ligger klart for Dagen, at I ere et Kristi Brev, udfærdiget af os, indskrevet ikke med Blæk, men med den levende Guds Aand, ikke paa Stentavler, men paa Hjerters Kødtavler.
Unyiso ni un barupe moa kuom Kristo, ma tijwa okelo, ma ok ondiki gi wino, to mondiki gi Roho Maler mar Nyasaye mangima, bende ok ma ondiki e kite mopa, to mondiki e chuny dhano.
4 Men en saadan Tillid have vi til Gud ved Kristus,
Mano e chir ma wan-go kuom Nyasaye nikech Kristo.
5 ikke at vi af os selv ere dygtige til at udtænke noget som ud af os selv; men vor Dygtighed er af Gud,
Ok ni wan gi nyalo moro kuomwa wawegi mar tiyo tijni, to nyalowa aa kuom Nyasaye.
6 som ogsaa gjorde os dygtige til at være en ny Pagts Tjenere, ikke Bogstavens, men Aandens; thi Bogstaven ihjelslaar, men Aanden levendegør.
Osemiyowa nyalo mar bedo jotich mag singruok manyien, ma ok otenore kuom chik mondiki, to motenore kuom chuny, nikech chik kelo tho, to Roho to chiwo ngima.
7 Men naar Dødens Tjeneste, med Bogstaver indristet i Stene, fremtraadte i Herlighed, saa at Israels Børn ikke kunde fæste Øjet paa Mose Ansigt paa Grund af hans Ansigts Herlighed, som dog forsvandt,
Koro ka tich mane okelo tho, mane ondike kite mopa, ne obiro gi duongʼ mondo omi jo-Israel kik ngʼi wangʼ Musa tir nikech duongʼne kata obedo ni duongʼno ne dhi ka rumo kamano.
8 hvorledes skal da ikke Aandens Tjeneste end mere være i Herlighed?
To koro tich mar Roho dibed gi duongʼ machalo nadi?
9 Thi naar Fordømmelsens Tjeneste havde Herlighed, er meget mere Retfærdighedens Tjeneste rig paa Herlighed.
Ka tich ma ingʼadonego ji bura nigi duongʼ kamano, to tich, maketo ji kare, nyaka bed gi duongʼ moloyo!
10 Ja, det herlige er jo i dette Tilfælde endog uden Herlighed i Sammenligning med den endnu større Herlighed.
Nikech gimane nigi duongʼ sani kindecha koro onge gi duongʼ minyalo pimo gi mano maduongʼ moloye.
11 Thi naar det, der forsvandt, fremtraadte med Herlighed, da skal meget mere det, der bliver, være i Herlighed.
To ka mano marumo nobiro gi duongʼ kamano to kara koro mano masiko nyaka bed gi duongʼ mangʼongo moloyo!
12 Efterdi vi altsaa have et saadant Haab, gaa vi frem med stor Frimodighed
Emomiyo ka koro wan gi geno machal kama, wawuoyo gi chir mathoth.
13 og gøre ikke som Moses, der lagde et Dække over sit Ansigt, for at Israels Børn ikke skulde fæste Øjet paa, at det, der forsvandt, fik Ende.
Ok wachal gi Musa mane umo wangʼe mondo kik jo-Israel ne ka ler manie pat wangʼe rumo.
14 Men deres Tanker bleve forhærdede; thi indtil den Dag i Dag forbliver det samme Dække over Oplæsningen af den gamle Pagt uden at tages bort; thi i Kristus er det, at det svinder.
To pachgi nosiko kodinore, nikech nyaka chil kawuono ragengʼno pod oumo chunygi ka isomo singruok machon. Pod ok ogole nikech ragengʼno igolo mana ka ngʼato ni kuom Kristo.
15 Men der ligger indtil denne Dag et Dække over deres Hjerte, naar Moses oplæses;
Kata mana sani kisomo chik Musa to ragengʼno pod oumo chunygi.
16 naar de derimod omvende sig til Herren, da borttages Dækket.
To sa asaya ma ngʼato olokore odhi ir Ruoth to ragengʼno igolo oko.
17 Men Herren er Aanden, og hvor Herrens Aand er, er der Frihed.
Koro Ruoth e Rohonogo; kendo kama Roho mar Ruoth nitie, thuolo nitie.
18 Men alle vi, som med ubedækket Ansigt skue Herrens Herlighed som i et Spejl, blive forvandlede til det samme Billede, fra Herlighed til Herlighed, saasom det er fra Aandens Herre.
Koro wan duto mwaonge gi ragengʼ e wengewa wachalo gi rangʼi kendo wamiyo ler mar ruoth nenore ratiro kendo lerno medore ameda pile ka kitwa medo bedo machal kode; mano en tich Ruoth ma en Roho.
