2 Korinterne 3
1 Begynde vi atter at anbefale os selv? eller behøve vi, som nogle, Anbefalingsbreve til eder eller fra eder?
Aimacae hoi aimacae maw amkoeh amtong o? To tih ai boeh loe kalah thoemto kaminawk baktiah, nangcae han ang paek o ih panoek paehaih ca maw, to tih ai boeh loe nangcae mah na paek o ih panoek paehaih ca to aicae han angaih maw?
2 I ere vort Brev, som er indskrevet i vore Hjerter, og som kendes og læses af alle Mennesker,
Nangcae loe kaicae palung thungah tarik ih ca, kami boih mah panoek moe, kroek ih capat ah na oh o:
3 idet det ligger klart for Dagen, at I ere et Kristi Brev, udfærdiget af os, indskrevet ikke med Blæk, men med den levende Guds Aand, ikke paa Stentavler, men paa Hjerters Kødtavler.
nangcae loe catui hoi tarik ih ca na ai, kahing Sithaw ih Muithla hoiah tarik ih ca ah na oh o; thlung kangphaek pongah tarik ih ca na ai, ngan kaom palung thungah tarik ih ca, tok a sak pae o ih, Kri capat ah ni na oh o, tito amtueng boeh.
4 Men en saadan Tillid have vi til Gud ved Kristus,
Aicae loe Kri rang hoiah Sithaw hmaa ah to baktih kacak tanghaih to a tawnh o.
5 ikke at vi af os selv ere dygtige til at udtænke noget som ud af os selv; men vor Dygtighed er af Gud,
Aicae loe aimacae angoephaih hoiah aimah koehah tih hmuen doeh a sah o thai ai, toe aicae akoephaih loe Sithaw ah ni oh;
6 som ogsaa gjorde os dygtige til at være en ny Pagts Tjenere, ikke Bogstavens, men Aandens; thi Bogstaven ihjelslaar, men Aanden levendegør.
Anih mah ni lokmaih kangtha toksahkung ah oh thaihaih to aicae hanah paek; to toksakhaih loe ca tangoengh ah toksakhaih ih na ai ah, Muithla ah toksakhaih ih ni: ca tangoengh mah loe duekhaih to ohsak, toe Muithla mah loe hinghaih to paek.
7 Men naar Dødens Tjeneste, med Bogstaver indristet i Stene, fremtraadte i Herlighed, saa at Israels Børn ikke kunde fæste Øjet paa Mose Ansigt paa Grund af hans Ansigts Herlighed, som dog forsvandt,
Thlung nuiah soi moe, tarik ih ca mah loe duekhaih to ohsak, toe anghmaa thaih koiah oh to mah, Israel caanawk mah Mosi ih mikhmai khet thaih han ai khoek to ah anih ih mikhmai to aangsak nahaeloe,
8 hvorledes skal da ikke Aandens Tjeneste end mere være i Herlighed?
Muithla toksakhaih mah cae loe kawkruk maw aicae han lensawkhaih to omsak aep tih?
9 Thi naar Fordømmelsens Tjeneste havde Herlighed, er meget mere Retfærdighedens Tjeneste rig paa Herlighed.
Lokcaekhaih kaomsak toksakhaih mah mataeng doeh lensawkhaih to omsak nahaeloe, toenghaih kaomsak toksakhaih mah cae loe kawkruk maw lensawkhaih to om sak aep tih?
10 Ja, det herlige er jo i dette Tilfælde endog uden Herlighed i Sammenligning med den endnu større Herlighed.
Vaihi lensawkhaih loe paroeai len pongah, canghni ih lensawkhaih loe lensawkhaih ah om ai boeh.
11 Thi naar det, der forsvandt, fremtraadte med Herlighed, da skal meget mere det, der bliver, være i Herlighed.
Anghmaa ving thaih hmuen mataeng doeh lensawkhaih ah om nahaeloe, kacak poe hmuen cae loe kawkruk maw lensawkhaih ah om aep tih.
12 Efterdi vi altsaa have et saadant Haab, gaa vi frem med stor Frimodighed
Aicae loe to baktih oephaih a tawnh o pongah, angphathaih om ai ah lok a thuih o.
13 og gøre ikke som Moses, der lagde et Dække over sit Ansigt, for at Israels Børn ikke skulde fæste Øjet paa, at det, der forsvandt, fik Ende.
Israel caanawk mah anghmaa ving thaih aanghaih to boeng khoek to khet o thaih han ai ah, Mosi mah angmah ih mikhmai to kahni hoiah khuk khoep baktih toengah, aicae loe kahni hoiah khuk ai:
14 Men deres Tanker bleve forhærdede; thi indtil den Dag i Dag forbliver det samme Dække over Oplæsningen af den gamle Pagt uden at tages bort; thi i Kristus er det, at det svinder.
toe nihcae poekhaih palungthin loe mikmaeng o: vaihi khoek to Lokpaek Kangquem kroek o naah kahni to takhoe o ving ai, mikhmai to a khuk o vop; mikhmai khukhaih kahni loe Kri rang hoiah takhoe ving boeh.
15 Men der ligger indtil denne Dag et Dække over deres Hjerte, naar Moses oplæses;
Vaihni ni khoek to, Mosi ih Cabu kroek naah, nihcae ih palung to kahni mah khuk pae khoep vop.
16 naar de derimod omvende sig til Herren, da borttages Dækket.
Toe Angraeng khaeah amlaem kami loe, mikhmai khukhaih kahni to takhoe pae ving tih.
17 Men Herren er Aanden, og hvor Herrens Aand er, er der Frihed.
Angraeng loe Muithla ah oh: Angraeng ih Muithla ohhaih ahmuen ah, loihhaih to oh.
18 Men alle vi, som med ubedækket Ansigt skue Herrens Herlighed som i et Spejl, blive forvandlede til det samme Billede, fra Herlighed til Herlighed, saasom det er fra Aandens Herre.
Mikhmai khukhaih om ai, aicae boih khaeah loe, hmaidan thungah amtueng baktih toengah, Angraeng lensawkhaih to amtueng, aicae loe Angraeng ih Muithla rang hoiah, lensawkhaih bangah angmah hoi kanghmong ah amkhraihaih hoiah a qoeng o tahang.
