2 Korinterne 2
1 Men jeg besluttede dette hos mig selv, at jeg vilde ikke atter komme til eder med Bedrøvelse.
Erah raangtaan ih sen loong reenah we dongkhoom hangno sen loong thungthet thuk suh tanooktang.
2 Thi dersom jeg bedrøver eder, hvem er da den, som gør mig glad, uden den, som bedrøves af mig?
Tiimnge liidi sen loong ah we thungthet thuk rumha bah nga tenroon thukte ah o ah we ang ah?
3 Og jeg skrev netop derfor, for at jeg ikke, naar jeg kom, skulde have Bedrøvelse af dem, som jeg burde have Glæde af, idet jeg havde den Tillid til eder alle, at min Glæde deles af eder alle.
Erah thoidi nga ih le raangmaat tahang—tiimnge liidi ngah kaat kangno nga tenroon thukte loong ah phothungthih ah ngeh ah. Ngah ih jat ih rumhala, ngah tenroon angdi sen uh tenroon anglan ngeh ah.
4 Thi ud af stor Hjertets Trængsel og Beklemthed skrev jeg eder til, under mange Taarer, ikke for at I skulde blive bedrøvede, men for at I skulde kende den Kærlighed, som jeg har særlig til eder.
Sen loong asuh nga mikse ah janhaat angno hu ang ih le raangmaat tahang; erah langla sen thungthet thuksuh tah angka, sen loong ih nga minchan ah toomjat rum ah ngeh ih raangmaat tahang.
5 Men dersom nogen har voldt Bedrøvelse, har han ikke bedrøvet mig, men til Dels, for ikke at sige det haardere, eder alle.
Amadi, o bah uh mararah ih thungthet eh thukla, erah ngah tathungthet thuk rang sen thungthet thuk halan—thidokdok lah angka bah uh ah. (Arah jenglang ah langla heh raangtaan ih ngah naktoom thih ang.)
6 Det er nok for ham med denne Straf, som han har faaet af de fleste,
Sen dung dowa ehanko ah ih wasiit mipuh ah erah than chamthuk lan ah echang e ah.
7 saa at I tværtimod snarere skulle tilgive og trøste ham, for at han ikke skal drukne i den alt for store Bedrøvelse.
Erabah uh, amadoh, sen ih heh thidokdok ih phothungthih asuh biin anaan hoon anno chaankot jengkhaap ah jeng koh an.
8 Derfor formaner jeg eder til at vedtage at vise ham Kærlighed.
Eno amiisak di sen ih heh minchan han tiit ah heh su jat ih thuk an ngeh ih sen lasih jorum hala.
9 Det var nemlig ogsaa derfor, at jeg skrev, for at erfare, hvor vidt I staa Prøve, om I ere lydige i alt.
Erah raangtang abah sen loong ah ih phate joonnaam ah tamjen naan rumha eno jirep adi nga jeng chaatchaat tam ih rumla ngeh ih raangtang.
10 Men hvem I tilgive noget, ham tilgiver ogsaa jeg; thi ogsaa hvad jeg selv har tilgivet, om jeg har tilgivet noget, det har jeg gjort for eders Skyld, for Kristi Aasyn,
Mina loong mokre ah biin anaan hoon andi, ngah ih uh biin anaan ehang. Marah biin anaan hoonjih ah—erah biin anaan hoon ang adi—Jisu Kristo ngathong ni sen raangtaan ih hoon hang,
11 for at vi ikke skulle bedrages af Satan; thi hans Anslag ere os ikke ubekendte.
erah seng sak nah Soitaan ah naktoom mi mokah ah ngeh ih reelang; tiimnge liidi seng ih heh mongtham kaankoong ah jat ehi.
12 Da jeg kom til Troas for at prædike Kristi Evangelium, og der var aabnet mig en Dør i Herren,
Kristo Ruurang Ese tiit ah baat suh Troas ni thok tahang adoh, erah nah heh mootkaat raang ih seng Teesu ih lam laangkoh ah jat etang.
13 da havde jeg ingen Ro i min Aand, fordi jeg ikke fandt Titus, min Broder; men jeg tog Afsked med dem og drog til Makedonien.
Enoothong seng phono Taitaas ah lajaptup keeno, Ngah rapne ih sootsaam tang. Erah raangtaan ih miloong ah damdi raajeng angno Mesidonia ni katang.
14 Men Gud ske Tak, som altid fører os i Sejrstog i Kristus og lader sin Kundskabs Duft blive kendelig ved os paa ethvert Sted.
Enoothong Rangte suh seng ih jengseera ih! Tiimnge liidi Kristo damdi roop eno ejen lam ni Rangte ih siit hali. Rangte ih seng loong ah Kristo tiit noongrep ni tumbaat suh phontum likhiik ih maak hali.
15 Thi en Kristi Vellugt ere vi for Gud, iblandt dem, som frelses, og iblandt dem, som fortabes,
Erah langla seng loong ah Kristo ih Rangte suh phontumkaang tummangmang eh tingtakkoh ah likhiik, erah mirep miraang reeni thoktum kala, mattekte angkoja adoleh khopi chote angkoja.
16 for disse en Duft af Død til Død, for hine en Duft af Liv til Liv. Og hvem er dygtig dertil?
Eno erah tingtakta ah ematte loong raangtaan ebah neng tek thuk suh nambokbok; enoothong khopui chote loong raangtaan ebah roidong chotheng tummangmang?
17 Thi vi ere ikke som de mange, at vi gøre en Forretning af Guds Ord, men som af Renhed, som af Gud tale vi for Guds Aasyn i Kristus.
Seng loong ah wahoh loong ah likhiik tah angke, neng loong ah ih bah Rangte jengkhaap ah thaangne huikhaak sang arah likhiik mok samthun rumha; enoothong seng loong abah Rangte ih kaat thuk thoidi heh ngathong ni Kristo laksuh ngeh ih jengkongli.
