2 Korinterne 2
1 Men jeg besluttede dette hos mig selv, at jeg vilde ikke atter komme til eder med Bedrøvelse.
Ouinge nga tuh sifacna sulela sik in tia sifilpa fahsrot nu yuruwos, tuh nga in tia akasorye kowos.
2 Thi dersom jeg bedrøver eder, hvem er da den, som gør mig glad, uden den, som bedrøves af mig?
Mweyen nga fin oru kowos in asor, na su ac ku in akpwaryeyu? Elos na su nga tuh akasorye.
3 Og jeg skrev netop derfor, for at jeg ikke, naar jeg kom, skulde have Bedrøvelse af dem, som jeg burde have Glæde af, idet jeg havde den Tillid til eder alle, at min Glæde deles af eder alle.
Pa inge sripen nga tuh sim nu suwos meet ah — nga tia lungse fahsrot nu yuruwos ac aksupwaryeyuk sin mwet na ma fal in akenganyeyu. Tuh nga pula tari lah nga fin engan, na kowos nukewa wi pac engan.
4 Thi ud af stor Hjertets Trængsel og Beklemthed skrev jeg eder til, under mange Taarer, ikke for at I skulde blive bedrøvede, men for at I skulde kende den Kærlighed, som jeg har særlig til eder.
Ke nga tuh sim nu suwos, nga tuh inse asor ac supwarlana ac nga tung pac; tia tuh nga in akasorye kowos, a tuh kowos in ku in akilen lupan lungse luk nu suwos nukewa.
5 Men dersom nogen har voldt Bedrøvelse, har han ikke bedrøvet mig, men til Dels, for ikke at sige det haardere, eder alle.
Inge, fin oasr sie inmasrlowos su akasorye siena mwet, el tia oru nu sik, a nu suwos nukewa — ku sahp kutu na suwos. (Nga fahk ouinge mweyen nga tia lungse in upala nu sel.)
6 Det er nok for ham med denne Straf, som han har faaet af de fleste,
Fal tari kaiyuk ma inkaiyowos tuh sang nu sin mwet se ingan.
7 saa at I tværtimod snarere skulle tilgive og trøste ham, for at han ikke skal drukne i den alt for store Bedrøvelse.
Na inge, kowos enenu in nunak munas nu sel ac akkeyal, tuh asor lal in tia yokelik, pwanang el fuhleak lulalfongi lal.
8 Derfor formaner jeg eder til at vedtage at vise ham Kærlighed.
Ouinge nga kwafe suwos in akkalemye nu sel lah pwaye kowos lungse el.
9 Det var nemlig ogsaa derfor, at jeg skrev, for at erfare, hvor vidt I staa Prøve, om I ere lydige i alt.
Nga tuh sim nu suwos mweyen nga ke srike kowos, ac liye lah kowos akola pacl nukewa in akos kas in luti luk.
10 Men hvem I tilgive noget, ham tilgiver ogsaa jeg; thi ogsaa hvad jeg selv har tilgivet, om jeg har tilgivet noget, det har jeg gjort for eders Skyld, for Kristi Aasyn,
Ke kowos nunak munas nu sin sie mwet, nga wi pac nunak munas nu sel. Tuh pacl nga nunak munas — fin oasr ma fal nga in nunak munas kac — nga oru ma inge ye mutun Christ, ke sripowos,
11 for at vi ikke skulle bedrages af Satan; thi hans Anslag ere os ikke ubekendte.
in kutongilya Satan elan tia kutangkutla, mweyen kut etu ouiya kutasrik lal.
12 Da jeg kom til Troas for at prædike Kristi Evangelium, og der var aabnet mig en Dør i Herren,
Ke nga sun acn Troas in fahkak Pweng Wo ke Christ we, nga konauk lah Leum el ikasla tari inkanek nu ke orekma uh.
13 da havde jeg ingen Ro i min Aand, fordi jeg ikke fandt Titus, min Broder; men jeg tog Afsked med dem og drog til Makedonien.
Tusruktu nga tuh arulana fosrnga, mweyen nga tia ku in konalak Titus, mwet wiasr in orekma uh. Ke ma inge nga wilkas nu sin mwet we, ac som nu Macedonia.
14 Men Gud ske Tak, som altid fører os i Sejrstog i Kristus og lader sin Kundskabs Duft blive kendelig ved os paa ethvert Sted.
A kut in sang kulo nu sin God! Tuh ke kut ma sefanna yurin Christ, God El kol kut in kutangla pacl nukewa. Ac El orekmakin kut in oru tuh etauk ke Christ in fahsrelik nu yen nukewa oana sie foul na keng.
15 Thi en Kristi Vellugt ere vi for Gud, iblandt dem, som frelses, og iblandt dem, som fortabes,
Tuh kut oana sie mwe kisa keng fohlo, ma Christ el kisakin nu sin God, ac fohlo se inge fahsrelik nu inmasrlolos su fahsr ke inkanek in moul, oayapa nu inmasrlolos su fahsr ke inkanek in tuhlac.
16 for disse en Duft af Død til Død, for hine en Duft af Liv til Liv. Og hvem er dygtig dertil?
Tuh nu selos su ac tuhlac, ma inge oana foulin ma misa su mwe uniya; a nu selos su ac moulla, ma inge sie foul keng ma ase moul. Na su ac fal in oru orekma ouinge uh?
17 Thi vi ere ikke som de mange, at vi gøre en Forretning af Guds Ord, men som af Renhed, som af Gud tale vi for Guds Aasyn i Kristus.
Kut tia oana mwet puspis saya, su orekma ke kas lun God oana ma lusronten ma elos kukakin; a ke sripen God El supwekut, kut fahk ma na pwaye ye mutal, oana mwet kulansap lun Christ.
