< 2 Korinterne 2 >

1 Men jeg besluttede dette hos mig selv, at jeg vilde ikke atter komme til eder med Bedrøvelse.
For I have determined, unto myself, this—not, again, in grief, to come unto you.
2 Thi dersom jeg bedrøver eder, hvem er da den, som gør mig glad, uden den, som bedrøves af mig?
For, if, I, grieve you, who then is he that is to gladden me, —save he who is being grieved through me;
3 Og jeg skrev netop derfor, for at jeg ikke, naar jeg kom, skulde have Bedrøvelse af dem, som jeg burde have Glæde af, idet jeg havde den Tillid til eder alle, at min Glæde deles af eder alle.
And I wrote this very thing—lest, if I came, I should have, grief, from those over whom I had need to rejoice, —having confidence in you all, that, my joy, is the joy, of you all.
4 Thi ud af stor Hjertets Trængsel og Beklemthed skrev jeg eder til, under mange Taarer, ikke for at I skulde blive bedrøvede, men for at I skulde kende den Kærlighed, som jeg har særlig til eder.
For, out of much tribulation and anguish of heart, wrote I unto you, through many tears, —not that ye might be grieved, but that, the love, ye might know, which I have very abundantly unto you.
5 Men dersom nogen har voldt Bedrøvelse, har han ikke bedrøvet mig, men til Dels, for ikke at sige det haardere, eder alle.
Now, if anyone hath caused grief, not unto me hath he caused grief, but—that I may not bear too heavily—unto you all.
6 Det er nok for ham med denne Straf, som han har faaet af de fleste,
Sufficient, unto such a one, the punishment itself which [was inflicted] by the many;
7 saa at I tværtimod snarere skulle tilgive og trøste ham, for at han ikke skal drukne i den alt for store Bedrøvelse.
So that, on the contrary, ye should forgive and encourage, lest, by any means, by his excessive grief, such a one should be swallowed up.
8 Derfor formaner jeg eder til at vedtage at vise ham Kærlighed.
Wherefore, I beseech you, assure him, of love;
9 Det var nemlig ogsaa derfor, at jeg skrev, for at erfare, hvor vidt I staa Prøve, om I ere lydige i alt.
For, to this end, I also wrote, —that I might know the proof of you, whether, in all things, ye are obedient.
10 Men hvem I tilgive noget, ham tilgiver ogsaa jeg; thi ogsaa hvad jeg selv har tilgivet, om jeg har tilgivet noget, det har jeg gjort for eders Skyld, for Kristi Aasyn,
Now, to whom ye forgive anything, I, also; for, I also, what I have forgiven, if, anything, I have forgiven, for your sake, in the person of Christ, [have I forgiven it].
11 for at vi ikke skulle bedrages af Satan; thi hans Anslag ere os ikke ubekendte.
Lest we should be overreached by Satan, for, of his thoughts, we are not ignorant.
12 Da jeg kom til Troas for at prædike Kristi Evangelium, og der var aabnet mig en Dør i Herren,
Moreover, although I came unto Troas for the glad-message of the Christ, and a door for me had been opened in the Lord,
13 da havde jeg ingen Ro i min Aand, fordi jeg ikke fandt Titus, min Broder; men jeg tog Afsked med dem og drog til Makedonien.
I had no relief in my spirit, because I found not Titus my brother; but, taking my leave of them, I came away into Macedonia.
14 Men Gud ske Tak, som altid fører os i Sejrstog i Kristus og lader sin Kundskabs Duft blive kendelig ved os paa ethvert Sted.
But, unto God, be thanks, who, ever, leadeth us in triumph in the Christ, and, the fragrance of the knowledge of him, maketh manifest, through us, in every place,
15 Thi en Kristi Vellugt ere vi for Gud, iblandt dem, som frelses, og iblandt dem, som fortabes,
That, of Christ, a grateful odour, are we, unto God, —in them who are being saved, and in them who are being lost:
16 for disse en Duft af Død til Død, for hine en Duft af Liv til Liv. Og hvem er dygtig dertil?
In these, indeed, a fragrance out of death into death, but, in those, a fragrance out of life into life. And, for these things, who is sufficient?
17 Thi vi ere ikke som de mange, at vi gøre en Forretning af Guds Ord, men som af Renhed, som af Gud tale vi for Guds Aasyn i Kristus.
For we are not, as the many, driving a petty trade with the word of God; but, as of sincerity, but, as of God, before God, in Christ, we speak.

< 2 Korinterne 2 >