2 Korinterne 2
1 Men jeg besluttede dette hos mig selv, at jeg vilde ikke atter komme til eder med Bedrøvelse.
ⲁ̅ⲁⲓⲕⲣⲓⲛⲉ ⲅⲁⲣ ⲙⲡⲁⲓ ⲛⲁⲓ ⲉⲧⲙⲉⲓ ⲟⲛ ϣⲁⲣⲱⲧⲛ ϩⲛ ⲟⲩⲗⲩⲡⲏ
2 Thi dersom jeg bedrøver eder, hvem er da den, som gør mig glad, uden den, som bedrøves af mig?
ⲃ̅ⲉϣϫⲉ ⲁⲛⲟⲕ ⲅⲁⲣ ⲡⲉⲧⲛⲁⲗⲩⲡⲉⲓ ⲙⲙⲱⲧⲛ ⲉⲓⲉ ⲛⲓⲙ ⲡⲉⲧⲛⲁⲉⲩⲫⲣⲁⲛⲉ ⲙⲙⲟⲓ ⲉⲓ ⲙⲏⲧⲓ ⲡⲉⲧⲛⲁⲗⲩⲡⲉⲓ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲓⲧⲟⲟⲧ
3 Og jeg skrev netop derfor, for at jeg ikke, naar jeg kom, skulde have Bedrøvelse af dem, som jeg burde have Glæde af, idet jeg havde den Tillid til eder alle, at min Glæde deles af eder alle.
ⲅ̅ⲕⲁⲓⲅⲁⲣ ⲉⲛⲧⲁⲓⲥⲉϩ ⲡⲁⲓ ϫⲉⲕⲁⲥ ⲉⲛⲛⲁⲉⲓ ⲧⲁⲗⲩⲡⲉⲓ ⲛⲧⲟⲟⲧⲟⲩ ⲛⲛⲉⲧⲉϣϣⲉ ⲉⲧⲣⲁⲣⲁϣⲉ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲓⲧⲟⲟⲧⲟⲩ ⲉⲓⲕⲱ ⲛϩⲧⲏⲓ ⲉⲣⲱⲧⲛ ⲧⲏⲣⲧⲛ ϫⲉ ⲡⲁⲣⲁϣⲉ ⲡⲱⲧⲛ ⲧⲏⲣⲧⲛ ⲡⲉ
4 Thi ud af stor Hjertets Trængsel og Beklemthed skrev jeg eder til, under mange Taarer, ikke for at I skulde blive bedrøvede, men for at I skulde kende den Kærlighed, som jeg har særlig til eder.
ⲇ̅ⲉⲃⲟⲗ ⲅⲁⲣ ϩⲛ ⲟⲩⲛⲟϭ ⲛⲑⲗⲓⲯⲓⲥ ⲙⲛ ⲟⲩⲗⲱϫϩ ⲛϩⲏⲧ ⲁⲓⲥϩⲁⲓ ⲛⲏⲧⲛ ϩⲓⲧⲛ ϩⲁϩ ⲛⲣⲙⲉⲓⲏ ϫⲉⲕⲁⲥ ⲁⲛ ⲉⲧⲉⲧⲛⲉⲗⲩⲡⲉⲓ ⲁⲗⲗⲁ ϫⲉ ⲉⲧⲉⲧⲛⲉⲉⲓⲙⲉ ⲉⲧⲁⲅⲁⲡⲏ ⲉⲧⲉⲩⲛⲧⲁⲉⲓⲥ ⲛϩⲟⲩⲟ ⲉϩⲟⲩⲛ ⲉⲣⲱⲧⲛ
5 Men dersom nogen har voldt Bedrøvelse, har han ikke bedrøvet mig, men til Dels, for ikke at sige det haardere, eder alle.
ⲉ̅ⲉϣϫⲉ ⲁⲟⲩⲁ ⲇⲉ ⲗⲩⲡⲉⲓ ⲛⲧⲁϥⲗⲩⲡⲉⲓ ⲙⲙⲟⲓ ⲁⲛ ⲁⲗⲗⲁ ⲁⲡⲟ ⲙⲉⲣⲟⲩⲥ ϫⲉ ⲉⲛⲛⲁⲉⲡⲓⲃⲁⲣⲉⲓ ⲙⲙⲱⲧⲛ ⲧⲏⲣⲧⲛ
6 Det er nok for ham med denne Straf, som han har faaet af de fleste,
ⲋ̅ⲧⲉⲓⲉⲡⲓⲧⲓⲙⲓⲁ ϭⲉ ⲣⲱϣⲉ ⲉⲡⲁⲓ ⲧⲉⲃⲟⲗ ϩⲓⲧⲙ ⲡⲉϩⲟⲩⲟ
7 saa at I tværtimod snarere skulle tilgive og trøste ham, for at han ikke skal drukne i den alt for store Bedrøvelse.
ⲍ̅ϩⲱⲥⲧⲉ ⲛⲧⲟϥ ⲛⲧⲉⲧⲛⲕⲱ ⲛⲁϥ ⲉⲃⲟⲗ ⲁⲩⲱ ⲛⲧⲉⲧⲛⲥⲉⲡⲥⲱⲡϥ ⲙⲏⲡⲟⲧⲉ ϩⲣⲁⲓ ϩⲙ ⲡϩⲟⲩⲉ ⲗⲩⲡⲉⲓ ⲛⲥⲉⲱⲙⲕ ⲙⲡⲁⲓ ⲛⲧⲉⲉⲓⲙⲓⲛⲉ
8 Derfor formaner jeg eder til at vedtage at vise ham Kærlighed.
ⲏ̅ⲉⲧⲃⲉ ⲡⲁⲓ ϯⲡⲁⲣⲁⲕⲁⲗⲉⲓ ⲙⲙⲱⲧⲛ ⲙⲁⲧⲁϫⲣⲟ ⲛⲟⲩⲁⲅⲁⲡⲏ ⲉϩⲟⲩⲛ ⲉⲣⲟϥ
9 Det var nemlig ogsaa derfor, at jeg skrev, for at erfare, hvor vidt I staa Prøve, om I ere lydige i alt.
ⲑ̅ⲉⲧⲃⲉ ⲡⲁⲓ ⲅⲁⲣ ⲛⲧⲁⲓⲥϩⲁⲓ ⲛⲏⲧⲛ ϫⲉ ⲉⲓⲉⲉⲓⲙⲉ ⲉⲧⲉⲧⲛⲇⲟⲕⲓⲙⲏ ϫⲉ ⲛⲧⲉⲧⲛ ϩⲉⲛⲥⲧⲙⲏⲧ ϩⲛ ϩⲱⲃ ⲛⲓⲙ
10 Men hvem I tilgive noget, ham tilgiver ogsaa jeg; thi ogsaa hvad jeg selv har tilgivet, om jeg har tilgivet noget, det har jeg gjort for eders Skyld, for Kristi Aasyn,
ⲓ̅ⲡⲉⲧⲉⲧⲛⲁⲕⲱ ⲇⲉ ⲛⲁϥ ⲉⲃⲟⲗ ϯⲕⲱ ϩⲱ ⲕⲁⲓⲅⲁⲣ ⲁⲛⲟⲕ ⲛⲧⲁⲓⲕⲱ ⲉⲃⲟⲗ ⲙⲡⲉⲛⲧⲁⲓ ⲕⲁⲁϥ ⲉⲃⲟⲗ ⲉⲧⲃⲉ ⲧⲏⲩⲧⲛ ϩⲙ ⲡϩⲟ ⲙⲡⲉⲭⲥ
11 for at vi ikke skulle bedrages af Satan; thi hans Anslag ere os ikke ubekendte.
ⲓ̅ⲁ̅ϫⲉⲕⲁⲥ ⲉⲛⲛⲉⲩϩⲟⲩⲣⲱⲱⲛ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲓⲧⲙ ⲡⲥⲁⲧⲁⲛⲁⲥ ⲛⲧⲛⲟⲃϣ ⲅⲁⲣ ⲁⲛ ⲉⲛⲉϥⲙⲉⲉⲩⲉ
12 Da jeg kom til Troas for at prædike Kristi Evangelium, og der var aabnet mig en Dør i Herren,
ⲓ̅ⲃ̅ⲛⲧⲉⲣⲓⲉⲓ ⲇⲉ ⲉϩⲣⲁⲓ ⲉⲧⲉⲧⲣⲱⲁⲥ ⲉⲡⲉⲩⲁⲅⲅⲉⲗⲓⲟⲛ ⲙⲡⲉⲭⲥ ⲁⲩⲱ ⲛⲧⲉⲣⲉⲟⲩⲛⲟϭ ⲛⲣⲟ ⲟⲩⲟⲛ ⲛⲁⲓ ϩⲙ ⲡϫⲟⲉⲓⲥ
13 da havde jeg ingen Ro i min Aand, fordi jeg ikke fandt Titus, min Broder; men jeg tog Afsked med dem og drog til Makedonien.
ⲓ̅ⲅ̅ⲙⲡⲓⲙⲧⲟⲛ ϩⲙ ⲡⲁⲡⲛⲁ ϫⲉ ⲙⲡⲓϩⲉ ⲉⲧⲓⲧⲟⲥ ⲡⲁⲥⲟⲛ ⲁⲗⲗⲁ ⲛⲧⲉⲣⲓ ⲁⲡⲟⲧⲁⲥⲥⲉ ⲛⲁⲩ ⲁⲓⲉⲓ ⲉⲃⲟⲗ ⲉⲧⲙⲁⲕⲉⲇⲟⲛⲓⲁ
14 Men Gud ske Tak, som altid fører os i Sejrstog i Kristus og lader sin Kundskabs Duft blive kendelig ved os paa ethvert Sted.
ⲓ̅ⲇ̅ⲡⲉϩⲙⲟⲧ ⲇⲉ ⲙⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ϣⲏⲡ ⲡⲁⲓ ⲉⲧϫⲁⲓⲟ ⲙⲙⲟⲛ ⲉⲃⲟⲗ ⲛⲟⲩⲟⲉⲓϣ ⲛⲓⲙ ϩⲙ ⲡⲉⲭⲥ ⲁⲩⲱ ⲉⲧⲟⲩⲱⲛϩ ⲉⲃⲟⲗ ⲙⲡⲉⲥⲧⲟⲓ ⲙⲡⲉϥⲥⲟⲟⲩⲛ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲓⲧⲟⲟⲧⲛ ϩⲙ ⲙⲁ ⲛⲓⲙ
15 Thi en Kristi Vellugt ere vi for Gud, iblandt dem, som frelses, og iblandt dem, som fortabes,
ⲓ̅ⲉ̅ϫⲉ ⲁⲛⲟⲛ ⲟⲩⲥϯⲛⲟⲩϥⲉ ⲛⲧⲉ ⲡⲉⲭⲥ ⲙⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ϩⲛ ⲛⲉⲧⲛⲁⲟⲩϫⲁⲓ ⲙⲛ ⲛⲉⲧⲛⲁⲧⲁⲕⲟ
16 for disse en Duft af Død til Død, for hine en Duft af Liv til Liv. Og hvem er dygtig dertil?
ⲓ̅ⲋ̅ⲛϩⲟⲓⲛⲉ ⲙⲉⲛ ⲛⲥⲧⲟⲓ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲙ ⲡⲙⲟⲩ ⲉⲡⲙⲟⲩ ⲛϩⲟⲓⲛⲉ ⲇⲉ ⲛⲥⲧⲟⲓ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲙ ⲡⲱⲛϩ ⲉⲡⲱⲛϩ ⲁⲩⲱ ⲛⲛⲁϩⲣⲛ ⲛⲁⲓ ⲛⲓⲙ ⲡⲉⲧⲙⲡϣⲁ
17 Thi vi ere ikke som de mange, at vi gøre en Forretning af Guds Ord, men som af Renhed, som af Gud tale vi for Guds Aasyn i Kristus.
ⲓ̅ⲍ̅ⲛⲛⲉⲛⲟ ⲅⲁⲣ ⲁⲛ ⲛⲑⲉ ⲛϩⲁϩ ⲉⲧⲟ ⲛⲉϣⲱⲧ ϩⲙ ⲡϣⲁϫⲉ ⲙⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ⲁⲗⲗⲁ ϩⲱⲥ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲛ ⲟⲩⲧⲃⲃⲟ ⲁⲗⲗⲁ ϩⲱⲥ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲓⲧⲙ ⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ⲙⲡⲉⲙⲧⲟ ⲉⲃⲟⲗ ⲙⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ⲉⲛϣⲁϫⲉ ϩⲙ ⲡⲉⲭⲥ
