2 Korinterne 2
1 Men jeg besluttede dette hos mig selv, at jeg vilde ikke atter komme til eder med Bedrøvelse.
Te dongah nangmih taengah kothaenah la koep lo pawt ham ka ko ka taam coeng.
2 Thi dersom jeg bedrøver eder, hvem er da den, som gør mig glad, uden den, som bedrøves af mig?
Kai loh nangmih te kang kothet sak cakhaw kamah loh kan kothet sak rhoek pawt atah u long kai n'uum?
3 Og jeg skrev netop derfor, for at jeg ikke, naar jeg kom, skulde have Bedrøvelse af dem, som jeg burde have Glæde af, idet jeg havde den Tillid til eder alle, at min Glæde deles af eder alle.
Ka pawk vaengah kothaenah ka khueh pawt ham ni hekah he ka daek. Amih kaha omngaih ham ni ka kuek. Nangmih boeih kah omngaihnah te kai kah omngaihnah ni tila nangmih boeih te kan ngaitang thil coeng.
4 Thi ud af stor Hjertets Trængsel og Beklemthed skrev jeg eder til, under mange Taarer, ikke for at I skulde blive bedrøvede, men for at I skulde kende den Kærlighed, som jeg har særlig til eder.
Phacip phabaem neh thinko ngaisaknah boeih lamloh mikphi puem neh nangmih ham kan daek te, nangmih te kothet sak ham pawt tih lungnah muep ka khueh te na ming uh van ham ni.
5 Men dersom nogen har voldt Bedrøvelse, har han ikke bedrøvet mig, men til Dels, for ikke at sige det haardere, eder alle.
Tahae ah khat khat loh n'kothet sak cakhaw kai n'kothet sak moenih. Tedae cungvang ah pataeng nangmih boeih te kan thinrhih sak moenih.
6 Det er nok for ham med denne Straf, som han har faaet af de fleste,
Hlanga yet kah toelnah he amih taengah cung mai coeng.
7 saa at I tværtimod snarere skulle tilgive og trøste ham, for at han ikke skal drukne i den alt for store Bedrøvelse.
Te dongah nangmih loh khodawkngai neh a khuplat la lat hloep uh mai. Amih tah kothaenah muep dolh mai boel saeh.
8 Derfor formaner jeg eder til at vedtage at vise ham Kærlighed.
Te dongah tebang hlang taengah lungnah cak sak ham nangmih kan hloep.
9 Det var nemlig ogsaa derfor, at jeg skrev, for at erfare, hvor vidt I staa Prøve, om I ere lydige i alt.
Cungkuem dongah olngai la na om uh nim tila nangmih kah khinngainah te ming ham ni he khaw ka daek.
10 Men hvem I tilgive noget, ham tilgiver ogsaa jeg; thi ogsaa hvad jeg selv har tilgivet, om jeg har tilgivet noget, det har jeg gjort for eders Skyld, for Kristi Aasyn,
Amih khat khat na rhen bangla ka rhen van. Kai loh khodawk ka ngai te tah nangmih ham ni mebang hlang khaw Khrih mikhmuh ah khodawk ka ngai.
11 for at vi ikke skulle bedrages af Satan; thi hans Anslag ere os ikke ubekendte.
Te daengah ni Satan rhangneh n'omtoem uh pawt eh. Anih kah poeknah soah mangvawt boel sih.
12 Da jeg kom til Troas for at prædike Kristi Evangelium, og der var aabnet mig en Dør i Herren,
Khrih kah olthangthen ham Troas la ka pawk. Te vaengah Boeipa loh kai ham thohka a ong.
13 da havde jeg ingen Ro i min Aand, fordi jeg ikke fandt Titus, min Broder; men jeg tog Afsked med dem og drog til Makedonien.
Ka mana Titu ka hmuh pawt dongah ka mueihla hilhoemnah om pawh. Tedae amih te ka phih tih Makedonia la ka cet.
14 Men Gud ske Tak, som altid fører os i Sejrstog i Kristus og lader sin Kundskabs Duft blive kendelig ved os paa ethvert Sted.
Tedae Khrih ah mamih khophoeng aka pha sak taitu tih, mamih ah amah mingnah a bova la hmuen takuem ah aka ul sak Pathen te lungvatnah sih.
15 Thi en Kristi Vellugt ere vi for Gud, iblandt dem, som frelses, og iblandt dem, som fortabes,
A khang rhoek lakli neh aka poci rhoek lakli ah khaw Pathen taeng lamloh Khrih kah botui la n'om uh.
16 for disse en Duft af Død til Død, for hine en Duft af Liv til Liv. Og hvem er dygtig dertil?
Amih te dueknah taengah dueknah kah a hoipai la bet, khat rhoek tah hingnah taengah hingnah kah a hoipai la om uh. Te dongah he neh ulae aka ting eh.
17 Thi vi ere ikke som de mange, at vi gøre en Forretning af Guds Ord, men som af Renhed, som af Gud tale vi for Guds Aasyn i Kristus.
Pathen kah olka aka yoi la muep ka om uh moenih. Tedae Pathen taeng lamkah vanbangla, cimcaihnah neh Khrih khuiah ni Pathen hmaiah ka thui uh.
