2 Korinterne 12
1 Rose mig maa jeg. Gavnligt er det vel ikke; men jeg vil komme til Syner og Aabenbarelser fra Herren.
[Əpsus], mahtiniwerixning zɵrüriyiti bar. Gǝrqǝ uning paydisi bolmisimu, mǝn Rǝbdin kǝlgǝn alamǝt kɵrünüxlǝr wǝ wǝⱨiylǝr üstidǝ tohtilay.
2 Jeg kender et Menneske i Kristus, som for fjorten Aar siden (om han var i Legemet, det ved jeg ikke, eller uden for Legemet, det ved jeg ikke, Gud ved det) blev bortrykket indtil den tredje Himmel.
Mǝsiⱨdǝ bolƣan bir adǝmni tonuymǝn; u on tɵt yil ilgiri (tǝndǝ bolƣan ⱨaldimu, yaki tǝndin taxⱪirimu bilmǝymǝn, Huda bilidu) üqinqi ⱪat asmanƣa kɵtürüldi.
3 Og jeg ved, at dette Menneske (om han var i Legemet, eller uden Legemet, det ved jeg ikke, Gud ved det),
Mǝn xundaⱪ bir kixini bilimǝn (tǝndǝ bolƣan ⱨaldimu, yaki tǝndin taxⱪirimu bilmǝymǝn, Huda bilidu) —
4 at han blev bortrykket ind i Paradiset og hørte uudsigelige Ord, som det ikke er et Menneske tilladt at udtale.
u jǝnnǝtkǝ kɵtürülüp, xu yǝrdǝ til bilǝn ipadiligili bolmaydiƣan, insanlarning deyixi mǝn’i ⱪilinƣan ajayip ixlarni anglidi.
5 Af en saadan vil jeg rose mig; men af mig selv vil jeg ikke rose mig, uden af min Magtesløshed.
Xundaⱪ bir adǝm bilǝn mahtinimǝn, ɵzüm ⱨǝⱪⱪidǝ bolsa ajizliⱪmdin baxⱪa birǝr ix bilǝn mahtanmaymǝn.
6 Thi vel bliver jeg ikke en Daare, om jeg vilde rose mig; thi det vil være Sandhed, jeg siger; men jeg afholder mig derfra, for at ingen skal tænke højere om mig, end hvad han ser mig være, eller hvad han hører af mig.
Ⱨǝtta mahtinay desǝmmu ǝhmǝⱪ ⱨesablanmaymǝn; qünki mǝn ⱨǝⱪiⱪǝtni eytⱪan bolattim; ǝmma birsi mǝndǝ kɵrginidin yaki mǝn toƣruluⱪ angliƣinidin meni (manga axkarilanƣan wǝⱨiylǝrning ƣayǝt zor uluƣluⱪi tüpǝylidin) yuⱪiri oylap ⱪalmisun dǝp ɵzümni mahtinixtin yiƣdim. Muxu wǝⱨiylǝrning zor uluƣluⱪi tüpǝylidin kɵrǝnglǝp kǝtmǝslikim üqün ǝtlirimgǝ sanjilƣan bir tikǝn, yǝni meni urup tursun dǝp Xǝytanning bir ǝlqisi manga tǝⱪsim ⱪilinƣan; buning mǝⱪsiti, mening kɵrǝnglǝp kǝtmǝslikim üqündur.
7 Og for at jeg ikke skal hovmode mig af de høje Aabenbarelser, blev der givet mig en Torn i Kødet, en Satans Engel, for at han skulde slaa mig i Ansigtet, for at jeg ikke skulde hovmode mig.
8 Om denne bad jeg Herren tre Gange, at han maatte vige fra mig;
Buning toƣrisida u mǝndin kǝtsun dǝp Rǝbgǝ üq ⱪetim yelindim;
9 og han har sagt mig: „Min Naade er dig nok; thi Kraften fuldkommes i Magtesløshed.‟ Allerhelst vil jeg derfor rose mig af min Magtesløshed, for at Kristi Kraft kan tage Bolig i mig.
lekin U manga: «Mening meⱨir-xǝpⱪitim sanga yetǝrlik; qünki Mening küq-Ⱪudritim insanning ajizliⱪida toluⱪ ǝmǝlgǝ axurulidu» — dedi. Xunga mǝn Mǝsiⱨning küq-ⱪudriti wujudumda tursun dǝp ajizliⱪlirimdin mahtinixni tehimu huxluⱪ bilǝn talliwalimǝn;
10 Derfor er jeg vel tilfreds under Magtesløshed, under Overlast, under Nød, under Forfølgelser, under Angester for Kristi Skyld; thi naar jeg er magtesløs, da er jeg stærk.
xunga mǝn Mǝsiⱨ üqün ajizliⱪlarni, ⱨaⱪarǝtlǝrni, ⱪiyinqiliⱪlarni, ziyankǝxliklǝrni wǝ azab-oⱪubǝtlǝrni hursǝnlik dǝp bilimǝn. Qünki ⱪaqan ajiz bolsam, xu qaƣda küqlük bolimǝn.
11 Jeg er bleven en Daare. I tvang mig dertil. Jeg burde jo anbefales af eder; thi jeg har ikke staaet tilbage i noget for de saare store Apostle, om jeg end intet er.
Mǝn [mahtinip] dǝrwǝⱪǝ ǝhmǝⱪ bolup ⱪaldim! Lekin ɵzünglar meni buningƣa mǝjbur ⱪildinglar. Əmǝliyǝttǝ ǝslidǝ mǝn silǝr tǝripinglardin tǝriplinixim kerǝk bolatti; qünki ⱨeq ǝrzimǝs bolsammu, mǝn ⱨeliⱪi «ⱪaltis uluƣ rosullar»din ⱨeq tǝrǝptǝ ⱨeq ixta kǝm ǝmǝsmǝn.
12 En Apostels Tegn bleve jo udførte iblandt eder under al Udholdenhed, ved Tegn og Undere og kraftige Gerninger.
Dǝrwǝⱪǝ mǝn aranglarda bolƣan qaƣda rosulning bexarǝtlik alamǝtliri, ⱨǝrtǝrǝplik qidam-sǝwrqanliⱪ iqidǝ mɵjizilik alamǝtlǝr, karamǝtlǝr ⱨǝm ⱪudrǝtlik mɵjizilǝr bilǝn ǝmǝldǝ kɵrsitilgǝn.
13 Thi hvad er det vel, hvori I bleve stillede ringere end de andre Menigheder, uden at jeg ikke selv faldt eder til Byrde? Tilgiver mig denne Uret!
Silǝrni baxⱪa jamaǝtlǝrdin ⱪaysi tǝrǝptǝ tɵwǝn orunƣa ⱪoydum? — pǝⱪǝtla ɵzümni silǝrning üstünglǝrgǝ yük ⱪilip artip ⱪoymiƣinim bilǝnmu?! Mening bu adalǝtsizlikimni ǝpu ⱪilƣaysilǝr!
14 Se, dette er nu tredje Gang, jeg staar rede til at komme til eder, og jeg vil ikke falde til Byrde; thi jeg søger ikke eders Gods, men eder selv, thi Børnene skulle ikke samle sammen til Forældrene, men Forældrene til Børnene.
Mana, ⱨazir yeninglarƣa üqinqi ⱪetim berixⱪa tǝyyarmǝn, xuning bilǝn silǝrgǝ ⱨeq yük eƣirimni salƣum yoⱪ. Qünki izdiginim igilikinglar ǝmǝs, bǝlki ɵzünglardur; pǝrzǝntliri ata-anilar üqün ǝmǝs, bǝlki ata-anilar pǝrzǝntliri üqün mal-mülük yiƣixi kerǝk.
15 Men jeg vil med Glæde gøre Opofrelser, ja, opofres for eders Sjæle. Mon jeg, naar jeg elsker eder højere, elskes mindre?
Əmdi jeninglar üqün igilikimdin huxluⱪ bilǝn sǝrp ⱪilimǝn ⱨǝmdǝ ɵzümni sǝrp ⱪilimǝn — gǝrqǝ mǝn silǝrni ⱪanqǝ sɵygǝnseri mǝn xunqǝ az sɵyülsǝmmu.
16 Men lad saa være, at jeg ikke har været eder til Byrde, men jeg var træsk og fangede eder med List!
Əmdi xundaⱪ bolƣini bilǝn, mǝn silǝrgǝ ⱨeq yük bolƣan ǝmǝsmǝn; biraⱪ ⱨeligǝrlik ⱪilip, mǝn silǝrni bablap ⱪoydum!
17 Har jeg da gjort mig Fordel af eder ved nogen af dem, jeg har sendt til eder?
Əjǝba, mǝn silǝrgǝ ǝwǝtkǝn adǝmlǝrning birǝrsi arⱪiliⱪ silǝrdin nǝp aldimmu?!
18 Jeg opfordrede Titus og sendte Broderen med; har Titus da gjort sig nogen Fordel af eder? Vandrede vi ikke i den samme Aand, i de samme Fodspor?
Mǝn Titusni silǝrning yeninglarƣa berixⱪa ündidim wǝ yǝnǝ ⱨeliⱪi ⱪerindaxnimu uning bilǝn billǝ ǝwǝttim. Titusning silǝrdin nǝp elip baⱪⱪan yeri barmu? Biz ikkiylǝn ohxax bir roⱨta yüriwatmamduⱪ? Bizning basⱪan izimiz ohxax ǝmǝsmikǝn?
19 Alt længe have I ment, at vi forsvare os for eder. Nej, for Guds Aasyn tale vi i Kristus. Men det sker alt sammen, I elskede, for eders Opbyggelses Skyld.
Yaki silǝr ǝzǝldin bizni «Ular aldimizda ɵzlirini aⱪlap keliwatidu» dǝp oylawatamsilǝr? [Ix undaⱪ ǝmǝs]. Biz pǝⱪǝt Mǝsiⱨdǝ bolup Huda aldida sɵzlǝwatimiz; ⱪiliwatⱪan ⱨǝmmǝ ixlar, i sɵyümlüklirim, silǝrning etiⱪadinglarni ⱪurux üqündur.
20 Thi jeg frygter for, at, naar jeg kommer, jeg da maaske ikke skal finde eder saadanne, som jeg ønsker, og at jeg skal findes af eder saadan, som I ikke ønske; at der skal være Kiv, Nid, Hidsighed, Rænker, Bagtalelser, Øretuderier, Opblæsthed, Klammerier,
Qünki mǝn yeninglarƣa barƣinimda, silǝrning ümid ⱪilƣan yerimdin qiⱪmay ⱪelixinglardin, ɵzümningmu silǝrning ümid ⱪilƣan yeringlardin qiⱪmay ⱪeliximdin, yǝni aranglarda ƣowƣa-jedǝl, ⱨǝsǝthorluⱪ, ƣǝzǝp-nǝprǝt, mǝnmǝnqilik, tɵⱨmǝthorluⱪ, ƣǝywǝthorluⱪ, tǝkǝbburluⱪ wǝ parakǝndiqiliklǝr bolarmikin dǝp ǝnsirǝymǝn;
21 at min Gud, naar jeg kommer igen, skal ydmyge mig i Anledning af eder, og jeg skal sørge over mange af dem, som forhen have syndet og ikke have omvendt sig fra den Urenhed og Utugt og Uterlighed, som de bedreve.
— bu ⱪetim silǝrning yeninglarƣa barƣinimda, aranglardiki gunaⱨ sadir ⱪilip, taki bügüngǝ ⱪǝdǝr ɵtküzgǝn napakliⱪ, buzuⱪluⱪ wǝ xǝⱨwaniy ixlardin tehi towa ⱪilmiƣan nurƣun adǝmlǝrning sǝwǝbidin Hudayim meni aldinglarda tɵwǝn ⱪilip ⱪoyarmikin, xularning ⱪilmixliri tüpǝylidin matǝm tutmay turalmaymǝnmikin, dǝp ǝnsirǝymǝn.
