2 Korinterne 11
1 Gid I vilde finde eder i en Smule Daarskab af mig! Dog, I gøre det jo nok.
Ngah mok ngakthak ang bah nyia baangthaang angbah sen ih enaan ehe ngeh ih laalom lang. Emah ju angwe an!
2 Thi jeg er nidkær for eder med Guds Nidkærhed; jeg har jo trolovet eder med een Mand for at fremstille en ren Jomfru for Kristus.
Rangte sen suh lungwaang hala likhiik, ngah uh sen loong suh lungwaang halang; sen loong ah jaalasah toongtang likhiik marah wasiit luulu damdoh kuhoon thuk suh kakhat rumhala, erah langla Kristo heteewah.
3 Men jeg frygter for, at ligesom Slangen bedrog Eva ved sin Træskhed, saaledes skulle eders Tanker fordærves og miste det oprigtige Sindelag over for Kristus.
Ngah choolang abah senthung sentak ah chikrok anno Kristo lih seklilih ih phanhan nyia saachamcham ih mokalan ah ma thiinhaat jan oh— erah likhiik pu ih heh mongtham ethih nawa ih Ip mokwaanta.
4 Thi dersom nogen kommer og prædiker en anden Jesus, som vi ikke prædikede, eller I faa en anderledes Aand, som I ikke fik, eller et anderledes Evangelium, som I ikke modtoge, da vilde I kønt finde eder deri.
Sen loong ah ih o wangkoha bah uh seng ih baattaan hi Jisu, tiit lah angthang ih, Jisu wahoh tiit baattaan kohan bah uh boichaat roroh ehan nyi enaan ehan; adoleh seng jiinnawa chaat han Chiiala nyia ruurangese tiit likhiik lah angthang eh jihoh chiiala nyia ruurangese tiit ah mok kap han!
5 Thi jeg mener ikke at staa tilbage i noget for de saare store Apostle.
Ngah ih thun angdi sen loong ah ih “kaamwah loong” asuh hoondak eh liihan ah nang ih ngah ehin nyia lajat tah angkang.
6 Er jeg end ulærd i Tale, saa er jeg det dog ikke i Kundskab; tværtimod paa enhver Maade have vi lagt den for Dagen for eder i alle Stykker.
Ngah lanang miijeng kangbah uh, mongtham lajat tah angkang, erah tiit ah sen loong asuh saapoot rookwet nyia jirep thoidi saasa ih baat hi.
7 Eller gjorde jeg Synd i at fornedre mig selv, for at I skulde ophøjes, idet jeg forkyndte eder Guds Evangelium for intet?
Rangte Ruurang Ese tiit nyootsoot rum taha thaang ngah tiim uh tasuh rum taha, sen loong ah hoondak mina toom ang an ngeh ih nga teewah subah elong tali tang. Eno nga moongre tam etang?
8 Andre Menigheder plyndrede jeg, idet jeg tog Sold af dem for at tjene eder, og medens jeg var nærværende hos eder og kom i Trang, faldt jeg ingen til Byrde;
Sen loong damdi mokah tahang adi nga subah ehoh chaas loong ah ih kot kotahang, weeli ang bah, erah sen loong chosok suh neng loong ah taangnawa ngeekot rum kotaha.
9 thi min Trang afhjalp Brødrene, da de kom fra Makedonien, og i alt har jeg holdt og vil jeg holde mig uden Tynge for eder.
Eno sen damdi ang tahang tokdi uh ngun laaki angbah uh sen tabansok rum taha; tiim laaki ang bah uh Mesidonia nawa wangte kristaan loong ah ih chokot rum kotahang. Erah raangtaan ih ehakdi angkoja oh, adoleh liwang nah angkoja oh: nga raangtaan ih sen sootboot theng tah angka!
10 Saa vist som Kristi Sandhed er i mig, skal denne Ros ikke fratages mig i Akajas Egne.
Kristo amiisak tiit ah nga taangni je tungkaangdi, ngah ih kakham hang Akaia nah manah ang ang bah uh ngah khuupook lang ah ehotthiinjih tah angka.
11 Hvorfor? mon fordi jeg ikke elsker eder? Gud ved det.
Erah jenglang ah sen lanook rumra no tam jenglang? Rangte ih jat eha ngah ih sen enook ih rum hala ngeh ah.
12 Men hvad jeg gør, det vil jeg fremdeles gøre, for at jeg kan afskære dem Lejligheden, som søge en Lejlighed, til at findes os lige i det, hvoraf de rose sig.
“Kaamwah” wahoh loong ah ih tiim thoilam ni ang abah uh neng mokala ah likhiik seng uh emamah ju mokali nge ih khuupook rumla eno neng lakhuupook thuk suh amadi reelang ah likhiik ju re ang.
13 Thi saadanne ere falske Apostle, svigefulde Arbejdere, som paatage sig Skikkelse af Kristi Apostle.
Erah miwah loong ah amiisak kaamwah tah angka—erah loong abah lalangka kaamwah, neng mootkaat tiit ehu baatrum ano neng teewah rangkhotoloh ni amiisak Kristo kaamwah ngeh ih noisok rumha.
14 Og det er intet Under; thi Satan selv paatager sig Skikkelse af en Lysets Engel.
Ese, erah suh tapaatja ke! Soitaan ih uh heteewah ah rangkhotoloh ni weephaak rangsah likhiik ih noisok ha.
15 Derfor er det ikke noget stort, om ogsaa hans Tjenere paatage sig Skikkelse som Retfærdigheds Tjenere; men deres Ende skal være efter deres Gerninger.
Erah raangtaan ih heh laksuh loong ah ih neng teeteewah kateng laksuh likhiik ih rangkhotoloh ni noisok ha ah tarakka. Saathoon doh neng tiim chotheng ah erarah ju chorum ah.
16 Atter siger jeg: Ingen maa agte mig for en Daare; men hvis saa skal være, saa taaler mig endog som en Daare, for at ogsaa jeg kan rose mig en Smule.
Arah we dopjeng lang: O ih bah uh nakmok thunhe ngah thungko ngeh ah. Enoothong emah mokthun anbah, thungko jengla ngeh ih taan boichaat ih an, tiimnge liidi nga erah suh amasah taan jen khuupook suh ah.
17 Hvad jeg nu taler, taler jeg ikke efter Herrens Sind, men som i Daarskab, idet jeg tillidsfuldt roser mig.
Amadi arah jenglang ah Teesu ih lajeng thuk rang ah uh mok jeng e ang; arah jo khuupook jenglang ah thungko jengjeng ju elang.
18 Efterdi mange rose sig med Hensyn til Kødet, vil ogsaa jeg rose mig.
Enoothong wareprep ah mina ang kangtih ngeh ih khuupookla, ah likhiik ngah uh emamah taalek ang langnih.
19 Gerne finde I eder jo i Daarerne, efterdi I ere kloge.
Sen teeteewah erah than ejat ang anno, o ih mokwaan kohan erah loong jeng ah tenroon woksoon eh boichaat roh roh ih han nyia enaan ehan.
20 I finde eder jo i, om nogen gør eder til Trælle, om nogen æder eder op, om nogen tager til sig, om nogen ophøjer sig, om nogen slaar eder i Ansigtet.
O ih baat kohan bah uh nyia joonnaan kohan bah uh, phoong tung han bah uh adoleh damnak ehan bah uh nyia sen the ni baangbuhan bah uh boichaat roh roh nyia naan roh ehan.
21 Med Skamfuldhed siger jeg det, efterdi vi have været svage; men hvad end nogen trodser paa (jeg taler i Daarskab), derpaa trodser ogsaa jeg.
Erah loong ah reeraang suh echo eti ngeh ih thang suh rakrek elang! Enoothong tiim thoilam di ang abah uh o jen khuupook ah—ngah thungko likhiik ih jengkong lang—ngah uh emamah jen khuupook ang.
22 Ere de Hebræere? Jeg ogsaa. Ere de Israeliter? Jeg ogsaa. Ere de Abrahams Sæd? Jeg ogsaa.
Neng loong ah Hebru tam ah? Ngah uh emah ju. Neng loong ah Ijirelte tam ah? Ngah uh emah ju. Neng loong ah Abraham sutoom tam ah? Ngah uh emah ju.
23 Ere de Kristi Tjenere? Jeg taler i Vanvid: Jeg er det mere. Jeg har lidt langt flere Besværligheder, faaet langt flere Slag, været hyppigt i Fængsel, ofte i Dødsfare.
Neng loong ah Kristo laksuh tam ah? Ngah emok epaang likhiik jengkong lang—enoothong ngah neng nang ebah laksuh ang ang bah uh eseethoon! Echeh echaan loong ah ngah mokah lang, phaatak ni hedop hedop sak halang, ruh nawa ih ngah ehan buh halang, eno tiimsaasa di tek thanthan ih chamlang.
24 Af Jøder har jeg fem Gange faaet fyrretyve Slag mindre end eet.
Dop bangnga di Jehudi loong ah ih rookjom ja akhuh ruh ih burum tahang;
25 Tre Gange er jeg bleven pisket, een Gang stenet, tre Gange har jeg lidt Skibbrud, et Døgn har jeg tilbragt paa Dybet;
Room hate ih ruh nawa ih dopjom burum tahang; eno jaasiit ah jong ih patrum tahang. Juukaari khoodatta adi takjom chamlang, eno jaasiit adi hephe pheesiit hesa saasiit ju khoni angtang.
26 ofte paa Rejser, i Farer fra Floder, i Farer iblandt Røvere, i Farer fra mit Folk, i Farer fra Hedninger, i Farer i By, i Farer i Ørken, i Farer paa Havet, i Farer iblandt falske Brødre;
Erah tumkhoom tang adi juujeng naamnak di nyi ehuh epaang damdi hedop hedop tungthang tang, nga mina loong nyia Ranglajatte loong damdi choophaan phaan ih angtang; samnuthung ni uh echo etheng angta, phima woma ni echo etheng angta, juusih ni echo etheng angta, eno lalangka joon awaan loong ra uh echo theng angta.
27 i Møje og Anstrengelse, ofte i Nattevaagen, i Hunger og Tørst, ofte i Faste, i Kulde og Nøgenhed;
Jupmuh saatmuh mootkaat theng angta; tiim saasa di jupmuh saatmuh mokatang; ramtek khamle damdi mokatang; tiim saasa di phak asat larooklui, naangjam theng laje nyia nyuh akhat larooklui ih angtang.
28 foruden hvad der kommer til, mit daglige Overløb, Bekymringen for alle Menighederne.
Eno jihoh tiit ju labaat, chaas loong raangtaan ih ngah ehan sootboot tang.
29 Hvem er skrøbelig, uden at ogsaa jeg er det? hvem bliver forarget, uden at det brænder i mig?
O ang abah uh larook lata angta adi ngah uh larook lata roong hoontang, mabah o mina rangdajih re adi, ngah sootsaam etang.
30 Dersom jeg skal rose mig, da vil jeg rose mig af min Magtesløshed.
Ngah khuupookjih jaatjaat ang abah, larook lata angtang noisok ha asuh ba jen khuupook ang.
Rangte nyia Teesu Jisu Wah—men juuba saarookwet raangtaan ih romseetam toom ang ah—heh ih jat eha ngah ih tiit hu tabaatkang ngeh ah. (aiōn g165)
32 I Damaskus holdt Kong Aretas's Statholder Damaskenernes Stad bevogtet for at gribe mig;
Ngah Damaskas ni angtang adoh, kobono ih nga khak thuk suh samnuthung pa kaawaan ni bante loong tongthuk rumta, erah tokdi Aritas ah Luuwang angta.
33 men jeg blev igennem en Luge firet ned over Muren i en Kurv og undflyede af hans Hænder.
Enoothong koiraangpo lam ih hong ni datthiin rumhang no bante loong lak nawa puitang.
