2 Korinterne 10

1 Men jeg selv, Paulus, formaner eder ved Kristi Sagtmodighed og Mildhed, jeg, som, „naar I se derpaa, er ydmyg iblandt eder, men fraværende er modig over for eder‟,

Nga Paul, kwafe nu suwos ke nunak luk sifacna — nga, su kutu mwet uh fahk mu nga filpap ac tupwek ke pacl nga wi kowos, a nga kaskas upa ke nga muta loes liki kowos. Ke pusisel ac kulang lun Christ nga kwafe suwos

2 ja, jeg beder eder om ikke nærværende at skulle være modig med den Tillidsfuldhed, hvormed jeg agter at træde dristigt op imod nogle, som anse os for at vandre efter Kødet.

in tia oru tuh nga in kaskas upa ke pacl nga ac tuku; tuh nga etu na pwaye lah nga ku in kaskas upa nu selos su fahk mu kut orekma ke ouiya lun faclu.

3 Thi om vi end vandre i Kødet, saa stride vi dog ikke efter Kødet;

Pwaye lah kut moul fin faclu, tusruktu kut tia mweun ke lumah lun faclu.

4 thi vore Stridsvaaben ere ikke kødelige, men mægtige for Gud til Fæstningers Nedbrydelse,

Kufwen mweun ma kut orekmakin in mweun lasr tia kufwen mweun lun faclu, a kufwen mwe mweun kulana lun God, ma kut orekmakin in kunausla pot ku lun mwet mweun. Kut kunausla kas in akukuin kikiap;

5 idet vi nedbryde Tankebygninger og al Højhed, som rejser sig imod Erkendelsen af Gud, og tage enhver Tanke til Fange til Lydighed imod Kristus

kut kunausla nunak fulat nukewa su kosrala mwet in etu ke God. Kut kutongya nunak nukewa lun mwet uh, ac oru elos in akos Christ.

6 og ere rede til at straffe al Ulydighed, naar eders Lydighed er bleven fuldkommen.

Ac tukun kowos akpwayeye inse pwaye lowos, kut ac fah akola in kai kutena mwet su seakos.

7 Se I paa det udvortes? Dersom nogen trøster sig til selv at høre Kristus til, da slutte han igen fra sig selv, at ligesom han hører Kristus til, saaledes gøre vi det ogsaa.

Kowos liye na likin ma uh. Ya oasr sie mwet inmasrlowos su nunku mu el ma lun Christ? Lela elan sifacna tonel, mweyen kut ma lun Christ oapana el.

8 Ja, dersom jeg endog vilde rose mig noget mere af vor Magt, som Herren gav os til eders Opbyggelse og ikke til eders Nedbrydelse, skal jeg dog ikke blive til Skamme,

Tuh nga tia mwekin, nga finne konkin yokla ke ku se ma Leum El ase nu sesr — ku se inge ma in musaikowosyak, ac tia in kunauskowosla.

9 for at jeg ikke skal synes at ville skræmme eder ved mine Breve;

Nga tia lungse kowos in nunku mu nga srike in aksangengye kowos ke leta luk uh.

10 thi Brevene, siger man, ere vægtige og stærke, men hans legemlige Nærværelse er svag, og hans Tale intet værd.

Oasr mwet ac fahk, “Leta lal Paul uh upa ac ku, tusruktu pacl el muta yorosr, el munas ac kas lal uh wangin sripa!”

11 En saadan betænke, at saaledes som vi fraværende ere med Ord ved Breve, saaledes ville vi ogsaa nærværende være i Gerning.

Kain mwet se ingan enenu in kalem kac lah wangin ekla inmasrlon ma kut simus ke leta lasr ke pacl kut muta loesla, ac ma kut ac oru ke pacl kut oasr yuruwos.

12 Thi vi driste os ikke til at regne os iblandt eller sammenligne os med somme af dem, der anbefale sig selv; men selv indse de ikke, at de maale sig med sig selv og sammenligne sig med sig selv.

Kut ac fah tiana lumwekut sifacna oana elos su oakalos mu elos mwet fulat. Elos arulana lalfon! Elos sifacna orala mwe srikasrak lalos ac sifacna srikalos nu kac, na elos nununkalos sifacna fal nu ke oakwuk lalos inge!

13 Vi derimod ville ikke rose os ud i det umaalelige, men efter Maalet af den Grænselinie, som Gud har tildelt os som Maal, at naa ogsaa til eder.

A funu kut, konkin lasr fah tia alukela lupa fal; a ac fah fal na nu ke orekma se su God El oakiya nu sesr, su kowos oasr pac kac.

14 Thi vi strække os ikke for vidt, som om vi ikke naaede til eder; vi ere jo komne ogsaa indtil eder i Kristi Evangelium,

Ac ke sripen kowos oasr ke orekma kunasr inge, kut tiana alukela ma fal ke kut tuh tuku nu yuruwos ac us Pweng Wo ke Christ.

15 saa vi ikke rose os ud i det umaalelige af andres Arbejder, men have det Haab, at, naar eders Tro vokser, ville vi hos eder blive store, efter vor Grænselinie, saa vi kunne komme langt videre

Ke ma inge kut tia konkin ke orekma ma mwet saya orala, su alukela ma God El oaki nu sesr. A kut finsrak mu lulalfongi lowos fah kapak, ac orekma lasr yuruwos fah ku in yokelik, ac pacl nukewa in fal nu ke srikasrak ma God El oakiya.

16 og forkynde Evangeliet i Landene hinsides eder, men ikke rose os inden for en andens Grænselinie af det allerede fuldførte.

Na kut fah ku in fahkak Pweng Wo in kutu pac acn loesla liki kowos, ac tia enenu in konkin ke ma orekla tari sin kutu pac mwet in acn se ma God El sang elos in orekma we.

17 Men den, som roser sig, rose sig af Herren!

A oana ke Ma Simusla uh fahk, “Kutena mwet su lungse konkin, lela elan konkin ke ma Leum El orala.”

18 Thi ikke den, der anbefaler sig selv, staar Prøve, men den, hvem Herren anbefaler.

Tuh mwet se ma Leum El insewowo kac pa ac akfulatyeyuk, ac tia mwet se ma sifacna kaksakunul.