< 2 Korinterne 10 >
1 Men jeg selv, Paulus, formaner eder ved Kristi Sagtmodighed og Mildhed, jeg, som, „naar I se derpaa, er ydmyg iblandt eder, men fraværende er modig over for eder‟,
Now I Paul myself beseech you, by the meekness and gentleness of Christ, who in presence [am] base among you, but being absent am bold towards you:
2 ja, jeg beder eder om ikke nærværende at skulle være modig med den Tillidsfuldhed, hvormed jeg agter at træde dristigt op imod nogle, som anse os for at vandre efter Kødet.
But I beseech [you], that I may not be bold when I am present with that confidence, with which I think to be bold against some, who think of us as if we walked according to the flesh.
3 Thi om vi end vandre i Kødet, saa stride vi dog ikke efter Kødet;
For though we walk in the flesh, we do not war according to the flesh:
4 thi vore Stridsvaaben ere ikke kødelige, men mægtige for Gud til Fæstningers Nedbrydelse,
(For the weapons of our warfare [are] not carnal, but mighty through God to the pulling down of strong holds; )
5 idet vi nedbryde Tankebygninger og al Højhed, som rejser sig imod Erkendelsen af Gud, og tage enhver Tanke til Fange til Lydighed imod Kristus
Casting down imaginations, and every high thing that exalteth itself against the knowledge of God, and bringing into captivity every thought to the obedience of Christ;
6 og ere rede til at straffe al Ulydighed, naar eders Lydighed er bleven fuldkommen.
And having in a readiness to avenge all disobedience, when your obedience is fulfilled.
7 Se I paa det udvortes? Dersom nogen trøster sig til selv at høre Kristus til, da slutte han igen fra sig selv, at ligesom han hører Kristus til, saaledes gøre vi det ogsaa.
Do ye look on things after the outward appearance? If any man trusteth to himself that he is Christ's, let him of himself think this again, that, as he [is] Christ's, even so [are] we Christ's.
8 Ja, dersom jeg endog vilde rose mig noget mere af vor Magt, som Herren gav os til eders Opbyggelse og ikke til eders Nedbrydelse, skal jeg dog ikke blive til Skamme,
For though I should boast somewhat more of our authority, which the Lord hath given us for edification, and not for your destruction, I should not be ashamed:
9 for at jeg ikke skal synes at ville skræmme eder ved mine Breve;
That I may not seem as if I would terrify you by letters.
10 thi Brevene, siger man, ere vægtige og stærke, men hans legemlige Nærværelse er svag, og hans Tale intet værd.
For [his] letters (say they) [are] weighty and powerful; but [his] bodily presence [is] weak, and [his] speech contemptible.
11 En saadan betænke, at saaledes som vi fraværende ere med Ord ved Breve, saaledes ville vi ogsaa nærværende være i Gerning.
Let such one think this, that such as we are in word by letters when we are absent, such [will we be] also in deed when we are present.
12 Thi vi driste os ikke til at regne os iblandt eller sammenligne os med somme af dem, der anbefale sig selv; men selv indse de ikke, at de maale sig med sig selv og sammenligne sig med sig selv.
For we dare not make ourselves of the number, or compare ourselves with some that commend themselves: but they measuring themselves by themselves, and comparing themselves among themselves, are not wise.
13 Vi derimod ville ikke rose os ud i det umaalelige, men efter Maalet af den Grænselinie, som Gud har tildelt os som Maal, at naa ogsaa til eder.
But we will not boast of things without [our] measure, but according to the measure of the rule which God hath distributed to us, a measure to reach even to you.
14 Thi vi strække os ikke for vidt, som om vi ikke naaede til eder; vi ere jo komne ogsaa indtil eder i Kristi Evangelium,
For we stretch not ourselves beyond [our measure], as though we reached not to you; for we are come as far as to you also in [preaching] the gospel of Christ:
15 saa vi ikke rose os ud i det umaalelige af andres Arbejder, men have det Haab, at, naar eders Tro vokser, ville vi hos eder blive store, efter vor Grænselinie, saa vi kunne komme langt videre
Not boasting of things without [our] measure, [that is], of other men's labors; but having hope, when your faith is increased, that we shall be enlarged by you, according to our rule abundantly,
16 og forkynde Evangeliet i Landene hinsides eder, men ikke rose os inden for en andens Grænselinie af det allerede fuldførte.
To preach the gospel in the [regions] beyond you, [and] not to boast in another man's line of things made ready to our hand.
17 Men den, som roser sig, rose sig af Herren!
But he that glorieth, let him glory in the Lord.
18 Thi ikke den, der anbefaler sig selv, staar Prøve, men den, hvem Herren anbefaler.
For not he that commendeth himself is approved, but whom the Lord commendeth.