2 Korinterne 1
1 Paulus, ved Guds Villie Kristi Jesu Apostel, og Broderen Timotheus til Guds Menighed, som er i Korinth, tillige med alle de hellige, som ere i hele Akaja:
ⲁ̅ⲡⲁⲩⲗⲟⲥ ⲡⲁⲡⲟⲥⲧⲟⲗⲟⲥ ⲙⲡⲉⲭⲥ ⲓⲏⲥ ϩⲓⲧⲙ ⲡⲟⲩⲱϣ ⲙⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ⲙⲛ ⲧⲓⲙⲟⲑⲉⲟⲥ ⲡⲥⲟⲛ ⲉⲩⲥϩⲁⲓ ⲛⲧⲉⲕⲕⲗⲏⲥⲓⲁ ⲙⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ⲧⲁⲓ ⲉⲧϣⲟⲟⲡ ϩⲛ ⲕⲟⲣⲓⲛⲑⲟⲥ ⲙⲛ ⲛⲉⲧⲟⲩⲁⲁⲃ ⲧⲏⲣⲟⲩ ⲉⲧϣⲟⲟⲡ ϩⲛ ⲧⲁⲭⲁⲓⲁ ⲧⲏⲣⲥ
2 Naade være med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus!
ⲃ̅ⲧⲉⲭⲁⲣⲓⲥ ⲛⲏⲧⲛ ⲙⲛ ϯⲣⲏⲛⲏ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲓⲧⲙ ⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ⲡⲉⲛⲉⲓⲱⲧ ⲁⲩⲱ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲓⲧⲙ ⲡϫⲟⲉⲓⲥ ⲓⲏⲥ ⲡⲉⲭⲥ
3 Lovet være Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader, Barmhjertighedens Fader og al Trøsts Gud,
ⲅ̅ϥⲥⲙⲁⲙⲁⲁⲧ ⲛϭⲓ ⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ⲁⲩⲱ ⲡⲉⲓⲱⲧ ⲙⲡⲉⲛϫⲟⲉⲓⲥ ⲓⲏⲥ ⲡⲉⲭⲥ ⲡⲉⲓⲱⲧ ⲛⲙⲙⲛⲧϣⲁⲛϩⲧⲏϥ ⲁⲩⲱ ⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ⲛⲥⲟⲡⲥ ⲛⲓⲙ
4 som trøster os under al vor Trængsel, for at vi maa kunne trøste dem, som ere i alle Haande Trængsel, med den Trøst, hvormed vi selv trøstes af Gud!
ⲇ̅ⲡⲉⲧⲥⲟⲡⲥ ⲙⲙⲟⲛ ϩⲛ ⲛⲉⲛⲑⲗⲓⲯⲓⲥ ⲧⲏⲣⲟⲩ ϫⲉ ⲉⲛⲉϣϭⲙϭⲟⲙ ϩⲱⲱⲛ ⲉⲥⲉⲡⲥ ⲛⲉⲧϩⲛ ⲑⲗⲓⲯⲓⲥ ⲛⲓⲙ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲓⲧⲙ ⲡⲥⲟⲡⲥ ⲉⲧⲟⲩⲥⲟⲡⲥ ⲙⲙⲟⲛ ⲙⲙⲟϥ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲓⲧⲙ ⲡⲛⲟⲩⲧⲉ
5 Thi ligesom Kristi Lidelser komme rigeligt over os, saaledes bliver ogsaa vor Trøst rigelig ved Kristus.
ⲉ̅ϫⲉ ⲛⲑⲉ ⲉⲧⲉⲣⲉⲙⲙⲟⲕϩⲥ ⲙⲡⲉⲭⲥ ⲟϣ ⲉϩⲟⲩⲛ ⲉⲣⲟⲛ ⲧⲁⲓ ⲟⲛ ⲧⲉ ⲑⲉ ϩⲓⲧⲙ ⲡⲉⲭⲥ ϥⲣϩⲟⲩⲟ ⲛϭⲓ ⲡⲉⲛⲕⲉⲥⲟⲡⲥ
6 Men hvad enten vi lide Trængsel, sker det til eders Trøst og Frelse, eller vi trøstes, sker det til eders Trøst, som viser sin Kraft i, at I udholde de samme Lidelser, som ogsaa vi lide; og vort Haab om eder er fast,
ⲋ̅ⲉⲓⲧⲉ ⲇⲉ ⲥⲉⲑⲗⲓⲃⲉ ⲙⲙⲟⲛ ⲉⲩⲑⲗⲓⲃⲉ ⲙⲙⲟⲛ ϩⲁ ⲡⲉⲧⲛⲥⲟⲡⲥ ⲙⲛ ⲡⲉⲧⲛⲟⲩϫⲁⲓ ⲉⲓⲧⲉ ⲥⲉⲥⲟⲡⲥ ⲙⲙⲟⲛ ⲉⲩⲥⲟⲡⲥ ⲙⲙⲟⲛ ϩⲁ ⲡⲉⲧⲛⲥⲟⲡⲥ ⲡⲁⲓ ⲉⲧⲉⲛⲉⲣⲅⲓ ϩⲛ ⲑⲩⲡⲟⲙⲟⲛⲏ ⲛⲛⲓϩⲓⲥⲉ ⲛⲟⲩⲱⲧ ⲛⲁⲓ ϩⲱⲱⲛ ⲉⲧⲛϣⲱⲡ ⲙⲙⲟⲟⲩ ⲁⲩⲱ ⲧⲉⲛϩⲉⲗⲡⲓⲥ ⲧⲁϫⲣⲏⲩ ϩⲁⲣⲱⲧⲛ
7 efterdi vi vide, at ligesom I ere delagtige i Lidelserne, saaledes ere I det ogsaa i Trøsten.
ⲍ̅ⲉⲛⲥⲟⲟⲩⲛ ⲇⲉ ⲛⲑⲉ ⲛⲧⲉⲧⲛ ϩⲉⲛⲕⲟⲓⲛⲱⲛⲟⲥ ⲉⲛⲉⲙⲕⲟⲟϩ ⲧⲁⲓ ⲟⲛ ⲧⲉ ⲑⲉ ⲙⲡⲕⲉⲥⲟⲡⲥ
8 Thi vi ville ikke, Brødre! at I skulle være uvidende om den Trængsel, som kom over os i Asien, at vi bleve overvættes besværede, over Evne, saa at vi endog mistvivlede om Livet.
ⲏ̅ⲛⲧⲛⲟⲩⲱϣ ⲅⲁⲣ ⲁⲛ ⲉⲧⲣⲉⲧⲛⲣⲁⲧⲥⲟⲟⲩⲛ ⲛⲉⲥⲛⲏⲩ ⲛⲧⲉⲛⲑⲗⲓⲯⲓⲥ ⲧⲁⲓ ⲉⲛⲧⲁⲥϣⲱⲡⲉ ⲙⲙⲟⲛ ϩⲛ ⲧⲁⲥⲓⲁ ϫⲉ ⲁⲩⲃⲁⲣⲓ ⲙⲙⲟⲛ ⲛϩⲟⲩⲟ ⲡⲁⲣⲁⲧⲉⲛϭⲟⲙ ϩⲱⲥⲧⲉ ⲉⲧⲣ ⲉⲛⲟⲩⲉ ⲉⲡⲕⲉⲱⲛϩ
9 Ja, selv have vi hos os selv faaet det Svar: „Døden‟, for at vi ikke skulde forlade os paa os selv, men paa Gud, som oprejser de døde,
ⲑ̅ⲁⲗⲗⲁ ⲁⲛⲟⲛ ϩⲣⲁⲓ ⲛϩⲏⲧⲛ ⲁⲛⲕⲁ ⲡⲙⲟⲩ ϩⲁ ⲉⲓⲁⲧⲛ ϫⲉⲕⲁⲥ ⲉⲛⲛⲉⲛϣⲱⲡⲉ ⲉⲣⲉϩⲧⲏⲛ ⲕⲏ ⲉⲣⲟⲛ ⲁⲗⲗⲁ ⲉⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ⲡⲁⲓ ⲉⲧⲧⲟⲩⲛⲟⲥ ⲛⲛⲣⲉϥⲙⲟⲟⲩⲧ
10 han, som friede os ud af saa stor en Dødsfare og vil fri os, til hvem vi have sat vort Haab, at han ogsaa fremdeles vil fri os,
ⲓ̅ⲡⲁⲓ ⲉⲛⲧⲁϥⲧⲟⲩϫⲟⲛ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲙ ⲡⲉⲓⲙⲟⲩ ⲛⲧⲉⲉⲓϭⲟⲧ ⲁⲩⲱ ⲟⲛ ϥⲛⲁⲧⲟⲩϫⲟⲛ ⲡⲁⲓ ⲉⲛⲧⲁⲛⲛⲁϩⲧⲉ ⲉⲣⲟϥ ϫⲉ ⲉⲧⲉⲓ ⲟⲛ ϥⲛⲁⲧⲟⲩϫⲟⲛ
11 idet ogsaa I komme os til Hjælp med Bøn for os, for at der fra mange Munde maa blive rigeligt takket for os, for den Naade, som er bevist os.
ⲓ̅ⲁ̅ⲉⲧⲉⲧⲛⲟ ⲛϣⲃⲣⲣϩⲱⲃ ϩⲁⲣⲟⲛ ϩⲙ ⲡⲥⲟⲡⲥ ϫⲉⲕⲁⲥ ϩⲙ ⲡϩⲟ ⲛϩⲁϩ ⲡⲉϩⲙⲟⲧ ⲉⲛⲧⲁϥⲡⲱϩ ϣⲁⲣⲟⲛ ⲉⲩⲉϣⲡϩⲙⲟⲧ ϩⲁⲣⲟϥ ϩⲓⲧⲛ ϩⲁϩ ϩⲁⲣⲟⲛ
12 Thi dette er vor Ros, vor Samvittigheds Vidnesbyrd, at i Guds Hellighed og Renhed, ikke i kødelig Visdom, men i Guds Naade have vi færdedes i Verden, men mest hos eder.
ⲓ̅ⲃ̅ⲡⲉⲛϣⲟⲩϣⲟⲩ ⲅⲁⲣ ⲡⲁⲓ ⲡⲉ ⲧⲙⲛⲧⲙⲛⲧⲣⲉ ⲛⲧⲉⲛⲥⲩⲛⲓⲇⲏⲥⲓⲥ ϫⲉ ϩⲣⲁⲓ ϩⲛ ⲟⲩⲟⲩⲟⲡ ⲙⲛ ⲟⲩⲧⲃⲃⲟ ⲛⲧⲉ ⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ϩⲛ ⲟⲩⲥⲟⲫⲓⲁ ⲁⲛ ⲛⲥⲁⲣⲕⲓⲕⲟⲛ ⲁⲗⲗⲁ ϩⲛ ⲟⲩⲭⲁⲣⲓⲥ ⲛⲧⲉ ⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ⲁⲛⲙⲟⲟϣⲉ ϩⲙ ⲡⲕⲟⲥⲙⲟⲥ ⲛϩⲟⲩⲟ ⲇⲉ ϩⲁⲧⲉⲧⲏⲩⲧⲛ
13 Thi vi skrive eder ikke andet til end det, som I læse eller ogsaa erkende; men jeg haaber, at I indtil Enden skulle erkende,
ⲓ̅ⲅ̅ⲛϩⲉⲛⲕⲟⲟⲩⲉ ⲅⲁⲣ ⲁⲛ ⲛⲉϯⲥϩⲁⲓ ⲙⲙⲟⲟⲩ ⲛⲏⲧⲛ ⲁⲗⲗⲁ ⲛⲉⲧⲉⲧⲛⲱϣ ⲙⲙⲟⲟⲩ ⲛⲉ ⲁⲩⲱ ⲛⲉⲧⲉⲧⲛⲥⲟⲟⲩⲛ ⲙⲙⲟⲟⲩ ϯϩⲉⲗⲡⲓⲍⲉ ⲇⲉ ϫⲉ ⲧⲉⲧⲛⲁⲥⲟⲟⲩⲛ ϣⲁⲃⲟⲗ
14 ligesom I ogsaa til Dels have erkendt om os, at vi ere eders Ros, ligesom I ere vor, paa den Herres Jesu Dag.
ⲓ̅ⲇ̅ⲕⲁⲧⲁ ⲑⲉ ⲟⲛ ⲉⲛⲧⲁⲧⲉⲧⲛⲥⲟⲩⲱⲛⲛ ⲁⲡⲟ ⲙⲉⲣⲟⲩⲥ ϫⲉ ⲁⲛⲟⲛ ⲡⲉⲧⲛϣⲟⲩϣⲟⲩ ⲕⲁⲧⲁ ⲑⲉ ⲉⲛⲧⲉⲧⲛⲡⲱⲛ ϩⲙ ⲡⲉϩⲟⲟⲩ ⲙⲡⲉⲛϫⲟⲉⲓⲥ ⲓⲏⲥ
15 Og i Tillid hertil havde jeg i Sinde at komme først til eder, for at I skulde faa Naade to Gange,
ⲓ̅ⲉ̅ⲁⲩⲱ ϩⲙ ⲡⲉⲉⲓⲛⲁϩⲧⲉ ⲛⲉⲓⲟⲩⲱϣ ⲛϣⲟⲣⲡ ⲉⲉⲓ ϣⲁⲣⲱⲧⲛ ϫⲉ ⲉⲧⲉⲧⲛⲉϫⲓ ⲙⲡⲙⲉϩ ⲥⲛⲁⲩ ⲛϩⲙⲟⲧ
16 og om ad eder at drage til Makedonien og atter fra Makedonien at komme til eder og blive befordret videre af eder til Judæa.
ⲓ̅ⲋ̅ⲁⲩⲱ ⲉⲃⲱⲕ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲓⲧⲉⲧⲏⲩⲧⲛ ⲉⲧⲙⲁⲕⲉⲇⲟⲛⲓⲁ ⲁⲩⲱ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲛ ⲧⲙⲁⲕⲉⲇⲟⲛⲓⲁ ⲉⲉⲓ ϣⲁⲣⲱⲧⲛ ⲛⲥⲉⲑⲡⲟⲓ ϩⲓⲧⲉⲧⲏⲩⲧⲛ ⲉϯⲟⲩⲇⲁⲓⲁ
17 Naar jeg nu havde dette i Sinde, mon jeg da saa handlede i Letsindighed? Eller hvad jeg beslutter, beslutter jeg det efter Kødet, for at der hos mig skal være Ja, Ja og Nej, Nej?
ⲓ̅ⲍ̅ⲡⲁⲓ ϭⲉ ⲉⲁⲓⲟⲩⲁϣϥ ⲙⲏⲧⲓ ⲁⲓⲭⲣⲱ ϩⲛ ⲟⲩⲁⲥⲁⲓ ⲏ ⲛⲉϯⲙⲉⲉⲩⲉ ⲉⲣⲟⲟⲩ ⲙⲏ ⲉⲉⲓⲙⲉⲉⲩⲉ ⲉⲣⲟⲟⲩ ⲕⲁⲧⲁ ⲥⲁⲣⲝ ϫⲉⲕⲁⲥ ⲉϥⲉϣⲱⲡⲉ ⲛⲧⲟⲟⲧ ⲛϭⲓ ⲡⲥⲉ ⲛⲥⲉ ⲁⲩⲱ ⲡⲙⲙⲟⲛ ⲛⲙⲙⲟⲛ
18 Saa sandt Gud er trofast, er vor Tale til eder ikke Ja og Nej.
ⲓ̅ⲏ̅ⲟⲩⲡⲓⲥⲧⲟⲥ ⲇⲉ ⲡⲉ ⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ϫⲉ ⲡⲉⲛϣⲁϫⲉ ⲉⲛⲧⲁϥⲡⲱϩ ϣⲁⲣⲱⲧⲛ ⲛⲟⲩⲥⲉ ⲁⲛ ⲡⲉ ⲙⲛ ⲟⲩⲙⲙⲟⲛ
19 Thi Guds Søn, Kristus Jesus, som blev prædiket iblandt eder ved os, ved mig og Silvanus og Timotheus, han blev ikke Ja og Nej, men Ja er vorden i ham.
ⲓ̅ⲑ̅ⲡϣⲏⲣⲉ ⲅⲁⲣ ⲙⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ⲓⲏⲥ ⲡⲉⲭⲥ ⲡⲉⲛⲧⲁⲩⲧⲁϣⲉⲟⲉⲓϣ ⲙⲙⲟϥ ⲛϩⲏⲧⲧⲏⲩⲧⲛ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲓⲧⲟⲟⲧⲛ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲓⲧⲟⲟⲧ ⲙⲛ ⲥⲓⲗⲟⲩⲁⲛⲟⲥ ⲙⲛ ⲧⲓⲙⲟⲑⲉⲟⲥ ⲙⲡϥϣⲱⲡⲉ ⲛⲥⲉ ⲁⲩⲱ ⲙⲙⲟⲛ ⲁⲗⲗⲁ ⲥⲉ ⲡⲉⲛⲧⲁϥϣⲱⲡⲉ ⲛϩⲏⲧϥ
20 Thi saa mange som Guds Forjættelser ere, i ham have de deres Ja; derfor faa de ogsaa ved ham deres Amen, Gud til Ære ved os.
ⲕ̅ⲛⲉⲣⲏⲧ ⲅⲁⲣ ⲧⲏⲣⲟⲩ ⲙⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ⲥⲉ ⲡⲉⲧϣⲱⲡⲉ ⲛϩⲏⲧϥ ⲉⲧⲃⲉ ⲡⲁⲓ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲓ ⲧⲟⲟⲧϥ ⲡⲉ ⲡϩⲁⲙⲏⲛ ⲉⲡϯ ⲉⲟⲟⲩ ⲙⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲓ ⲧⲟⲟⲧⲛ
21 Men den, som holder os med eder fast til Kristus og salvede os, er Gud,
ⲕ̅ⲁ̅ⲡⲉⲧⲧⲁϫⲣⲟ ⲇⲉ ⲙⲙⲟⲛ ⲛⲙⲙⲏⲧⲛ ⲉϩⲟⲩⲛ ⲉⲡⲉⲭⲥ ⲁⲩⲱ ⲡⲉⲛⲧⲁϥⲧⲁϩⲥⲛ ⲡⲉ ⲡⲛⲟⲩⲧⲉ
22 som ogsaa beseglede os og gav os Aandens Pant i vore Hjerter.
ⲕ̅ⲃ̅ⲡⲁⲓ ⲉⲛⲧⲁϥⲥⲫⲣⲁⲅⲓⲍⲉ ⲙⲙⲟⲛ ⲁⲩⲱ ⲉⲛⲧⲁϥϯ ⲛⲁⲛ ⲙⲡⲁⲣⲏⲃ ⲙⲡⲉ ⲡⲛⲁ ϩⲣⲁⲓ ϩⲛ ⲛⲉⲛϩⲏⲧ
23 Men jeg kalder Gud til Vidne over min Sjæl paa, at det var for at skaane eder, at jeg ikke igen kom til Korinth.
ⲕ̅ⲅ̅ⲁⲛⲟⲕ ⲇⲉ ϯⲉⲡⲓⲕⲁⲗⲉⲓ ⲙⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ⲙⲙⲛⲧⲣⲉ ⲉϫⲛ ⲧⲁⲯⲩⲭⲏ ϫⲉ ⲉⲓϯⲥⲟ ⲉⲣⲱⲧⲛ ⲙⲡⲓⲉⲓ ϭⲉ ⲉⲕⲟⲣⲓⲛⲑⲟⲥ
24 Ikke at vi ere Herrer over eders Tro, men vi ere Medarbejdere paa eders Glæde; thi i Troen staa I.
ⲕ̅ⲇ̅ⲟⲩⲭ ⲟⲧⲉⲓ ϫⲉ ⲉⲛⲟ ⲛϫⲟⲉⲓⲥ ⲉⲧⲉⲧⲛⲡⲓⲥⲧⲓⲥ ⲁⲗⲗⲁ ⲁⲛⲟⲛ ⲛⲉ ⲛⲉϣⲃⲣⲣϩⲱⲃ ⲙⲡⲉⲧⲛⲣⲁϣⲉ ⲉⲧⲉⲧⲛⲁϩⲉⲣⲁⲧ ⲧⲏⲩⲧⲛ ⲅⲁⲣ ϩⲛ ⲧⲡⲓⲥⲧⲓⲥ
