Anden Krønikebog 9
1 Da Dronningen af Saba hørte Salomos Ry, kom hun, for at prøve ham med Gaader, til Jerusalem med et saare stort Følge og med Kameler, der har Røgelse, Guld i Mængde og Ædelsten. Og da hun var kommet til Salomo, talte hun til ham om alt, hvad der laa hende paa Hjerte.
Pea ʻi he fanongo ʻae tuʻi fefine ʻo Sipa ki he ongoongo ʻo Solomone naʻa ne haʻu ki Selūsalema ke ʻahiʻahiʻi ʻa Solomone ʻaki ʻae ngaahi fehuʻi ʻilongataʻa, ko ia mo e fuʻu fononga tokolahi, mo e fanga kāmeli naʻe fetuku ʻae ngaahi meʻa namu kakala, mo e koula lahi ʻaupito, mo e ngaahi maka mahuʻinga: pea ʻi heʻene hoko mai kia Solomone, naʻa ne talanoa mo ia ki he meʻa kotoa pē naʻe ʻi hono loto.
2 Men Salomo svarede paa alle hendes Spørgsmaal, og intet som helst var skjult for Salomo, han gav hende Svar paa alt.
Pea naʻe tali ʻe Solomone ʻa ʻene ngaahi fehuʻi kotoa pē: pea naʻe ʻikai fufū meia Solomone ha meʻa ke ne taʻefakamatala ia kiate ia.
3 Og da Dronningen at Saba saa Salomos Visdom, Huset, han havde bygget,
Pea hili ʻae mamata ʻe he tuʻi fefine ʻo Sipa ki he poto kotoa pē ʻa Solomone, pea mo e fale ʻaia naʻa ne langa,
4 Maden paa hans Bord, hans Folks Boliger, hans Tjeneres Optræden og deres Klæder, hans Mundskænke og deres Klæder og Brændofrene, han ofrede i HERRENS Hus, var hun ude af sig selv;
Mo e meʻakai ʻi hono keinangaʻanga, mo e anga ʻoe nofo ʻa ʻene kau tamaioʻeiki, mo e toutuʻu, ʻa ʻene kau tauhi, mo honau kofu: mo kinautolu foki naʻe tauhi ʻa ʻene meʻainu, mo honau kofu ʻonautolu, pea mo e hala ʻaia naʻa ne ʻalu hake ai ki he fale ʻo Sihova: naʻe vaivai ʻa hono loto ʻiate ia.
5 og hun sagde til Kongen: »Sandt var, hvad jeg i mit Land hørte sige om dig og din Visdom!
Pea naʻe pehē ʻe ia ki he tuʻi, “Ta ko e lea moʻoni ia ʻaia naʻaku fanongo ki ai ʻi hoku fonua ʻoʻoku, ki hoʻo ngaahi ngāue pea mo hoʻo poto.
6 Jeg troede ikke, hvad der sagdes, før jeg kom og saa det med egne Øjne; og se, ikke engang det halve af din store Visdom er mig fortalt, thi du overgaar, hvad Rygtet sagde mig om dig!
Ka naʻe ʻikai te u tui ki heʻenau lea, kaeʻoua ke u haʻu, pea mamata ki ai ʻa hoku mata: pea vakai, naʻe ʻikai tala mai hono vaheua ʻoe lahi ʻo hoʻo poto: he ʻoku ke lahi hake ʻi he ongoongo ko ia naʻaku fanongo ki ai.
7 Lykkelige dine Mænd, lykkelige dine Folk, som altid er om dig og hører din Visdom!
ʻOku monūʻia ʻa hoʻo kau tangata, ʻoku monūʻia ʻa hoʻo kau tamaioʻeiki ko eni ʻoku tutuʻumaʻu aipe ʻi ho ʻao, ʻo [nau ]fanongo ki hoʻo poto.
8 Lovet være HERREN din Gud, som fandt Behag i dig og satte dig paa sin Trone som Konge for HERREN din Gud. Fordi din Gud elsker Israel og for at opretholde det evindeligt, satte han dig til Konge over dem, til at øve Ret og Retfærdighed!«
Fakafetaʻi kia Sihova ko ho ʻOtua, ʻaia kuo lōlōfie lelei kiate koe ke fakanofo koe ki hono nofoʻa fakatuʻi, ko e tuʻi maʻa Sihova ko ho ʻOtua: koeʻuhi naʻe ʻofa ʻa ho ʻOtua ki ʻIsileli, ke fokotuʻu ʻakinautolu ke taʻengata: ko ia naʻa ne fakanofo ai koe ke tuʻi kiate kinautolu, ke fai ʻae fakamaau mo e fai totonu.”
9 Derpaa gav hun Kongen 120 Guldtalenter, Røgelse i store Mængder og Ædelsten; og aldrig har der siden været saa megen Røgelse i Landet som den, Dronningen af Saba gav Kong Salomo.
Pea naʻa ne foaki ki he tuʻi ʻae taleniti koula ʻe teau ma uofulu, mo e ngaahi meʻa namu kakala fuʻu lahi ʻaupito, mo e ngaahi maka mahuʻinga: pea naʻe ʻikai ha ngaahi meʻa kakala ke tatau mo ia naʻe foaki kia Solomone ʻe he tuʻi fefine ʻo Sipa.
10 Desuden bragte Hurams og Salomos Folk, som hentede Guld i Ofir, Algummimtræ og Ædelsten;
Pea ko e kau tamaioʻeiki foki ʻa Helami mo e kau tamaioʻeiki ʻa Solomone, ʻaia naʻe ʻomi ʻae koula mei Ofeli, naʻa [nau ]ʻomi ʻae ngaahi ʻakau ʻalikumi pea mo e ngaahi maka mahuʻinga.
11 og af Algummimtræet lod Kongen lave Rækværk til HERRENS Hus og Kongens Palads, desuden Citre og Harper til Sangerne; og Mage dertil var ikke tidligere set i Judas Land.
Pea naʻe ngaohi ʻe he tuʻi ʻaki ʻae ngaahi ʻakau ʻalikumi, ʻae ngaahi pou ki he fale ʻo Sihova, pea ki he fale ʻoe tuʻi, mo e ngaahi haʻape mo e ngaahi meʻa hiva maʻae kau fasi hiva: pea naʻe teʻeki ai ke mamata ʻe he fonua ʻo Siuta ki he ngaahi meʻa pehē.
12 Og Kong Salomo gav Dronningen af Saba alt, hvad hun ønskede og bad om, langt ud over hvad hun bragte til Kongen. Derpaa vendte hun med sit Følge tilbage til sit Land.
Pea naʻe foaki ʻe Solomone ki he tuʻi fefine ʻo Sipa ʻa ʻene holi kotoa pē, ʻae meʻa fulipē naʻa ne kole ki ai, ko e fakalahi ʻo ʻene [tali ʻae koloa ]naʻa ne fetuku mai ki he tuʻi. Pea pehē, naʻa ne liliu atu, ʻo ʻalu ki hono fonua ʻoʻona ʻaia mo ʻene kau tamaioʻeiki.
13 Vægten af det Guld, som i eet Aar indførtes af Salomo, udgjorde 666 Guldtalenter,
Pea ko eni, ko hono mamafa ʻoe koula naʻe ʻomi kia Solomone ʻi he taʻu pe taha, ko e taleniti ʻe onongeau mo e onongofulu ma ono ʻoe koula:
14 deri ikke medregnet hvad der indkom i Afgift fra de undertvungne Folk og ved Købmændenes Handel og fra alle Arabiens Konger og Landets Statholdere, som bragte Salomo Guld og Sølv.
Ka naʻe lau kehe ʻaia naʻe fetuku mai ʻe he kau tangata naʻe fai ʻae fefakatauʻaki. Pea naʻe ʻomi ʻae koula mo e siliva kia Solomone ʻe he ngaahi tuʻi kotoa pē ʻo ʻAlepea, pea ʻe he kau pule ʻoe ngaahi vahe fonua.
15 Kong Salomo lod hamre 200 Guldskjolde, hvert paa 600 Sekel Guld,
Pea naʻe ngaohi ʻe Solomone ko e tuʻi ʻae ngaahi pā ʻe uangeau ʻaki ʻae koula naʻe tuki: ko e [sikeli ]ʻe onongeau ʻoe koula naʻe ʻi he pā pe taha.
16 og 300 mindre Guldskjolde, hvert paa 300 Sekel Guld; dem lod Kongen henlægge i Libanonskovhuset.
Pea naʻa ne ngaohi ʻae ngaahi pā iiki ʻe tolungeau ʻaki ʻae koula naʻe tuki: ko e [sikeli ]ʻe tolungeau ʻoe koula naʻe ʻi he pā pe taha. Pea naʻe tuku ia ʻe he tuʻi ki he fale ʻi he vao ʻakau ʻo Lepanoni.
17 Fremdeles lod Kongen lave en stor, Elfenbenstrone, overtrukket med lutret Guld.
Naʻe ngaohi foki ʻe he tuʻi ha fuʻu nofoʻa fakatuʻi ʻaki ʻae lei, pea naʻa ne ʻaofi ʻaki ia ʻae koula lelei lahi.
18 Tronen havde seks Trin, og paa dens Ryg var der et Lam af Guld; paa begge Sider af Sædet var der Arme, og ved Armene stod der to Løver;
Naʻe ai ʻae lakaʻanga ʻe ono ke [ʻalu hake ai ]ki he nofoʻa fakatuʻi, mo e tuʻunga vaʻe koula, ʻaia naʻe fakamaʻu ki he nofoʻa fakatuʻi, mo e ʻaiʻanga nima ʻi hono potu kaokao ʻe ua ʻoe hekaʻanga, mo e laione ʻe ua naʻe tuʻu ofi ki he ʻaiʻanga nima:
19 tillige stod der tolv Løver paa de seks Trin, seks paa hver Side. Der er ikke lavet Mage til Trone i noget andet Rige.
Pea naʻe tuʻu ʻi hono potu ʻe taha ʻae laione ʻe hongofulu ma ua, pea ʻi he potu kehe ʻe taha ʻi he lakaʻanga ʻe ono. Naʻe ʻikai ngaohi hano tatau ʻi ha puleʻanga.
20 Alle Kong Salomos Drikkekar var af Guld og alle Redskaber i Libanonskovhuset af fint Guld; Sølv regnedes ikke for noget i Kong Salomos Dage.
Pea naʻe ngaohi ʻaki ʻae koula ʻae ngaahi ipu inu kotoa pē ʻoe tuʻi ko Solomone, pea naʻe ʻoe koula lelei ʻae ngaahi ipu kotoa pē ʻoe fale ʻi he vao ʻakau ʻo Lepanoni: naʻe ʻikai ha taha ʻoe siliva: he naʻe ʻikai lau ia ko e meʻa mahuʻinga ʻi he ngaahi ʻaho ʻo Solomone.
21 Kongen havde nemlig Skibe, det sejlede paa Tarsis med Hurams Folk; og een Gang hvert tredje Aar kom Tarsisskibene, ladet med Guld, Sølv, Elfenben, Aber og Paafugle.
He naʻe ʻalu ʻae folau ʻae tuʻi ki Tasisi fakataha mo e kau tamaioʻeiki ʻa Helami: naʻe haʻu tuʻo taha ʻi he taʻu ʻe tolu ʻae folau mei Tasisi, ke ʻomi ʻae koula, mo e siliva, mo e lei, mo e fanga ngeli, pea mo e fanga pikoka.
22 Kong Salomo overgik alle Jordens Konger i Rigdom og Visdom.
Pea naʻe lahi hake ʻae maʻu koloa mo e poto ʻa Solomone ʻi he ngaahi tuʻi kotoa pē ʻo māmani.
23 Alle Jordens Konger søgte hen til Salomo for at høre den Visdom, Gud havde lagt i hans Hjerte;
Pea naʻe holi ke haʻu ki he ʻao ʻo Solomone ʻe he ngaahi tuʻi kotoa pē ʻo māmani, ke fanongo ki heʻene poto, ʻaia naʻe tuku ki hono loto ʻe he ʻOtua.
24 og alle bragte de Gaver med: Sølv— og Guldsager, Klæder, Vaaben, Røgelse, Heste og Muldyr; saaledes gik det Aar efter Aar.
Pea naʻa nau ʻomi ʻe he tangata taki taha ʻa ʻene meʻaʻofa, ko e ngaahi meʻa siliva, mo e ngaahi meʻa koula, mo e ngaahi kofu, mo e ngaahi mahafutau, mo e meʻa namu kakala, mo e fanga hoosi, mo e fanga miuli, ko e tukuhau ʻi he taʻu kotoa pē.
25 Salomo havde 4000 Spand Heste og Vogne og 12 000 Ryttere; dem lagde han dels i Vognbyerne, dels hos sig i Jerusalem.
Pea naʻe maʻu ʻe Solomone ʻae potu fale tuʻuʻanga ʻe fā afe ki he fanga hoosi mo e ngaahi saliote, pea mo e kau heka hoosi ʻe taha mano mo e ua afe: ʻaia naʻa ne vahevahe [ke nofo ]ʻi he ngaahi kolo saliote, pea ki he tuʻi ʻi Selūsalema.
26 Han herskede over alle Konger fra Floden til Filisternes Land og Ægyptens Grænse.
Pea naʻa ne pule ki he ngaahi tuʻi kotoa pē mei he vaitafe ʻo aʻu atu ki he fonua ʻoe kakai Filisitia, pea ʻe aʻu ki he mata fonua ʻo ʻIsipite.
27 Kongen bragte det dertil, at Sølv i Jerusalem var lige saa almindeligt som Sten, og Cedertræ lige saa almindeligt som Morbærfigentræ i Lavlandet.
Pea naʻe ngaohi ʻae siliva ʻe he tuʻi ke tatau ʻi Selūsalema mo e ngaahi maka, pea ko e ngaahi ʻakau sita naʻe hangē ia ko e ngaahi ʻakau sukamino ʻaia naʻe ʻi he ngaahi potu tokalelei, ʻi hono lahi ʻaupito.
28 Der indførtes Heste til Salomo fra Mizrajim og fra alle Lande.
Pea naʻa nau ʻomi kia Solomone ʻae fanga hoosi mei ʻIsipite, pea mei he ngaahi fonua kotoa pē.
29 Salomos øvrige Historie fra først til sidst findes optegnet i Profeten Natans Krønike, Siloniten Ahijas Profeti og Seeren Jedos Syn om Jeroboam, Nebats Søn.
Pea ko eni ko hono toe ʻoe ngaahi ngāue ʻa Solomone, mei he ʻuluaki ki he kimui, ʻikai kuo tohi ia ʻi he tohi ʻa Natani ko e palōfita, pea ʻi he kikite ʻo ʻAhisa ko e tangata Sailo, pea ʻi he ngaahi kikite ʻo Ito ko e tangata kikite naʻe valoki kia Selopoami ko e foha ʻo Nipati?
30 Salomo herskede i Jerusalem over hele Israel i fyrretyve Aar.
Pea naʻe pule ʻa Solomone ʻi Selūsalema ki ʻIsileli kātoa ʻi he taʻu ʻe fāngofulu.
31 Derpaa lagde Salomo sig til Hvile hos sine Fædre og blev jordet i sin Fader Davids By. Og hans Søn Rehabeam blev Konge i hans Sted.
Pea naʻe mohe ʻa Solomone mo ʻene ngaahi tamai pea naʻe fai hono putu ʻi he “Kolo ʻo Tevita” ko ʻene tamai: pea naʻe fetongi ia ʻi he pule ʻe hono foha ko Lehopoami.
