Anden Krønikebog 7
1 Da Salomo havde endt sin Bøn, for Ild ned fra Himmelen og fortærede Brændofferet og Slagtofrene, og HERRENS Herlighed fyldte Templet,
Solomon in ataona ahin chai chai chun, vana konin meikong ahungkikho lhan; pumgo thilto hole kilhaina ho Chu akavam soh keiyin, chuin Pakai loupina chun Houin sung chu alo dim soh jengin ahi.
2 og Præsterne kunde ikke gaa ind i HERRENS Hus, fordi HERRENS Herlighed fyldte det.
Pakai loupinan Houin sung alodim tah jeh chun, thempu ho chu Houin sunga chun alut thei tapouvin ahi.
3 Og da alle Israeliterne saa Ilden og HERRENS Herlighed fare ned over Templet, kastede de sig paa Knæ paa Stenbroen med Ansigtet mod Jorden og tilbad og lovede HERREN med Ordene »thi han er god, og hans Miskundhed varer evindelig!«
Israel mipi ho chun meikong ahung kikholhah’a Houin sung alo dimset chu amuphat un, Pakai chu ahou un avahchoi tauve. Pakai hi aphai, Ami lungsetna long lou chun atonsotnin aumjinge atiuvin ahi.
4 Kongen ofrede nu sammen med alt Folket Slagtofre for HERRENS Aasyn.
Chuin Lengpa le mipi ho chun, Pakai dingin kilhaina thilto abolluvin ahi.
5 Til Slagtofferet tog Kong Salomo 22 000 Stykker Hornkvæg og 120 000 Stykker Smaakvæg. Saaledes indviede Kongen og alt Folket Guds Hus.
Lengpa Solomon chun kilhaina man ding in, bong sang som le ni kelngoi le kelcha sang jakhat le sang somni atoh doh in ahi. Chuin Lengpa le mipi ho chun Pathen Houin chu akatdoh tauvin ahi.
6 Og Præsterne stod paa deres Pladser, og Leviterne stød med HERRENS Musikinstrumenter, som Kong David havde ladet lave, for at love HERREN med Davids Lovsangs Ord »thi hans Miskundhed varer evindelig!« og Præsterne stod lige over for dem og blæste i Trompeter, og hele Israel stod op:
Thempu ho chun akinganse nau panmun cheh chu alo-uvin, chule chutobang ma chun Levi techun, “Ami lungsetna longlouvin atonsotnin aum jinge tin lan asaove, amaho chun Lengpa David in Pakai vahchoina dinga anasem la chu tumging tothon asaovin ahi. Israel mipi ho adin sungu chun Levite maidon tah’a chun thempu hon sumkon amut uvin ahi.”
7 Og Salomo helligede den mellemste Del af Forgaarden foran HERRENS Hus, thi der maatte han ofre Brændofrene og Fedtstykkerne af Takofrene, da Kobberalteret, som Salomo havde ladet lave, ikke kunde rumme Brændofferet, Afgrødeofferet og Fedtstykkerne.
Chuin Solomon chun Pakai Houin leitol lailung tah chu athenson, pumgo thilto le sathao chamna thilto ho chu hilai munna chun alhan doh in ahi; ijeh-inem itileh sum eng maicham chun pumgo thilto ho, lhosoh gasoh thilto chule sathao chamna thilto chu adollou ahitai.
8 Samtidig fejrede Salomo i syv Dage Højtiden sammen med hele Israel, en vældig Forsamling lige fra Egnen ved Hamat og til Ægyptens Bæk.
Solomon le Israel mipi chun nisagi sungin lhambuh kut amangun ahi. Agamla penna seidingin sahlama Lebohanath chule lhanglama Egypt gamgi changei mi atama tam akikhomdoh un ahi.
9 Ottendedagen holdt man festlig Samling, thi de fejrede Alterets Indvielse i syv Dage og Højtiden i syv.
Amahon maicham mun katdohna din ni sagi amangun, lhanbuh kut bolnan ni sagi ma amangun ahi. Chuin aniget lhin nin akhum khana kin abollun ahi.
10 Og paa den tre og tyvende Dag i den syvende Maaned lod han Folket gaa hver til sit, glade og vel til Mode over den Godhed, HERREN havde vist sin Tjener David og Salomo og sit Folk Israel.
Kin bol kichai chun Solomon in miho chu ama ama incheh’a asol tan ahi. Amaho chu akipah thanom theilheh jeng uve. Ijeh-inem itileh Pakai chu David le Solomon chule ami Israelte dingin ana phajing jeng in ahi.
11 Salomo var nu færdig med at opføre HERRENS Hus og Kongens Palads; og alt, hvad Salomo havde sat sig for at udføre ved HERRENS Hus og sit Palads, havde han lykkeligt ført igennem.
Chuti chun Solomon chun Pakai Houin le leng inpi asah jong chu ajousoh tai, chule atohgon bang chun Houin le leng inpi sahna dinga thil jouse chu achai tan ahi.
12 Da lod HERREN sig til Syne for Salomo om Natten og sagde til ham: »Jeg har hørt din Bøn og udvalgt mig dette Sted til Offersted.
Chuin jankhat chu Pakai, Solomon henga ahungkilah in nataona kasanpeh in, chule hiche Houin hi kilhaina ho lhandohna mun dingin kalhengtai ati.
13 Dersom jeg tillukker Himmelen, saa Regnen udebliver, eller jeg opbyder Græshopperne til at æde Landet op, eller jeg sender Pest i mit Folk,
Iti hamkhatna vankot kakha’a gotwi ajuhlou ham, khaokho ho thu kapeh’a nalhosoh gahou chunga achuh ham, natna hise pul nalah’uva kalansah ham tengle,
14 og mit Folk, som mit Navn nævnes over, da ydmyger sig, beder og søger mit Aasyn og vender om fra deres onde Veje, saa vil jeg høre det i Himmelen og tilgive deres Synd og læge deres Land,
hichea chu kamite kaminna kikousate chu ahung kineosah-uva agitlou nau lampi hoa kona ahung kinung heikit uva, kamai ahin holluva ahung tao tengule; keiman vanna konna ataonau kangaipeh’a achonset gitlou nau kangai damma chule agammu kakile dohsah kitding ahi.
15 Nu skal mine Øjne være aabne og mine Ører lytte til Bønnen, der bedes paa dette Sted.
Hiche Houin munna konna taona kimang jouse kahin vetna, kanakol kahin sun ding ahi.
16 Og nu har jeg udvalgt og billiget dette Hus, for at mit Navn kan bo der til evig Tid, og mine Øjne og mit Hjerte skal være der alle Dage.
Ijeh-inem itihleh hiche laimun hi atumbeh’a atheng dinga ka lhendoh ahitan, hiche laimun hi aitih’a kamin kijabolna hijing ding ahitai. Keiman hiche laimun hi phatseh’a kavet tup jing ding ahi. Ajeh chu hiche laimun hi, kalungthim in angailut pen chu ahi.
17 Hvis du nu vandrer for mit Aasyn som din Fader David, saa du gør alt, hvad jeg har paalagt dig, og holder mine Anordninger og Lovbud,
Nangma jengin jong napa David banga kathupeh hole chondan ho le dan ho jouse hi, kitahna neitah’a najui leh,
18 saa vil jeg opretholde din Kongetrone, som jeg tilsagde din Fader David, da jeg sagde: En Efterfølger skal aldrig fattes dig til at herske over Israel.
nangma phungui’a laltouna katundoh ding ahi; hiche na dinga chu keiman napa David toh kitepna kana semma chu hiti hi ahi. “Nangma chilhah holah’a khatpen hin Israel chunga vai ahop jing ding ahi,” ati.
19 Men hvis I vender eder bort og forlader mine Anordninger og Bud, som jeg har forelagt eder, og gaar hen og dyrker fremmede Guder og tilbeder dem,
Ahinlah ihamtia nachihlhah ten einungsun uva, chule nangma kapeh chonna dan hole kapeh thu hohi angailou uva nangma jengin jong Pathen dang ho najen lea na hou leh,
20 saa vil jeg rykke eder op fra mit Land, som jeg gav eder; og dette Hus, som jeg har helliget for mit Navn, vil jeg forkaste fra mit Aasyn og gøre det til Spot og Spe blandt alle Folk,
Keiman hiche mite chu amaho kana pehsa hiche gam’a kona chu abul, abala kabodoh ding ahi. Chuleh hiche Houin kamin jabol nadingle atheng dinga kisa jonghi kapaidoh ding chule namdang mi holah’a hichelai munhi nuisat le japi limbep bou kaso ding ahi.
21 og dette Hus, som var saa ophøjet, over det skal enhver, som kommer der forbi, blive slaaet af Rædsel. Og naar man siger: Hvorfor har HERREN handlet saaledes mod dette Land og dette Hus?
Chule tuhin hiche Houin hi akijabol lhehnai, ahinlah hiche teng chuleh ahinjotpa hon adatmo diu amaho chu kidongtouva ipijeh’a iti danna Pakai in hitobang loma thil melse hi hiche gam le Houin chunga hi aboljeng ahitadem, atidiu ahi.
22 skal der svares: Fordi de forlod HERREN, deres Fædres Gud, som førte dem ud af Ægypten, og holdt sig til andre Guder, tilbad og dyrkede dem; derfor har HERREN bragt al denne Elendighed over dem!«
Chutengleh adonbutna achu, “Amiten apu apateu Pakai Pathen, Egypt gamma konna ahinpuidoh pau chu anungsun uva, ama khella chu Pathen dang ahou uva amasanga abohkhup jeh uva, Pathen in hitobang vangset naho hi achung'uva alhunsah ahitai,” ati dingu ahi.
