Anden Krønikebog 6

1 Ved den Lejlighed sang Salomo: »HERREN har sagt, han vil bo i Mulmet!«

Na Tokosra Solomon el pre ac fahk, “LEUM GOD, kom sulela tuh kom in muta ke pukunyeng ac yen lohsr.

2 Nu har jeg bygget dig et Hus til Bolig, et Sted, du for evigt kan dvæle.

Inge nga musaela sie tempul wolana nu sum, Sie acn kom in muta we ma pahtpat.”

3 Derpaa vendte Kongen sig om og velsignede hele Israels Forsamling, der imens stod op;

Mwet Israel nukewa elos tu we, ac tokosra el forang nu selos ac akinsewowoyalos.

4 og han sagde: »Lovet være HERREN, Israels Gud, hvis Haand har fuldført, hvad hans Mund talede til min Fader David, dengang han sagde:

El fahk, “Kaksakin LEUM GOD lun Israel! El liyaung na wulela El orala nu sel David, papa tumuk, ke El tuh fahk,

5 Fra den Dag jeg førte mit Folk ud af Ægypten, har jeg ikke udvalgt nogen By i nogen af Israels Stammer, hvor man skulde bygge et Hus til Bolig for mit Navn, og jeg har ikke udvalgt nogen Mand til at være Hersker over mit Folk Israel;

‘Oe ke pacl se nga use mwet luk liki acn Egypt nwe misenge, nga tiana sulela kutena siti in facl Israel tuh in musala sie tempul mwet in alu nu sik we, oayapa nga tiana sulela sie mwet in kol mwet luk mwet Israel.

6 men Jerusalem udvalgte jeg til Bolig for mit Navn, og David udvalgte jeg til at herske over mit Folk Israel.

Tuh pa inge, nga sulela acn Jerusalem tuh in acn se mwet uh fah alu nu sik we, ac David elan leumi mwet luk.’”

7 Og min Fader David fik i Sinde at bygge HERRENS, Israels Guds, Navn et Hus;

Ac Solomon el tafwela ac fahk, “David, papa tumuk, el tuh nunku elan musai sie tempul in nien alu nu sin LEUM GOD lun Israel,

8 men HERREN sagde til min Fader David: At du har i Sinde at bygge mit Navn et Hus, er ret af dig;

tusruktu LEUM GOD El fahk nu sel, ‘Wo lah kom lungse musai sie tempul nu sik,

9 dog skal ikke du bygge det Hus, men din Søn, der udgaar af din Lænd, skal bygge mit Navn det Hus.

tusruktu tia kom pa ac musai, a wen nutum — wen na pwaye se nutum — pa ac musai tempul in akfulatye Inek.’

10 Nu har HERREN opfyldt det Ord, han talede, og jeg er traadt i min Fader Davids Sted og sidder paa Israels Trone, som HERREN sagde, og jeg har bygget HERRENS, Israels Guds, Navn Huset;

“Inge LEUM GOD El akpwayeye wuleang lal: nga aolla David, papa tumuk, in tokosra lun Israel, ac nga musaela sie tempul tuh mwet uh in alu we nu sin LEUM GOD lun Israel.

11 og jeg har der beredt en Plads til Arken med den Pagt, HERREN sluttede med Israeliterne.«

Ac nga likiya in Tempul, Tuptup in Wuleang, su nein eot luo ma simla wuleang su LEUM GOD El orala yurin mwet Israel.”

12 Derpaa traadte Salomo frem foran HERRENS Alter lige over for hele Israels Forsamling og udbredte Hænderne.

Ouinge, ye mutun mwet uh Solomon el som ac tu mutun loang uh, ac sralak paol ac pre.

13 Salomo havde nemlig ladet lave en fem Alen lang, fem Alen bred og tre Alen høj Talerstol af Kobber og stillet den op midt i Gaarden; paa den traadte han op og kastede sig paa Knæ foran hele Israels Forsamling, udbredte sine Hænder mod Himmelen

(Solomon el tuh orala sie loang mwe tu ke bronze, ac filiya infulwen nien tukeni ke mutun Tempul. Mwe tu se inge fit oalkosr lusa, oalkosr sralap, ac limekosr fulat. Na el fanyak nu fin mwe tu sac ac sikukmutunteyak ac sralak paol nu lucng ac pre yen mwet nukewa ku in liyal we.)

14 og sagde: »HERRE, Israels Gud, der er ingen Gud som du i Himmelen og paa Jorden, du, som holder fast ved din Pagt og din Miskundhed mod dine Tjenere, naar de af hele deres Hjerte vandrer for dit Aasyn,

El pre ac fahk, “LEUM GOD lun Israel, wangin sie god oana kom inkusrao ac fin faclu. Kom akpwayeye wuleang lom yurin mwet lom, ac kom akkalemye lungse lom nu selos ke elos akos kom ke insialos nufon.

15 du, som har holdt, hvad du lovede din Tjener, min Fader David, og i Dag opfyldt med din Haand, hvad du talede med din Mund.

Kom karinganang wulela lom nu sel David, papa tumuk. Misenge akpwayeyuk kas nukewa oana ma kom fahkla.

16 Saa hold da nu, HERRE, Israels Gud, hvad du lovede din Tjener, min Fader David, da du sagde: En Efterfølger skal aldrig fattes dig for mit Aasyn til at sidde paa Israels Trone, naar kun dine Sønner vil tage Vare paa deres Vej og vandre i min Lov, som du har vandret for mit Aasyn!

Inge, LEUM GOD lun Israel, liyaung pac wulela se ngia ma kom tuh orala nu sin papa tumuk ke kom tuh fahk nu sel mu sie sin tulik natul ac fah tokosra fin acn Israel in pacl e nukewa, elos fin arulana akos ma sap lom oana el.

17 Saa lad nu, HERRE, Israels Gud, det Ord opfyldes, som du tilsagde din Tjener David!

Ouinge, LEUM GOD lun Israel, lela ma nukewa in akpwayeyuk oana wulela lom nu sel David, mwet kulansap lom.

18 Men kan Gud da virkelig bo blandt Menneskene paa Jorden? Nej visselig, Himlene, ja Himlenes Himle kan ikke rumme dig, langt mindre dette Hus, som jeg har bygget!

“Tusruktu, ya pwaye kom, God, ac ku in muta inmasrlon mwet faclu? Finne yohk lun kusrao, sufalla kom in muta we, na ac fuka Tempul se nga musaela inge in tuh fal lupa nu sum?

19 Men vend dig til din Tjeners Bøn og Begæring, HERRE min Gud, saa du hører det Raab og den Bøn, din Tjener opsender for dit Aasyn;

LEUM GOD luk, nga mwet kulansap lom. Porongo pre luk, ac topuk mwe siyuk luk nu sum.

20 lad dine Øjne være aabne over dette Hus baade Dag og Nat, over det Sted, hvor du har sagt, du vilde stedfæste dit Navn, saa du hører den Bøn, din Tjener opsender, vendt mod dette Sted!

Karinganang Tempul se inge ke len ac fong. Kom wulela mu pa inge acn mwet uh in alu nu sum we. Ouinge, lohngyu ke pacl nga forang nu ke Tempul se inge ac pre.

21 Og hør den Bøn, din Tjener og dit Folk Israel opsender, vendt mod dette Sted; du høre den der, hvor du bor, i Himmelen, du høre og tilgive!

Lohng pre luk oayapa pre lun mwet Israel, mwet lom, ke elos forang nu ke acn se inge ac pre nu sum. Lohng pre lasr liki acn sum inkusrao, ac nunak munas nu sesr.

22 Naar nogen synder imod sin Næste, og man afkræver ham Ed og lader ham sværge, og han kommer og aflægger Ed foran dit Alter i dette Hus,

“Fin utukyak sie mwet nu ye mutun loang in Tempul lom tuh elan oru fulahk lal lah wangin mwatal, ac nunkeyuk mu el orala ma koluk lain sie pac mwet,

23 saa høre du det i Himmelen og gøre det og dømme dine Tjenere imellem, saa du gengælder den skyldige og lader hans Gerning komme over hans Hoved og frikender den uskyldige og gør med ham efter hans Uskyld.

O LEUM GOD, lohng inkusrao me, ac nununku mwet kulansap lom inge. Sang kalya fal nu sin kutena mwet su orala ma koluk, ac tulala mwet su wangin ma koluk lalos.

24 Naar dit Folk Israel tvinges til at fly for en Fjende, fordi de synder imod dig, og de saa omvender sig og bekender dit Navn og opsender Bønner og Begæringer for dit Aasyn i dette Hus,

“Ke pacl mwet Israel lom elos kutangyukla sin mwet lokoalok lalos ke sripen elos oru ma koluk lain kom, na elos fin forla nu sum ac tuku nu ke Tempul se inge ke inse pusisal ac pre nu sum in siyuk ke nunak munas,

25 saa høre du det i Himmelen og tilgive dit Folk Israels Synd og føre dem tilbage til det Land, du gav dem og deres Fædre.

porongo mwe siyuk lalos inkusrao me. Nunak munas ke ma koluk lun mwet lom, ac folokunulosme nu ke facl se su kom tuh sang nu selos ac nu sin mwet matu lalos.

26 Naar Himmelen lukkes, saa Regnen udebliver, fordi de synder imod dig, og de saa beder, vendt mod dette Sted, og bekender dit Navn og omvender sig fra deres Synd, fordi du revser dem,

“Ke kom sruokya af lom ke sripen mwet lom elos orekma koluk lain kom, na ke elos auliyak ac forang nu ke Tempul se inge ac pre nu sum ke inse pusisel,

27 saa høre du det i Himmelen og tilgive din Tjeners og dit Folk Israels Synd, ja du vise dem den gode Vej, de skal vandre, og lade det regne i dit Land, som du gav dit Folk i Eje.

O LEUM GOD, porongalos inkusrao me, ac nunak munas nu sin mwet kulansap lom mwet Israel, ac luti nu selos in oru ma suwohs. Na kom, O LEUM GOD, fah supwama af nu fin facl se inge su kom sang nu sin mwet lom tuh in mwe usru lalos nwe tok.

28 Naar der kommer Hungersnød i Landet, naar der kommer Pest, naar der kommer Kornbrand og Rust, Græshopper og Ædere, naar Fjenden belejrer Folket i en af dets Byer, naar alskens Plage og Sot indtræffer —

“Ke pacl in sracl, ku mas upa sikyak fin acn uh, ku fokin acn uh musalla ke eng ac fol upa ac un locust, ku ke pacl mwet lokoalok elos mweuni mwet lom, ku elos maskin mas keok,

29 enhver Bøn, enhver Begæring, hvem den end kommer fra i hele dit Folk Israel, naar de føler deres Plage og Smerte og udbreder Hænderne mod dette Hus,

porongo pre lalos. Fin oasr inmasrlon mwet lom mwet Israel, pulakunak asor lun insialos, ac kolma paolos nu ke Tempul se inge ac pre nu sum,

30 den høre du i Himmelen, der, hvor du bor, og tilgive, idet du gengælder enhver hans Færd, fordi du kender hans Hjerte, thi du alene kender Menneskebørnenes Hjerter,

lohng pre lalos. Porongo mwe siyuk lalos yen sum inkusrao, ac nunak munas nu selos. Oru nu sin kais mwet oana ma fal nu sel, tuh kom mukena etu nunak lun mwet uh.

31 for at de maa frygte dig og følge dine Veje, al den Tid de lever paa den Jord, du gav vore Fædre.

Na mwet lom ac fah akfulatye kom ac akos kom pacl e nukewa ke elos muta in facl se su kom sang nu sin mwet matu lasr.

32 Selv den fremmede, der ikke hører til dit Folk Israel, men kommer fra et fjernt Land for dit store Navns, din stærke Haands og din udstrakte Arms Skyld, naar de kommer og beder, vendt mod dette Hus,

“Oayapa ke pacl mwetsac su muta in sie acn loesula lohng ke pwengpeng ac ku lom, ac lah kom akola pacl nukewa in kasru, elos ac tuku in pre ke Tempul se inge,

33 da høre du det i Himmelen, der, hvor du bor, og da gøre du efter alt, hvad den fremmede raaber til dig om, for at alle Jordens Folkeslag maa lære dit Navn at kende og frygte dig ligesom dit Folk Israel og erkende, at dit Navn er nævnet over dette Hus, som jeg har bygget.

porongo pac pre lalos. Lohng kas lalos yen kom muta we inkusrao, ac oru ma elos siyuk kac, na mwet nukewa fin faclu fah etekom ac akos kom, oana mwet Israel lom elos oru. Na elos fah etu lah Tempul se nga musaela inge pa acn se mwet uh in alu nu sum we.

34 Naar dit Folk drager i Krig mod sine Fjender, hvor du end sender dem hen, og de beder til dig, vendt mod den By, du har udvalgt, og det Hus, jeg har bygget dit Navn,

“Ke pacl kom sapkin nu sin mwet lom in som mweuni mwet lokoalok lalos, ac ke elos pre nu sum in kutena acn elos oasr we, ac forma nu ke siti se inge yen kom sulela, ac nu ke Tempul se ma nga musaela nu sum inge,

35 saa høre du i Himmelen deres Bøn og Begæring og skaffe dem deres Ret.

porongo pre lalos. Lohng pusralos yen sum inkusrao, ac sang kutangla nu selos.

36 Naar de synder imod dig — thi der er intet Menneske, som ikke synder — og du vredes paa dem og giver dem i Fjendens Magt, og Sejrherrerne fører dem fangne til et andet Land, det være sig fjernt eller nær,

“Ke pacl mwet lom orala ma koluk lain kom — aok, wangin sie mwet tia oru ma koluk — na ke sripen kasrkusrak lom kom lela mwet lokoalok lalos in kutangulosla ac usalosla tuh elos in mwet kapur nu in kutu acn saya, finne acn sac oan loesula,

37 og de saa gaar i sig selv i det Land, de er bortført til, og omvender sig og raaber til dig i deres Landflygtigheds Land og siger: Vi har syndet, handlet ilde og været ugudelige!

porongo pre lun mwet lom. Elos fin auliyak ac pre nu sum ke elos srakna muta ingo, ac fahkak lupan ma koluk ma elos orala, O LEUM GOD, lohng pre lalos.

38 naar de omvender sig til dig al hele deres Hjerte og af hele deres Sjæl i Sejrherrernes Land, som de bortførtes til, og de beder, vendt mod deres Land, som du gav deres Fædre, mod den By, du har udvalgt, og det Hus, jeg har bygget dit Navn —

Elos fin auliyak ke pwaye yen elos muta we, ac pre nu sum ke elos forma nu ke facl se inge su kom sang nu sin mwet matu lasr, oayapa nu ke siti se inge su kom sulela, ac nu ke Tempul se inge su nga musaela nu sum,

39 saa høre du i Himmelen, der, hvor du bor, deres Bøn og Begæring og skaffe dem deres Ret, og du tilgive dit Folk, hvad de syndede imod dig!

na kom in porongo pre lalos. Lohngolos in acn sum inkusrao, ac pakoten nu selos, ac sisla ma koluk lun mwet lom nukewa.

40 Saa lad da, min Gud, dine Øjne være aabne og dine Ører lytte til Bønnen, der bedes paa dette Sted,

“Inge, O God luk, ngeta nu facsr, ac porongo pre nukewa su orek in acn se inge.

41 bryd op da, Gud HERRE, til dit Hvilested, du selv og din Vældes Ark! Dine Præster, Gud HERRE, være iklædt Frelse, dine fromme glæde sig ved dine Goder!

Ke ma inge, LEUM GOD, tuyak wi Tuptup in Wuleang su mwe akul lun ku lom, ac utyak nu in Tempul se inge ac muta we ma pahtpat. Akinsewowoye mwet tol in ma nukewa elos oru, ac lela mwet lom nukewa in engankin wolana lom nu selos.

42 Gud HERRE, afvis ikke din Salvede, kom Naaden mod din Tjener David i Hu!«

LEUM GOD, nikmet ngetla liki tokosra su kom sulela. Esam lungse lom nu sel David, mwet kulansap lom.”