Anden Krønikebog 6

1 Ved den Lejlighed sang Salomo: »HERREN har sagt, han vil bo i Mulmet!«

A LAILA, olelo aku la o Solomona, I mai la o Iehova, e no ho ia iloko o ka pouli nui.

2 Nu har jeg bygget dig et Hus til Bolig, et Sted, du for evigt kan dvæle.

Aka, ua kukulu au i hale noho nou, i wahi nou e noho mau loa ai.

3 Derpaa vendte Kongen sig om og velsignede hele Israels Forsamling, der imens stod op;

Alaila, huli ae la ko ke alii mau maka, a hoomaikai aku la ia i ka ahakanaka a pau o ka Iseraela; a ku ae la iluna ka ahakanaka a pau o ka Iseraela.

4 og han sagde: »Lovet være HERREN, Israels Gud, hvis Haand har fuldført, hvad hans Mund talede til min Fader David, dengang han sagde:

Olelo aku la ia, E hoomaikaiia o Iehova ke Akua o ka Iseraela, ka mea nana i olelo mai me kona waha ia Davida, i ko'u makuakane, a hooko mai hoi me kona mau lima, i ka i ana mai,

5 Fra den Dag jeg førte mit Folk ud af Ægypten, har jeg ikke udvalgt nogen By i nogen af Israels Stammer, hvor man skulde bygge et Hus til Bolig for mit Navn, og jeg har ikke udvalgt nogen Mand til at være Hersker over mit Folk Israel;

Mai ka wa mai a'u i lawe mai ai i ko'u poe kanaka mai ka aina mai o Aigupita, aole au i wae aku i kulanakauhale noloko mai o na ohana a pau o ka Iseraela, i wahi e kukulu ai i hale e waihoia'i ko'u inoa malaila; aole hoi au i wae aku i ke kanaka e noho alii maluna o ko'u poe kanaka o ka Iseraela.

6 men Jerusalem udvalgte jeg til Bolig for mit Navn, og David udvalgte jeg til at herske over mit Folk Israel.

Aka, ua wae aku au ia Ierusalema i waihoia'i ko'u inoa malaila; a ua wae aku au ia Davida e noho maluna o ko'u poe kanaka, o ka Iseraela.

7 Og min Fader David fik i Sinde at bygge HERRENS, Israels Guds, Navn et Hus;

Aia no iloko o ka naau o Davida, ko'u makua e kukulu i hale no ka inoa o Iehova ke Akua o ka Iseraela.

8 men HERREN sagde til min Fader David: At du har i Sinde at bygge mit Navn et Hus, er ret af dig;

Olelo mai la o Iehova ia Davida, i ko'u makuakane, aia no iloko o kou naau e kukulu i hale no ko'u inoa, a ua pono ia manao iloko o kou naau.

9 dog skal ikke du bygge det Hus, men din Søn, der udgaar af din Lænd, skal bygge mit Navn det Hus.

Aka hoi, aole oe e kukulu i ka hale, o kau keiki ka mea e puka mai ana mai loko mai o kou puhaka, oia ka mea nana e kukulu ka hale no ko'u inoa.

10 Nu har HERREN opfyldt det Ord, han talede, og jeg er traadt i min Fader Davids Sted og sidder paa Israels Trone, som HERREN sagde, og jeg har bygget HERRENS, Israels Guds, Navn Huset;

Ua hooko mai o Iehova i ka olelo ana i olelo mai ai; no ka mea, ua ku ae au mahope o Davida ko'u makuakane, a ke noho nei au maluna o ka noho alii o ka Iseraela e like me ka olelo a Iehova, a ua kukulu au i hale no ka inoa o Iehova, ke Akua o ka Iseraela.

11 og jeg har der beredt en Plads til Arken med den Pagt, HERREN sluttede med Israeliterne.«

A ua hookomo au ilaila i ka pahu, aia iloko ka berita o Iehova ana i hana'i me ka poe mamo a Iseraela.

12 Derpaa traadte Salomo frem foran HERRENS Alter lige over for hele Israels Forsamling og udbredte Hænderne.

Ku ae la iluna o Solomona imua o ke kuahu o Iehova, imua o ka ahakanaka a pau o ka Iseraela, a hohola ae la i kona mau lima.

13 Salomo havde nemlig ladet lave en fem Alen lang, fem Alen bred og tre Alen høj Talerstol af Kobber og stillet den op midt i Gaarden; paa den traadte han op og kastede sig paa Knæ foran hele Israels Forsamling, udbredte sine Hænder mod Himmelen

No ka mea, ua hana o Solomona i awai keleawe, elima kubita ka loa, elima ka laula, a ekolu ke kiekie, a ua waiho oia ia mea mawae na konu o ka pahale; a ku oia ma luna o ia mea, kukuli ihe la ma kona kuli imua o ka ahakanaka a pau o ka Iseraela, a hohola ae la i kona mau lima i ka lani,

14 og sagde: »HERRE, Israels Gud, der er ingen Gud som du i Himmelen og paa Jorden, du, som holder fast ved din Pagt og din Miskundhed mod dine Tjenere, naar de af hele deres Hjerte vandrer for dit Aasyn,

Olelo aku la ia, E Iehova ke Akua o ka Iseraela, aohe Akua e like me oe ma ka lani, aole hoi ma ka honua, e malama ana i ka berita a me ke aloha no kau poe kauwa, no ka poe e hele ana imua ou me ko lakou naau a pau.

15 du, som har holdt, hvad du lovede din Tjener, min Fader David, og i Dag opfyldt med din Haand, hvad du talede med din Mund.

Ua malama mai oe i ka mea au i olelo mai ai i kau kauwa ia Davida i ko'u makua. Ua olelo mai oe me kou waha, a ua hooko mai me kou lima e like me ia i keia la.

16 Saa hold da nu, HERRE, Israels Gud, hvad du lovede din Tjener, min Fader David, da du sagde: En Efterfølger skal aldrig fattes dig for mit Aasyn til at sidde paa Israels Trone, naar kun dine Sønner vil tage Vare paa deres Vej og vandre i min Lov, som du har vandret for mit Aasyn!

Ano, e Iehova ke Akua o ka Iseraela, e hooko mai no kau kauwa no Davida, no ko'u makuakane i ka mea au i olelo mai ai ia ia, i mai ana, Aole oe e nele i ke kanaka imua o'u e noho maluna o ka noho alii o ka Iseraela, ke malama kau poe mamo i ko lakou aoao e hele ma ko'u kanawai e like me kou he le ana imua o'u.

17 Saa lad nu, HERRE, Israels Gud, det Ord opfyldes, som du tilsagde din Tjener David!

Ano, e Iehova ke Akua o ka Iseraela, e hooiaioia ka olelo au i olelo ai i kau kauwa ia Davida.

18 Men kan Gud da virkelig bo blandt Menneskene paa Jorden? Nej visselig, Himlene, ja Himlenes Himle kan ikke rumme dig, langt mindre dette Hus, som jeg har bygget!

Aka, he mea oiaio anei, e noho ana ke Akua me kanaka ma ka honua? Aia hoi, he uuku ia oe ka lani, a me ka lani o na lani! Pehea hoi keia hale a'u i hana ai!

19 Men vend dig til din Tjeners Bøn og Begæring, HERRE min Gud, saa du hører det Raab og den Bøn, din Tjener opsender for dit Aasyn;

E maliu mai i ka pule a kau kauwa, a i ka mea ana i noi aku ai, e Iehova, e ko'u Akua, e hoolohe i ke kahea ana'ku a me ka pule a kau kauwa e pule aku nei imua ou:

20 lad dine Øjne være aabne over dette Hus baade Dag og Nat, over det Sted, hvor du har sagt, du vilde stedfæste dit Navn, saa du hører den Bøn, din Tjener opsender, vendt mod dette Sted!

I kaakaa kou mau maka maluna o keia hale i ke ao, a me ka po, maluna o kahi au i olelo ai e waiho mai i kou inoa malaila; e hoolohe i ka pule a kau kauwa e pule aku ai ma keia wahi.

21 Og hør den Bøn, din Tjener og dit Folk Israel opsender, vendt mod dette Sted; du høre den der, hvor du bor, i Himmelen, du høre og tilgive!

E hoolohe mai i ka pule a kau kauwa, a me kou poe kanaka o ka Iseraela, ka mea a lakou i noi aku ai ma keia wahi. E maliu mai oe, mai kou wahi e noho ai, mai ka lani mai, e hoolohe mai a e kala mai hoi.

22 Naar nogen synder imod sin Næste, og man afkræver ham Ed og lader ham sværge, og han kommer og aflægger Ed foran dit Alter i dette Hus,

Ina e hana hewa ke kanaka i kona hoalauna, a kauia maluna ona ka olelo hoohiki i mea nona e hoohiki ai, a komo ka olelo hoohiki imua o kou kuahu iloko o keia hale;

23 saa høre du det i Himmelen og gøre det og dømme dine Tjenere imellem, saa du gengælder den skyldige og lader hans Gerning komme over hans Hoved og frikender den uskyldige og gør med ham efter hans Uskyld.

Alaila, e hoolohe mai oe mai ka lani mai, a e hooponopono, a e hookolokolo i kau poe kauwa, e hoouku i ka mea hewa, e hoopai no i kona aoao maluna o kona poo iho; a e apono mai i ka mea pono, e haawi ia ia e like me kona pono iho.

24 Naar dit Folk Israel tvinges til at fly for en Fjende, fordi de synder imod dig, og de saa omvender sig og bekender dit Navn og opsender Bønner og Begæringer for dit Aasyn i dette Hus,

Ina e hee kou poe kanaka o ka Iseraela imua o ko lakou poe enemi, no ka lakou hana hewa ana ia oe; a huli lakou a hooia i kou inoa, a e pule aku a e noi aku imua ou iloko o keia hale;

25 saa høre du det i Himmelen og tilgive dit Folk Israels Synd og føre dem tilbage til det Land, du gav dem og deres Fædre.

Alaila, e hoolohe mai oe mai ka lani mai. a e kala mai i ka hewa o kou poe kanaka o ka Iseraela, a e hoihoi ia lakou ma ka aina au i haawi mai ai ia lakou, a me ko lakou poe kupuna.

26 Naar Himmelen lukkes, saa Regnen udebliver, fordi de synder imod dig, og de saa beder, vendt mod dette Sted, og bekender dit Navn og omvender sig fra deres Synd, fordi du revser dem,

I ka wa e paa ai ka lani, aohe ua, no ka mea, ua hana hewa lakou ia oe; a pule lakou ma keia hale, a e hooia aku i kou inoa, a e huli ae mai ko lakou hewa mai, i ka wa au e hookaumaha ai ia lakou;

27 saa høre du det i Himmelen og tilgive din Tjeners og dit Folk Israels Synd, ja du vise dem den gode Vej, de skal vandre, og lade det regne i dit Land, som du gav dit Folk i Eje.

Alaila, e hoolohe mai oe mai ka lani mai, a e kala mai i ka hewa o kau poe kauwa, a me kou poe kanaka o ka Iseraela i ka wa e ao ai oe ia lakou i ka aoao maikai kahi a lakou e hele ai; a e haawi mai oe i ka ua maluna o ka aina au i haawi ai i kou poe kanaka i mea e ili mau ana no lakou.

28 Naar der kommer Hungersnød i Landet, naar der kommer Pest, naar der kommer Kornbrand og Rust, Græshopper og Ædere, naar Fjenden belejrer Folket i en af dets Byer, naar alskens Plage og Sot indtræffer —

Ina he kau wi ma ka aina, he ahulau, he huaai malili paha, a me ka punahelu, a me na uhini, a me na peelua; ina o puni lakou i ko lakou poe enemi, ma ka aina ma ko lakou mau ipuka; o ka eha a me ke kaumaha a pau;

29 enhver Bøn, enhver Begæring, hvem den end kommer fra i hele dit Folk Israel, naar de føler deres Plage og Smerte og udbreder Hænderne mod dette Hus,

O ka pule a pau, a me ke noi ana'ku a pau a kela kanaka keia kanaka a kou poe kanaka a pau o ka Iseraela e pule aku ai, aia ike kela mea keia mea i kona eha a me kona kaumaha, a e hohola ia i ko na mau lima ma keia hale;

30 den høre du i Himmelen, der, hvor du bor, og tilgive, idet du gengælder enhver hans Færd, fordi du kender hans Hjerte, thi du alene kender Menneskebørnenes Hjerter,

Alaila, e hoolohe mai oe mai ka lani mai, o kou wahi e noho ai, a e kala mai, a e haawi i kela kanaka keia kanaka e like me kona aoao iho, i kou ike ana i kona naau; (no ka mea, o oe wale no ka i ike i ka naau o na keiki a kanaka; )

31 for at de maa frygte dig og følge dine Veje, al den Tid de lever paa den Jord, du gav vore Fædre.

I makau lakou ia oe, i hele ma kou aoao i na la a pau loa o ko lakou ola ana ma ka aina au i haawi mai ai i ko makou poe kupuna.

32 Selv den fremmede, der ikke hører til dit Folk Israel, men kommer fra et fjernt Land for dit store Navns, din stærke Haands og din udstrakte Arms Skyld, naar de kommer og beder, vendt mod dette Hus,

A o ka malihini, ka mea aole no kou poe kanaka o ka Iseraela, ka mea i hele mai, mai ka ai na loihi e mai, no kou inoa nui, a no kou lima ikaika, a me kou lima kakauha; a hele mai lakou e pule ma keia hale;

33 da høre du det i Himmelen, der, hvor du bor, og da gøre du efter alt, hvad den fremmede raaber til dig om, for at alle Jordens Folkeslag maa lære dit Navn at kende og frygte dig ligesom dit Folk Israel og erkende, at dit Navn er nævnet over dette Hus, som jeg har bygget.

Alaila, e hoolohe mai oe mai ka lani mai, mai kou wahi e noho ai, a e hana e like me na mea a ka malihini e kahea aku ai ia oe; i ike na kanaka a pau o ka honua i kou inoa, a i makau lakou ia oe e like me kou poe kanaka o ka Iseraela, a i ike noi lakou ua kapaia kou inoa maluna o keia hale a'u i hana ai.

34 Naar dit Folk drager i Krig mod sine Fjender, hvor du end sender dem hen, og de beder til dig, vendt mod den By, du har udvalgt, og det Hus, jeg har bygget dit Navn,

I ka wa i hele aku ai kou poe kanaka e kaua aku i ko lakou poe enemi ma ka aoao au e hoouna aku ai lakou, a e pule lakou ma ke alo ma keia kulanakauhale au i wae mai ai, a ma ka hale a'u i hana ai no kou inoa;

35 saa høre du i Himmelen deres Bøn og Begæring og skaffe dem deres Ret.

Alaila, e hoolohe mai oe mai ka lani mai i ka lakou pule, a me ko lakou noi ana, a e hoopono mai no lakou.

36 Naar de synder imod dig — thi der er intet Menneske, som ikke synder — og du vredes paa dem og giver dem i Fjendens Magt, og Sejrherrerne fører dem fangne til et andet Land, det være sig fjernt eller nær,

Ina e hana hewa lakou ia oe, (no kamea, aohe kanaka i hana he wa ole, ) a huhu mai oe ia lakou, a haawi oe ia lakou i ko lakou poe enemi, a alakai pio ua poe la ia lakou i ka aina loihi, a i ka aina kokoke paha;

37 og de saa gaar i sig selv i det Land, de er bortført til, og omvender sig og raaber til dig i deres Landflygtigheds Land og siger: Vi har syndet, handlet ilde og været ugudelige!

A e noonoo iho lakou ma ka aina a lakou e noho pio ai, a e huli lakou, a e pule aku ia oe ma ka ai na o ko lakou noho pio ana, me ka i ana'ku, Ua hewa makou, ua lawehala, a ua hana ino aku;

38 naar de omvender sig til dig al hele deres Hjerte og af hele deres Sjæl i Sejrherrernes Land, som de bortførtes til, og de beder, vendt mod deres Land, som du gav deres Fædre, mod den By, du har udvalgt, og det Hus, jeg har bygget dit Navn —

A huli lakou ia oe me ko lakou naau a pau, a me ko lakou uhane a pau, ma ka aina o ko lakou noho pio ana kahi i lawe pio ia'i lakou, a pule aku lakou me ka haliu mai o ke alo ma ko lakou aina ka mea au i haawi mai ai i ko lakou poe kupuna, a ma ke kulanakauhale au i wae mai ai, a me ka hale a'u i kukulu ai no kou inoa;

39 saa høre du i Himmelen, der, hvor du bor, deres Bøn og Begæring og skaffe dem deres Ret, og du tilgive dit Folk, hvad de syndede imod dig!

Alaila, e hoolohe mai oe mai ka lani mai, mai kou wahi e noho ai, i ka lakou pule, a me ko lakou noi ana, a e hoopono mai no lakou, a e kala mai i kou poe kanaka i ka mea a lakou i hana hewa aku ai ia oe.

40 Saa lad da, min Gud, dine Øjne være aabne og dine Ører lytte til Bønnen, der bedes paa dette Sted,

Ano, e ko'u Akua, e weheia kou mau maka, e haliu mai hoi kou mau pepeiao i ka pule ma keia wahi.

41 bryd op da, Gud HERRE, til dit Hvilested, du selv og din Vældes Ark! Dine Præster, Gud HERRE, være iklædt Frelse, dine fromme glæde sig ved dine Goder!

E ku oe, ano, e Iehova ke Akua, iloko o kou wahi e maha ai, o oe a me ka pahu o kou mana; o kou poe kahuna, e Iehova ke Akua, e hoaahuia lakou i ke ola, a o kou poe haipule, e olioli lakou i ka maikai.

42 Gud HERRE, afvis ikke din Salvede, kom Naaden mod din Tjener David i Hu!«

E Iehova ke Akua, mai pale ae i ka maka o kau mea i poni ai; e hoomanao oe i ke aloha no Davida, no kau kauwa.