< Anden Krønikebog 36 >
1 Folket fra Landet tog nu Josias's Søn Joahaz og hyldede ham til Konge i Jerusalem i hans Faders Sted.
Rinambe’ ondati’ i taneio amy zao t’Iehoakaze ana’ Iosià vaho nanoeñe mpanjaka handimbe an-drae’e e Ierosalaime ao.
2 Joahaz var tre og tyve Aar gammel, da han blev Konge, og han herskede tre Maaneder i Jerusalem.
Roapolo-taoñe telo’ amby t’Ioakaze te niorotse nifehe, le nifeleke telo volañe e Ierosalaime ao.
3 Men Ægypterkongen afsatte ham fra Regeringen i Jerusalem og lagde en Skat af hundrede Talenter Sølv og ti Talenter Guld paa Landet.
Nafotsa’ ty mpanjaka’ i Mitsraime re tsy ho e Ierosalaime ao vaho sinaze’e talenta volafoty zato naho talenta volamena raike i taney.
4 Derpaa gjorde Ægypterkongen hans Broder Eljakim til Konge over Juda og Jerusalem, og han ændrede hans Navn til Jojakim; hans Broder Joahaz derimod tog Neko med til Ægypten.
Le nanoe’ i mpanjaka’ i Mitsraimey mpanjaka’ Iehoda naho Ierosalaime t’i Eliakime rahalahi’e vaho novae’e ho Iehoiakime ty añara’e. Le rinambe’ i Neko t’Iehoakaze rahalahi’e vaho nasese’e mb’e Mitsraime añe.
5 Jojakim var fem og tyve Aar gammel, da han blev Konge, og han herskede elleve Aar i Jerusalem. Han gjorde, hvad der var ondt i HERREN hans Guds Øjne.
Roapolo-lim’ amby taoñe t’Iehoiakime te niorotse nifehe e Ierosalaime ao; le nifehe folo-taoñe raik’ amby; vaho nanao haratiañe am-pivazohoa’ Iehovà Andrianañahare’e.
6 Kong Nebukadnezar af Babel drog op imod ham og lagde ham i Kobberlænker for at føre ham til Babel;
Nionjomb’ ama’e mb’eo niatreatre aze t’i Nebokadnetsare mpanjaka’ i Bavele, le rinohi’e an-tsilisily, hanese aze mb’e Bavele añe.
7 og Nebukadnezar lod en Del af HERRENS Hus's Kar bringe til Babel og opstillede dem i sin Borg i Babel.
Nañandesa’ i Nebokadnetsare mb’e Bavele añe ka o fana’ i anjomba’ Iehovàio le napo’e an-kibohom-pitalahoa’e e Bavele ao.
8 Hvad der ellers er at fortælle om Jojakim og de Vederstyggeligheder, han øvede, hvad der er at sige om ham, staar optegnet i Bogen om Israels og Judas Konger. Og hans Søn Jojakin blev Konge i hans Sted.
Aa naho o fitoloña’ Iehoiakime ila’eo naho o haloloañe nanoe’eo naho ze nitendrek’ ama’e, oniño t’ie misokitse amy bokem-panjaka’ Israele naho Iehoday; vaho nandimbe aze ho mpifehe t’ Iehoiakine, ana’e.
9 Jojakin var atten Aar gammel, da han blev Konge, og han herskede tre Maaneder og ti Dage i Jerusalem. Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENS Øjne.
Valo taoñe t’Iehoiakine te niorotse nifehe; le nifehe telo volañe naho folo andro e Ierosalaime ao vaho nanao haratiañe ampivazohoa’ Iehovà.
10 Næste Aar sendte Kong Nebukadnezar Folk og lod ham bringe til Babel tillige med HERRENS Hus's kostelige Kar; og han gjorde hans Broder Zedekias til Konge over Juda og Jerusalem.
Ie nivalike i taoñey le nirahe’ i Nebokadnetsare naho nendeseñe mb’e Bavele mb’eo re, rekets’ o fanake soa añ’ anjomba’ Iehovào vaho nanoe’e mpanjaka’ Iehoda naho Ierosalaime t’i Tsidkià rahalahi’e.
11 Zedekias var een og tyve Aar gammel, da han blev Konge, og han herskede i elleve Aar i Jerusalem.
Roapolo taoñe raik’ amby t’i Tsidkià te niorotse nifehe; le nifehe folo-raik’ amby taoñe e Ierosalaime ao;
12 Han gjorde, hvad der var ondt i HERREN hans Guds Øjne. Han ydmygede sig ikke under de Ord, Profeten Jeremias talte fra HERRENS Mund.
le nanao haratiañe am-pivazohoa’ Iehovà Andrianañahare’e, tsy nirè-batañe añatrefa’ Ieremià mpitoky nampisaontsiem-palie’ Iehovà.
13 Desuden faldt han fra Kong Nebukadnezar, der havde taget ham i Ed ved Gud; og han var halsstarrig og forhærdede sit Hjerte, saa han ikke omvendte sig til HERREN, Israels Gud.
Niolà’e ka t’i Nebokadnetsare mpanjaka nampitangèñe aze aman’ Añahare; f’ie nampigàn-kàtoke, le nampiliets’ arofo tsy hitolike amy Iehovà Andrianañahare’ Israele.
14 Ligeledes gjorde alle Judas Øverster og Præsterne og Folket sig skyldige i megen Troløshed ved at efterligne alle Hedningefolkenes Vederstyggeligheder, og de besmittede HERRENS Hus, som han havde helliget i Jerusalem.
Mbore songa nandilatse raty o mpiaolo’ o mpisoroñeo naho ondatioo, sindre nañorike o haloloa’ o kilakila’ ondatioo vaho nitivae’ iareo i anjomba’ Iehovà navahe’e e Ierosalaimey.
15 HERREN, deres Fædres Gud, sendte tidlig og silde manende Ord til dem ved sine Sendebud, fordi han ynkedes over sit Folk og sin Bolig;
Nahitri’ Iehovà Andrianañaharen-droae’ iareo am’ iereo añamo ìra’eo, beteke nañaleñaleñe te nampionjone’e mb’eo, amy te niferenaiña’e ondati’eo naho i kiboho’ey;
16 men de spottede Guds Sendebud, lod haant om hans Ord og gjorde sig lystige over hans Profeter, indtil HERRENS Vrede mod hans Folk tog til i den Grad, at der ikke mere var Lægedom.
fe ninjè’ iereo o ìran’ Añahareo naho nitsambolitio’ iereo o tsara’eo naho nonjira’ iareo o mpitoki’eo ampara’ te nionjoñe am’ ondati’eo ty haviñera’ Iehovà, sikala amy t’ie tsy aman’ aoly ka.
17 Han førte Kaldæernes Konge imod dem, og han dræbte deres unge Mandskab med Sværdet i deres hellige Tempel og ynkedes ikke over Yngling eller Jomfru, gammel eller Olding — alt overgav han i hans Haand.
Aa le nendese’e am’ iereo ty mpanjaka’ o nte-Kasdio, nanjamañe o ajajalahi’ iareoo am-pibara amy anjomba fipalira’ iareoy, le tsy nitretreze’e ndra ajalahy ndra somondrara, ndra androanavy ndra ty maròy foty; fonga natolo’e am-pità’e.
18 Alle Karrene i Guds Hus, store og smaa, HERRENS Hus's Skatte og Kongens og hans Øverstes Skatte lod han alt sammen bringe til Babel.
Le songa nendese’e mb’e Bavele mb’eo o fana’ i anjomban’ Añahareio, ty bey naho ty kede naho o varan’ anjomba’ Iehovào naho o vara’ i mpanjakaio vaho o roandria’eo—hene nente’e mb’e Bavele añe.
19 De stak Ild paa Guds Hus, nedrev Jerusalems Mur, opbrændte alle dets Borge og ødelagde alle kostelige Ting deri.
Le noroa’ iareo i anjomban’ Añaharey naho rinoba’ iareo ty kijoli’ Ierosalaime naho kila niforototoeñe añ’ afo o anjomba’eo naho nirotsaheñe iaby o harao’e soao;
20 Dem, Sværdet levnede, førte han som Fanger til Babel, hvor de blev Trælle for ham og hans Sønner, indtil Perserriget fik Magten,
naho nendese’e mb’e Bavele añe ze nipolititse amy fibaray, ie nitoroñe aze naho o ana’eo, am-para’ te nifehe ty fifehea’ i Parasè;
21 for at HERRENS Ord gennem Jeremias's Mund kunde opfyldes, indtil Landet fik sine Sabbater godtgjort; saa længe Ødelæggelsen varede, hvilede det, til der var gaaet halvfjerdsindstyve Aar.
hampañenefañe ty tsara’ Iehovà am-palie’ Iirmeày ampara’ te navahañe amy taney o Sabata’eo; amy te, ie nangoakoake, ro nañambeñe o Sabata’eo, nañeneke ty fitom-polo taoñe.
22 Men i Perserkongen Kyros's første Regeringsaar vakte HERREN, for at hans Ord gennem Jeremias's Mund kunde opfyldes, Perserkongen Kyros's Aand, saa han lod følgende udraabe i hele sit Rige og desuden kundgøre ved en Skrivelse:
Aa ie amy taom-baloha’ i Korese, mpanjaka’ i Parasey, hampañeneke i tsara’ Iehovà am-palie’ Iirmeàiy, le trinobo’ Iehovà ty arofo’ i Korese mpanjaka’ i Parase, hampitsitsihe’e am-pifehea’e ty tsei-valo, mbore pinate’e an-tsokitse ty hoe:
23 »Perserkongen Kyros gør vitterligt: Alle Jordens Riger har HERREN, Himmelens Gud, givet mig; og han har paalagt mig at bygge ham et Hus i Jerusalem i Juda. Hvem iblandt eder, der hører til hans Folk, med ham være HERREN hans Gud, og han drage derop!«
Hoe t’i Korese, mpanjaka’ i Parase: Fa natolo’ Iehovà, Andrianañaharen-dikerañe ahy, ze hene fifehea’ ty tane toy; vaho nafanto’e amako ty handranjiañ’ aze anjomba e Ierosalaime e Iehodà ao. Aa ndra ia ia ty eo am’ondati’eo—ho ama’e abey t’Iehovà Andrianañahare’e—ehe te hionjomb’eo.