< Anden Krønikebog 36 >

1 Folket fra Landet tog nu Josias's Søn Joahaz og hyldede ham til Konge i Jerusalem i hans Faders Sted.
Kalpasanna, dagiti tattao iti daga ket innalada ni Joahaz a putot a lalaki ni Josias, ket insaadda isuna nga ari a kasukat ni amana idiay Jerusalem.
2 Joahaz var tre og tyve Aar gammel, da han blev Konge, og han herskede tre Maaneder i Jerusalem.
Agtawen ni Joahaz iti 23 idi mangrugi isuna nga agari, ket nagari isuna iti tallo a bulan idiay Jerusalem.
3 Men Ægypterkongen afsatte ham fra Regeringen i Jerusalem og lagde en Skat af hundrede Talenter Sølv og ti Talenter Guld paa Landet.
Inikkat isuna ti ari ti Egipto idiay Jerusalem, ket pinagbayadna ti daga iti 4, 000 a kilo ti pirak ken uppat a kilo ti balitok.
4 Derpaa gjorde Ægypterkongen hans Broder Eljakim til Konge over Juda og Jerusalem, og han ændrede hans Navn til Jojakim; hans Broder Joahaz derimod tog Neko med til Ægypten.
Insaad ti ari ti Egipto ni Eliakim, a kabsat ni Joahaz a kas ari ti Juda ken Jerusalem, ken sinukatanna ti naganna iti Jehoiakim. Kalpasanna inyapanna ti kabsat ni Eliakim a ni Joahaz idiay Egipto.
5 Jojakim var fem og tyve Aar gammel, da han blev Konge, og han herskede elleve Aar i Jerusalem. Han gjorde, hvad der var ondt i HERREN hans Guds Øjne.
Agtawen ni Jehoyakim iti 25 idi nangrugi nga agari, ket nagari isuna iti 11 a tawen idiay Jerusalem. Inaramidna ti dakes iti imatang ni Yahweh a Diosna.
6 Kong Nebukadnezar af Babel drog op imod ham og lagde ham i Kobberlænker for at føre ham til Babel;
Kalpasanna, rinaut isuna ni Nebucadnesar nga ari iti Babilonia ket inkawarda isuna ket inyapanda idiay Babilonia.
7 og Nebukadnezar lod en Del af HERRENS Hus's Kar bringe til Babel og opstillede dem i sin Borg i Babel.
Nangala pay ni Nebucadnesar kadagiti sumagmamano a banbanag iti balay ni Yahweh ket inyapanna idiay Babilonia ket inkabilna dagitoy iti palasiona idiay Babilonia.
8 Hvad der ellers er at fortælle om Jojakim og de Vederstyggeligheder, han øvede, hvad der er at sige om ham, staar optegnet i Bogen om Israels og Judas Konger. Og hans Søn Jojakin blev Konge i hans Sted.
Maipanggep kadagiti dadduma a pakasaritaan maipanggep kenni Jehoyakim, dagiti makarimon a banbanag nga inaramidna, ken dagiti naduktalan a maibusor kenkuana, kitaenyo, naisurat dagitoy iti Libro dagiti Ar-ari iti Juda ken Israel. Kalpasanna, ti putot a lalaki ni Jehoyakim ti simmukat kenkuana nga ari.
9 Jojakin var atten Aar gammel, da han blev Konge, og han herskede tre Maaneder og ti Dage i Jerusalem. Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENS Øjne.
Walo ti tawen ni Jehoyakim idi nangrugi isuna nga agari; nagari isuna iti tallo a bulan ket sangapulo nga aldaw idiay Jerusalem. Dakes iti imatang ni Yahweh ti inaramidna.
10 Næste Aar sendte Kong Nebukadnezar Folk og lod ham bringe til Babel tillige med HERRENS Hus's kostelige Kar; og han gjorde hans Broder Zedekias til Konge over Juda og Jerusalem.
Iti panagrugi ti tawen, nangibaon ni ari Nebucadnesar kadagiti lallaki a napan nangala kenkuana ket inyapanda iti Babilonia, agraman dagiti napapateg a banbanag manipud iti balay ni Yahweh, ket insaadna ni Zedekias a kabagian ni Jehoyakim a kas ari ti Juda ken Jerusalem.
11 Zedekias var een og tyve Aar gammel, da han blev Konge, og han herskede i elleve Aar i Jerusalem.
Agtawen ni Zedekias iti 21 idi nangrugi a nagari isuna; nagari isuna iti 11 a tawen idiay Jerusalem.
12 Han gjorde, hvad der var ondt i HERREN hans Guds Øjne. Han ydmygede sig ikke under de Ord, Profeten Jeremias talte fra HERRENS Mund.
Dakes iti imatang ni Yahweh a Diosna ti naramidna. Saan isuna a nagpakumbaba iti sangoanan ni Jeremias a profeta a nangisao iti nagtaud iti ngiwat ni Yahweh.
13 Desuden faldt han fra Kong Nebukadnezar, der havde taget ham i Ed ved Gud; og han var halsstarrig og forhærdede sit Hjerte, saa han ikke omvendte sig til HERREN, Israels Gud.
Nagrebelde met ni Zedekias kenni Ari Nebucadesar a nangpasapata kenkuana nga agbalin isuna a napudno kenkuana babaen iti Dios. Ngem pinatangken ni Zedekias ti ulona ken pinatangkenna ti pusona a maibusor kenni Yahweh, a Dios ti Israel.
14 Ligeledes gjorde alle Judas Øverster og Præsterne og Folket sig skyldige i megen Troløshed ved at efterligne alle Hedningefolkenes Vederstyggeligheder, og de besmittede HERRENS Hus, som han havde helliget i Jerusalem.
Maysa pay, nagsukir iti kasta unay dagiti amin a papanguloen dagiti papadi ken dagiti tattao, tinuladda dagiti makarimon a banbanag nga ar-aramiden dagiti sabali a tattao. Tinulawanda ti balay ni Yahweh nga impaayna a para kenkuana idiay Jerusalem.
15 HERREN, deres Fædres Gud, sendte tidlig og silde manende Ord til dem ved sine Sendebud, fordi han ynkedes over sit Folk og sin Bolig;
Namin adu a nangipatulod ti mensahe kadakuada ni Yahweh a Dios dagiti kapuonanda babaen kadagiti mensaherona ti Dios, gapu ta maasian isuna kadagiti tattaona ken iti lugar a pagnanaedanna.
16 men de spottede Guds Sendebud, lod haant om hans Ord og gjorde sig lystige over hans Profeter, indtil HERRENS Vrede mod hans Folk tog til i den Grad, at der ikke mere var Lægedom.
Ngem inuy-uyawda dagiti mensaherona, linalaisda dagiti sasaona, ken kinatkatawaanda dagiti profetana agingga a simged manen ti pungtot ni Yahweh kadagiti tattaona, agingga nga awan iti makalapped iti daytoy.
17 Han førte Kaldæernes Konge imod dem, og han dræbte deres unge Mandskab med Sværdet i deres hellige Tempel og ynkedes ikke over Yngling eller Jomfru, gammel eller Olding — alt overgav han i hans Haand.
Inyeg ngarud ti Dios kadakuada ti ari iti Caldeo a nangpapatay kadagiti agtutubo a lallaki babaen iti kampilan idiay santuario, ken saanna a kinaasian dagiti agtutubo a lallaki wenno berhen a babbalasang, dagiti lallakay wenno ubanan. Inyawat amin ida ti Dios iti imana.
18 Alle Karrene i Guds Hus, store og smaa, HERRENS Hus's Skatte og Kongens og hans Øverstes Skatte lod han alt sammen bringe til Babel.
Dagiti amin nga alikamen iti balay ti Dios, dadakkel man wenno babassit, dagiti gameng iti balay ni Yahweh, ken dagiti gameng ti ari ken dagiti opisialna-inyapanna amin dagitoy idiay Babilonia.
19 De stak Ild paa Guds Hus, nedrev Jerusalems Mur, opbrændte alle dets Borge og ødelagde alle kostelige Ting deri.
Pinuoranda ti balay ti Dios, rinebbada ti pader ti Jerusalem, pinuoranda dagiti amin a palasio iti daytoy, ken dinadaelda dagiti amin a napipintas a banbanag iti daytoy.
20 Dem, Sværdet levnede, førte han som Fanger til Babel, hvor de blev Trælle for ham og hans Sønner, indtil Perserriget fik Magten,
Inyapan ti ari idiay Babilonia dagiti nakalisi iti kampilan. Nagbalinda nga adipenna ken adipen dagiti putotna a lallaki agingga iti panagturay ti pagarian iti Persia.
21 for at HERRENS Ord gennem Jeremias's Mund kunde opfyldes, indtil Landet fik sine Sabbater godtgjort; saa længe Ødelæggelsen varede, hvilede det, til der var gaaet halvfjerdsindstyve Aar.
Napasamak daytoy tapno matungpal ti sao ni Yahweh babaen kenni Jeremias, agingga a rumbeng nga aginana ti daga iti tunggal Aldaw a Panaginana. Nangilin ti Aldaw a Panaginana kabayatan a napanawan daytoy agingga iti 70 a tawen.
22 Men i Perserkongen Kyros's første Regeringsaar vakte HERREN, for at hans Ord gennem Jeremias's Mund kunde opfyldes, Perserkongen Kyros's Aand, saa han lod følgende udraabe i hele sit Rige og desuden kundgøre ved en Skrivelse:
Ita, iti umuna a tawen ni Ciro nga ari iti Persia, tapno mapasamak ti sao ni Yahweh babaen kenni Jeremias, tinignay ni Yahweh ti espirito ni Ciro nga ari ti Persia isu a nangaramid iti maysa a pangngeddeng iti entero a pagarianna, ket insuratna pay daytoy. Kinunana,
23 »Perserkongen Kyros gør vitterligt: Alle Jordens Riger har HERREN, Himmelens Gud, givet mig; og han har paalagt mig at bygge ham et Hus i Jerusalem i Juda. Hvem iblandt eder, der hører til hans Folk, med ham være HERREN hans Gud, og han drage derop!«
“Kastoy ti kuna ni Ciro nga ari ti Persia: Ni Yahweh a Dios sadilangit, ket inyawatna amin kaniak dagiti amin a pagarian iti daga. Binilinnak a mangipasdekak iti balay a para kenkuana idiay Jerusalem, nga adda idiay Juda. Siasinoman kadakayo a maibilang kadagiti tattaona, ni koma Yahweh a Diosyo ti adda kadakayo. Mapalubusan isuna a sumang-at iti daga.”

< Anden Krønikebog 36 >