< Anden Krønikebog 34 >
1 Josias var otte Aar gammel, da han blev Konge, og han herskede en og tredive Aar i Jerusalem.
Hagi Josaia'a 8'a kafu hu'neno Juda vahe kinia efore huteno, 31'a kafu Jerusalemi kumatera kinia mani'ne.
2 Han gjorde, hvad der var ret i HERRENS Øjne, og vandrede i sin lader Davids Spor uden al vige til højre eller venstre.
Hagi Josaia'a Ra Anumzamofo avurera fatgo avu'ava huno ufrege efregera osuno, negeho Deviti'ma hu'nea avu'ava avariri'ne.
3 I sit ottende Regeringsaar, endnu ganske ung, begyndte han at søge sin Fader Davids Gud, og i det tolvte Aar begyndte han at rense Juda og Jerusalem for Offerhøjene, Asjerastøtterne og de udskaarne og støbte Billeder.
Hagi Josaia'a 8'a kafuma kinima nemanino, 15ni'a kafu hu'neno agafa huno negeho Deviti'ma hu'neaza huno Anumzamofona monora hunte'ne. Hagi namba 12fu kafurera Juda mopafine, Jerusalemi kumapinena vano nehuno, maka havi anumzama mono'ma hunentaza kumatmina tapage hunetreno, Asera havi anumzamofo amema'ama zafare'ma antre'zama tro'ma hu'naza zantamina antagi netreno, zafare'ma antre'za kaza osu havi anumzamofo amema'aramima tro'ma hunte'naza zantamina rutmanatmanu hunetreno, kre mramrama hu'za havi anumzamofo amema'ama tro'ma hunte'naza zantaminena rutmana tamanu hutre'ne. Hagi Josaia'a e'inahu huno Juda mopane, Jerusalemi kuma'enena azeri agru hu'ne.
4 I hans Paasyn nedrev man Ba'alernes Altre; Solstøtterne, der stod oven paa dem, huggede han om, og Asjerastøtterne og de udskaarne og støbte Billeder lod han sønderhugge og knuse og strø ud paa deres Grave, som havde ofret til dem;
Ana nehuno Josaia'a hige'za Bali havi anumzamofonte'ma kresramana vu itaramina negege'za tagnavazi netre'za, mnanentake'za insensima kre mnama nevaza itaraminena tagna vazitre'naze. Ana nehuno Asera havi anumzamofo amema'ama me'nea zafaramine, kaza osu havi anumzamofo amema'ama antre'za tro'ma huntenaza zantamine, kre mramrama hu'za havi anumzamofo amema'ama troma hunte'naza ame'ma'aramina rutmana hu'za rufuzafupete'za, ana anumzantminte'ma mono'ma hunentaza vahe'mokizmi matipi atre'za vano hu'naze.
5 Benene af Præsterne lod han brænde paa deres Altre. Saaledes rensede han Juda og Jerusalem.
Ana nehuno Josaia havi anumzantmimofo pristi vahe'mokizmi zaferinaramina Kresramana vu itazmire kreno Juda mopane, Jerusalemi kuma'enena eri agru hu'ne.
6 Men ogsaa i Byerne i Manasse, Efraim og Simeon og lige til Naftali, rundt om i deres Ruinhobe,
Hagi anazanke huno Manase nagamokizmi rankumapine, Efraemi nagamokizmi rankumapine, Simioni nagamokizmi rankumapine, Nafatari nagamokizmi rankumapine, tava'ozmire'ma me'nea kuma'ma havizama hu'nea kumatamimpinena vuno,
7 lod han Altrene nedbryde, Asjerastøtterne og Gudebillederne sønderslaa og knuse og alle Solstøtterne omhugge i hele Israels Land; saa vendte han tilbage til Jerusalem.
havi anumzamofonte'ma kresramana vu itaramine, Asera havi anumzamofo amema'ama me'nea zafaramina maka antagino kitagi kotago hunetreno, havi anumzamofo amema'aramima tro hunte'nazana rutamna huno ru fuzafupenetreno, mnanentake'za insensima kre mnama nevaza itaraminena Israeli mopafintira maka tagna vazitreteno, ete Jerusalemi kumate vu'ne.
8 I sit attende Regeringsaar gav han sig til at rense Landet og Templet; han sendte Sjafan, Azaljas Søn, Byens Øverste Ma'aseja og Kansleren Joa, Joahaz's Søn, hen for at istandsætte HERREN hans Guds Hus.
Josaia'ma 18ni'a kafuma kinima nemanino'a, havi anumzama mono'ma hunentaza zantamina eri haviza huno Juda mopane, ran mono nonena eri agru huteno, Azalia nemofo Safanima, rankumamofo kva ne' Ma'aseiama, avonkre eri'za e'neria ne' Joahazi nemofo Joanki huno Ra Anumzana Anumzama'amofo no eriso'e hiho huno huzmante'ne.
9 Da de kom til Ypperstepræsten Hilkija, afleverede de Pengene, der var kommet ind til Guds Hus, dem, som Leviterne, der holdt Vagt ved Tærskelen, havde samlet hos Manasse og Efraim og det øvrige Israel og hos hele Juda og Benjamin og Jerusalems Indbyggere;
Hige'za e'za Manase nagama, Efraemi nagama, mago'a Israeli naga'ma, maka Juda mopafinti vahetmima, Benzameni naga'ma, Jerusalemi kumapima nemaniza vahe'mo'zanema Anumzamofo mono nompima ne-eza, zagoa eri'za Livae vahetami eme zami'zage'za, eri'za ugagota pristi ne' Hilkaiana ome ami'naze.
10 de overgav Pengene til dem, der stod for Arbejdet, dem, der havde Tilsyn med HERRENS Hus; og de, der stod for Arbejdet paa HERRENS Hus, brugte dem til at udbedre og istandsætte Templet,
Hagi ana zagoa erino mono noma eri so'e nehaza vahe'mokizimi kva vahe zamige'za, ana zagoa eri'za mono noma eriso'ema nehaza vahe'mokizmi miza sezmante'naze.
11 idet de overgav dem til Tømrerne og Bygningsmændene til Indkøb af tilhugne Sten og Tømmer til Tværbjælker og til Bjælker i de Bygninger, Judas Konger havde ødelagt.
Hagi ana zagoma zami'nazana, zamagra ana zagoa eri'za noma negi'za vahe'ene ke'onkezama tagama hunte haverami miza nese'za, zafarami mizase'za Juda kini vahe'mo'zama eri so'ema osu'za atrazageno'ma havizama hu'nea nomofo zafaramina eri fatgo hu'naze.
12 Folkene udførte Arbejdet samvittighedsfuldt; og Tilsynet med dem var overdraget Leviterne Jahat og Obadja af Merariterne og Zekarja og Mesjullam af Kehatiternes Sønner, for at de skulde lede dem.
Hagi ana vahe'mo'za eri'zana hankaveti'za eri'naze. Ana eri'za vahetmima kegavama huzmante'naza vahetmina, Merari nagapinti Livae netre Jahati'ene, Obadaiakegi, Kohati nagapinti netre Zekaraiake Mesulamuke. Hagi ana maka Livae nagaki'za zavenama ahe'za zagame'ma hu zana antahi ankere'naza vaheki'za,
13 Og Leviterne havde Tilsyn med Lastdragerne og ledede alle dem, der havde med de forskellige Arbejder at gøre. Og af Leviterne var nogle Skrivere, Fogeder og Dørvogtere.
eri'za vahetmina kegava nehu'za, erizante'ma vugote'zama kegavama hu'naza vahera e'ina hiho, amana hiho hu'za antahintahi zami'naze. Hagi mago'a Livae vahe'mo'za avonkre eri'za e'nerizageno, mago'amo'za Kasegema kreno eri fatgoma hu eri'za enerizageno, mago'amo'za kafante'ma kegava hu eri'za eri'naze.
14 Men da de tog Pengene frem, der var kommet ind til HERRENS Hus, fandt Præsten Hilkija Bogen med HERRENS Lov, som var givet ved Moses;
Hagi Ra Anumzamofo nompima ana zagoma eri'za e'naza zagoma eri'za atineramizageno'a, pristi ne' Hilkaia'a Ra Anumzamo'ma Mosesema ami'nea Kasege Avontafera keno eri'ne.
15 og Hilkija tog til Orde og sagde til Statsskriveren Sjafan: »Jeg har fundet Lovbogen i HERRENS Hus!« Og Hilkija gav Sjafan Bogen,
Hagi Hilkaia'ma ana kasege avontafema hakreno enerino'a, kasegema kreno eri fatgo nehia ne' Safanina amanage huno asmi'ne, Kasege avontafera Ra Anumzamofo mono nompinti kena erue, nehuno ana avontafera Safani ami'ne.
16 og Sjafan bragte Bogen til Kongen og aflagde der hos Beretning for ham, idet han sagde: »Alt, hvad dine Trælle er sat til, udfører de;
Ana higeno Safani'a ana avontafera erino kini ne' Josaia ome nemino, eri'zamofo agenkea anage huno asmi'ne, Eri'za vaheka'ama maka eri'zama zami'nana eri'zana knare hu'za e'nerize.
17 de har taget de Penge frem, der fandtes i HERRENS Hus, og givet dem til Tilsynsmændene og dem, der staar for Arbejdet.«
Hagi Ra Anumzamofo mono nompima me'nea zagoa eri'za, eri'zante'ma vugote'za kegavama hu'naza vahetami zami'naze.
18 Derpaa gav Statsskriveren Sjafan Kongen den Meddelelse: »Præsten Hilkija gav mig en Bog.« Og Sjafan læste op af den for Kongen.
Hagi mago'ane Safani'a kini nera asmino, Ama avontafera pristi ne' Hilkaia nami'ne, huno nesmino ana avontafera kini nemofo avuga hampri'ne.
19 Men da Kongen hørte, hvad der stod i Loven, sønderrev han sine Klæder;
Hagi kini ne' Josaia'ma kasegefima me'nea nanekeramima nentahino'a, zaza kukena'a tagato hu'ne.
20 og Kongen bød Hilkija, Ahikam. Sjafans Søn, Abdon, Mikas Søn, Statsskriveren Sjafan og Kongens Tjener Asaja:
Ana nehuno kini ne'mo'a Hilkaiama, Safani nemofo Ahikamuma, Maika nemofo Abdonima, avon kre eri'za ne' Safanima, kini ne'mofo eri'za ne' Asaianena amanage huno zamasami'ne,
21 »Gaa hen og raadspørg HERREN paa mine Vegne og paa deres, som er blevet tilovers i Israel og Juda, om Indholdet af denne Bog, der er fundet; thi stor er Vreden, der er blusset op hos HERREN imod os, fordi vore Fædre ikke adlød HERRENS Ord og handlede nøje efter, hvad der staar skrevet i denne Bog!«
Hagi nagrane maka Israeli vahe'ene, Juda vahe'motanena ama avontafepima me'nea nanekerera na'a hugahumpi, vuta Ra Anumzamofona ome antahigeta keho. Na'ankure tagehe'mo'za ama avontafepima me'nea kasegea ovaririnazageno, Ra Anumzamo'a tagrira tusi arimpa aherante'ne.
22 Hilkija og de andre, Kongen sendte af Sted, gik da hen og talte derom med Profetinden Hulda, som var gift med Sjallum, Opsynsmanden over Tøjet, en Søn af Hasras Søn Tokhat, og som boede i Jerusalem i den nye Bydel.
E'inage higeno Hilkaia'ene kini ne'mo'ma huzmantea vahe'mo'zanena, kasnampa a' Hulda kenaku Jerusalemi kumapina, noti kaziga mago kuma me'nea kumapi vu'naze. Hagi ana a'mofo neve'a, Salumukino Tokhati nemofo Hasra negeho'e. Hagi agra kukena nonte kva ne' mani'ne. Hagi ana kini ne'mo'ma hiankea ana vahe'mo'za kasnampa ara ome asami'naze.
23 Hun sagde til dem: »Saa siger HERREN, Israels Gud: Sig til den Mand, der sendte eder til mig:
Hagi ana kasnampa a'mo'a amanage huno zamasami'ne, Ra Anumzana Israeli vahe Anumzamo'a huno, huramantegeta e'naza nera amanage huta ome asamiho,
24 Saa siger HERREN: Se, jeg vil bringe Ulykke over dette Sted og dets Indbyggere, alle de Forbandelser, der er optegnet i den Bog, som er læst op for Judas Konge,
Ama kumate'ene ama ana kumapi vahete'enena, Juda kini ne'mofo avugama nehampri'za avontafepima me'nea hazenkezane, maka kazusizanena atrenugeno egahie.
25 til Straf for at de har forladt mig og tændt Offerild for andre Guder, saa de krænkede mig med alt deres Hænders Værk, og min Vrede vil blusse op mod dette Sted uden at slukkes!
Na'ankure zamagra Nagrira zamefi hunami'za, ru anumzantminte Kresramana nevu'za, monora hunente'za, havi zamavu'zmava'ma hazazamo'a, tusiza huno Nagrira nazeri narimpa ahe'ne. E'ina hu'negu ama kumapi vahetmima narimpama ahezmante'noa zana, mago zamo'a eri amne hugara osu'ne.
26 Men til Judas Konge, der sendte eder for at raadspørge HERREN, skal I sige saaledes: Saa siger HERREN, Israels Gud: De Ord, du har hørt, staar fast;
Hianagi Juda kini ne'mo'ma Ra Anumzamofoma ome agenoka huta antahiho huno'ma huramantegetama e'naza nera, Ra Anumzana Israeli vahe Anumzamo'a ko'ma hamprizagenka antahi'nana kerera amanage hie huta ome asmiho,
27 men efterdi dit Hjerte bøjede sig og du ydmygede dig for Gud, da du hørte hans Ord mod dette Sted og dets Indbyggere, og efterdi du ydmygede dig for mit Aasyn og sønderrev, dine Klæder og græd for mit Aasyn, saa har ogsaa jeg hørt dig, lyder det fra HERREN!
Na'ankure nagra ama kumate'ene, ama kumapi vahetema hunaku'ma hua nanekema nentahinka, kagu'a anteraminka Anumzamo'na navuga nemaninka, kukenaka'a tagato hunka kasunkura nehunka, zavira atanke'na antahue huno Ra Anumzamo'a hie huta ome asamiho.
28 Saa vil jeg da lade dig samles til dine Fædre, og du skal samles til dem i Fred i din Grav, uden at dine Øjne faar al den Ulykke at se, som jeg vil bringe over dette Sted og dets Beboere!« Det Svar bragte de til Kongen.
Hagi menina ama kumate'ene ana kumapi vahe'ma zamazeri havizama hanuazana onkenenka knare hunka mani'nenka frigahane. Anage hige'za ana vahe'mo'za atre'za vu'za, Hulda'ma hiankea kini ne' Josaiana ome asmi'naze.
29 Da sendte Kongen Bud og lod alle Judas og Jerusalems Ældste kalde sammen.
Higeno kini ne' Josaia'a mika Juda kumapi ranra vahetamine, Jerusalemi kumapi ranra vahetamina kehu atru hu'ne.
30 Derpaa gik Kongen op i HERRENS Hus, fulgt af alle Judas Mænd og Jerusalems Indbyggere, Præsterne, Leviterne og alt Folket, store og smaa, og han forelæste dem alt, hvad der stod i Pagtsbogen, som var fundet i HERRENS Hus.
Ana huteno vuno maka Juda vahetamine, Jerusalemi vahetamine, pristi vahetamine, Livae vahetaminena Ra Anumzamofo mono nompi zamavare atru higeno, ositeti'ma vuno ra vahetema vu'neana maka atru hu'naze. Ana hutazageno, Ra Anumzamofo mono nompinti'ma ke'za eri'naza avontafepima me'nea nanekea ranke huno maka hampri vagare'ne.
31 Derpaa stillede Kongen sig paa sin Plads og sluttede Pagt for HERRENS Aasyn om, at de skulde holde sig til HERREN og holde hans Bud, Vidnesbyrd og Anordninger af hele deres Hjerte og hele deres Sjæl, for at han kunde opfylde Pagtens Ord, dem, der var skrevet i denne Bog.
Ana huteno kini ne' Josaia'a kini vahe'mo'zama oneti'zare otino, Ra Anumzamofo kasege'ane, avu'ava'ane, tra ke'anema ama avontafepima krente'neana, maka nagu namenteti hu'na avaririgahue huno huvempa hu'ne.
32 Og han lod alle dem, der var til Stede i Jerusalem, indgaa Pagten; og Jerusalems Indbyggere handlede efter Guds, deres Fædres Guds, Pagt.
Ana nehuno miko Jerusalemi kumapima nemaniza vahe'ene, Benzameni naga'enena hige'za agri'ene oti'naze. Ana hazageno Jerusalemi kumapi vahe'mo'za Anumzamofo huhagerafi huvempa kemo'ma hu'nea kante ante'za, zamafahe'mofo Anumzantera huvempa hu'naze.
33 Derpaa fjernede Josias alle Vederstyggelighederne fra alle de Landsdele, der tilhørte Israeliterne, og sørgede for, at enhver i Israel dyrkede HERREN deres Gud. Saa længe han levede, veg de ikke fra HERREN, deres Fædres Gud.
Hagi mika Israeli mopa agu'afima kaza osu havi anumzantmimofo amema'aramina Josaia'a ru takoraku hunetreno, maka vahetmina hige'za Ra Anumzana zamagehe'mokizmi Anumzante monora hunte'naze. Hagi Josaia'ama kegavama hu'nea knafina Israeli vahe'mo'za Ra Anumzana atre'za ru anumzantmina monora huonte'naze.