< Anden Krønikebog 34 >

1 Josias var otte Aar gammel, da han blev Konge, og han herskede en og tredive Aar i Jerusalem.
Josiah siangpahrang ah oh naah saning tazetto ni oh vop; anih mah Jesuralem to saning quithum, hnetto thung uk.
2 Han gjorde, hvad der var ret i HERRENS Øjne, og vandrede i sin lader Davids Spor uden al vige til højre eller venstre.
Anih loe Angraeng mikhnukah katoeng hmuen to sak moe, ampa David ih loklam to pazui, anih loe banqoi bang maw bantang bangah maw amtimh ai.
3 I sit ottende Regeringsaar, endnu ganske ung, begyndte han at søge sin Fader Davids Gud, og i det tolvte Aar begyndte han at rense Juda og Jerusalem for Offerhøjene, Asjerastøtterne og de udskaarne og støbte Billeder.
Siangpahrang ah saning tazetto oh pacoengah doeh, anih loe nawkta ah ni oh vop, toe anih loe ampa David ih Sithaw to pakrong; saning hatlai hnetto phak naah, Judah prae hoi Jerusalem ih hmuensangnawk, Asherah thingnawk, thing nuiah thuk ih krangnawk hoi ban hoiah sak ih krangnawk to a phraek boih.
4 I hans Paasyn nedrev man Ba'alernes Altre; Solstøtterne, der stod oven paa dem, huggede han om, og Asjerastøtterne og de udskaarne og støbte Billeder lod han sønderhugge og knuse og strø ud paa deres Grave, som havde ofret til dem;
Anih hmaa ah kaom Baal bokhaih hmaicamnawk to a boh phaeng; to hmaicam nuiah kaom krangnawk doeh boh phaeng moe, Asherah thingnawk, thing nuiah thuk ih krangnawk hoi kalah krangnawk to vah pae king; kadip pueng ah boh pae phaeng moe, angbawnhaih sah kaminawk ih taprong nuiah a haeh pae.
5 Benene af Præsterne lod han brænde paa deres Altre. Saaledes rensede han Juda og Jerusalem.
Krang bok qaimanawk ih ahuhnawk to angmacae ih hmaicam nuiah hmai hoiah a thlaek; to tiah Judah hoi Jerusalem to a ciimsak.
6 Men ogsaa i Byerne i Manasse, Efraim og Simeon og lige til Naftali, rundt om i deres Ruinhobe,
Anih mah Manasseh, Ephraim, Simeon hoi Naphtali karoek to, vangpui taeng ih ahmuennawk boih to taoi hoiah takaeh o.
7 lod han Altrene nedbryde, Asjerastøtterne og Gudebillederne sønderslaa og knuse og alle Solstøtterne omhugge i hele Israels Land; saa vendte han tilbage til Jerusalem.
Hmaicamnawk hoi Asherah thingnawk to a phraek moe, krangnawk to kadip pueng ah a boh, Israel prae thung boih ah hmuihoih thlaekhaih, sakcop ih krangnawk to takroek pae pet pet pacoengah, Jerusalem ah amlaem.
8 I sit attende Regeringsaar gav han sig til at rense Landet og Templet; han sendte Sjafan, Azaljas Søn, Byens Øverste Ma'aseja og Kansleren Joa, Joahaz's Søn, hen for at istandsætte HERREN hans Guds Hus.
Josiah siangpahrang ah ohhaih saning hatlai tazetto naah, a prae hoi im to ciimsak pacoengah, angmah Angraeng Sithaw ih im to pakhraih hanah, Azaliah capa Shaphan hoi vangpui ukkung Maaseiah, hmuenmaenawk ih ahmin tarikkung Joahaz capa Joah to patoeh.
9 Da de kom til Ypperstepræsten Hilkija, afleverede de Pengene, der var kommet ind til Guds Hus, dem, som Leviterne, der holdt Vagt ved Tærskelen, havde samlet hos Manasse og Efraim og det øvrige Israel og hos hele Juda og Benjamin og Jerusalems Indbyggere;
Nihcae loe qaima Hilkiah khaeah caeh o moe, kaminawk mah Sithaw im ah sinh o ih phoisa, khongkha toepkung Levi acaengnawk mah, Manasseh, Ephraim hoi kanghmat Israel kaminawk boih, Judah kaminawk, Benjamin kaminawk hoi Jerusalem kaminawk khaeah kok ih phoisa to paek o.
10 de overgav Pengene til dem, der stod for Arbejdet, dem, der havde Tilsyn med HERRENS Hus; og de, der stod for Arbejdet paa HERRENS Hus, brugte dem til at udbedre og istandsætte Templet,
Angraeng imthung ih toksah kaminawk khaeah a paek o moe, nihcae mah Angraeng ih im pakhraih kami hoi im pathoep kaminawk hanah paek o.
11 idet de overgav dem til Tømrerne og Bygningsmændene til Indkøb af tilhugne Sten og Tømmer til Tværbjælker og til Bjælker i de Bygninger, Judas Konger havde ødelagt.
Judah siangpahrangnawk mah paro ih im sak haih, im pathoep haih han kangaih thingnawk, thlungnawk to qan hanah, imsahkung hoi thing aatkungnawk khaeah a paek o.
12 Folkene udførte Arbejdet samvittighedsfuldt; og Tilsynet med dem var overdraget Leviterne Jahat og Obadja af Merariterne og Zekarja og Mesjullam af Kehatiternes Sønner, for at de skulde lede dem.
Kaminawk loe oep om ah toksak o; nihcae ukkung ah Merari acaeng, Levi kami Jahath hoi Obadiah; Kohath acaeng Zekariah hoi Meshullam cae to oh o; tamoi uengh kop kalah Levi acaengnawk mah doeh toksah kaminawk to khetzawn o.
13 Og Leviterne havde Tilsyn med Lastdragerne og ledede alle dem, der havde med de forskellige Arbejder at gøre. Og af Leviterne var nogle Skrivere, Fogeder og Dørvogtere.
Nihcae loe imthung ah toksah kaminawk hoi congca toksah kaminawk boih a khetzawn o; thoemto Levi acaengnawk loe athung ah toksah angraeng, ca tarikkung hoi khongkha toepkung ah oh o.
14 Men da de tog Pengene frem, der var kommet ind til HERRENS Hus, fandt Præsten Hilkija Bogen med HERRENS Lov, som var givet ved Moses;
Angraeng im thungah sinh o ih phoisa to lak o naah, Mosi khaeah paek ih Angraeng ih kaalok cabu to qaima Hilkiah mah hnuk.
15 og Hilkija tog til Orde og sagde til Statsskriveren Sjafan: »Jeg har fundet Lovbogen i HERRENS Hus!« Og Hilkija gav Sjafan Bogen,
Hilkiah mah ca tarikkung Shaphan khaeah, Angraeng ih im thungah kaalok cabu ka hnuk boeh, tiah a naa. Hilkiah mah Shaphan khaeah paek.
16 og Sjafan bragte Bogen til Kongen og aflagde der hos Beretning for ham, idet han sagde: »Alt, hvad dine Trælle er sat til, udfører de;
Shaphan mah cabu to siangpahrang khaeah sinh moe, anih khaeah, Sak han na paek ih hmuennawk to na tamnanawk mah sak o boih boeh.
17 de har taget de Penge frem, der fandtes i HERRENS Hus, og givet dem til Tilsynsmændene og dem, der staar for Arbejdet.«
Angraeng im ah a hnuk o ih phoisa to nawnto a suek o moe, ukkungnawk hoi toksahkungnawk khaeah pakuem o sak boeh, tiah a naa.
18 Derpaa gav Statsskriveren Sjafan Kongen den Meddelelse: »Præsten Hilkija gav mig en Bog.« Og Sjafan læste op af den for Kongen.
To pacoengah ca tarikkung Shaphan mah siangpahrang khaeah, Qaima Hilkiah mah cabu maeto ang paek, tiah a naa. Siangpahrang hmaa ah to cabu to kroek pae.
19 Men da Kongen hørte, hvad der stod i Loven, sønderrev han sine Klæder;
Siangpahrang mah kaalok cabu thung ih lok to thaih naah, angmah ih kahni to asih.
20 og Kongen bød Hilkija, Ahikam. Sjafans Søn, Abdon, Mikas Søn, Statsskriveren Sjafan og Kongens Tjener Asaja:
Siangpahrang mah, Hilkiah, Shaphan capa Ahikam, Mikah capa Abdon, ca tarikkung Shaphan hoi siangpahrang ih tamna Asiah khaeah,
21 »Gaa hen og raadspørg HERREN paa mine Vegne og paa deres, som er blevet tilovers i Israel og Juda, om Indholdet af denne Bog, der er fundet; thi stor er Vreden, der er blusset op hos HERREN imod os, fordi vore Fædre ikke adlød HERRENS Ord og handlede nøje efter, hvad der staar skrevet i denne Bog!«
aicae ampanawk loe Angraeng ih lok tahngai o ai, hae cabu thungah tarik ih Angraeng ih lok to pazui o ai pongah, Angraeng Sithaw loe aicae nuiah paroeai palungphui tih boeh, to pongah caeh oh loe, a hnuk o ih Sithaw lok cabu kawng pongah, timaw ka sak o han, tiah kai hanah maw, Israel hoi Judah prae ih anghmat kaminawk hanah maw, Angraeng khaeah lokdueng oh, tiah a naa.
22 Hilkija og de andre, Kongen sendte af Sted, gik da hen og talte derom med Profetinden Hulda, som var gift med Sjallum, Opsynsmanden over Tøjet, en Søn af Hasras Søn Tokhat, og som boede i Jerusalem i den nye Bydel.
Siangpahrang mah patoeh ih kaminawk loe Hasrah capa Tikvath, Tikvath capa Shallum ih zu tahmaa nongpata Huldah hoiah lok aram hanah, Hilkiah hoi nawnto caeh o; prophet nongpata ih sava loe Shallum, anih loe siangpahrang ih khukbuen khenzawnkung ahg oh (anih loe Jerusalem vangpui aluek bangah oh: ) nihcae loe to prophet nongpata hoiah lok aram o.
23 Hun sagde til dem: »Saa siger HERREN, Israels Gud: Sig til den Mand, der sendte eder til mig:
Tahmaa nongpata mah nihcae khaeah, Israel Angraeng Sithaw mah, Nang khaeah ang patoeh o ih kaminawk khaeah, hae tiah lokthui pae ah, tiah ang naa.
24 Saa siger HERREN: Se, jeg vil bringe Ulykke over dette Sted og dets Indbyggere, alle de Forbandelser, der er optegnet i den Bog, som er læst op for Judas Konge,
Angraeng mah, Khenah, hae ahmuen hoi hae hmuen ah kaom kaminawk khaeah kasae raihaih ka phaksak han; Judah siangpahrang hmaa ah kroek pae o ih cabu thungah kaom tangoenghaih doeh ka phaksak han;
25 til Straf for at de har forladt mig og tændt Offerild for andre Guder, saa de krænkede mig med alt deres Hænders Værk, og min Vrede vil blusse op mod dette Sted uden at slukkes!
nihcae loe kai ang pahnawt o moe, kalah sithawnawk khaeah hmuihoih to thlaek o; angmacae ban hoiah sak o ih hmuennawk hoiah nihcae mah kai palung ang phui o sak boeh; to pongah kadueh thai ai, palung ka phuihaih hae ahmuen ah ka kraih han, tiah a thuih.
26 Men til Judas Konge, der sendte eder for at raadspørge HERREN, skal I sige saaledes: Saa siger HERREN, Israels Gud: De Ord, du har hørt, staar fast;
Angraeng khae hnik hanah nangcae patoehkung, Judah siangpahrang mah thaih ih cabu thung ih lok baktih toengah, siangpahrang khaeah Israel Angraeng Sithaw mah hae tiah thuih, tiah thui pae oh;
27 men efterdi dit Hjerte bøjede sig og du ydmygede dig for Gud, da du hørte hans Ord mod dette Sted og dets Indbyggere, og efterdi du ydmygede dig for mit Aasyn og sønderrev, dine Klæder og græd for mit Aasyn, saa har ogsaa jeg hørt dig, lyder det fra HERREN!
hae ahmuen hoi hae ahmuen ah khosah kaminawk hanah acoe paekhaih lok na thaih naah, poeknaemhaih palungthin to na tawnh moe, Sithaw hmaa ah poek pahnaemhaih hoiah na khukbuen na sih pacoengah, ka hmaa ah na qah pongah, na lok to kang tahngaih pae, tiah Angraeng mah thuih.
28 Saa vil jeg da lade dig samles til dine Fædre, og du skal samles til dem i Fred i din Grav, uden at dine Øjne faar al den Ulykke at se, som jeg vil bringe over dette Sted og dets Beboere!« Det Svar bragte de til Kongen.
Khenah, vaihi nam panawk khaeah kang haksak han boeh, nang loe kamong ah taprong thungah na caeh tih; hae ahmuen hoi hae ah khosah kaminawk nuiah ka phaksak han ih kasae hmuennawk boih to na mik hoiah na hnu mak ai, tiah a naa. Nihcae mah to lok to siangpahrang khaeah sin pae o let.
29 Da sendte Kongen Bud og lod alle Judas og Jerusalems Ældste kalde sammen.
To pacoengah siangpahrang mah Judah hoi Jerusalem ih kacoehtanawk boih to kawk moe,
30 Derpaa gik Kongen op i HERRENS Hus, fulgt af alle Judas Mænd og Jerusalems Indbyggere, Præsterne, Leviterne og alt Folket, store og smaa, og han forelæste dem alt, hvad der stod i Pagtsbogen, som var fundet i HERRENS Hus.
siangpahrang loe Judah prae ih kaminawk, Jerusalem ih kaminawk, qaimanawk, Levinawk, kathoeng kalen kaminawk boih hoi nawnto, im thungah caeh o tahang, Angraeng im ah hnuk o ih lokkamhaih cabu thung ih loknawk boih to nihcae mah thaih o hanah Josiah mah kroek pae.
31 Derpaa stillede Kongen sig paa sin Plads og sluttede Pagt for HERRENS Aasyn om, at de skulde holde sig til HERREN og holde hans Bud, Vidnesbyrd og Anordninger af hele deres Hjerte og hele deres Sjæl, for at han kunde opfylde Pagtens Ord, dem, der var skrevet i denne Bog.
Siangpahrang mah Angraeng to pakrong moe, a paek ih loknawk to pazui moe, a thuih ih loknawk hoi patukhaihnawk to poekhaih palungthin boih hoi pazui pacoengah, hae cabu thungah tarik ih lokkamhaih loknawk to pazui boih han, tiah angmah ih ahmuen ah angdoet hoiah Angraeng hmaa ah lokkamhaih to a sak.
32 Og han lod alle dem, der var til Stede i Jerusalem, indgaa Pagten; og Jerusalems Indbyggere handlede efter Guds, deres Fædres Guds, Pagt.
Jerusalem vangpui hoi Benjamin prae ah kaom kaminawk boih mah, to lokkamhaih to pazui hanah thuih o. Jerusalem ah kaom kaminawk loe ampanawk ih Sithaw lokkamhaih baktih toengah sak o.
33 Derpaa fjernede Josias alle Vederstyggelighederne fra alle de Landsdele, der tilhørte Israeliterne, og sørgede for, at enhver i Israel dyrkede HERREN deres Gud. Saa længe han levede, veg de ikke fra HERREN, deres Fædres Gud.
Panuet thok krangnawk to Josiah mah Israel prae thung boih hoiah takhoe king; Israel prae thung ih kaminawk boih angmacae Angraeng Sithaw ih tok to a saksak. Nihcae loe hing thung angmacae ampanawk ih Angraeng Sithaw ih loklam to amkhraeng o taak ai.

< Anden Krønikebog 34 >