< Anden Krønikebog 33 >
1 Manasse var tolv Aar gammel, da han blev Konge, og han herskede fem og halvtredsindstyve Aar i Jerusalem.
Naʻe hongofulu taʻu mo e taʻu ʻe ua ʻae motuʻa ʻo Manase ʻi heʻene kamata pule, pea naʻe pule ia ʻi Selūsalema ʻi he taʻu ʻe nimangofulu mo e taʻu ʻe nima.
2 Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENS Øjne, og efterlignede de Folkeslags Vederstyggeligheder, som HERREN havde drevet bort foran Israeliterne.
Ka naʻe fai ʻe ia ʻaia naʻe kovi ʻi he ʻao ʻo Sihova, ʻo hangē ko e ngaahi angakovi ʻoe hiteni ʻaia naʻe kapusi ʻe Sihova mei he ʻao ʻoe fānau ʻa ʻIsileli.
3 Han byggede atter de Offerhøje, som hans Fader Ezekias havde nedrevet, rejste Altre for Ba'alerne, lavede Asjerastøtter og tilbad hele Himmelens Hær og dyrkede dem.
He naʻa ne toe langaʻi ʻae ngaahi potu māʻolunga, ʻaia naʻe holoki hifo ʻe heʻene tamai ko Hesekaia, ʻo ne fokotuʻu ʻae ngaahi feilaulauʻanga kia Peali, ʻo ne ngaohi ʻae ngaahi vao tapu, pea lotu ia ki he meʻa kotoa pē ʻoe langi, pea ne tauhi ki ai.
4 Og han byggede Altre i HERRENS Hus, om hvilket HERREN havde sagt: »I Jerusalem skal mit Navn være til evig Tid.«
Pea naʻa ne langa ʻae ngaahi feilaulauʻanga ʻi he fale ʻo Sihova, ʻaia naʻe folofola ki ai ʻe Sihova, ʻE tuʻu hoku hingoa ʻi Selūsalema ʻo taʻengata.
5 Og han byggede Altre for hele Himmelens Hær i begge HERRENS Hus's Forgaarde.
Pea naʻa ne langa ʻae ngaahi feilaulauʻanga ki he meʻa kotoa pē ʻoe langi ʻi he loto ʻā e ua ʻoe fale ʻo Sihova.
6 Han lod sine Sønner gaa igennem Ilden i Hinnoms Søns Dal, drev Trolddom og tog Varsler, drev hemmelige Kunster og ansatte Dødemanere og Sandsigere; han gjorde meget, som var ondt i HERRENS Øjne, og krænkede ham.
Pea naʻa ne pule ʻe ia ke ʻalu ʻene fānau ʻo ʻasi ʻi he afi ʻi he teleʻa ʻoe foha ʻo Henomi: pea naʻa ne tokanga foki ki he ngaahi kuonga, pea ne fai ʻae hū fakatēvolo, pea fai ʻae tuki fakatēvolo pea naʻe kaumeʻa ia ki he laumālie kovi, pea ki he kau kikite loi: naʻa ne fai ʻae kovi lahi ʻi he ʻao ʻo Sihova, ke fakatupu ai ʻae houhau kiate ia.
7 Det Gudebillede, han lod lave, opstillede han i Guds Hus, om hvilket Gud havde sagt til David og hans Søn Salomo: »I dette Hus og i Jerusalem, som jeg har udvalgt af alle Israels Stammer, vil jeg stedfæste mit Navn til evig Tid;
Pea naʻe fokotuʻu ʻe ia ʻae tamapua naʻe tongi, ko e ʻotua loi naʻa ne ngaohi, ʻi he fale ʻoe ʻOtua, ʻaia naʻe folofola ai ʻae ʻOtua kia Tevita pea mo Solomone ko hono foha, “Te u tuku hoku hingoa ʻi he fale ni, pea ʻi Selūsalema ʻaia kuo u fili ʻi he ʻao ʻoe ngaahi faʻahinga kotoa pē ʻo ʻIsileli ke taʻengata:
8 og jeg vil ikke mere fjerne Israels Fod fra det Land, jeg gav deres Fædre, dog kun paa det Vilkaar, at de omhyggeligt overholder alt, hvad jeg har paalagt dem, hele Loven, Anordningerne og Lovbudene, som de fik ved Moses, «
pea ʻe ʻikai te u toe hiki ʻae vaʻe ʻo ʻIsileli mei he fonua ʻaia naʻaku tuʻutuʻuni moʻo hoʻomou ngaahi tamai: ʻo kapau te nau tokanga ke fai ʻaia kotoa pē naʻaku fekau kiate kinautolu, ʻo fakatatau ki he fono kotoa mo e ngaahi tuʻutuʻuni, mo e ngaahi fakamaau ʻi he nima ʻo Mōsese.”
9 Men Manasse forførte Juda og Jerusalems Indbyggere til at handle værre end de Folkeslag, HERREN havde udryddet for Israeliterne.
Ko ia naʻe pule ʻe Manase kia Siuta mo e kakai ʻo Selūsalema ke nau hē, pea ke nau fai kovi lahi hake ʻi he hiteni, ʻaia naʻe fakaʻauha ʻe Sihova mei he ʻao ʻoe fānau ʻa ʻIsileli.
10 Da talede HERREN Manasse og hans Folk til, men de ænsede det ikke.
Pea naʻe folofola ʻa Sihova kia Manase, pea mo ʻene kakai: ka naʻe ʻikai te nau fie tokanga.
11 Saa førte HERREN Assyrerkongens Hærførere mod dem, og de fangede Manasse med Kroge, lagde ham i Kobberlænker og førte ham til Babel.
Ko ia naʻe ʻomi ai ʻe Sihova kiate kinautolu ʻae ngaahi ʻeiki ʻoe tau ʻoe tuʻi ʻo ʻAsilia, ʻaia naʻa nau puke ʻa Manase ʻi he ngaahi talaʻi ʻakau, pea haʻi ʻaki ia ʻae ngaahi meʻa haʻi, pea ʻave ia ki Papilone.
12 Men da han var i Nød, bad han HERREN sin Gud om Naade og ydmygede sig dybt for sine Fædres Gud.
Pea kuo moʻua ia ʻi he mamahi, naʻa ne hū ai kia Sihova, ko hono ʻOtua, ʻo ne fakavaivai lahi ia ʻi he ʻao ʻoe ʻOtua ʻo ʻene ngaahi tamai,
13 Og da han bad til ham, bønhørte han ham; han hørte hans Bøn og bragte ham tilbage til Jerusalem til hans Kongedømme; da indsaa Manasse, at HERREN er Gud.
Pea naʻe lotu ia kiate ia: pea naʻa ne talia ʻe ia ia, ʻo tokangaʻi ʻene lotu fakakolekole, pea ne toe ʻomi ia ki Selūsalema ki hono puleʻanga. Pea naʻe toki ʻilo ai ʻe Manase ko Sihova ko ia ko e ʻOtua.
14 Senere byggede han en ydre Mur ved Davidsbyen vesten for Gihon i Dalen og hen imod Fiskeporten, saa at den omsluttede Ofel; og han byggede den meget høj. I alle de befæstede Byer i Juda ansatte han Hærførere.
Pea hili ʻae meʻa ni naʻa ne langa ʻae ʻā maka ʻi tuaʻā ʻi he Kolo ʻo Tevita, ʻi he potu lulunga ʻo Kihoni, ʻi he toafa, ʻio, ʻo hoko atu ki he matapā ika, ʻo ʻalu fakatakamilo ʻi Ofili, ʻo ne fokotuʻu hake ia ke māʻolunga ʻaupito: pea naʻe fakanofo ʻae ngaahi ʻeikitau ʻi he ngaahi kolo tau kotoa pē ʻo Siuta.
15 Han fjernede de fremmede Guder og Gudebilledet fra HERRENS Hus og alle de Altre, han havde bygget paa Tempelbjerget og i Jerusalem, og kastede dem uden for Byen.
Pea naʻe ʻave mei ai ʻe ia ʻae ngaahi ʻotua kehe, pea mo e ʻotua loi mei he fale ʻo Sihova, pea mo e ngaahi feilaulauʻanga ʻaia naʻa ne langa ʻi he moʻunga ʻoe fale ʻo Sihova, pea ʻi Selūsalema, ʻo ne lī ia kituaʻā mei he kolo.
16 Og han istandsatte HERRENS Alter og ofrede Tak— og Lovprisningsofre derpaa; og han bød Juda at dyrke HERREN, Israels Gud.
Pea naʻe toe ngaohi ʻe ia ʻo fakalelei ʻae feilaulauʻanga ʻo Sihova, pea ne feilaulau ki ai ʻae ngaahi feilaulau fakamelino, mo e ngaahi feilaulau fakafetaʻi, pea ne fekau ki Siuta ke tauhi ʻa Sihova ko e ʻOtua ʻo ʻIsileli.
17 Men Folket vedblev at ofre paa Offerhøjene, dog kun til HERREN deres Gud.
Ka naʻe kei fai feilaulau ʻae kakai ʻi he ngaahi potu māʻolunga, ka [naʻe fai ia ]kia Sihova pe ko honau ʻOtua.
18 Hvad der ellers er at fortælle om Manasse, hans Bøn til sin Gud og de Seeres Ord, som talte til ham i HERRENS, Israels Guds, Navn, staar jo optegnet i Israels Kongers Krønike;
Pea ko hono toe ʻoe ngāue ʻa Manase, mo ʻene lotu ki hono ʻOtua, mo e ngaahi lea ʻae kau kikite ʻaia naʻa nau lea ʻaki kiate ia ʻi he huafa ʻo Sihova ko e ʻOtua ʻo ʻIsileli, vakai, kuo tohi ia ʻi he tohi ʻoe ngaahi tuʻi ʻo ʻIsileli.
19 hans Bøn og Bønhørelse, al hans Synd og Troløshed og de Steder, hvor han opførte Offerhøje og opstillede Asjerastøtter og Gudebilleder, før han ydmygede sig, staar jo optegnet i Seernes Krønike.
Pea ko ʻene lotu foki, mo hono talia loto ʻofa ʻe he ʻOtua, mo ʻene angahala kotoa pē, mo ʻene fai hala, mo e ngaahi potu naʻa ne langa ai ʻae ngaahi potu māʻolunga, pea fokotuʻu ai ʻae ngaahi vao tapu, mo e ngaahi meʻa fakatātā, ʻi he teʻeki fakavaivaiʻi ia: vakai kuo tohi ia ʻi he ngaahi lea ʻae kau kikite.
20 Saa lagde Manasse sig til Hvile hos sine Fædre, og man jordede ham i Haven ved hans Hus; og hans Søn Amon blev Konge i hans Sted.
Pea naʻe mohe ʻa Manase mo ʻene ngaahi tamai, pea naʻa nau tanu ia ʻi hono fale ʻoʻona: pea naʻe fetongi ia ʻi he pule ʻe hono foha ko ʻAmoni.
21 Amon var to og tyve Aar gammel, da han blev Konge, og han herskede to Aar i Jerusalem.
Naʻe uofulu taʻu mo e taʻu ʻe ua ʻa ʻAmoni ʻi heʻene kamata pule, pea naʻe pule ia ʻi he taʻu ʻe ua ʻi Selūsalema.
22 Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENS Øjne, ligesom hans Fader Manasse, og Amon ofrede til alle de Gudebilleder, hans Fader Manasse havde ladet lave, og dyrkede dem.
Ka naʻe fai ʻe ia ʻaia naʻe kovi ʻi he ʻao ʻo Sihova, ʻo hangē ko ia naʻe fai ʻe Manase ko ʻene tamai: he naʻe feilaulau ʻa ʻAmoni ki he ngaahi meʻa fakatātā kotoa pē, ʻaia naʻe tātā mo ngaohi ʻe Manase ko ʻene tamai, ʻo ne tauhi ki ai:
23 Han ydmygede sig ikke for HERRENS Aasyn, som hans Fader Manasse havde gjort, men Amon dyngede Skyld paa Skyld.
Pea naʻe ʻikai te ne fakavaivai ia ʻi he ʻao ʻo Sihova, ʻo hangē ko hono fakavaivai ia ʻe Manase ko ʻene tamai: ka naʻe fakaʻaʻau ki muʻa pe ʻa ʻAmoni ʻi he fai hala.
24 Hans Tjenere sammensvor sig imod ham og dræbte ham i hans Hus;
Pea naʻe alea fakataha ʻa ʻene kau tamaioʻeiki ʻo lapasi pea tāmateʻi ia ʻi hono fale ʻoʻona.
25 men Folket fra Landet dræbte alle dem, der havde sammensvoret sig imod Kong Amon, og gjorde hans Søn Josias til Konge i hans Sted.
Ka naʻe tāmateʻi ʻe he kakai ʻoe fonua, ʻakinautolu kotoa pē naʻe fakataha ʻo lapa ki he tuʻi ko ʻAmoni: pea naʻe fakanofo ʻe he kakai ʻoe fonua ʻa hono foha ko Sosaia ke tuʻi ko hono fetongi ia.