Anden Krønikebog 33
1 Manasse var tolv Aar gammel, da han blev Konge, og han herskede fem og halvtredsindstyve Aar i Jerusalem.
HE umikumamalua na makahiki o Manase i kona wa i alii ai, a noho alii iho la ia i na makahiki he kanalimakumamalima ma Ierusalema.
2 Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENS Øjne, og efterlignede de Folkeslags Vederstyggeligheder, som HERREN havde drevet bort foran Israeliterne.
A hana ino ia imua o Iehova e like me na mea hoopailua o na lahuikanaka a Iehova i kipaku aku ai imua o ka Iseraela.
3 Han byggede atter de Offerhøje, som hans Fader Ezekias havde nedrevet, rejste Altre for Ba'alerne, lavede Asjerastøtter og tilbad hele Himmelens Hær og dyrkede dem.
Noho oia a kukulu hou iho la i na wahi kiekie a Hezekia kona makua i wawahi ai, a kukulu hoi i na kuahu no Baala, a hana i na kii no Asetarota, a kulou ilalo imua o ko ke aouli a pau, a hookauwa aku na ia mau mea.
4 Og han byggede Altre i HERRENS Hus, om hvilket HERREN havde sagt: »I Jerusalem skal mit Navn være til evig Tid.«
Kukulu no hoi ia i na kuahu iloko o ka hale o Iehova kahi a Iehova i olelo ai, Aia mau loa ko'u inoa ma Ierusalema.
5 Og han byggede Altre for hele Himmelens Hær i begge HERRENS Hus's Forgaarde.
A kukulu ia i na kuahu no ko ke aouli a pau maloko o na pa elua o ka hale o Iehova.
6 Han lod sine Sønner gaa igennem Ilden i Hinnoms Søns Dal, drev Trolddom og tog Varsler, drev hemmelige Kunster og ansatte Dødemanere og Sandsigere; han gjorde meget, som var ondt i HERRENS Øjne, og krænkede ham.
A hoohele oia i kana mau keiki iwaena konu o ke ahi, ma ke awawa o ke keiki a Hinoma; a lilo oia i mea nana i ke ao, a i mea nana i na moo, a i mea kilo, a launa oia me na uhane ino a me na kupua; pela oia i hana ino nui aku ai imua o Iehova e hoonaukiuki aku ia ia.
7 Det Gudebillede, han lod lave, opstillede han i Guds Hus, om hvilket Gud havde sagt til David og hans Søn Salomo: »I dette Hus og i Jerusalem, som jeg har udvalgt af alle Israels Stammer, vil jeg stedfæste mit Navn til evig Tid;
A hoonoho ia i kii i kalaiia, ka mea ana i hana'i, iloko o ka hale o ke Akua, kahi a ke Akua i olelo mai ai ia Davida, a ia Solomona kana keiki, Iloko o keia hale, a ma Ierusalema, o kahi ia a'u i wae ai mawaena o na ohana a pau a Iseraela, a malaila au e waiho mau loa ai i ko'u inoa:
8 og jeg vil ikke mere fjerne Israels Fod fra det Land, jeg gav deres Fædre, dog kun paa det Vilkaar, at de omhyggeligt overholder alt, hvad jeg har paalagt dem, hele Loven, Anordningerne og Lovbudene, som de fik ved Moses, «
Aole au e kipaku hou aku i na wawae o ka Iseraela mai ka aina aku a'u i hoonoho ai i ko oukou poe kupuna, ke malama lakou e hana i na mea a pau a'u i kauoha aku ai, a me ke kanawai a pau, a me na olelo kupaa, a me na oihana i haawiia mai ma ka lima o Mose.
9 Men Manasse forførte Juda og Jerusalems Indbyggere til at handle værre end de Folkeslag, HERREN havde udryddet for Israeliterne.
Pela i alakai hewa aku ai o Manase i ka Iuda, a me ko Ierusalema e hana i ka hewa, i oi aku i ko na lahuikanaka a Iehova i luku ai imua o na mamo o ka Iseraela.
10 Da talede HERREN Manasse og hans Folk til, men de ænsede det ikke.
Olelo mai o Iehova ia Manase a me kona poe kanaka; aole hoi lakou i hoolohe.
11 Saa førte HERREN Assyrerkongens Hærførere mod dem, og de fangede Manasse med Kroge, lagde ham i Kobberlænker og førte ham til Babel.
Alaila, alakai ku e mai la o Iehova i na luna o ka poe koa no ke alii o Asuria, a hoopaa lakou ia Manase i na lou, a hana paa ia ia i na kupee keleawe, a lawe aku ia ia i Babulona.
12 Men da han var i Nød, bad han HERREN sin Gud om Naade og ydmygede sig dybt for sine Fædres Gud.
A i kona popilikia, noi aku oia ia Iehova i kona Akua, a hoohaahaa nui ia ia iho imua i ke alo o ke Akua o kona poe kupuna.
13 Og da han bad til ham, bønhørte han ham; han hørte hans Bøn og bragte ham tilbage til Jerusalem til hans Kongedømme; da indsaa Manasse, at HERREN er Gud.
A pule aku oia ia ia; a maliu mai no kela ia ia, a hoolohe mai oia i kona noi ana, a hoihoi hou ia ia i kona aupuni i Ierusalema. Alaila, ike o Manase o Iehova oia ke Akua.
14 Senere byggede han en ydre Mur ved Davidsbyen vesten for Gihon i Dalen og hen imod Fiskeporten, saa at den omsluttede Ofel; og han byggede den meget høj. I alle de befæstede Byer i Juda ansatte han Hærførere.
A mahope iho, uhau iho la ia i ka pa mawaho o ke kulanakauhale o Davida, ma ke komohana o Gihona, ma ke awawa kahi e komo ai iloko o ka puka-ia a puni o Opela, a hookiekie loa ia mea; hoonoho oia i na lunakoa iloko o na kulanakauhale o Iuda a pau i paa i ka pa.
15 Han fjernede de fremmede Guder og Gudebilledet fra HERRENS Hus og alle de Altre, han havde bygget paa Tempelbjerget og i Jerusalem, og kastede dem uden for Byen.
A lawe aku oia i na akua e, a me ke kii mailoko aku o ka hale o Iehova, a me na kuahu ana i kukulu ai ma ka mauna o ka hale o Iehova, a ma Ierusalema; a hoolei aku oia ia mau mea mawaho o ke kulanakauhale.
16 Og han istandsatte HERRENS Alter og ofrede Tak— og Lovprisningsofre derpaa; og han bød Juda at dyrke HERREN, Israels Gud.
A kukulu oia i ke kuahu no Iehova, a mohai ia maluna olaila i na mohai aloha, a me ka mohai hoomaikai aku, a kauoha ia i ka Iuda, e hookauwa na Iehova ke Akua o ka Iseraela.
17 Men Folket vedblev at ofre paa Offerhøjene, dog kun til HERREN deres Gud.
Aka, mohai na kanaka ma na wahi kiekie, ia Iehova no nae ko lakou Akua.
18 Hvad der ellers er at fortælle om Manasse, hans Bøn til sin Gud og de Seeres Ord, som talte til ham i HERRENS, Israels Guds, Navn, staar jo optegnet i Israels Kongers Krønike;
A o na mea i koe a Manase i hana'i, a me kana pule i kona Akua, a me na olelo a ka poe kaula i olelo mai ai ia ia, ma ka inoa o Iehova ke Akua o ka Iseraela, aia no ia mau mea ma na olelo no na'lii o Iseraela.
19 hans Bøn og Bønhørelse, al hans Synd og Troløshed og de Steder, hvor han opførte Offerhøje og opstillede Asjerastøtter og Gudebilleder, før han ydmygede sig, staar jo optegnet i Seernes Krønike.
O kana pule a me ko ke Akua maliu ana mai ia ia, a me kona hewa a pau, a me kona lawehala, a me na wahi, kahi ana i kukulu ai i mau wahi kiekie, a me na kii no Asetarota, a me na kii e ae ana i hana'i mamua o kona hoohaahaaia'na; aia hoi ua kakauia ia mau mea ma na olelo a ka poe kaula.
20 Saa lagde Manasse sig til Hvile hos sine Fædre, og man jordede ham i Haven ved hans Hus; og hans Søn Amon blev Konge i hans Sted.
A hiamoe o Manase me kona poe kupuna, a kanu lakou ia ia ma kona hale iho; a noho alii iho la o Amona kana keiki mahope ona.
21 Amon var to og tyve Aar gammel, da han blev Konge, og han herskede to Aar i Jerusalem.
He iwakaluakumamalua makahiki o Amona i kona wa i noho alii ai, a noho alii iho la ia i elua makahiki ma Ierusalema.
22 Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENS Øjne, ligesom hans Fader Manasse, og Amon ofrede til alle de Gudebilleder, hans Fader Manasse havde ladet lave, og dyrkede dem.
Hana ino ia imua o Iehova e like me ka mea a Manase a kona makuakane i hana'i. A mohai o Amona i na kii a pau a Manase a kona makuakane i hana'i, a hookauwa aku la na lakou.
23 Han ydmygede sig ikke for HERRENS Aasyn, som hans Fader Manasse havde gjort, men Amon dyngede Skyld paa Skyld.
Aole hoi i hoohaahaa ia ia ia iho imua o Iehova e like me ka hoohaahaa ana o Manase o kona makuakane. Aka, o ua Amona nei, mahuahua mau no kona lawehala ana.
24 Hans Tjenere sammensvor sig imod ham og dræbte ham i hans Hus;
A hui ku e mai la kana poe kauwa ia ia, a pepehi iho la ia ia iloko o kona hale.
25 men Folket fra Landet dræbte alle dem, der havde sammensvoret sig imod Kong Amon, og gjorde hans Søn Josias til Konge i hans Sted.
Alaila, pepehi na kanaka o ka aina i ka poe i hui ku e i ke alii, ia Amona, a hooalii iho la na kanaka o ka aina ia Iosia kana keiki ma kona hakahaka.
