Anden Krønikebog 32

1 Efter disse Tildragelser og disse Vidnesbyrd om Troskab kom Assyrerkongen Sankerib og rykkede ind i Juda og belejrede de befæstede Byer i det Øjemed at bemægtige sig dem.

Hezekiah loe hmuennawk boih kacakah sak pacoengah, Assyria siangpahrang Senakherib mah Judah prae to tuk hanah a caeh; sipae hoi thungh ih vangpuinawk to ka tuh pazawk tih, tiah poek pongah anih mah vangpui to takui.

2 Da Ezekias saa, at Sankerib kom, og at han havde i Sinde at angribe Jerusalem,

Jerusalem tuk hanah, Senakherib angzoh boeh, tiah Hezekiah mah panoek naah,

3 raadførte han sig med sine Hærførere og tapre Folk om at stoppe for Vandet i Kilderne uden for Byen, og de tilsagde ham deres Hjælp.

angmah ih angraengnawk hoi misatuh angraengnawk khaeah, vangpui tasa bang ih tuipuek to khah khoep hanah lokram o, nihcae mah Hezekiah to abomh o.

4 Saa samledes en Mængde Folk, og de stoppede for alle Kilderne og for Bækken, som løber midt igennem Landet, idet man sagde: »Hvorfor skulde Assyrerkongerne finde rigeligt Vand, naar de kommer?«

Paroeai kaminawk nawnto amkhueng o moe, Assyria siangpahrangnawk angzoh o naah, pop parai tui to a hnuk o han ai ah, prae thungah kalong tuipueknawk hoi vacongtanawk to pakaa khoep si, tiah a thuih o.

5 Derpaa tog han Mod til sig og byggede Muren op, overalt hvor den var brudt ned, og byggede Taarne paa den, og han byggede den anden Mur udenfor og befæstede Millo i Davidsbyen og lod lave en Mængde Kastevaaben og Skjolde.

Hezekiah loe angmah hoi angmah to thacaksak moe, kamro sipaenawk boih to pakhraih; misatoephaih imsangnawk to a sak moe, kaom tangcae sipae pacoengah tasa bangah kalah sipae maeto a sak let; David vangpui ah Millo, tiah kawk ih misa abuephaih ahmuen to kacakah sak pacoengah, kalii hoi misa angvaenghaih aphawnawk doeh a sak.

6 Tillige indsatte han Hærførere over Krigsfolket, samlede dem om sig paa den aabne Plads ved Byporten og talte opmuntrende Ord til dem og sagde:

Kaminawk uk hanah misatuh angraengnawk to a suek moe, vangpui akunhaih khongkha longhmaa ah amkhuengsak pacoengah, nihcae khaeah thapaekhaih lok a thuih pae.

7 »Vær frimodige og stærke; frygt ikke og forfærdes ikke for Assyrerkongen og hele den Menneskemængde, han har med sig; thi en større er med os end med ham!

Na thacak o sak ah loe, misahoih oh; Assyria siangpahrang hoi anih ih pop parai misatuh kaminawk to zii o hmah, tha doeh sae o sak hmah; anih khaeah kaom kami pongah loe aicae khaeah kaom to pop kue.

8 Med ham er en Arm at Kød, men med os er HERREN vor Gud, der vil hjælpe os og føre vore Krige!« Og Folket satte sin Lid til Kong Ezekias af Judas Ord.

Nihcae loe bantha cakhaih khue ni tawnh o; toe aicae khaeah loe aicae to abomh moe, aicae ih misa tuk hanah, aicae ih Angraeng Sithaw to a tawnh o, tiah a naa. Judah siangpahrang Hezekiah mah thuih ih lok pongah kaminawk loe tha oh o.

9 Derefter sendte Assyrerkongen Sankerib, der selv med hele sin Krigsmagt laa foran Lakisj, sine. Tjenere til Kong Ezekias af Juda og alle Judæerne i Jerusalem og lod sige:

Hae hmuen oh pacoengah, Assyria siangpahrang Senakherib ih misatuh kaminawk mah Lakhish vangpui to takui o; a tamnanawk loe Jerusalem vangpui, Judah siangpahrang Hezekiah hoi to ah kaom Judah kaminawk boih khaeah patoeh moe,

10 »Saaledes siger Assyrerkongen Sankerib: Hvad er det, I fortrøster eder til, nu I sidder indesluttet i Jerusalem?

Assyria siangpahrang Senakherib mah, Nangcae loe mi maw nang oep o moe, takui khoep ih Jerusalem vangpui thungah patang na khang o?

11 Mon ikke Ezekias lokker eder til at dø af Hunger og Tørst, naar han siger: HERREN vor Gud vil frelse os af Assyrerkongens Haand!

Hezekiah mah, Aicae Angraeng Sithaw mah Assyria siangpahrang ban thung hoiah na loisak tih, tiah zok kamthlam, tui kanghae ah dueksak han ih ang zoek o na ai maw?

12 Har ikke samme Ezekias skaffet hans Offerhøje og Altre bort og sagt til Juda og Jerusalem: Kun foran et eneste Alter maa I tilbede, og paa det skal I tænde Offerild!

Hezekiah loe angmah ih hmuensang hoi hmaicamnawk to lak ving moe, Judahnawk hoi Jerusalem kaminawk khaeah, Hmaicam maeto hmaa khue ah Sithaw to bok oh, to hmaicam nuiah hmuihoih to thlaek oh, tiah ang thuih o na ai maw?

13 Ved I ikke, hvad jeg og mine Fædre har gjort ved alle Landenes Folkeslag? Mon Landenes Folks Guder kunde frelse deres Land af min Haand?

Kai hoi kam panawk mah prae kalah kaminawk nuiah sak ih hmuennawk to na panoek o ai maw? Kalah prae ih sithawnawk mah, ka ban thung hoiah angmacae ih kaminawk to loih o sak vai maw?

14 Hvilken af alle de Guder, som dyrkedes af disse Folk, paa hvilke mine Fædre lagde Band, har kunnet frelse sit Folk af min Haand? Og saa skulde eders Gud kunne frelse eder af min Haand!

Kam panawk mah phraek ih kalah praenawk ih sithawnawk thungah, kawbaktih sithaw maw ka ban thung hoiah angmah ih prae to loisak vaih? Kawbangmaw nangcae ih sithaw mah ka ban thung hoiah nangcae to loisak thai tih?

15 Lad derfor ikke Ezekias vildlede eder og lokke eder paa den Maade! Tro ham ikke, thi ikke et eneste Folks eller Riges Gud har kunnet frelse sit Folk af min Haand eller af mine Fædres Haand; hvor meget mindre kan da eders Gud frelse eder af min Haand!«

Vaihi Hezekiah mah na ling o hmah nasoe loe, hae tiah loklam amkhraeng haih hmah nasoe, anih to tang o hmah; kawbaktih prae ih sithaw mah doeh ka ban hoi kam panawk ih ban thung hoiah angmacae ih kaminawk to loih o sak thai ai, nangcae ih Sithaw mah cae loe kawbangmaw ka ban thung hoiah na loih o sak tih? tiah a naa.

16 Og hans Tjenere talte endnu flere Ord mod Gud HERREN og mod hans Tjener Ezekias.

Senakherib ih tamnanawk mah Angraeng Sithaw hoi anih ih tamna Hezekiah to kasae thuih o.

17 Han skrev ogsaa et Brev for at smæde HERREN, Israels Gud, og tale imod ham; heri stod der: »Saa lidt som Landenes Folks Guder har frelst deres Folk af min Haand, skal Ezekias's Gud frelse sit Folk af min Haand!«

Senakherib mah Israel Angraeng Sithaw to kasae thuih moe, Prae kalah kaminawk ih sithawnawk mah ka ban thung hoiah angmacae kaminawk to pahlong o ai baktih toengah, Hezekiah ih Sithaw mah doeh ka ban thung hoiah angmacae ih kaminawk to pahlong mak ai, tiah ca tarik.

18 Og de raabte med høj Røst paa Judæisk til Folkene i Jerusalem, som stod paa Muren, for at indjage dem Angst og Skræk, i Haab om at kunne tage Byen.

Sipae nuiah kaom Jerusalem kaminawk to zitsak moe, raihaih paek pacoengah vangpui to lak thai hanah, tha hoi hangh moe, Hebru lok hoiah a thuih.

19 Og de talte om Jerusalems Gud paa samme Maade som om Jordens Folkeslags Guder, der er Værker af Menneskehænder!

Kami ban hoi sak ih long ah kaom prae kalah kaminawk ih sithawnawk to kasae a thuih baktih toengah, Jerusalem Sithaw doeh kasae a thuih o.

20 Derfor bad Kong Ezekias og Profeten Esajas, Amoz's Søn, og raabte til Himmelen.

Hae tiah oh pongah Hezekiah siangpahrang hoi Amos capa tahmaa Isaiah mah van khaeah lawkthuih hoi.

21 Og HERREN sendte en Engel, der tilintetgjorde alle Krigere, Høvedsmænd og Hærførere i Assyrerkongens Lejr, saa han med Spot og Spe maatte vende hjem til sit Land. Og da han gik ind i sin Guds Hus, fældede nogle af hans kødelige Frænder ham der med Sværdet.

To naah Angraeng mah van kami maeto patoeh moe, anih mah thacak misatuh kaminawk, Assyria siangpahrang ohhaih im ih, ukkungnawk hoi misatuh angraengnawk to hum king. To naah Senakherib loe azathaih hoiah angmah prae ah amlaem. Anih angmah ih sithaw imthung ah akun naah, thoemto a capanawk mah sumsen hoiah anih to hum o moe, duek.

22 Saaledes frelste HERREN Ezekias og Jerusalems Indbyggere af Assyrerkongen Sankeribs Haand og at alle andres og skaffede dem Ro paa alle Kanter.

Angraeng mah Hezekiah hoi Jerusalem ah kaom kaminawk to Assyria siangpahrang Sennakherib hoi kalah kaminawk boih ih ban thung hoiah pahlong; kalah misanawk ban thung hoiah doeh nihcae to pakaa.

23 Og mange bragte Gaver til Jerusalem til HERREN og kostbare Ting til Kong Ezekias af Juda, saa han siden blev højt anset blandt alle Hedningefolk.

Paroeai kaminawk loe Angraeng hanah Jerusalem vangpui ah hmuenmaenawk to sin o moe, Judah siangpahrang Hezekiah hanah doeh tangqumnawk to sin pae o, to na ni hoi kamtong prae kalah kaminawk boih mah Hezekiah to khingyahaih paek o.

24 Ved den Tid blev Ezekias dødssyg. Da bad han til HERREN, og han svarede ham og gav ham et Tegn.

To nathuem ah Hezekiah loe ngannat moe, duek hanah oh sut; anih loe Angraeng khaeah lawkthuih, to naah Angraeng mah ngan na tui let tih, tiah angmathaih maeto paek.

25 Men Ezekias gengældte ikke den Velgerning, der var vist ham; hans Hjerte blev hovmodigt, og derfor kom der Vrede over ham og over Juda og Jerusalem.

Toe Hezekiah loe poekhaih palungthin paroeai sang, anih hanah Angraeng mah sak pae ih hmuennawk nuiah kawnhaih lawkthuih han koeh ai; to pongah Angraeng loe Hezekiah nuiah khue ai, Judah hoi Jerusalem kaminawk nuiah doeh palungphui.

26 Men da Ezekias ydmygede sig og vendte om fra sit Hovmod sammen med Jerusalems Indbyggere, kom HERRENS Vrede ikke over dem i Ezekias's Dage.

Toe hnukkhuem ah Hezekiah loe Jerusalem ih kaminawk hoi nawnto dawnpakhuemhaih tawnh pongah, Hezekiah hing nathung Angraeng palungphuihaih nihcae nuiah pha ai.

27 Ezekias var overmaade rig og æret. Han byggede sig Skatkamre til Sølv, Guld, Ædelsten, Røgelsestoffer, Skjolde og alle Haande kostelige Ting

Hezekiah loe paroeai angraeng, kaminawk mah anih to khingya o. Anih mah sumkanglung, sui, atho kana thlungnawk, hmuihoih hmuennawk, aphawnawk hoi atho kana thlung congcanawk suekhaih im to sak;

28 og Forraadskamre til Afgrøden af Horn, Most og Olie, Stalde til alle Slags Kvæg og Folde til Hjordene;

cang suekhaih im, misurtui suekhaih im hoi situi suekhaih imnawk to a sak, pacah ih moinawk paunghaih imnawk hoi tuu suekhaih imnawk doeh a sak.

29 Byer byggede han sig ogsaa, og han havde Hjorde i Mængde af Hornkvæg og Smaakvæg, thi Gud gav ham saare meget Gods.

Sithaw mah Hezekiah to paroeai lensawk sak, anih hanah vangpuinawk to a sak pae moe, tuu hoi maitawnawk paroeai a tawnh.

30 Samme Ezekias tilstoppede Gihons øvre Kilde og ledede Vandet mod Vest nedad til Davidsbyen. Alt, hvad Ezekias tog sig for, lykkedes for ham.

Hezekiah loe Gihon ranui ih tui to pakaa moe, David vangpui niduem bangah longsak; a sak ih hmuennawk boih ah hmacawn.

31 Derfor var det ogsaa, at Gud gav ham til Pris for Sendebudene, der var sendt til ham fra Babels Fyrster for at høre om det Under, der var sket i Landet; det var for at sætte ham paa Prøve og saaledes faa Kendskab til alt, hvad der var i hans Hjerte.

Toe prae thungah kaom Sithaw mah paek ih dawnrai hmuen to dueng hanah, Babylon ukkungnawk mah anih khaeah laicaeh to patoeh naah, Hezekiah to tanoek moe, oepthok ah oh maw, om ai tiah panoek hanah, a koeh baktiah Sithaw mah ohsak.

32 Hvad der ellers er at fortælle om Ezekias og hans fromme Gerninger, staar jo optegnet i Profeten Esajas's, Amoz's Søns, Aabenbaring og i Bogen om Judas og Israels Konger.

Hezekiah siangpahrang toksakhaih hoi a sak ih kahoih hmuennawk loe Judah hoi Israel siangpahrangnawk ih cabu thung hoi Amos capa tahmaa Isaiah khaeah paek ih hnuksakhaih cabu thungah doeh tarik o.

33 Saa lagde Ezekias sig til Hvile hos sine Fædre, og man jordede ham paa Skraaningen op til Davids Efterkommeres Grave; og hele Juda og Jerusalems Indbyggere viste ham stor Ære ved hans Død; og hans Søn Manasse blev Konge i hans Sted.

Hezekiah loe ampanawk khaeah anghak moe, David caanawk taprong thung ih kahoih koek taprong ah aphum o; a duek naah Judah kaminawk hoi Jerusalem ih kaminawk boih mah anih to pakoeh o. Anih zuengah a capa Manasseh mah prae to uk.