Anden Krønikebog 30
1 Derpaa sendte Ezekias Bud til hele Israel og Juda og skrev desuden Breve til Efraim og Manasse om at komme til HERRENS Hus i Jerusalem for at fejre Paasken for HERREN, Israels Gud.
Hezekiah el supwalik kas nu fin acn Israel ac Judah nufon, ac el oayapa simusla leta ac supwala nu sin sruf lal Ephraim ac sruf lal Manasseh, tuh elos in tuku nu ke Tempul in Jerusalem, in oru Kufwen Alukela nu sin LEUM GOD lun Israel.
2 Og Kongen, hans Øverster og hele Forsamlingen i Jerusalem raadslog om at fejre Paasken i den anden Maaned;
Tokosra ac mwet pwapa lal, ac mwet nukewa su tukeni in acn Jerusalem, elos insesela tuh Kufwen Alukela in orek ke malem se akluo.
3 thi de kunde ikke fejre den med det samme, da Præsterne ikke havde helliget sig i tilstrækkeligt Tal, og Folket ikke var samlet i Jerusalem.
Elos tuh tia ku in oru ke pacl fal, ke sripen supus mwet tol su aknasnasyeyukla, ac oayapa supus mwet toeni nu Jerusalem.
4 Kongen og hele Forsamlingen fandt det rigtigt;
Tokosra ac mwet uh insewowo ke oakwuk se elos orala inge.
5 derfor vedtog de at lade et Opraab udgaa i hele Israel fra Be'ersjeba til Dan om at komme og fejre Paasken i Jerusalem for HERREN, Israels Gud, thi man havde ikke fejret den saa fuldtalligt som foreskrevet.
Ke ma inge, elos suli mwet Israel nukewa, liki Dan in acn epang nwe Beersheba in acn eir, tuh elos in tukeni nu Jerusalem ac akfulatye Kufwen Alukela in fal nu ke Ma Sap. Enenu in pus mwet tukeni in pacl se inge liki pacl nukewa meet.
6 Saa gik Ilbudene ud i hele Israel og Juda med Breve fra Kongens og hans Øversters Haand og sagde efter Kongens Befaling: »Israeliter! Vend tilbage til HERREN, Abrahams, Isaks og Israels Gud, at han maa vende sig til den Levning af eder, der er undsluppet Assyrerkongernes Haand.
Tokosra ac mwet pwapa lal elos supwala mwet utuk kas nu yen nukewa in Judah ac Israel. Pa inge ma elos sulkakin: “Mwet Israel, kowos moulla liki poun mwet Assyria ke elos tuh mweuni ac kutangla facl sesr. Inge kowos foloko nu yurin LEUM GOD lal Abraham, Isaac, ac Jacob, ac El ac fah folokot nu yuruwos.
7 Vær ikke som eders Fædre og Brødre, der var troløse mod HERREN, deres Fædres Gud, hvorfor han gjorde dem til Rædsel, som I selv kan se.
Nimet oana papa tomowos ac mwet Israel wiowos su tia pwaye nu sin LEUM GOD lalos. Kowos sifacna liye lah El sang kai upa nu selos.
8 Vær nu ikke halsstarrige som eders Fædre, men ræk HERREN Haanden og kom til hans Helligdom, som han har helliget til evig Tid, og tjen HERREN eders Gud, at hans glødende Vrede maa vende sig fra eder.
Nik kowos likkeke oana elos, a kowos in akos LEUM GOD. Fahsru nu ke Tempul in acn Jerusalem, yen LEUM GOD lowos El orala in mutal nwe tok, ac alu nu sel, tuh Elan tia sifil kasrkusrak suwos.
9 Thi naar I omvender eder til HERREN, skal eders Brødre og Sønner finde Barmhjertighed hos dem, der førte dem bort, og vende tilbage til dette Land. Thi HERREN eders Gud er naadig og barmhjertig og vil ikke vende sit Aasyn fra eder, naar I omvender eder til ham!«
Kowos fin foloko nu yurin LEUM GOD na mwet su usla mwet wiowos nu in sruoh elos ac fah pakomutalos ac folokunulos nu yen selos. LEUM GOD lowos El kulang ac pakoten, ac kowos fin foloko nu yorol, El ac fah tia ngetla liki kowos.”
10 Og Ilbudene gik fra By til By i Efraims og Manasses Land og lige til Zebulon, men man lo dem ud og haanede dem.
Mwet utuk kas elos som nu in siti nukewa in acn lun sruf lal Ephraim ac Manasseh, ac elos som na nwe layen epang nu ke sruf lal Zebulun, a mwet we isrunulos ac aksruksrukelos.
11 Dog var der nogle i Aser, Manasse og Zebulon, der ydmygede sig og kom til Jerusalem;
Tusruktu oasr na mwet in sruf lal Asher, Manasseh, ac Zebulun, su lungse tuku nu Jerusalem.
12 ogsaa i Juda virkede Guds Haand, saa at han gav dem et endrægtigt Hjerte til at udføre, hvad Kongen og Øversterne havde paabudt i Kraft af HERRENS Ord.
God El oayapa oru tuh mwet in acn Judah in nunak sefanna ac engan in oru ma lungse lal ke elos akos ma tokosra ac mwet pwapa lal sapkin nu selos.
13 Saa samlede der sig i Jerusalem en Mængde Mennesker for at fejre de usyrede Brøds Højtid i den anden Maaned, en vældig Forsamling.
Mwet puspis tukeni nu Jerusalem in malem akluo in akfulatye Kufwen Bread Tia Akpulol.
14 De gav sig til at fjerne de Altre, der var i Jerusalem; ligeledes fjernede de alle Røgelsekarrene og kastede dem ned i Kedrons Dal.
Elos usla loang nukewa in Jerusalem su tuh orekmakinyuk nu ke kisa ac nu ke akosak ma keng, ac sisla Infahlfal Kidron.
15 Derpaa slagtede de Paaskelammet paa den fjortende Dag i den anden Maaned. Præsterne og Leviterne skammede sig og helligede sig og bragte Brændofre til HERRENS Hus;
Ac ke len aksingoul akosr in malem sac, elos uniya sheep fusr nu ke Kufwen Alukela. Mwet tol ac mwet Levi su tia aknasnasla elos mwekin, na elos sifacna kisakunulosyang nu sin LEUM GOD, na toko elos fah ku in kisakin mwe kisa firir in Tempul.
16 og de stillede sig paa deres Plads, som deres Pligt var efter den Guds Mand Moses's Lov; Præsterne sprængte Blodet, som de modtog af Leviterne.
Elos tu ke acn selos in Tempul, fal nu ke ma oakwuk in Ma Sap lal Moses, mwet lun God. Mwet Levi elos sang nu sin mwet tol srah ke ma kisakinyukla, tuh elos in sang aksroksrokye loang uh.
17 Thi mange i Forsamlingen havde ikke helliget sig; derfor slagtede Leviterne Paaskelammene for alle dem, der ikke var rene, for saaledes at hellige HERREN dem.
Na ke sripen pus mwet uh tia aknasnasla, elos tia ku in uniya sheep fusr nu ke Kufwen Alukela. Ouinge mwet Levi elos aolulos in orala, ac kisakunla sheep fusr inge nu sin LEUM GOD.
18 Thi de fleste af Folket, især mange fra Efraim, Manasse, Issakar og Zebulon, havde ikke renset sig, men spiste Paaskelammet anderledes end foreskrevet. Men Ezekias gik i Forbøn for dem og sagde: »HERREN, den gode, tilgive
Sayen ma inge, pus sin mwet su tuku in sruf lal Ephraim, Manasseh, Issachar, ac Zebulun, tiana aknasnasla, tusruktu elos wi mongo ke kufwa uh, ac ma inge sie liki ma oakwuk in ma simusla. Tokosra Hezekiah el pre kaclos ac fahk,
19 enhver, som har vendt sit Hjerte til at søge Gud HERREN, hans Fædres Gud, selv om han ikke er ren, som Helligdommen kræver det!«
“O LEUM GOD lun papa matu tumasr, ke lungkulang lulap lom, nunak munas nu selos inge su alu nu sum ke insialos kewa, elos finne tia aknasnasyalos.”
20 Og HERREN bønhørte Ezekias og lod Folket uskadt.
LEUM GOD El lohng pre lal Hezekiah, ac El nunak munas nu selos.
21 Saa fejrede de Israeliter, der var til Stede i Jerusalem, de usyrede Brøds Højtid med stor Glæde i syv Dage; og Leviterne og Præsterne sang af alle Kræfter dagligt Lovsange for HERREN.
Mwet su tukeni in acn Jerusalem, elos akfulatye Kufwen Bread Tia Akpulol ke len itkosr ac elos engan ma lulap. Len nu len mwet Levi ac mwet tol elos kaksakin LEUM GOD ke kuiyalos nufon.
22 Og Ezekias talte venlige Ord til alle de Leviter, der havde udvist særlig Dygtighed i HERRENS Tjeneste; og de fejrede Højtiden til Ende de syv Dage, idet de ofrede Takofre og lovpriste HERREN, deres Fædres Gud.
Hezekiah el kaksakin mwet Levi ke elos arulana pah in kol alu nu sin LEUM GOD. Tukun len itkosr ma elos oru kisa in kaksak lalos nu sin LEUM GOD lun mwet matu lalos meet ah,
23 Men derefter vedtog hele Forsamlingen at holde Højtid syv Dage til, og det gjorde de saa med Glæde,
na elos nukewa insese in sifilpa oru akfulat lalos ke len itkosr pac, ouinge elos tafwela akfulat lalos wi engan lulap.
24 thi Kong Ezekias af Juda gav Forsamlingen en Ydelse af 1000 Tyre og 7000 Stykker Smaakvæg, og Øversterne gav Forsamlingen 1000 Tyre og 10 000 Stykker Smaakvæg; og en Mængde Præster helligede sig.
Tokosra Hezekiah el sang sie tausin cow mukul ac itkosr tausin sheep tuh mwet uh in uniya ac mongo kac. Ac mwet pwapa lal srukak pac sie tausin cow mukul ac singoul tausin sheep. Sie u na lulap sin mwet tol elos aknasnasyalosla sifacna.
25 Da frydede hele Judas Forsamling sig, ligeledes Præsterne og Leviterne og hele den Forsamling, der var kommet fra Israel, og de fremmede, der var kommet fra Israels Land eller boede i Juda;
Ouinge mwet nukewa engan — mwet Judah, mwet tol, mwet Levi, mwet su tuku in acn epang me, oayapa mwetsac su mutana in acn Israel ac Judah.
26 og der var stor Glæde i Jerusalem, thi siden Davids Søns, Kong Salomo af Israels, Dage var sligt ikke sket i Jerusalem;
Siti Jerusalem sessesla ke engan, mweyen soenna oasr pacl ma ouiya inge orek oe ke pacl lal Tokosra Solomon, wen natul David, nwe inge.
27 og Præsterne og Leviterne stod op og velsignede Folket, og deres Røst hørtes, og deres Bøn naaede Himmelen, hans hellige Bolig.
Mwet tol ac mwet Levi siyuk ke akinsewowo lun LEUM GOD nu sin mwet uh. LEUM GOD El muta in acn sel inkusrao ac lohng pre lalos, ac El insese nu kac.
